Giftet bort {2} ~ Revenge

Efter det store slag mod Ren og hans dæmoner har stilheden og freden lagt sig over Raza og Kawa.
De er nu draget ud for at finde Lorenzo og Jiro.
Men freden varer ikke længe...

36Likes
82Kommentarer
3107Visninger
AA

27. Lens (Femi, Kawa) Synsvinkel-Dæmon

Lens synsvinkel:
Kawas ildkugle ramte Ren i siden og han faldt så hurtigt tilbage at han mistede grebet om Femis hals.
Han var fløjet et godt stykke væk og jeg så Ahu løbe hen til Femi der sad og gispede efter vejret, om hendes hals var tydelige røde mærker og hun rystede af kulde efter at være blevet slæbt afsted, hun faldt om lidt efter og Ahu tog hende op i hans arme og kom tilbage.
"Ahu. Du, Femi, Lorenzo og Jiro bliver her bag os" sagde jeg og nikkede over til Raza der holdte øje med vagterne og Kawa der stod og holdt øje med Ren som han langsomt kom på benene.
"Raza, vi bytter, du hjælper Kawa" sagde jeg og hun nikkede sammenbidt før hun hurtigt vendte sig imod Kawa.
Jeg stirrede over mod de to vagter der stod og kiggede på mig, jeg vidste godt at de ikke ville angribe. De ville være fri.
Ren kom på benene og gloede ind i Raza og Kawas øjne.
"Hvor... vover i!" vrissede han som hans sorte øjne kørte faretruende frem og tilbage.
"Hvor vover DU?" sagde han højt. En smule forvirret fandt jeg ud af at han talte til Kawa.
Hvorfor talte han kun til hende?

Femis Synsvinkel
It's dark
Where am i?
It's cold
And warm at the same time
Is that possible?


Jeg åbnede mine øjne kun for at se min elskede mand kiggede bekymret ned på mig. 
"Ahu..." fik jeg klemt ud igennem min mund. Min hals var tør efter Ren havde prøvet på at kvæle mig. Mon Ahu vidste at jeg var gravid? Tankerne for rundt i hovedet på mig. Ja... Kawa måtte have fortalt ham det.
"Hvad skete der?" spurgte jeg halvkvalt.
"Kawa fik dig fri fra Ren og du faldt om, Femi, ikke hold sådan noget hemmeligt for mig næste gang, venligst!" svarede han trykkede mig tættere på ham.
Næste gang? Jeg kunne mærke rødmen brede sig. 
"Undskyld" 
"Du skal ikke undskylde" svarede han og hans blide øjne kiggede på mig før de blev alvorlige og kiggede op igen. Jeg kiggede selv op for at se en af mændende stå og stirre på vagterne mens Raza og Kawa så ud til at holde øje med Ren.
Jeg tilbage kun for at se de to andre mænd stod og kiggede forvirret på dem.
"Lorenzo, Jiro, måske er det bedst hvis i..." begyndte Raza og jeg kiggede tilbage. Så det var hvad de hed...
"Nej, vi bliver" svarede den brunhåret stædigt.
"Lorenzo..." begyndte Raza. Så den lyshåret var Jiro... det var vidst også på tide at jeg lærte deres navne.
"Nej" svarede han bestemt og hun trak opgivende på skuldrene stadig med ryggen til.
"Hvad foregår der helt præcist?" spurgte Jiro pludseligt men et alvorligt udtryk.

Kawas synsvinkel
"Jiro, vi kan forklare senere men lige nu er det lidt svært" svarede jeg ham mens jeg stadig holdt øje med Ren.
"Årh! Nej Kære Kawa, bare fortæl ham. Tid har vi nok af" sagde Ren pludselig og hans øjne mødte mine. Stadig den lille dreng...

You are still that little boy
The one that were always crying
The one that your parents never loved
They only loved your brother
The 'lucky' one

That was the beginning of your hatred
You killed them
In order to get power
In order to take control
It has to stop

I still feel guilty
For betraying you even though you deserved it

I just want peace
Can't we make peace?
Live in this world
In harmony?

I'm tired of fighting 
I'm tired of running away
Can't we just make peace?


Rens øjne blev blødere da han godt vidste at jeg kunne se lige igennem ham. Jeg kiggede ned og igen begyndte mine tårer at falde.
"Lad... være" hans stemme lød og jeg kiggede op igen.
Raza stod stadig paralyzeret og kiggede på den scene der udfoldede sig foran hende.
"Kan der ikke bare blive fred?" hviskede jeg og han kiggede ind i mine øjne endnu en gang og en enkel tåre faldt fra hans øje. Den var så lille at jeg var sikker på at jeg var den eneste der havde set den.
Han lænede sig ind ved siden af mit øre og jeg nåede jeg at rejse hånden op for at stoppe Raza fra at angribe ham. 
"Nej, aldrig Kawa. Det her handler om min families stolthed" hviskede han og jeg frøs. Okay. Vi skulle væk herfra nu.
Raza var kommet op bag mig og hev mig væk så pludseligt at jeg var ved at falde.
"Hvad tror du lige du laver" vrissede hun stille.
"Det ved jeg ikke men vi skal afsted nu!" sagde jeg hurtigt og hun nikkede og vi begyndte at bevæge os baglæns tilbage.
"Ikke så hurtig!" råbte Ren og vi kiggede til siden kun for at se nogle kuttekældte væsner.

Dæmoner...

--------------------------------




 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...