Tidsrejserne {Skolestil}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 feb. 2013
  • Opdateret: 25 feb. 2013
  • Status: Igang
Hej med jer, dette her er en skole stil jeg lige vel dele med jer;)
Historien handler om den 17 årige forældreløse pige Ciara, der sammen med hendes bedsteveninde Chloe og en skolelærer Louis. Grunden til de flygter er onde mennesker der har over taget deres planet Wonderland.
Men efter mange år kommer de tilbage klar til at kæmpe.

2Likes
0Kommentarer
541Visninger
AA

3. Hvad!!?

 

Jeg vågnede ved en klokke skar gennem min dyne. Jeg rejste mig surt op da den blev ved. Jeg slog benene ud over sengen og kunne se at min bedste veninde Chloe var i lige så morgensur som mig, hvis ikke være. Jeg smilede for mig selv og gik hen til vores skab. Ja vi delte skab. Jeg tog nogen stramme sorte jeans på og en sort top. Jeg gik hen til det lille bord i midten af værelset og tog min børste og satte mit hår op en en høj hestehal. Jeg kiggede rundt i værelset og kunne se at Chloe havde rejst sig og havde taget tøj på. Jeg gik hen til min seng og hoppede i mine læder sko. Chloe tog også hendes på. Sammen gik vi ned til den store kantine og fik noget af spise.

 

Da vi havde spist gik vi ned til den store kampsal hvor vi skulle træning. Vi blev delt ind i hold og jeg kom selvfølgelig sammen med vores kamplærer Louis. Han var det eneste lærer der ikke var bange for mig. Men han var også begyndt i år. Vi begyndte og Louis var god. Men jeg var bedre. Efter hvad der føles som time holdt vi en pause. Jeg gik hen til Chloe og tog det vand hun var ved at drikke. Hun kiggede fornærmet på mig og begyndte at skælde mig ud, forsjov selvf. Jeg begyndte at grine. Chloe havde den mest nuttede irske stemme, og det vidste hun også selv. Hun begyndte at grine sammen med mig, sådan stod vi i omkring et minuts tid eller sådan noget. Men lige pludselig kunne vi hører en høj piv lyd, ikke som den der vækker os om morgen. Nej 100 gange værre. Vi tog hænderne op til ørerne for at holde lyden ude, men den kom stadig igennem, bare ikke helt så kraftig som før. Ligesom den var kommet holdt den op igen og vores rektor begyndte at snakke i stedet for. Vores rektor havde den mest skrigende stemme i universet, og nu hvor hun var bange var den om muligt mere skrigende.

 

 

 

Hej ved godt det er meget kort, men sådan skriver jeg altså! ;) Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...