Forget You

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 feb. 2013
  • Opdateret: 26 apr. 2013
  • Status: Igang
Da Niall Horan for et år siden kom ud for et biluheld, mistede han det meste af hans hukommelse. Han kunne ikke huske noget af det der var sket inde for det sidste år, og defor kunne han heller ikke huske hans kæreste Erika. Så da Niall har glemt Erika, må hun jo bare komme videre i sit liv. Men så nemt er det ikke. Selv nu, et år efter det er sket, er Erika stadig ikke helt kommet sig. Dog går det bedre. Men hvad sker der når Niall og Erika møder hinanden igen?

28Likes
50Kommentarer
3491Visninger
AA

5. What's Going On?

Erikas synsvinkel:

Jeg åbnede langsomt øjnene, mens jeg gabte. Solen skinnede ind af vinduerne bag gardinerne, og fik mig til at knibe øjnene sammen. Klokken måtte være mange. Langsomt tog jeg min arm op fra dynen, og fandt min mobil. Jeg låste den op, og et billede af en storsmilende Sophie, der sad på ryggen af mig en sommerdag ude på en mark, dukkede op. Jeg smilte af mindet, og så så på klokken. Elleve ... Det var nok på tide at stå op.

Eller ti minutter kunne vel ikke skade? Nej, bare lige ti minutter.

Desværre nåede jeg ikke at ligge mig til at sove igen, da døren blev åbnet. Sophie.

"Hey du," sagde hun med et skævt smil. "Hvordan går det?" spurgte hun og lukkede døren bag sig, men hun gik over og satte sig på kanten af min seng.

"Øh, fint?" sagde jeg spørgende, med en rynke i panden. Hvorfor spurgte hun om det. Jeg rejste mig sløvt op og gik så over mod mit skab for at få tøj på.

"Jeg tænkte jo bare efter i går..." mumlede hun mens jeg trak min natbluse over hovedet.

Vent - natbluse?!

Det hele dukkede op igen. Min og Louis' madkamp, Niall der så mig med syltetøj i håret, Harry, Niall og Louis' skænderi, og hvordan jeg IKKE tog nattøj på. Hvem havde givet mig nattøj på? Og rullet gardinerne ned? Og... pakket alt mit tøj ud?!

"Sophie," sagde jeg panisk og hun kiggede underligt op på. "Sophie, jeg havde ikke nattøj på da jeg gik i seng igår."

"Tag det roligt," sagde hun og rejste sig op for at gå over mod mig. "Jeg kom op til dig i går, og du lå og sove uden nattøj på, så jeg beslutte mig for at give dig nattøj på," fortalte hun kort med et undskyldende smil. Jeg nikke bare og tog t-shirten af. Jeg smed den ned på gulvet, og så at blusen havde en gulerod på. Det var ikke min bluse i hvert fald.

"Det er ikke min bluse..." sagde jeg tøvende mens jeg stod der i undertøj og kiggede på t-shirten der lå for fødderne af mig.

"Nej, du har været så smart ikke at pakke nattøj," sagde Sophie med et drillende smil, mens hun slog en lille latter op.

"Ej, det mener du ikke," udbrød jeg og gik over mod min kuffert. Jeg smed alt tøjet ud på gulvet, men jeg havde ganske rigtigt været så genial ikke at tage nattøj med. Sådan går det når man pakker mens man har travlt med at være sur. "Oh God, det går da bare bedre og bedre det her."

Sophie lo lidt med kiggede så alvorligt op på mig. "Erika, hvad forgår der?" spurgte hun og jeg vidste præcis hvad hun hentydede til. Jeg bed mig selv nervøst i læben, mens jeg smed en oversized, kortærmet t-shirt over hovedet.

Jeg svarede hende ikke; jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige.

"Erika," sagde Sophie og kom over til mig. Hun tog fat i mine arme, og kiggede mig dybt ind i øjnene. "Du ved du kan sige alt til mig. Vil du ikke nok fortælle hvad det forgår?"

"Hvad vil du vide?" spurgte jeg en anelse for koldt. Sophie sukkede.

"Det hele. Hvor kender du Louis fra? Hvorfor kom du ikke ind og sagde hej igår? Hvorfor skændes drengene om dig? Hvorfor hader du dem sådan?" spurgte hun. Jeg kiggede på hende, trak vejret dybt, og fortalte hende så det hele.

 

***

 

Louis synsvinkel:

"Hvad er det her?" spurgte Zayn mig strengt og smed et blad på bordet. Jeg kiggede forvirret på ham, og samlede så bladet op. Og straks forstod jeg hvorfor Zayn og Liam var så sure.

På forsiden var der et billede af mig og Erika som stod og krammede ude foran vores hus igår. Med store rød bogstaver stod der: 'Snyd I 1D Konkurrence?', og nedunder stod der med lidt mindre skrift: 'Drengene kendte vinderen i forvejen'.

Jeg slog op i bladet og fandt artiklen om mig og Erika. Der var flere billeder af mig og Erika der stod og snakkede. Hvor hade de billederne fra? Jeg begyndte at læse.

'Igår ankom de to vindere, Sophie Johnson og Erika Larson, til One Directions hus. De to vindere havde tilsynladende vundet en konkurrence hvor to heldige piger kunne vinde en måned med bandet. Men har der været snyd med?

Nogen husker måske pigen der en årgang tit var ved drengenes hus, men som der aldrig blev sat ansigt på? Den pige er den 17-årige Erika Larson. For et års tid siden stoppede Erika med at mødes med drengene, formodenlig fordi de fik travlt, så det ville da være en perfekt mulighed for at se lidt til hende, hvis nu de kunne få hende til at vinde konkurencen. Det for mange sure og skuffede fans til at spørge om der mon er blevet snydt ved lodtrækningen.

Lige for tiden går der mange rygter, men et af de mest omtalte, er rygtet om at Erika Larson og One Directions egen Louis Tomlinson skulle havde noget kørende. Dette er selvfølgelig kun rygter, men hvad sker der med Louis' og hans kæreste, Eleanor Calders forhold? Det er i hvert fald længe siden de er blevet set sammen.

Louis blev igår set stå og kramme Erika ude foran, mens de havde sig en lang, privat snak uden de andre drenge. Bagefter gik de hånd i hånd indenfor til resten af drengene.

Læs med i næste blad hvor vi følger op på Louis' situation.'

Jeg var SÅ rasende. Tænk at journalisterne kunne finde på at smække en så stor løgn op på forsiden af bladet?! Jeg måtte ringe til Eleanor, hun skulle ikke tro der var noget mellem mig og Erika. Erika og jeg var kun venner - kun!

"Jeg bliver nødt til at ringe til Eleanor," mumlede jeg til drengene og vendte mig hastigt om.

"Slap af Lou, vi har snakket med hende. Hun er godt klar over det ikke passer. Hun kender jo også godt Erika," beroligede Liam mig. Jeg vendte mig om igen mod Liam og Zayn. Zayn stod og så ret vred ud, der samme gjorde Liam.

"Det her kan vi ikke gøre mod Niall," sagde Zayn. Han kørte uroligt en hånd genne håret. "Det kan vi bare ikke. Drengen har det svært nok i forvejen. Vi bliver nødt til at overbevise ham om at der absolut INGENTING er mellem dig og Erika."

"I ved vel godt det ikke passer..." mumlede jeg. Jeg håbede ikke de troede jeg ville gøre sådan noget mod Niall. Eller Eleanor for den sags skyld. Og for øvrigt kunne jeg slet ikke lide Erika på den måde. Erika var en af mine bedste venner, men ikke mere.

"Selvfølgelig gør vi det," sagde Liam. "Men vi kan ikke gå og gørde sådan noget med Erika offentligt," fastslog Liam en smule bebrejdende.

Jeg vidste han ikke mente noget med det men jeg blev alligevel sur på ham. Gørde sådan noget offentligt... Gøre hvad - snakke med hende?! Vi gjorde ingen ting. Ja, vi krammede, men det gør venner da. Og vi snakkede, men det er der da ikke noget mærkeligt i. Og det der med at vi holdt i hånden, det passede jo ikke! Jeg tog bare fat i hendes arm.

"Liam, vi gjorde ingenting," forsvarede jeg mig selv. "Det er pressen," fastslog jeg irriteret. "De for alting til at lyde som noget det overhovedet ikke er." Jeg slog frustreret en hånd imod muren.

"Hey, hey, drenge," sagde Liam, og lød ikke sur mere. "Vi må altså lige slappe lidt af her. Det er bare rygter, det her. Der er så mange af dem, og vi plejer da ikke og lade os gå sådan på af dem."

"Nej, Liam, men vi snakker om Nialls eks!" vrissede jeg af ham. Det var ikke meningen at vrisse af ham, men det her var jo ikke bare et eller andet rygte.

"Lou, Liam har ret," sagde Zayn og prøvede at berolige mig, hvilket ikke gik godt. Jeg var virkelig vred.

"Jeg går op på mit værelse," mumlede jeg bare, og så vendte jeg mig om og gik.

Jeg var jo ikke sur på Zayn og Liam, så det var vel ikke helt fair at blive så vred på dem. Men jeg kunne bare ikke lade være.

Jeg trak med et hårdt ryk min mobil op af lommen. Eleanor havde skrevet.

#Hi skat! Ville bare lige høre om vi stadig har en aftale i aften? Knuz<3#

Shit. Det havde jeg helt glemt. Jeg skulle ud og spise med Eleanor i aften. Det var ikke det jeg havde lyst til idag, men jeg kunne ikke få mig selv til at sige nej til Eleanor. Og måske kunne hun få mig på andre tanker. Sådan noget plejede hun at være god til. Og desuden ville det være godt hvis mig og Eleanor blev set offentligt sammen efter den der artikel.

#Hey El... Self er det en aftale, glæder mig<3 Henter dig kl 7! - Lou# Jeg trykkede send og gik så videre. Jeg kom forbi Erikas værelse og hørte stemmer. Og jeg kunne ikke lade være med at stoppe og høre med. Jeg var ret bekymret for Erika efter igår. Hun stormede jo bare ud da Niall kom.

"...havde ikke nattøj på da jeg gik i seng igår," hørte jeg Erika sige. Hun lød helt bange. Jeg kom til at le lidt af hende. Var hun virkelig bange for at det var en af os der havde givet hende nattøj på? Hahah. Det ville vi da ikke gøre. Eller ... der var engang hvor Niall tit gjorde det, men det gjorde han jo ikke mere.

Sophie og Erika snakkede videre, og jeg begyndte igen at grine da Erika pludselig indså at hun ikke havde nattøj med.

Da jeg kunne høre Sophie og Erika lige pludselig begyndte at tale om Erika og Niall, tænkte jeg at jeg nok hellere måtte gå.

 

***

 

Erikas synsvinkel:

"Sophie!" hørte jeg Liam sige glad de Sophie gik ind i køkkenet. Men hans smil stivnede da jeg trådte. Dog fik han tvunget et 'næsten smil' frem igen.

"Hey Erika," sagde han og prøvede at lyde glad. Jeg sendte ham et lille smil.

Mine øjne begyndte at glide over dem alle sammen. Zayn sad med morgenhår, - ahahah, det så sjovt ud, - Liam sad ved siden af iført boxers og en hvid t-shirt. Ved siden af Liam havde Sophie lige sat sig, og så var der ikke andre. Pyha... Jeg ånede lettet ud da jeg så Niall ikke var her.

"Hej Liam," sagde jeg tøvende. Godt nok var Niall her ikke, men jeg vidste stadig ikke hvordan de andre drenge havde det med mig. Så jeg stod bare dér og vidste ikke hvad jeg skulle gøre ved mig selv, indtil Sophie heldigvis brød stilheden.

"Erika, sit!" sagde hun og vinkede mig over til sig. Jeg sendte mig mellem Sophie og Zayn.

"Sovet godt?" spurgte Zayn og løftede øjnbrynene, mens han tog en mundfuld cornflakes i munden.

"Yep," sagde Sophie. Det var tydeligt at se hvor glad hun var for at være her, og det smittede en lille smule af på mig. Men hun var godt nok ikke særlig fangirl agtig. Det havde hun vel klaret igår... "Hvad med dig?" spurgte hun så og smurgte smør på et rundstykke som hun så begyndte at gumle i.

"Nej," sukkede Zayn, og der dukkede et smørret smil op på hans læber. "Jeg kunne ikke sove for Liams snorken - og han lå i den anden ende af gangen."

Vi grinte alle sammen, mens Liam daskede Zayn over armen. Jeg rækte forsigtigt ind efter en bolle. Jeg ville helst ikke vække for meget opsigt. Jeg ville helst havde de helt glemte jeg var her - eller at jeg slet ikke var her. Jah, det ville være dejligt.

"Såh," begyndte Liam tøvende og kiggede hen på mig, men fjernede hurtigt øjnene igen. "Hvad kunne I tænke jer at lave idag?" spurgte han og prøvede vist at overbevise sig selv om et eller andet.

"Det ved jeg ikke," sagde Sophie eftertænksomt. "Måske... tage ud og bade," forslog hun.

"Det kan vi vel ikke," sagde jeg, men blev overasket over mine egne ord. Det var ikke meningen jeg ville havde sagt det - kun tænkt det. Men ordene fløj bare af en eller grunden ud af min mund, før jeg kunne nå at stoppe dem. Jeg havde virkelig lyst til at give mig selv en lussing. De sad allesammen og gloede på mig.

"Hvorfor?" spurgte Sophie, og tog en ny bid af sin bolle.

"Zaynkaniksvømme," mumlede jeg hurtigt og håbede på de ikke kunne forstå hvad jeg sagde. Og det kunne de vist heldigvis ikke. Desværre bad Sophie om en nærmere forklaring, og den måtte jeg jo så komme med.

"Zayn kan ikke svømme," mumlede jeg igen og kiggede ned. Det var pinligt. Jeg burde ikke kunne huske sådan nogen ting om drengene. Det er jo ligesom et år siden vi sidst så hinanden, og jeg burde ikke kunne huske alle mulige ubrulige detaljer om dem. Okay, måske ikke ubruglige. Eller det var de jo vel for mig, men... ligemeget.

Pludselig begyndte Zayn at grine af mig. Jeg så op på ham, men han stoppede ikke og pludselige joinede Liam, og til sidst også Sophie. Okay, så sjovt var det da heller ikke?

"Jamen, tak fordi du huskede det," sagde Zayn da de endelig var færdige med at grine. Wow, han snakkede faktisk til mig.

Ligepludselig følte jeg mig ikke helt så uvelkommen mere. Og det var en dejlig følelse.

Jeg lo af ham. "Det var da så lidt."

"Se hvem der er stået op," hørte jeg ligepludselig nogen grine bag mig. Jeg vendte mig om og så Louis. Jeg blev vildt glad for at se ham, og at han smilte til mig redede bare min dag. Han var ikke sur på mig!

"Og godmorgen til dig, Lou," sagde jeg drillende til mig. Og selvfølgelig valgte han at give igen.

"Wow, du turde snakke, mens drengene er her," sagde han og slog en hånd op for munden. Jeg himlede med øjnene og vendtr mig igen om med Zayn, Sophie og Liam. Jeg havde faktisk glemt de var her, men nu når de sad og grinte af mig, var det jo lidt svært at overse.

Pludselig mærkede jeg Louis sætte sig på mig. Og han var virkelig tung.

"Hop af mig, du er tung!" sagde jeg og subbede ham i ryggen, men han ryggede sig ikke.

"Siger du, at du ikke kan lide mig?" spurgte han 'såret'. Okay, hvor fik han lige den fra?

"Uh, jah!" sagde jeg og rullede igen med øjnene af ham. Endelig hoppede han af mig og satte sig ned på en stol ved siden af mig.

"Leeyum!" sagde Louis med en skinger stemme som fik os alle sammen til at grine. Han kiggede alvorligt på Liam. "Hvorfor er der ingen guleroder?!" spurgte han så.

Vi grinte alle sammen af ham, da Niall pludselig kom ind. Han så totalt bombet ud, men rander under hans oppustede øjnene og morgenhår. Jeg stoppede straks med at grine og kiggede væk.

"Jeg er også færdig med at spise," mumlede jeg lavt og skubbede min fyldte tallerken længere ind på bordet for at forlade køkkenet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...