Giftet bort {2} ~ Revenge

Efter det store slag mod Ren og hans dæmoner har stilheden og freden lagt sig over Raza og Kawa.
De er nu draget ud for at finde Lorenzo og Jiro.
Men freden varer ikke længe...

36Likes
82Kommentarer
3099Visninger
AA

19. Kawas (Og Jiros) Synsvinkel- Skyldfølelse

Why do i feel guilty?

Efter Ren havde fortalt mig historien om hans opvækst havde jeg det faktisk dårlig. Ikke på den jeg-hader-Ren måden men mere... En skyldfølelse uden jeg rigtig vidste hvorfor. Måske var det på grund af at jeg aldrig havde kendt ham som person. Han var ikke en dæmon, bare en person. En helt normal person. 

I hans øjne kunne man tydeligt se den lille dreng der aldrig blev elsket, aldrig respekteret, en lille dreng der altid græd sig selv i søvn da hans forældre aldrig værdigede ham et blik selvom han ikke forstod hvorfor. Det gjorde så ondt at jeg næsten havde lyst til at græde.

Uden jeg selv lagde mærke til det begyndte tårene at løbe ned af mine kinder. Og før jeg havde set mig om viklede jeg mine arme rundt om ham for at give ham at varmt knus.

Han stivnede, det kunne jeg mærke og jeg vidste også godt at han kunne dræbe mig på stedet. Men jeg var ligeglad, jeg var ligeglad. Efter lidt tid kunne jeg mærke at han selv viklede sine arme om mig hvilket fik mig kastet tilbage til virkeligheden. Jeg krammede Ren! Hvordan kunne jeg lige pludselig gøre det? 

Jeg skulle lige til at give slip men han holdt fast. Pludselig mærkede jeg noget varmt og vådt på min skulder, Ren græd! Jeg gik i panik indeni, hvad skulle jeg gøre?! Hvad kunne jeg gøre? Intet! Så jeg sad bare stille og lod han græde.

 

Jiros synsvinkel:

Nej, nej, nej jeg smilede for mig selv. Det kunne ikke være sandt. Kawa ville aldrig gå over til 'kong' Rens side. Det måtte være en stor løgn som de havde fundet på! Jeg smilede min overdrevende smil mens jeg forgæves prøvede at overbevise mig selv omkring hele situationen.

"Årh! Kom nu! Kawa ville aldrig gå over til Ren frivilligt" sagde jeg og de andre kiggede på mig. Len og Raza kiggede med triste øjne og Lorenzo kiggede medfølende.

"Jiro... Prøv nu at forst-" begyndte Raza men jeg afbrød hende.

" Nej! Det er ikke sandt!" Sagde jeg bestemt og kiggede meget modvilligt over på dem. Selvfølgelig vidste jeg da godt at det var rigtigt men jeg nægtede at acceptere det. Kawa...

"Så lad og tage afsted for at finde hende, vi har to heste" sagde Lorenzo pludselig og vi andre nikkede en smule, alligevel skævede jeg over til 'general' Len. Det så ud til at jeg skulle dele hest med ham. Der er jo intet imellem ham og Kawa, så hvorfor føler jeg mig truet...?

 

Kawas synsvinkel:

Da det blev aften sad jeg på Rens sengekant og strøg ham blidt over håret indtil han faldt i søvn. Var der sket noget med mig siden jeg pludselig var blevet så godhjertet over for ham? 

Jeg var en smule overrasket over at hans faktisk stolede på mig nok til at give mig stenen og græde foran mig. 

Jeg vidste at jeg skulle finde på en god plan for at flygte, men hvorfor følte jeg en skyldfølelse hver gang jeg tænkte på det?

Det gjorde ondt... 

Hvorfor...?

 

 

---------------------------------------

Heysa alle! Så tager lostie igen afsted på en uges ferien og overlader glad turen til Daxi!

Hele kapitlet er skrevet på ipad, håber ikke det gør noget dumt ;)

IKKE RETTET IGENNEM!!!

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...