Giftet bort {2} ~ Revenge

Efter det store slag mod Ren og hans dæmoner har stilheden og freden lagt sig over Raza og Kawa.
De er nu draget ud for at finde Lorenzo og Jiro.
Men freden varer ikke længe...

36Likes
82Kommentarer
3105Visninger
AA

11. Kawa synsvinkel- Undskyld

Innocent people doesn't deserve to die...
Vi løb og løb indtil vi ikke kunne mere og faldt sammen bag et budskads. Vi sad og hev efter vejret og jeg kiggede over på de andre for at se om de var okay.
"E-er i okay?" spurgte jeg mens jeg stadig prøvede på at få pusten.
De nikkede og jeg åndede lettet ud.

"Hvad med dig?" spurgte Len og jeg kiggede over på dem.
"Jeg har det fint" smilede jeg. Det var IKKE sandheden, hele min krop gjorde ondt efter vagtens spark.
"Hvad gør vi nu hvor Ren er tilbage?" spurgte Len og jeg kunne se Raza knytte sine hænder.
"Vi kan ikke stoppede ham uden stenen, og Ren har den" sagde Raza og jeg nikkede.
"Hvordan vil i få fat i den? i kan ikke bare gå op til Ren og bede om den" svarede Len.
"Det ved jeg ikke... Raza?" spurgte jeg.

"Nej," svarede Raza og jeg sænkede hovedet. Hvad skulle vi gøre?
"Så må en af os prøve at få fat i den!" sagde jeg hastigt og rejste mig skønt smerten i maven.
"Nej Kawa! Det er alt for farligt!" svarede Len og jeg nikkede en smule før jeg satte mig ned igen. Ren ville sikkert storme slottet for at få magt endnu engang.
Det kunne ikke ske... vi MÅTTE have den sten tilbage. Jeg ville bringe den tilbage, 
Om så det måtte koste mig livet...

Vi havde gået det meste af dagen og var alle trætte så vi lagde os ned og faldt i søvn. 
Jeg vågnede midt om natten og kiggede op på stjernerne. Flere uskyldige folk ville snart slutte sig til Athena og bedste hvis ikke snart jeg gjorde noget. 
Len og Raza ville helt klart prøve på at stoppe mig hvis de vidste hvad jeg ville gøre.

Jeg rejste mig op og listede forsigtigt afsted, væk fra dem...

I'm sorry
I know you won't forgive me 
So please
Go on
I'm sorry...


Jeg fulgte den vej hvorfra vi var kommet og gik hele natten igennem. Jeg endte ved det træ hvor vi havde sat os da Rens soldater jagtede os og satte mig ned, træt.
Jeg skulle lige til at falde i søvn da jeg hørte fodspor og en koldt stemme der sagde noget.
"Jaså? Hvem har vi her?" Ren stemme skar i ørene på mig, vær kold, vær kold.
Jeg kiggede lidt træt op mig ham.

"Jeg har ombestemt mig, du har ret. De er intet!" svarede jeg og smilede ondt.
Han så overrasket på mig et øjeblik og begyndte så at grine.

"Du er noget, Kawa" smilede han ondt og jeg grinede tilbage. Han rakte sin hånd ud og jeg tog den uden at tænke over det.
"Kom med!" smilede han og hjalp mig op på hans hest før  vi red afsted.


Jeg var træt og var begyndt at døse hen.
Raza, jeg er ked af det. Men jeg havde intet valg...
Lige i det jeg tænkte på Raza dukkede Len op i mine tanker. Hvorfor tænkte jeg på ham? Selvfølgelig var han venlig, sød, rar og en he- pokkers!
Der gik det op for mig.

Jeg elsker Len...


-----------------------------
Sudan!(Ja, jeg ved godt jeg skrev 'sådan' med 'u')
Som Daxi skrev i det forrige kapitel så vil vi gerne skrive lidt oftere :D
Tak for at læse og skriv GERNE hvis der er stavefejl da jeg blev ved med at skrive Ren istedet for Len og omvendt.






 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...