Giftet bort {2} ~ Revenge

Efter det store slag mod Ren og hans dæmoner har stilheden og freden lagt sig over Raza og Kawa.
De er nu draget ud for at finde Lorenzo og Jiro.
Men freden varer ikke længe...

36Likes
82Kommentarer
3104Visninger
AA

32. Kawa og Femis Synsvinkel -Ji

Kawas Synsvinkel
Da jeg vågnede var der stadig en smule mørkt udenfor og solen var ikke stået op endnu så jeg tænkte at jeg ville se solopgangen som mig og Jiro engang altid gjorde. Jiro... jeg var glad for at jeg fik snakket med ham men alligevel var der en lille skyldfølelse der brændte indeni mig.
Jeg besluttede mig for at finde ham og spørge om han ville se den endnu engang og gik hen imod der hvor jeg sidst så ham ligge. 
Men han var der ikke, pladsen var tom og bladene var kolde så jeg gik hurtigt men lydløst hen til hulens indgang.
"Jiro?" spurgte jeg stille, intet svar. Jeg kiggede ned og så at en af hestene manglede,  Var han taget på jagt?
Jeg kiggede videre rundt og så noget hvidt flagre under en sten ved min højre side. Jeg løftede forsigtigt stenen og så et papir hvorpå der stod Kawa. Det var Jiros håndskift! Jeg genkendte den straks.
Jeg vendte det om og begyndte at læse.
Da jeg var færdig var jeg allerede begyndt at græde, Jiro havde forladt os, Jiro havde forladt mig...
Min skyldfølelse blev større og jeg hulkede højlydt og faldt på knæ ved siden af indgangens væg.
Ji...


Femis Synsvinkel
Jeg vågnede og gættede på at det måtte være morgen. Jeg kiggede til siden og så at Ahu stadig sov så jeg rejste mig op.
Lige i det hørte jeg en hulkende lyd komme ovre fra hulens indgang og bevægede mig stille derover. Kawa sad på hulens gulv og græd med et stykke papir i hånden og jeg gik hen til hende og lagde en hånd på hende skulder. 
"Kawa?"
"H-Han er væk" græd hun og jeg kiggede en smule uforståeligt på hende, hvem var væk?
"J-Jiro... han har skrevet et brev" hulkede hun og jeg satte mig ned ved siden af hende. 
"Sagde han hvorfor?"
"J-Ja" hviskede hun og rakte mig brevet. Jeg skimtede det hurtigt igennem og mine øjne
udvidede sig.
 "Hvad skal jeg gøre Femi? Jeg har det så dårlig...!" mumlede hun.
"Kawa..." begyndte jeg
"Jeg er et dårligt menneske! Jeg opdagede ikke engang at han ikke var glad!" skreg hun før hun igen begyndte at græde. Jeg satte med ned ved siden af hende og tog hende i mine arme mens jeg talte lavmælt til hende.
"Kawa... du er ikke en dårlig person, sådan nogle ting sker nogle gange... Jeg har selv prøvet det" sagde jeg lavt og hun kiggede på mig igennem sine tårer fyldte øjne.
"H-Har du?" spurgte hun og kiggede undrende på mig.
"Ja... mig, Ahu og hans bror vi barndomsvenner og ja, du kan nok gætte dig til hvad der skete" svarede jeg blidt mens jeg strøg hende venligt over ryggen. Hun nikkede en smule.
"Læg dig lidt ned, du ser ikke ud til at have sovet meget og solen er ikke engang steget op endnu" sagde jeg og hun lagde sig ned med hovedet i mit skød.
Kawa, en stærk ung pige men alligevel ikke mere end en pige. Hun var kun 16 og selvom at det var giftealderen for piger og man følte lidt at man skulle beskytte hende, lige siden hun ankom til vores hus med Ren følte jeg at jeg havde mødt en person der kunne forstå mig, en lillesøster, en nær ven.
Jeg må selv være døset lidt hen for da jeg åbnede øjnene igen var solen en smule op. Kawa lå stadig og sov som et lille barn. Jeg smilede en smule. Jeg håbede at de kunne besejre Ren og jeg hadede at føle mig så nytteløs men jeg havde et barn at tage mig af.
"Femi?" Kawas trætte stemme lød og jeg kiggede ned. Hun var holdt op med at græde men hendes øjne var stadig røde. 
"Er du vågen? Hvordan har du det?" spurgte jeg.
"Jeg har det fint" svarede Kawa, ikke overbevisende.

Kawas Synsvinkel
"Femi, Kawa, Jiro?!" blev der kaldt og jeg så resten af flokken komme gående imod os.
"Har i været vågen længe?" spurgte Raza da hun satte sig ved siden af os.
"Nej, lidt" svarede Femi.
"Hvor er Jiro egentlig henne? Har i set ham?" spurgte Lorenzo. Lige nu kunne jeg bare ikke tage Jiros navn så jeg begyndte igen at græde. Min far fortalte mig altid at man var svag hvis man græd og jeg græd aldrig særlig meget men lige nu kunne jeg bare ikke holde det inde, Jiro...
"Jiro har forladt..." svarede Femi før nogle nåede at spørge hvorfor jeg græd.
Hun tog brevet fra mig og rakte det til Lorenzo der hurtigt læste det. Bagefter så han helt målløs ud, Lorenzo var altid en ligesom Jiro der var med på det vildeste men nu var han stille. Det var næsten uhyggeligt at se ham sådan.
"Jeg... går ind og ligger mig igen" sagde Lorenzo og begik sig ind i hulen igen. Raza fulgte efter, efter hun havde givet mig et knus. 
"Femi du ser træt ud, kom du også med ind og læg dig" sagde Ahu og jeg flyttede mig fra Femi og han hjalp hende op at stå. Jeg smilede en smule af dem, de ville blive vidunderlige forældre. 
"Kawa, også dig" hørte jeg Lens stemme sige og jeg nikkede kort før jeg fulgte efter ham. 
Jeg lagde mig ned i bladene og mærkede mine øjne blive tunge igen.
"Sagde Jiro noget til dig før han forsvandt?" spurgte Len og satte sig ved siden af mig. 
"Nej, den sidste samtale vi havde var da-" jeg blev stille igen og han nikkede før han lagde sig ned ved min side.
Jeg lukkede øjnene og faldt i søvn.

-----------------------------------------------------
Jeg er ikke helt tilfreds med dette kapitel men jeg omskrev det et par gange og blev enig med mig selv om at denne gang var den bedste.(Ja... noget i den stil -_-)
1000-tak for at have læst
-Lostie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...