Giftet bort {2} ~ Revenge

Efter det store slag mod Ren og hans dæmoner har stilheden og freden lagt sig over Raza og Kawa.
De er nu draget ud for at finde Lorenzo og Jiro.
Men freden varer ikke længe...

36Likes
82Kommentarer
3131Visninger
AA

31. Jiros synsvinkel - Vi ses igen

Vi blev i hulen et par dage for at samle kræfter. Ahu, Len, Kawa og Raza snakkede hele tiden taktik og planer mod Ren. Lorenzo og jeg var begge meget chokkerede efter alt det vi nu vidste. Raza og Kawa havde kræfter som de kæmpede mod vores konge som kunne tilkalde dæmoner.
Lorenzo så jeg dog ikke meget til, han rendte som en hundehvalp efter Raza som ligeså meget rendte efter ham og når Raza endelig var til møde med de andre "Magikere" talte mig og Lorenzo ikke sammen da han på det tidspunkt skulle samle brænde og lave mad.
Så det blev højest til nogle få ord vi udvekslede. Kawa talte jeg heller ikke meget med hun knoklede rundt med Raza med møder og når hun ikke var til møde snakkede hun med enden Len eller Raza.
Faktisk talte jeg slet ikke med nogle og i min ensomhed blev jeg mere og mere frustreret over mine følelser til Kawa.
Jeg ville så gerne være hendes bror, så gerne være hendes støtte under hendes kommende bryllup og andet. Jeg ville det så meget at det gjorde ondt, men man kan ikke bare slukke for følelser lige meget hvor meget man ønskede at kunne. 
Jeg kunne snart ikke klarer det mere, at se hende kigge forelsket på Len og omvendt at se deres kærlighed spirrer og se Kawa sammen med en anden end mig. 
Lige meget hvor meget jeg ønskede det kunne jeg ikke og det vidste jeg udmærket godt og Kawa med. Hun prøvede at holde afstand til mig så det ikke gjorde for ondt på mig men vi vidste det begge, det her var en umulighed.
En nat vågnede jeg op i den mørke hule og jeg kunne mærke at jeg ikke kunne blive herinde et sekund mere. Jeg så gennem mørket Kawa og Len ligge sammen og jeg mærkede mit hjerte slå hårdt og smerten gå som et piskeslag igennem mig. 
Jeg rejste mig lynhurtigt, tog min taske og gik udenfor. Jeg rodede lidt i min taske og fandt det gamle, rådne og krøllede papir frem samt en blæk pind.

Kære Kawa.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare dette her, jeg ved ikke hvor jeg skal begynde og hvor jeg skal ende men jeg vil prøve. Kawa, jeg elsker dig, jeg elsker dig af hele mit hjerte. Og det er en af grundende til at jeg rejser i dag. 
Jeg ved at hvis jeg bliver ved dig vil du skulle gennemgå sværre valg og tider. Jeg ved at det ikke vil gå det her, det kan simpelt hen ikke lade sig gøre det her og hvad vi er igang med er forkert. Jeg ved det og du ved det. 

Ligemeget hvor meget jeg prøver, lige meget hvor meget jeg vil det her så kan jeg ikke bare være din bror.
Jeg kan ikke være din støtte til dit bryllup og jeg kan ikke hjælpe dig med at passe dine kommende børn. I hvert fald ikke fysisk.
Men Kawa, jeg vil ALTID støtte dig, jeg vil altid være hos dig og hjælpe dig igennem dine sværre valg som der jo vil være nogle af.
Men jeg må gå for nu, jeg må ud og lede efter min fremtid, jeg må ud i verden, jeg vil sejle ud i det blå, til nye lande, jeg vil rejse rundt og opleve nye kulture og jeg vil finde min eneste ene trods jeg altid vil elske dig.
Altid.
Og jeg ved at vi vil mødes igen, måske har du børn, måske har jeg børn, måske er vi begge gamle, måske er vi bedsteforældre men ligemeget hvad, vil vi mødes. Det lover jeg dig. 
Sig til Lorenzo at jeg har haft en god tid med ham, sig til Raza at hun må passe på sig selv og sig til Len at han skal passe på dig.

Kærlig hilsen foraltid din Jiro.

 

Jeg lagde brevet under en sten i indgangen af grotten og kiggede en sidste gang på de sovende mennesker før jeg forsvandt med tårende trillende ned af kinderne ind i skoven på min hest.

___

Det var så mit kapitel. Fedt at i stadig læser! Tak! :D 
Hilsen Daxi

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...