Tyskertøs

Intet var som før, og intet ville nogensinde blive som før. Med tyskere på hvert gade hjørne, var der ikke meget frihed for Anna i København, årstallet 1945. Krigen har her fire år på bagen, og den danske befolkning er utilpasse med tyskernes overtag. Dog foregår der stadig åbenlyse romancer imellem danske piger - såkaldte ”tyskertøser” - og de tyske soldater. Men lige rundt om hjørnet lurer forbudte følelser og snart finder Anna sig selv på vej ned af en vej, hvor social udstødelse, offentlig ydmygelse og hårde ord lurer.
(Bemærk, prologen er et minde fra starten af krigen.)
(Denne movella kom i finalen i Historisk Fiktion konkurrencen men vandt ikke. Tillykke til vinderne!)

28Likes
35Kommentarer
2913Visninger
AA

1. Prolog

Selvom Anna ikke var mere en tolv det år, husker hun tydeligt hvor forfærdeligt hun havde det, da de rullede vognen ned ad den befolkede gade. Tre piger stod sammensunkne på ladet. Deres hvide hud skinnede i solen, alle kunne se deres nøgne kroppe. Deres filtrede hår hang ned i deres rødsprængte, blå øjne, som var klistret til jorden i skam. En mellemstor sten ramte en pige med voldsomme blå mærker op ad hendes blege arme, og hun brød ud i gråd. Flere sten fulgte, de regnede ned over pigernes kroppe fulgt af nedgørelser og skændselsord.

  ”Forrædere!” råbte Annas bror og klemte hendes hånd hårdere i sin ophidselse. ”Fandens tyskertøser!” Anna havde aldrig nogensinde set Vagn hidse sig op eller blive vred. Hun rev sig løs af hans hånd. Overrasket kiggede han ned på hende. Han var igen den kærlige bror han altid havde været. Dette fik Anna til at tvivle på, om det var noget hun havde forestillet sig. ”Anna. Hvad er der galt?”

   ”Hvorfor er folk så onde mod dem?” spurgte hun og pegede mod vognen der forsvandt ned ad gaden. Mængden af vrede danskere fulgte efter og snart stod de alene i den brede gade. ”De har da ikke gjort noget galt?”

    Vagn fik et hårdt udtryk i sine ellers smukke øjne og tog fat i hendes skuldre. ”Det er lige præcis hvad de har. Det er derfor de står deroppe. Det er der, forrædere hører til.”

    Hun prøvede at modsætte sig, men Vagn tog hendes hånd og begav sig hurtigt hjem ad. Hans skridt var lange, hans krop anspændt. Tyske soldater fulgte dem med øjnene fra deres poster da de begav sig igennem Københavns gader.

    Så snart de nåede hjem blev hun sendt ind på hendes værelse, men den tynde dør forhindrede hende ikke i, at høre hendes brors og mors lavmælte diskussion. Hun forstod ikke et ord af hvad de mente med ’feltmadras’ og ’ydmygelse’, men hun havde en følelse af, at være i problemer.

    Efter flere minutters diskussion trådte hendes mor ind på værelset og bad hende om at sætte sig ned. Med en hånd over Annas og lavmælt stemme, begyndte hun at forklare, hvorfor pigerne på vognen blev behandlet som de gjorde. Informationen var generelt alt for meget for hendes tolvårige datter, men det var nødvendig viden som ung pige i krigen. Intet af det, hendes mor forklarede lød retfærdig i Annas hoved.

Lige siden den dag, undgik hun paraderne hvor pigerne blev ydmyget, og udviklede stille og roligt en modstand mod hele konceptet. Ingen vidste hun havde det på denne måde, og ingen skulle nogensinde finde ud af det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...