Giftet bort {2} ~ Revenge

Efter det store slag mod Ren og hans dæmoner har stilheden og freden lagt sig over Raza og Kawa.
De er nu draget ud for at finde Lorenzo og Jiro.
Men freden varer ikke længe...

36Likes
82Kommentarer
3131Visninger
AA

25. Kawas og Jiros Synsvinkel-Femi

Forgive me?
Jiro viklede en arm rundt om livet på mig og hjalp mig op at stå.
"Er du okay?" hviskede han bekymret i øret på mig.
"Jeg har det fint" smilede jeg blidt af ham og han gav et af sine store barnlige smil tilbage før han igen blev alvorlig.
"Hva-" han blev aldrig færdig før Raza kom farende hen og hendes hånd kom i kontakt med min kind, havde hun lige givet mig en lussing? Jeg stod der målløs og kiggede på hende før hun tog mig i hendes arme og gav mig et knus.
"Hvorfor?" græd hun.
"Hvorfor tog du afsted uden at sige noget?" græd hun og jeg kiggede forvirret på hende. Havde hun ikke lige slået mig?
"Du kan lige vove på at gøre det igen" græd hun videre og før jeg fik set mig om, græd jeg også. Gud hvor havde jeg skyldfølelse! Len, Raza.
"Undskyld" hviskede jeg og trak lidt tilbage så jeg kunne se på Raza skønt mine tårer slørrede mit syn. 

"I kan fortælle os alt senere, men, hvad med Femi?" spurgte Lorenzo og vi kiggede over på ham.
"Ren har taget hende" svarede Len før jeg nåede at svarer. Ren havde taget hende! Hvordan vidste han noget om hende? Hvad ville Ahu gøre? Hva- Nej vent! Hvordan kendte Raza og de andre Femi?
"Hvordan kender i Femi?" spurgte jeg.
"Hun, hun hjalp os med at finde dig" svarede Jiro og jeg nikkede før vi begav os ned af gangen.
Selvom jeg sagtens kunne gå blev Jiro ved med at holde mig om livet. Jeg ville gerne vride mig fri og gå hen til Len for at tale med ham da han ikke havde sagt noget til mig endnu. Hvorfor skulle han overhovedet? Men Jiro strammede sit greb hver gang jeg prøvede på det.
"Jiro, lad mig nu gå over til Len og tale med ham" Hviskede jeg blidt til ham. Jiro vendte sig imod mig og kiggede mørkt over mod Len hvorefter han igen kiggede på mig.
"Hvad gjorde han ved dig?" spurgte han og jeg kiggede forskrækket på ham. Hvordan vidste han at jeg stak af fra ham dengang?
"Jiro-"
"Nej! SVAR hvad GJORDE han?" råbte han før bakkede mig op af væggen og hamrede sine hænder ind i væggen bagved. Det skræmte mig, jeg havde kun set Jiro vred et par gange før så det var ret nyt at se ham vred.
Len, Raza og Lorenzo kiggede forvirret tilbage for at se hvad der var sket da de lige havde hørt Jiro råbe.

"Jiro..." peb jeg stille som mine grønne øjne kiggede ind i hans vrede brune. 
"Venligst Jiro, stop! Lad mig nu gå!" jeg begyndte at føle mig indespærret og jeg kunne mærke nogle få tårer begyndte at løbe ned af mine kinder.
"KAWA, SVAR MIG NU BARE!!!" brølede han og hamrede sine hænder ind i væggen igen. Okay, jeg var bange, virkelig bange og jeg vidste at Jiro kunne finde på nogle dumme ting når han var vred. 
Før jeg fik set mig om, græd jeg. Tårene løb ned af mine kinder og jeg begravede mit ansigt i mine hænder. Jeg vidste at han stadig stod og stirrede på mig. Han ville ikke lade mig gå før jeg havde svaret ham, ligemeget om jeg græd eller andet.
Lorenzo fik fat i Jiros krave og hev ham tilbage og prøvede på at få ham til at falde ned.

Jiros synsvinkel
Jeg ville ikke have ham nær hende. Nu havde vi fundet Kawa og nu var vi færdige med vores aftale. 
Det var slet ikke meningen at jeg ville skræmme Kawa eller få hende til at græde. 
Lorenzo havde hevet mig væk fra hende og inderst inde var jeg taknemmelig for jeg vidste godt at jeg havde mistet den. Jeg brølede videre mens Lorenzo holdt mig tilbage, Raza stod forstenet og kiggede mens Len bevægede sig over imod Kawa.
Jeg begyndte at slappe lidt af men stivnede da Len tog hende i hans arme og følte vreden stige mig til hovedet igen.
Hun græd i hans arme mens han bare holdt hende tæt. Pokkers! Jeg kunne ikke gøre noget lige nu. 
Jeg fik revet mig fri fra Lorenzos greb og kiggede mod udgangen. 

"Lad os finde Femi" sagde jeg sammenbidt og gik imod den. 
"Jiro- Vent!" Kawas stemme lød og jeg kiggede tilbage kun for at se hende kom løbende op til mig og jeg stoppede og vendte mig imod hende.
Hun lagde blidt sin hånd på min skulder og smilede Sit-Kawa-Smil som jeg altid havde kaldt det. Igennem alle de år vi havde kendt hinanden vidste jeg præcis hvad hendes smil betød.
"Hvad end der skete, er det ovre nu okay? Du skal ikke bekymre dig, venligst!" ja, det var helt klart Kawas stemme. Den rolige, blide og moderlige som Sho altid havde beskrevet den.
"Du skylder mig en forklaring" svarede jeg og nåede lige at give hende at advarende blik før hun kunne protestere.
"Okay..." svarede hun før hun gik lidt bagom igen for at tale med Len.

Kawas Synsvinkel
"Kan du tilgive mig?" begyndte jeg mens jeg gik side om side med Len. Han kiggede på mig med sine næsten turkise øjne.
"Jeg tilgav dig for lang tid siden" svarede han og jeg nikkede og vendte mig hurtigt væk rødmende.
Vi var nået til huset og fulgte trapperne indtil vi nåede entreen i huset hvor vi stille bevægede os afsted. Vi nåede op på næste etage og gik imod Ahu og Femis rum.
"Tror i ikke at Ren har taget Femi et andet sted han?" spurgte Raza pludselig og vi kiggede alle på hende. 
"Jo men hendes mand Ahu ved sikkert hvorhen han har taget hende" svarede jeg.
Han er ligesom os sendte jeg til hende og Len og fik et *Ok* tilbage.
Jeg bankede stille på døren og en lav grynten lød indefra og jeg tog det som et tegn til at gå ind. Ahu var derinde og sad og stirrede tomt ud i luften.

"Ahu? Vi har brug for din hjælp" sagde jeg og han vendte hovedet imod os.
"Femi?! Hvor er Femi?!" spurgte han næsten desperat.
"Ahu...-" begyndte jeg og satte mig ned ved siden af ham.
"Vi tror at hun er blevet taget af Ren og vi er nødt til at finde ud af hvor hun er. Ved du hvor han tager folk hen når han...! Når han... du ved..." fortsatte jeg og han kiggede på mig og en enkelt tåre løb ned af hans kind.

"En mark, omkring en kilometer herfra" svarede han.
"Tak Ahu, vi lover at bringe hende tilbage " sagde Raza og Ahu kiggede en smule forvirret op på hende. Ikke underligt, han vidste jo ikke hvem hun var.
"Det er Raza, Lorenzo, Jiro og Len. Det var nogle folk Femi mødte" forklarede jeg og han nikkede.
Jeg rejste mig og sammen begyndte vi at gå imod døren.
"Kawa," jeg stoppede et øjeblik og vendte mig igen imod ham.
"Femi talte ofte om dig... hun holder meget af dig" sagde han.
"Femi fortalte mig også mange ting om dig," jeg gik hen mod ham og lænede mig ned.
"Du skal være far" hviskede jeg i hans øre og hans øjne udvides før jeg gik tilbage til de andre.
"Jeg kommer med jer!" sagde han og Raza nikkede og smilede til ham.
"Vi fik sadlet nogle heste op i en fart og begav os afsted. Mens vi red tænkte jeg tilbage på en samtale jeg havde haft med Femi dagen før jeg prøvede på at flygte.

Vi var ude for at ride en tur men havde sat os ned ved en lille bæk for at hvile os lidt. Vi havde lige talt lidt om vores familier og sad nu i stilhed og lyttede til vandet der gav små lyde hver gang det ramte en sten.
"Kawa, kan jeg fortælle dig noget?" spurgte Femi pludselig og jeg kiggede over på hende. Hun kiggede på mig med milde øjne men man kunne tydeligt se alvoren i dem.
"Ja selvfølgelig!" svarede jeg og hun smilede.
"Venligst ikke fortæl nogen om det medmindre at jeg er i vanskeligheder" sagde hun og jeg nikkede en smule forvirret.
"Je-Jeg er gravid..." sagde hun stille og holdte en hånd på sin mave.
"Virkelig? Det er da dejligt! Et barn er en velsignelse!" smilede jeg venligt.
"Selvfølgelig er det, det. Men jeg ved bare ikke helt med Ren i huset og jeg kunne ærlig talt godt have ventet et år eller 2, jeg er kun 20" sagde hun stille.
Jeg smilede til hende på samme måde som jeg altid havde til Sho. 
"Det skal nok gå" svarede jeg smilende.
"Kawa, en dag vil du blive en fantastisk mor. Det ved jeg bare" sagde Femi og det overraskede mig virkeligt.
"Ørh... tak" rødmede jeg og hun ginnede. 
"Jeg tror at Ahu vil blive en fantastisk far" sagde hun og jeg nikkede enigt.
"Og du vil blive en god mor Femi, vil du fortælle ham det?" spurgte jeg og hun rystede en smule på hovedet.
"Kawa hør her, jeg vil holde det hemmeligt så lang tid jeg kan og du må love mig at du ikke siger det til Ahu eller nogle andre medmindre at jeg virkelig er i vanskeligheder...!" svarede hun.
"Lov mig det! Venligst!" bad hun og jeg nikkede.
"Det lover jeg"


Femi, vi er på vej...

-----------------------------------------------

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...