Giftet bort {2} ~ Revenge

Efter det store slag mod Ren og hans dæmoner har stilheden og freden lagt sig over Raza og Kawa.
De er nu draget ud for at finde Lorenzo og Jiro.
Men freden varer ikke længe...

36Likes
82Kommentarer
3127Visninger
AA

5. Kawas synsvinkel- Ude igen

Shos Synsvinkel
Is sis alright?
Jeg var virkelig glad for at se søster Kawa efter så lang tid. Hendes lange røde hår, de rolige grønne øjne og det blide smil. Hun sad sammen med General Len og en pige jeg ikke kendte eller... jeg havde set hende før... efter jeg havde tænkt mig om kunne jeg godt se hvem det var. Den efterlyste pige, eller det var før Kong Rens død. 
Mor og far kom ind efter mig, far kiggede surt på søster Kawa mens mor så skuffet ud.

Far og mor tog søster Kawa med ud af rummet og der blev stille. General Len sad stille og spiste videre mens pigen som jeg lige havde talt til rejste sig op, sagde nogle få ord og gik derefter ud.
Det var ikke så sjovt at være her. Far havde været meget vred og da han fandt ud af at Kawa var kommet tilbage og havde han ikke spildt noget tid. Vi skulle bare afsted med det samme.

Mor var skuffet og bange for hun vidste godt hvad far kunne finde på. Var han vred nok kunne han sagtens dræbe hende. Jeg ville ikke miste søster Kawa! Hun var min søster! Lige indtil hun blev taget fra mig.
Et brag vækkede mig fra mine tanker og jeg styrede imod rummet hvor i mor, far og søster Kawa var. Før jeg havde set mig om hørte jeg skridt bag mig og så Len løbe bag mig.

Kawas Synsvinkel
Father don't
En smerte for igennem mig da min far ramte mig for andet gang og jeg faldt til gulvet med  et brag. Et andet brag lød og døren blev åbnet hvorefter Raza for ind og hen for at hjælpe mig op.

Hun fik mig op at stå og støttede mig mens jeg vaklede og hun gloede olmt på min far.
"Sig mig engang, hvilken far er du?" spurgte hun. Min far ignorrede hende og stirrede istedet på mig før han gik hen og tog hårdt fat i min arm mens han hev mig væk og kiggede så på Raza.

"Man afbryder ikke! Har dine folældre aldrig lært dig det?" spurgte han vrissende mens han strammede grebet om min arm.
"Milo kære, lad os tage denne snak på et andet tidpunkt" sagde min mor stille og vi kiggede alle over på hende. Lige som jeg troede min far ville køle lidt ned da han løsnede grebet om min arm. Blev det lige pludselig 3 gange strammere og jeg gispede mens han skubbede mig ind i væggen og holdte mig i stedet om halsen.

"Far-" gispede jeg men han strammede bare sit greb.
"Tal ikke Kawa! Vis mig dog at min træning har betalt sig!" råbte han og jeg nikkede, jeg kunne ikke få luft. Mine lunger skreg efter ilt men så længe at min far bare stod der og holdt mig om halsen kunne ingen nærme sig.  Ikke engang min mor.
Raza stod også frosset til jorden og min far holdt øje med hende ud af øjenkrogen. Jeg vidste at hvis hun rykkede sig ville grebet strammes yderligere.
"Milo... lad hende nu gå" bad min mor men til ingen nytte.

Dørene blev åbnet med endnu et brag og Sho kom løbende ind med Len i hælene. Min fars øjne udvides men han slap ikke og jeg begyndte at blive svimmel.
"Far! Lad hende gå, venligst!" råbte Sho og begyndte at løbe imod mig med Len og Raza bag sig. Min fars øjne udvides i irritation og han lod mig derefter gå. Jeg smilede svagt, Sho var stadig fars lille guldklump.

Jeg faldt til jorden med et bump og Sho løb hen til min side efterfulgt af Raza mens Len bare stirrede på min far for at se hvad han nu ville gøre.
"Kawa..." min fars dybe, mørke stemme lød og jeg kiggede svagt på ham. Hans øjne borede sig ind i mine mens han talte.
"Fra i dag af, er du ikke længere et medlem af Auvel-familien, du er ikke længere min datter" sagde han koldt mens hans øjne borede sig yderligere ind i mine. Jeg var for svag til at reagere og gispede kun. Min hals gjorde ondt jeg havde stadig svært ved at få luft.

"Milo-" begyndte min mor kun for at blive afbrudt.
"Jeg skifter ikke mening!" vrissede han og hun nikkede kun kort, kom hen og tog fat i Sho. Hun skulle til at sige noget mere da hun igen blev afbrudt.
"Vagter, før dem ud. De er ikke velkommende her mere!" sagde Len koldt og vagterne kom frem med spyd i hænderne. Jeg lukkede øjnene og lagde mit hoved på jorden. Jeg kunne stadig høre lillebror Sho skrige og råbe mens han kæmpede imod for ikke at blive ført væk.

"LAS MIG GÅ! JEG VIL SE SØSTER KAWA!" det gjorde næsten ondt sådan som hen skreg og jeg vendte mit hoved i mod ham. Det var ligesom dengang hvor jeg blev ført væk fra palæet. Tårene løb ned af hans kinder og jeg smilede blidt til ham.
"Gå, vi vil se hinanden igen, det lover jeg" mimede jeg før det hele sortnede.
                                                                                                
Jeg vidste ikke hvor lang tid jeg havde været væk men jeg vågnede meget pludseligt. Lyset flimrede foran mine øjne og mit hoved dunkede, da jeg skulle lige til at lukke mine øjne igen blev et glas skubbet hen under næsen på mig og jeg spærrede dem forskrækket op.

"Undskyld" lød Lens stemme og jeg slappede af igen mens jeg begyndte at drikke. Min hals var tør og følelsesløs men vandet gjorde det straks bedre.
"Tak" hviskede jeg hæst og han nikkede. Han skulle til at sige noget mere men lige i det kom Raza gående ind i rummet.
"Kawa, du er vågen!" smilede hun glad og jeg nikkede.
"Hvor lang tid var jeg ude?" spurgte jeg, så lang tid kunne jeg da ikke have været ude?
"Siden i går morges, det er eftermiddag nu" svarede hun og jeg kiggede dumt på hende. I går? Wow.
"Len, kan jeg lige tale med Kawa et øjeblik?" spurgte hun venligt og han nikkede før han gik ud af rummet.

"Kawa, jeg har tænkt lidt og... jeg vil gerne ud for at finde min barndomsven Lorenzo" sagde hun seriøst. Den havde jeg ikke set komme.
"Okay, men jeg tager med! Du får ikke lov til at tage afsted alene!" sagde jeg smilende og hun kiggede på mig med store øjne.
"Er du sikker? Du kunne blive-" begyndte hun men stoppede sig selv da hun vidste jeg var seriøs. Jeg smilede lidt i triumf og kiggede så over på hende.

"Lad os få Len herind så vi kan tale med ham om det" smilede jeg blidt og hun nikkede før hun gik ud for at fa fat i ham. Han kom ind og vi fortalte ham om vores planer.

                                                                                         
Det var tidligt næste morgen og jeg sad på en gylden hoppe ved navn Morfeus klar til at tage afsted. Men jeg var ikke alene. Raza sad på en hvid hoppe ved navn Selene. 
Len havde insisteret på at komme med så her var han altså, han sad på en rødbrun hingst ved navn Eos.
Vi var klar til at tage afsted...


---------------------

Hej alle! 1000-tak for at have læst dette kapitel!
Ja, jeg vælger græske-gude-navne til hestene. Her er hvad de forskellige guder jeg har nævnt indtil videre.
Nyx-Gudinde af natten
Chronos-Ved ikke helt om han var/er en gud men hvis de er så er han gud af tiden.
Gaia-Moderjord, død
Athene-Visdom, kunst, krigere
Selene-Månen
Eos-Morgenrøden
Morfeus-Drømme
Daxi... *irriteret ansigtsudtryk*
-Lostie

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...