Giftet bort {2} ~ Revenge

Efter det store slag mod Ren og hans dæmoner har stilheden og freden lagt sig over Raza og Kawa.
De er nu draget ud for at finde Lorenzo og Jiro.
Men freden varer ikke længe...

36Likes
82Kommentarer
3125Visninger
AA

15. Kawas synsvinkel - Intet valg

I'm sorry... But I had no choice...

Mens jeg red på Rens hest kiggede jeg pludselig til siden kun for at stirre lige ind i Lens forvirrede øjne.
Ren satte farten ned så vi skridtede forbi ham.
"Ren!" vrissede Len og Ren stirrede på ham med sine kolde øjne.
"Slip hende!" fortsatte han, mens hans øjne lynede. Ren grinede bare mens han trak mig tættere på ham. Jeg havde virkelig lyst til at kaste op men jeg var nød til at spille med så jeg sad bare stille og smilede en smule.

"Hun har skiftet side Len, hvad tror du ellers hun ville lave her? Forræder?" spurgte Ren. Jeg kunne se på Len at den sætning gjorde ondt, men hvad kunne jeg gøre? Hvis Ren fandt ud af at jeg var en forræder nu ville han dræbe mig på 3 sekunder.
"Kawa... er det rigtigt?" spurgte Len og kiggede over på mig. Jeg nægtede at møde hans øjne og kiggede ned i stedet for.
"Ja..." svarede jeg stille og kort. Han kiggede på mig med store øjne og kiggede så op på Ren. Ren grinede en smule før han sparkede hesten i siderne så den satte afsted i galop. Havde han ikke grebet mig om livet var jeg faldet af.

Jeg tvang mig selv til ikke at kiggede tilbage på Lens sårede ansigt. Mens vi red videre.

Vi ankom til et lille hus. Sikkert en af hans stadig troværdige soldaters... 
Vi satte os ind ved et bord og ventede på resten af hans soldater. De ankom et par minutter senere, traskende igennem døren og slog sig ned i stolende over for os.
Soldaten hvis hus vi var i kom gående til sidst med en ung kvinde, sikkert hans kone. Hun var ret smuk, lyse blå øjne og langt blond hår bundet op i en stor knold.

Ren smilede tilfreds og begyndte 'mødet' 
Det tog flere timer og jeg måtte indrømme at det var VIRKELIG kedeligt. Han talte for det meste bare om dagen og hvordan han havde rejst rundt for at samle informationer om slottet før han ville storme det.
Men, jeg var vandt til alle disse møder da jeg tydeligt husker alle de møder som far slæbte mig og Sho med til.
Men under mødet lærte jeg da et par navne som:
Ahu manden hvis hus vi var i og hans kone Femi. Raad og Kei flere navne kunne jeg ikke huske eller også gad jeg bare ikke huske dem.

Ren stoppede endelig 'det kedelige møde' og soldaterne rejste sig op og vendte tilbage til deres værelser. Der gik det op for mig at jeg ikke havde et værelse endnu.
"Øh... Ren?" spurgte jeg og han kiggede over på mig.
"Hvor sover jeg...?" spørgsmålet blev hængende lidt i luften før han svarede.
"Der er en sofa i mit rum, jeg kan tage den så tager du sengen" svarede han ikke koldt eller noget. Bare helt normalt...
"Nej det er fint, jeg skal nok tage sofaen" svarede jeg forvirret, hvorfor var han venlig? 
"Kom" sagde han og rejste sig op, jeg gjorde det samme og fulgte mistænksom efter ham. 
Femi havde redt sofaen op og lagt en natkjole lavet af silke til mig midt på den. Jeg tog den og gik om bag omklædnings skærmen som stod ovre i hjørnet af rummet og skiftede hurtigt.
Jeg kom tilbage og lagde mig under de bløde tæpper for at sove.

Da jeg vågnede var jeg ikke længere på sofaen. Istedet var jeg i en mørk kælder, lænket til væggen.
Jeg kiggede ned og så Len ligge på jorden, han lå en en stor pøl af blod og hans øjne var vidt opspærrede og både hans hoved og arme var vredet i en underlig vinkel. Han var død.
Skrig fyldte rummet og jeg kiggede hen for at se Raza lide en langsom smertefuld død. Før hun faldt om kiggede hun en enkelt gang på mig med tårer i øjnene.
"Hvorfor?"


Jeg vågnede med at jeg selv skreg og jeg satte mig forskrækket op. Håbede på at ingen hørte det. 
En hånd på min skulder fik mig til at fryse og jeg vendte mig hurtigt om kun for at stirre lige ind i Rens kulsorte øjne.
"Du skreg" sagde han koldt.
"Det var bare en ond drøm, undskyld hvis jeg vækkede dig" sagde jeg stille og han nikkede kort før han gik tilbage til sengen og lagde sig ned igen.
Før jeg havde tænkt mig om begyndte tårene at løbe ned af mine kinder, Raza... Len...

Næste morgen kom Femi og gav mig en grøn kjole og hjalp mig med at få den på. Hun børstede også mit hår og flettede det i en løs fletning.
Jeg prøvede ikke at sige noget da hun strammede korsettet men alligevel kom der et gisp fra mine læber.

"Undskyld" mumlede hun og jeg smilede til hende.
Femi tog mig med ud på en ridetur igennem skoven der lå tæt ved huset.
"Så... hvis ikke du har noget imod at jeg spørger, hvad laver du her?" spurgte Femi og jeg kiggede over på hende.
"Jeg blev træt af dem jeg fulgtes med" løj jeg. Hun kiggede ikke overbevist på mig, pokkers! Jeg har altid været dårlig til at lyve!
"Det er ikke rigtigt... jeg kan mærke at du lyver" sagde hun og jeg smilede usikkert.
"Jeg har aldrig været glad for at min mand arbejder for Ren, men hvad kan jeg gøre?" sagde hun hvilket fik mig til at kigge på hende.
"Det ved jeg ikke, prøve på at glemme det?" spurgte jeg.

"Det er jo lidt svært når han stortset bor i vores hus" svarede hun og jeg nikkede.
"Du lader ikke til at være en person som kunne slutte dig til den onde side hvad man kan sige det på den måde" sagde hun og jeg nikkede en smule.
"Jeg siger ikke noget til Ren, han skal stoppes" sagde hun venligt og jeg smilede til hende som en venlighed.
Tak Femi for al din venlighed.

Den aften lå jeg og tænkte på en plan, nu hvor jeg var her.
Hvordan skulle jeg så få stenen fra Ren?

--------------------------------------------------------------------------------------------
Hej Alle tak for at have læst kapitlet. Mig og daxi tager 2 hver denne gang og jeg ser om jeg kan få det næste i løbet af næste uge :D
(Jeg var i et meget stort dilemma*tænkeboks* da jeg ikke helt vidste om jeg ville skrive den lille scene omkring maridtet)


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...