Forget You

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 feb. 2013
  • Opdateret: 26 apr. 2013
  • Status: Igang
Da Niall Horan for et år siden kom ud for et biluheld, mistede han det meste af hans hukommelse. Han kunne ikke huske noget af det der var sket inde for det sidste år, og defor kunne han heller ikke huske hans kæreste Erika. Så da Niall har glemt Erika, må hun jo bare komme videre i sit liv. Men så nemt er det ikke. Selv nu, et år efter det er sket, er Erika stadig ikke helt kommet sig. Dog går det bedre. Men hvad sker der når Niall og Erika møder hinanden igen?

28Likes
50Kommentarer
3499Visninger
AA

26. The City

Erikas synsvinkel:

"Hvad så nu?" spurgte jeg Niall og kiggede spændt på ham.

   "Hmm," han trak på skuldrene, "Hvad har du lyst til?"

   "Hvad med ..." spurgte jeg og tænkte, "Lad os tage ned i byen."

   "Okay," sagde Niall bare og smilte. Jeg lavede et lille hop og klappede i hænderne. Niall begyndte at grine lidt af mig, men jeg var spændt! Jeg havde aldrig set USA før, sådan rigtigt. Jeg ville ned og opleve det hele. Og så var det jo med Niall.

   Jeg sprang op fra sengen og Niall fulgte snart efter mig. Vi gik ud i gangen, og sørgede for at holde os væk fra stuen hvor Harry sikkert sad. Jeg fik hurtigt et par sko på, og det samme gjorde Niall. Så begyndte vi at gå.

   "Hvad vil du se?" spurgte Niall så. Jeg tænkte lidt.

   "Det hele," sagde jeg så spændt. Niall lagde en arm om mig, og jeg hvilede mit hovede på hans bryst, mens vi gik ind i elevatoren.

   "Det hele? Det bliver svært at nå," sagde Niall og lo lidt, "Hvad med at se Nandos?"

   "Neeeej," sukkede jeg, "Jeg får kvalme bare af at tænke på det sted."

   "Hvordan kan du siger sådan noget?!" spurgte Niall bebrejdende og jeg grinte af ham.

   "Fint, vi tager på Nandos. Men så skylder du mig også," grinte jeg.

   "Jaaah," sagde Niall, "Fotæl mig noget mere."
   "Om hvad?" spurgte jeg forvirret.

   "Om før uheldet," sagde Niall så. Jeg tænkte lidt over hvad jeg kunne sige.

   "Hvad vil du vide?" spurgte jeg så, da jeg ikke rigtigt kunne komme i tanke om noget.

   "Boede vi sammen?" spurgte Niall nysgerrigt, og med det samme åbnede elevatordørene. Vi gik ud i entréen.

   "Nope," sagde jeg med et smil, "Men jeg sov hos dig nærmest hver dag."

   "Hvad med drengene, viste de det godt?" spurgte Niall. Jeg kom til at grine, og Niall kiggede forvirret ned på mig.

   "Faktisk såh," sagde jeg og begyndte igen at grine, "Vi prøvede at holde det skjult fra drengene i starten. Men så en dag kom Louis brasende ind mens vi lå og kyssede ..." Jeg kunne virkelig ikke lade være med at grine. Louis' ansigtsudtryk havde virkelig været så sjovt. Mig og Niall lå og kyssede - sådan ret meget - og så ligepludselig hørte vi nogen stå og hoste. Vi vendte os om og der stod en helt igennem chokeret Louis og overgloede os. Det så virkelig sjovt ud.

   "Seriøst?" grinte Niall, "Og så fortalte han det til de andre?"

   "Selvfølgelig," sagde jeg, "Det er jo Louis. Der gik fem minutter og så vidste de det alle sammen." Vi gik udenfor og den varme sol ramte mig. Det her var virkelig dejligt. Hvorfor boede jeg ikke i USA...? Okay, jeg ELSKEDE at bo i London - selvom det regnede hele tiden.

   "Der er Nandos," sagde Niall og pegede.

   "Jaaa," sagde jeg igronisk.

   "Aldrig fornærm Nandos," sagde Niall og jeg grinte at hans dårlige joke.

   "Så siger vi det," mumlede jeg mens jeg åbnede døren ind til Nandos. Det her var virkelig en stor Nadnos. Altså virkelig stor. Oh God, var alting bare stort herover?!

   Vi gik op og stillede os i kø.

   "Niall," sagde jeg stille. Jeg havde enlig ikke lyst til at snakke om det her, men det havde virkelig gået mig på hele dagen.

   "Hmm?" sagde Niall stille og kiggede ned på mig med hans dejlige øjne.

   "Vil du ikke nok lade vær med at være sur på Harry?" spurgte jeg nervøst. Jeg burde sikkert slet ikke bringe det på banen, men jeg kunne ikke klare tanken om at Harry og Niall skulle være uvenner på grund af mig.

   Niall sukkede. "Det ved jeg ikke om jeg kan," mumlede han så.

   "Please Niall?" spurgte jeg bedende.

   "Kun for din skyld, så," sukkede Niall.

   "Du den bedste," sagde jeg glad og trak Niall ind i et kram.

   "Det ved jeg da godt," sagde Niall så og kyssede mig på panden. Jeg grinte af ham. "Hvad skal du havde?"

   "Ikke noget," sagde jeg kort og tog fat om Nialls hånd.

   "Ikke noget?" spurgte Niall undrende. Jeg nikkede.

   "Jeg kan ikke klare Nandos," hviskede jeg så.

   "Men du bliver da nødt til at spise noget," sagde Niall og lød helt fortabt.

   "Nah ... Jeg ikke sulten," sagde jeg, "Men det er selvfølgelig ikke en følelse du kender til."

   Niall rullede med øjnene af mig. "Så siger vi det," sagde han. Han lagde armene rundt om mit liv og trak mig længere ind til sig. Jeg glemte helt hvor jeg var, det eneste jeg kunne tænke på var Niall smukke, blå øjne der stirrede lige ind i mine. Jeg lagde mine hænder rundt om Nialls nakke, og hans hud mod min sendte gnister rundt i hele min krop. Mit blik kørte hurtigt ned på hans bløde læber, og straks op til hans øjne igen. Vores ansigter rykkede tættere og tættere på hinanden. Endelig plantede jeg mine læber på hans og det føltes så helt igennem rigtig. Niall kyssede ivrigt igen, men trak sig hurtigt fra mig igen. Han strøj en tot hår om bag mit øre og kiggede så på mig.

   "Dårligt tidspunkt," mumlede han så og vente sig om mod kassedamen der sad og gloede på os med store øjne og åben mund. Jeg grinte lidt af hende - det så da vildt sjovt ud - og så fik Niall bestilt.

 

***

 

Nialls synsvinkel:

"Hvad med den her?" spurgte Erika og holdte den femte bluse frem. Jeg skænkede den grå, over sized bluse et hurtigt blik og kiggede så tilbage på Erika.

   "Den syntes jeg du skal tage," sagde jeg så og sendte hende et troværdigt smil. Hun himlede med øjnene af mig.

   "Det har du sagt om alle de bluser jeg har fundet," sagde hun så. Jeg tådte et skridt tætte på hende og lagde armene rundt om hende. Så trak jeg hende forsigtit ind til mig så vi kun stod få centimeter fra hinanden.

   "Det er fordi ligeyldigt hvilket tøj du har på så vil du altid være smuk i mine øjne," mumlede jeg og jeg vidste ikke engang selv hvor det kom fra. Men jeg var glad for at jeg sagde det alligevel. Erika rødmede helt vildt, og jeg smilte lidt af hende. Hun så virkelig sød ud når hun rødmede ...

   Jeg kørte en hånd op af handes ryg, og trak mig så fra hende igen. Jeg sendte hende et smil som hun hurtigt gengældte.

   "Så må det blive den her," sagde hun og trak en hvid t-shirt frem, "Eller den her ..." sagde hun så betænksomt og trak igen den grå bluse frem. Jeg sukkede.

   "Vi tager dem begge," sagde jeg så.

   "Er du sindsyg?! Det er alt for dyrt," sagde hun så og før jeg kunne komme med indvendninger tilføjede hun: "Og nej, du skal IKKE betale. Jeg tager bare den ... grå."

   "Ooookay," sagde jeg så langsomt, "Så kom." Jeg tog den grå bluse i den ene hånd og Erika i den anden og så gik vi op for at betale.

   "Hvad vil du se bagefter?" spurgte jeg mens vi stod i køen.

   "Hmm... Det ved jeg ikke. Hvad er der tilbage?" spurgte hun spændt.

   "Vi kunne sejle en tur?" foreslog jeg. Hun kiggede op på mig med hendes dejlige smil.

   "Jaaa..." sagde hun så. Jeg grinte af hende.

   Vi fik betalt for tøjet og så gik vi ud af butikken igen. Vi gik ned på stranden for at leje en båd. Vi fik lejet en lille robåd, og efter et kvarterstid var vi midt ude på søen.

   "Niall, den gynger!" sagde Erika panisk. Jeg grinte af hende.

   "Søde, det klades bølger," sagde jeg og hun rullede med øjnene af mig.

   "Ja, men hvad hvis vi ryger i?!" hvinede hun.

   "Så må vi jo svømme i land," sagde jeg roligt.

   "Svømme?! Jeg kan ikke svømme hele vejen ind til land med tøj på og når der er bølger og hvad så med båden?!" sagde hun og snakkede hurtigt. Jeg satte mig over ved siden af hende og lagde armene rundt om hende.

   "Tag der roligt," hviskede jeg så i hende øre. Jeg kunne høre hende trække vejret dybt, og hun var vist endelig faldet til ro. Pludselig fik jeg en SMS. Jeg kiggede undskyldende op på Erika, men hun smilte bare til mig og jeg tog min mobil op af lommen. Det var Louis så jeg blev nok lige nødt til at tjekke den.

   #Hey bro! Hvor er du henne? Liam flipper ud herhjemme ...-.-' Lou#

   Jeg grinte lidt og skyndte mig så at svare Louis før jeg vendte opmærksomheden tilbage mod Erika. Det var ved at blive mørkt nu, og faktisk også lidt koldt.

   "Skal vi ikke tage hjem? Her er vildt koldt," spurgte Erika og holdt om sig selv, men det var der ikke noget at sige til. Hun havde skiftet tøj før vi tog af sted og sad nu i t-shirt og et par korte shorts.

   "Fryser du?" spurgte jeg og prøvede at varme hende lidt ved at holde armene om hende. Hun nikkede med sammenbidte tænder. "Her," sagde jeg og tog min hættetrøje af. Jeg havde haft hættetrøj på hele dagen for jeg ville helst ikke rende ind i for mange fans lige i dag, men der var alligevel ikke så mange i byen lige nu. Og jeg havde jo en t-shirt inden under.

   "Skal du ikke selv bruge den?" spurgte hun med en rynke i panden. Jeg rystede på hovedet og sendte hende et overbevisende smil. Så tog hun tøvende hættetrøjen som var alt for stor til hende over hovedet, og sukkede så tilfredst.

   "Tak," sagde hun og gav mig et lille kys på munden.

   "Så lidt," mumlede jeg og kørte en hånd gennem hendes hår, "Skal vi se at komme hjem?" Erika nikkede og jeg satte mig over for at ro igen. Erika smilte til mig, og jeg gengældte hurtigt hendes smil.

 

***

 

Erikas synsvinkel:

Niall hjalp mig op af den lille båd, og vi begyndte hånd i hånd at gå ned mod byen igen. Jeg havde stadig Nialls hættetrøje på. Den var virkelig alt for stor, man kunne ikke se jeg havde shorts på. Men den duftede godt - af Niall.

   "Skal vi tage noget mad med hjem?" spurgte Niall mig og trykkede min hånd.

   "Ikke Nandos," sukkede jeg og kiggede bedende på ham. Han grinte af mig.

   "Okay," sagde han så, "McD?"

   "Jaaah," sagde jeg og smilte til ham.

   "Du ser godt ud i den trøje," sagde Niall og smilte til mig.

   "Hmm - jaer," sagde jeg og løftede øjnbrynene. Niall grinte af mig. Vi drejede om et hjørne, men der var ikke rigtigt nogen McDonalds at se her - og burde de enlig ikke hver over alt i USA? "Ved du hvor vi er?" spurgte jeg usikkert Niall. Han nikkede bare, og sendte mig et beroligende smil.

   "NIALL!" var der en pigestemme der råbte bag os. Jeg vendte mig om for at se en lillepigeflok gå med fuld fart mod os. Jeg kiggede op på Niall for at se hvad han gjorde, man han blev bare stående, og klemte min hånd. Det beroligede mig en smule. Pigerne var hurtigt over hos os, og begyndte at snakke med Niall. Jeg gav forsigtigt slip på Nialls hånd, og gik lidt ud til siden. Jeg ville ikke stå i vejen for ham og hans fans. Niall krammede fansne, tog billeder med dem, og nogen fik endda et lille kys på kinden og jeg må indrømme jeg blev lidt misundelig. Men jeg skyndte mig at skubbe tanken fra mig igen - der var ikke nogen grund til at være misundelig.

   "Piger, jeg blive altså nødt til at gå nu," sagde Niall med et undskyldende smil. Pigerne ville selvfølgelig ikke havde han gik og bad ham om at blive, men han rystede bare på hovedet med et smil. Så vendte han sig om på hælene og gik over mod mig. Han lagde armene om mig.

   "Klar, smukke?" spurgte han.

   Lad vær med at rødme. Lad vær med at rødme. Lad være med at rødme.

   Jeg rødmede. Hmpf. Jeg prøvede at kiggede væk men Niall havde opdaget det.

   "Awww, rødmer du?" spurgte han grinende og nev mig lidt i kinen. Jeg skubbe hans hånd væk.

   "Nej," mumlede jeg. Niall begyndte igen at grine, og kyssede mig så i håret.

   "Kom," sagde han. Så tog han fat i min hånd og vi begyndte at gå. Men fansne havde selvfølgelig ikke tænkt sig at give op så let.

   "NIALL! NIALL!" De blev ved med at råbe bag ved os. Til sidst var der tre piger der kom op på siden af os. Niall sendte dem et venligt, men anstrengt smil.

   "Vil du ikke følge os på Twitter?!" spurgte den ene pige på hovedet.

   "Beklager, piger, jeg har ikke tid ligenu," sagde Niall så venligt han kunne, men det var tydeligt han var ved at blive lidt irriteret.

   "På grund af hende?" spurgte en anden pige så nedladende og gav mig elevator blikket.

   "Ja, på grund af hende," sagde Niall en smule koldt og begyndte at gå videre.

   "Hvorfor kan du overhovedet lide hende? Hun er en mega player, kan du ikke se det?" råbte en pige efter Niall. Jeg vil ikke lyve, jeg blev ret ked af at de så sådan på mig.

   "Du skal ikke høre på hvad de siger," mumlede Niall og lagde en arm rundt om mig. Jeg nikkede stille, men det eneste jeg ville lige nu var enlig bare væk.

   "Hun bruger dig bare!" råbte en anden pige bagved, og pludselig begyndte de alle sammen at råbe en masse grimme ord til mig. Det gjorde mig faktisk virkelig ked af det. Og ja, jeg brude nok bare lade vær med at lytte til dem, men hvem kunne det når de nærmest råbte det op i hovedet på mig? Var det virkelig sådan folk så på mig?

   En enkel tåre løb ned af min kind, og jeg skyndte mig at tørre den væk. 

   "Du skal ikke høre på dem," sagde Niall igen og strøj mig over håret, "Jeg ringer til Paul og får ham til at hente os." Jeg nikkede og tørrede en tåre mere væk. Jeg hørte Niall snakke med Paul, og ti minutter senere holdt en stor, sort bil. Uden at tøve satte jeg mig ind, og ånede lettet ud da alle pigernes råb endelig stoppede. Gad vide om alle drengenes fans så mig på den måde?

   Niall satte sig ind ved siden af mig og lagde hurtigt en arm om mig.

   "Lad vær med at høre på hvad de siger. Intet af det er rigtigt og det ved du også godt," sagde Niall og strøj et hår om bag mit øre, "Skal vi ikke tage hjem og se film?" spurgte han så spændt. Jeg lo lidt af ham og tørrede igen en tåre væk fra mit øje. Så nikke jeg og Paul begyndte at køre. Jeg håbede bare på at ikke alle fansne tænkte sådan om mig ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...