Giftet bort {2} ~ Revenge

Efter det store slag mod Ren og hans dæmoner har stilheden og freden lagt sig over Raza og Kawa.
De er nu draget ud for at finde Lorenzo og Jiro.
Men freden varer ikke længe...

36Likes
82Kommentarer
3131Visninger
AA

33. Len og Ahus (Kawa) Synsvinkel-Fundet

Lens Synsvinkel
Øje til øje stod vi nu med Ren og stirrede olmt på ham. Min krop gjorde ondt efter jeg havde brugt lynene for mange gange og Ren vidste udmærket godt hvornår jeg nåede min grænse. Raza, Kawa og Ahu var også ved at være godt trætte men Ren stod stadig oprejst som hans dæmoner svævede rundt om ham, vi havde sendt Femi og Lorenzo, skønt hans protester i skjul. Solen ved at gå ned og vi havde stadig ikke besejret Ren.
Hvordan var det nu lige vi endte her? Det kunne jeg ikke ligefrem huske, alt jeg egentlig kunne huske var et stort brag og så stod vi lige pludselig her og stirrede på hinanden.
Et brag... nårh ja! Nu kunne jeg huske det!

Det var 2 dage efter at Kawa havde fundet brevet fra Jiro. Kawa og Femi lå og sov og Ahu havde været ude sammen med Lorenzo for at jage mens jeg havde tændt et bål.
Tidligere havde jeg havde været inde i den nærliggende by for at købe en vin til senere. 
Raza sad nu ved bålet og lavede mad, eller jeg tror hun lavede mad for kaninen var helt sort og havde stadig lidt pels på hist og her.
Jeg kiggede over på Lorenzo som stod med et grin på ansigtet og betragtede Raza som hun flamberede sin kanin. 
"Raza, du brænder den på!" lød det ovre fra hulens indgang og jeg kiggede over for at se Kawa og Femi komme gående.
"Huh?" spurgte Raza og kiggede ned på sin kanin, Kawa begyndte at grine før hun tog en anden kanin som Ahu havde klar og begyndte at stege den over bålet. 
"Raza, hvorfor henter vi ikke noget vand?" spurgte Lorenzo for at prøve at få Raza væk fra bålet og kaninen. 
"Men jeg er lige igang med at lave mad!" protesterede Raza.
"Raza, Kawa og jeg skal nok tage os af det, så gå du bare" smilede Femi. Raza sukkede for hun rejste sig op og gik med Lorenzo.

Kawa og Femi havde lavet noget mad og det var gået væsentligt bedre end Razas kanin og vi sad alle fire og spiste da de kom tilbage. 
"Vi har vand med, og hvor er min kanin henne? Har i spist den?" smilede Raza glad da hun kom gående og satte sig ned for at spise. 
"Ørh... ja!" smilede Ahu en smule anstrengt og Femi begyndte at grine lavmælt.
"Forresten har vi ikke set noget til Ren i et stykke tid" begyndte Lorenzo og vi nikkede, det var lidt underligt at han ikke havde fundet os endnu, det burde han.

Ahus Synsvinkel:
Ren, måske havde han fundet os men holdt lav profil indtil det rigtige øjeblik? Nej det kunne ikke være for hvis det var sådan havde jeg kunne høre han tanker lige nu.
I mit stille sind måtte jeg indrømme at jeg var virkelig glad for at Kawa og Femi lavede mad i stedet for Raza. 
Jeg kiggede over på Len, tidligere højrehånd af Ren. Skønt han var nitten var han allerede valgt til general i alderen af 16, på det tidspunkt var jeg nyuddannet soldat under Rens hær men jeg ønskede at jeg kunne have været under Lens i stedet. I forhold til Rens blev men respekteret i hans. 

"Jeg vil ud og strække benene lidt!" beklagede Femi sig og rejste sig op. Hun var ikke mere end to måneder gravid så man kunne ikke se hendes mave endnu men hendes humør var allerede begyndt at skifte
"Vent Femi! Jeg vil med!" grinede Kawa og rejste sig op og hev Raza med sig før hun tog Femi under armen og trak dem afsted. Kawa havde en stor indflydelse på Femi og Femi så hende som en lillesøster. Jeg vidste at Kawa og Raza var stærke så hun var i trykke hænder. 
"Skal vi ikke have et glas vin?" spurgte Len og tog en flaske frem til os som vi begyndte at drikke fra. 
"Det er underligt at Ren ikke har fundet os endnu, tror i der er noget bag?" spurgte Lorenzo og kiggede på os. 
"Aner det ikke men han er nok tæt på" svarede Len der sad op af det store egetræ. Ren burde vide hvor vi befandt os. Vi sad sådan i ret lang tid og ventede på at de andre skulle komme tilbage.
"Hvor bliver d-?" begyndte Lorenzo men noget andet afbrød ham.
Buske og fødder lød og vi kiggede over for at se Raza, Femi og Kawa komme imod os.
"Der var en varm kilde og vi tog et hurtigt bad og mistede tiden, undskyld!" undskyldte Femi og satte sig ved vores side.
"Hvem har vi her?!" lød en ond stemme lige pludselig og vi vendte os om for at se Ren og nogle soldater stå ved hans side med sværd. 
Han kastede noget og et stort brag lød og vi blev slynget tilbage.

Lens synsvinkel:
Og sådan endte vi her. Kort efter braget sendte vi Femi og Lorenzo i skjul og havde kæmpet mod Ren i et godt stykke tid nu, men vi var alle ved at være godt trætte.
"Len, vi kan ikke meget længere" sagde Kawa der var kommet op til min side uden at slippe Rens blik.
"Det ved jeg..." svarede jeg og kiggede på de andre.
Hvad skulle vi gøre? Kunne vi besejre ham?

Kawas Synsvinkel

Ren, hvad ser du igennem de sorte øjne af dine?
Ser du glæde i at dræbe folk?
Eller ser du kun den smerte dine forældre gav dig?
Den smerte folket gav dig?
Kan vi ikke bare få fred?

Vi vil gerne hjælpe dig Ren
Men venligst
Venligst luk os ind
Lad os se dine tanker
Dele din smerte

Jeg er træt af at løbe væk
Jeg er træt af at kæmpe
Jeg vil bare gerne hjem
Hjem og leve i fred
Uden farer og uden magt

-------------------------
Ja... det sidste var mere... Kawas tanker og det minder om et lille digt af en slagt jeg har skrevet fra hendes tanker før :D
1000-tak for at have læst og ja jeg tog to i træk da... Ja det blev mig og Daxi enige om her for et par dage siden.
-Lostie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...