Forget You

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 feb. 2013
  • Opdateret: 26 apr. 2013
  • Status: Igang
Da Niall Horan for et år siden kom ud for et biluheld, mistede han det meste af hans hukommelse. Han kunne ikke huske noget af det der var sket inde for det sidste år, og defor kunne han heller ikke huske hans kæreste Erika. Så da Niall har glemt Erika, må hun jo bare komme videre i sit liv. Men så nemt er det ikke. Selv nu, et år efter det er sket, er Erika stadig ikke helt kommet sig. Dog går det bedre. Men hvad sker der når Niall og Erika møder hinanden igen?

28Likes
50Kommentarer
3596Visninger
AA

27. The Beach

Erikas synsvinkel:

"Vi kan se ... uh, Scary Movie?" sagde Niall og kiggede spændt op på mig.

   "Er det ikke sådan noget uhyggeligt noget?" spurgte jeg oppe fra sengen af mens jeg så ned på Niall det var ved at finde en film.

   "Du mener bare ikke du aldrig har set Scary Movie, vel?" spurgte Niall og så forbavset på. Jeg nikkede med hævede øjnbryn. "Okay, det bliver den," sagde Niall så og satte filmen på. Jeg sukkede.

   "Jeg hader gysere," mumlede jeg så. Niall grinte af mig, og satte sig op ved siden af mig. Han lagde armen rundt om mig, og jeg sukkede tilfredst. Niall tog fjernbetjeningen og skulle lige til at sitte filmen igang da han pludselig stoppede op.

   "Vent," sagde han og kiggde på mig, "Vi har glemt chips!"

   "Det behøver vi ikke," sagde jeg langtrukket og håbede på Niall ville være enig. Jeg havde ikke lyst til han skulle gå. Jeg ville havde han skulle blive her og holde om mig.

    "Det er ikke rigtig filmaften før der er chips," sagde Niall så, "Jeg skynder mig!" lovede han og sprang om af sengen, han lavede en lille supermand bevægelse  og jeg grinte lidt af ham mens jeg rystede på hovedet. Så styrtede han ud af døren. Jeg tog min telefon op og prøvede at finde et eller andet at lave, men jeg kunne bare ikke. Ikke Facebook - der var der sikkert hate og det orkede jeg ikke ligenu. Det var det samme med Twitter. Det kunne ikke betale sig at gå på Youtube, Niall var jo tilbage om lidt. Jeg startede et eller andet random spil op, men så snart jeg døde lukkede jeg det ned igen. Der er jo ikke noget sjovt ved at spille et spil man er dårlig til, vel?

   'Øvelse gør mester.' Yeah, right ... Jeg havde spillet fodbold siden jeg fem og jeg var stadig lort til det.

   Hvad laver man så...? Jeg gik ind på mit musikbibliotek bare for at se hvad for nogle sange jeg havde, men det var ikke ligefrem specielt spændende. Kender i ikke det når man bare ikke ved hvad man skal lave? Det er mega irriterende ...

   Ja, Niall var måske væk i et minut eller noget men jeg var ved at døøøø af kedsomhed!

   Jeg åbnede mit billedealbum og sad og kørte igennem nogle gamle billeder. Det var faktsk ret hyggeligt. Så kom jeg til nogle gamle billeder - altså virkelig gamle. De var af mig og Niall.

   Hvorfor havde jeg stadig dem?! Det var sgu da ikke mærkeligt jeg aldrig kom over ham når jeg havde billeder af os på min mobil! Jeg var elendig til at komme over folk ...

   Men det var jo ligemeget, for jeg havde Niall igen. Jeg begyndte at kigge på nogen af billederne. Det første var mig og Niall foran Eiffeltårnet. Niall havde sin arm rundt om min skulder og storsmilede mens jeg kyssede ham på kinden. Vi så begge virkelig glade ude - men det er der jo ikke noget mærkeligt i når Niall nu er så helt igennem perfekt, som han jo er. Jeg kunne faktisk stadig huske den dag. Det var på drengenes tour. Niall havde taget mig med ud for at se Paris. Der var flere billeder fra Paris. Niall der sad og spiste den største burger jeg nogen sinde havde set. Mig der sad med et sugerør i munden og kiggede meget koncentreret på et eller andet. Niall der stod på toppen af en høj sten og lavede et vildt mærkeligt ansigtsudtryk. Jeg kom til at grine lidt. Jeg bladrede videre. Det her var mig og Niall der-

   "ARGH!" skreg jeg og kiggede forskrækket op på en storgrinende Niall. Jeg tog min hånd op til mit hjerte som der bankede dobbelttempo og begyndte så også selv et grine. "Du forskrækkede mig," sagde jeg.

   "Ups," sagde Niall med et drillende smil, "Hvad ser du?"

   "Bare nogle billeder," sagde jeg ligeyldigt mens Niall smed en chipspose i sengen.

   "Må jeg se?" spurgte han nysgerrigt og lagde sig ned i sengen. Han lænte sig ind over mig for at få fat i min mobil og lå nu tværs over mine ben.

   "Er det os?" spurgte han og kiggede helt chokeret ned på skærmen. Jeg nikkede.

   "Hvor er det?" spurgte han så. Jeg kiggede ned på skærmen og så et billede af Niall og jeg der holdt om hinanden med hver vores is i hånden.

   "Jeg tror der der var i Italien," sagde jeg så.

   "Har vi været i Italien?" spurgte Niall så med løftede øjnbryn. Jeg nikkede og Niall bladrede videre. Helt uden at vide det kom jeg til at sidde der og smile. På skærmen var nu et billede af os alle sammen nede på en stranden. Zayn stod mellem to sko med spredte ben og hænderne fremme, og så havde en verdens sjoveste ansigtudtryk. Jeg kan slet ikke beskrive det. Forestil jer duckface bare med rimelig meget åben mund, og så helt åbne øjne og løftede øjnbryn. Kan I se det? Det ser ret sjovt ud, ikke? -Altså hvis i kan se det. Videre ...

   Harry stod med armene i vejret mens hans krøller blæste til den ene side. Han stod med hans store smil og smilehuller. Hans ene ben var fremme og han havde tydeligvis lige sparket til bolden. For øvrigt kan jeg lige fortælle at den bold ramte Zayn lige i smasken.

   Liam stod og så med store øjne og begge hænder bag hovedet mens han havde et opgivende udtryk i ansigtet. Han havde ikke nogen trøje på, men det var der ikke noget mærkeligt i. De billeder var stadig fra Italien og der var varmt!

   Louis lå nede på sandet med begge arme og ben strittende op i vejret. Han lignede en der lige havde spist citron i ansigtet og hans ene sko fløj oppe i luften. Bøjet over ham stod en stor grinenede Niall med mig hængende på ryggen. Jeg var tydeligvis ved at falde af og var også selv ved at dø af grin.

   "Hvad er det her?" spurgte en storgrinende Niall. Jeg smilte til ham.

   "Der er en fodboldkamp," sagde jeg så grinende.

   "Lad mig gætte, jeg var på hold med dig og Louis, og det dér," sagde Niall og pegede på os tre, "Er grunden til vi altid tabte."

   Jeg nikkede storginende. "Nej, faktisk havde vi fået Harry på vores hold lige dér fordi vi var så dårlige," sagde jeg.

   "Tænkte det nok," mumlede han så, "Nå, nu skal vi se film!" Niall lænte sig tilbage i sengen og satte sig godt til rette. Jeg satte mig også tilbage og hvilede mit hovede på hans skulder. Han lagde armen om mig og startede så filmen.

 

***

 

   "Niall, sluk! SLUK!" råbte jeg og gemte mit hovede i hans t-shirt. Han grinte af mig og strøj mig over håret.

   "Erika, den er næsten ikke gået igang," lo han.

   "Den er uhyggelig," hvinede jeg og kiggede nervøst op fra Niall t-shirt men gemte hurtigt mit hovede igen.

   "Kig nu, den er altså ikke så slem," sagde Niall så med et smil. Jeg kiggede tøvende frem fra Nialls bluse igen.

   "No move, gentelmen," sagde en hvid dukke på en lille TV skærm der pludselig dukkede op.

   "Argh, Niall, det er uhyggeligt! Sluk!" råbte jeg og gemte mig i hans t-shirt.

   Niall grinte bare af mig. "Vi har kun set halv andet minut," sagde han så.

   "Og? Den er mega uhyggelig!" hvinede jeg og tog et lille kig på filmen igen.

   "... or you're gonna die."

   Jeg tog fjernbetjeningen ud af Nialls hånd og slukkede for fjernsynet. Jeg kunne ikke lide sådan noget der. Virkelig. Jeg hadede det. Det var jo slet ikke sjovt at se på! Hvordan kunne folk syntes det er spændende?!

   "Du er virkelig en bangebuks, du er," grinte Niall.

   "Den var virkelig uhyggelig," forsvarede jeg mig selv.

   "Den var ikke gået igang," sagde Niall så grinende, "Hvad vil du så se?"

   "Hmm..." sagde jeg og tænkte, "Hvad har I - der ikke er uhyggeligt?"

   "Ikke noget, tror jeg," sagde Niall med et skævt smil.

   "Seriøst?" sagde jeg. Niall nikkede med et smil.

   "Okay, jeg ved hvad vi gør," sagde Niall så spændt, "Fodbold."
   "Nu?" spurgte jeg og kiggede på min mobil. Klokken var ni om aftenen.

   "Jep, nu," sagde Niall, "Vi får drengene med ned på stranden. Jeg vil opleve en - hvad i kalder for - fodboldkamp."

   "Betyder det du ikke er sur på Harry?" spurgte jeg glad. Niall nikkede tøvende. Jeg hjuplede lidt og Niall grinte af mig.

   "Kom," sagde Niall og trak mig op af sengen. Så tog han mig i hånden og vi gik ind i stuen hvor kun Eleanor og Louis sad - og kyssede. Niall hostede lavt.

   "Forstyrre vi?" spurgte han så med et grin. Jeg kunne heller ikke selv lade vær med at grine lidt. Louis og Eleanor trak sig hurtigt fra hinanden og kiggede en smule irriteret på os. Louis løftede øjnbrynene og ventede på vi skulle sige noget.

   "Skal i med ud og spille fodbold?" spurgte Niall så.

   "Nu?" spurgte Eleanor skeptisk. Jeg kom til at grine lidt da det var præcis den samme reaktion jeg kom med.

   "Jep," sagde Niall igen.

   "Jeg er på," sagde Louis og sprang op af sofaen og kiggede afventende på Eleanor.

   "Faktisk så bliver jeg nødt til at, øh ... købe ind?" sagde Eleanor tøvende og kiggede på os.

   "Klokken ni?" sagde Louis og nikkede mens han ikke lagde skjul på han havde regnet ud det ikke var sandt.

   "Fint," sagde Elanor, "Men jeg kigger  kun på."
   "Kay," sagde Louis og tog også Eleanor i hånden. Så hentede vi Harry og Zayn som hurtigt var på og gik så ind til Liam.

   "Skal du med ned på stranden og spille bold?" spurgte Harry og Liam nikkede med det samme. Snart var vi alle sammen på vej ned mod stranden.

 

***

 

   "Jeg tager Zayn," sagde Harry og pegede på Zayn.

   "Åh, c'mon. Jeg er da ikke dårligere end Zayn?" sagde jeg opgivende da jeg var den eneste tilbage der ikke var blevet taget.

   "Beklager, smukke, men det er du," hviskede Niall og lagde armene rundt om mig bag fra.

   "Synd at dit hold så hænger på mig, huh?" sagde jeg og vente mig om mod Niall.

   "Nej, det er jeg faktisk glad for," sagde Niall og gav mig et kys. Jeg smilede og ville ikke havde ham til at stoppe, men vi havde jo lige en fodboldkamp der skulle vindes her. Eller nok tabes, men ...

   Holdene var selvfølgelig Harry, Zayn og Liam mod mig, Niall og Louis. Så jo, vi taber nok. Jeg trak mig fra Niall igen og gik over og tog bolden fra Harry der stod med den i hånden.

   "Vi starter," sagde jeg og smilede smørret til ham da han ikke nåede at tage bolden fra mig.

   "Hvis du tror det kan hjælpe jer, såh ..." sage Harry drillende og jeg rullede med øjnene af ham. Så lagde jeg bolden ned på jorden og skød den til Louis. Okay, det retter jeg lige - prøvede at skyde til Louis. Den røj liiiiidt meget ved siden af, men han fik da fat i bolden ...

   "Godt spillet," sagde Louis og lavede thumbs up til mig. Jeg smilte og fik råbt et 'tak' selvom jeg godt vidste han nok ikke helt mente det.

   "Lou! Her," råbte Niall og Louis spillede bolden og vi scorede faktisk. Hvor viiildt ...

   "NIAAAAALL!" råbte Louis og løb ned til Niall. Louis sprang op på Nialls ryg og blev ved med at skrige, mens Niall bare grinte. Jeg så ned på de andre og opdagede Harry der var på vej i mod mig med fuld fart.

   "Drenge," råbte jeg panisk og løb hen mod Harry. Jeg prøvede at tage bolden fra ham, men mine fødder gad ikke rigtigt ramme bolden.

   "Kom nu, Erika," sagde Harry med et drillende smil. Så driblede han så let som ingenting rundt om mig og begyndte at løbe op mod vores mål. Uden at tænke over det begyndte jeg at løbe efter ham og sprang op på hans ryg.

   "Hey, gul kort!" råbte han grinende mens han snurrede lidt rundt under min vægt.

   "Sådan Erika!" hørte jeg Louis råbe fra den anden ende af banen. Jeg grinte af ham.

   "Hop ned med dig," sagde Harry grinende mens han prøvede at få mig ned. Så sukkede han, "Nå, men vi ved jo begge to godt at jeg sagtens kan score selvom du hænger på min ryg."

   "Nej!" råbte jeg og begyndte at sprælle med benene mens jeg gjorde alt for at holde mig oppe på Harry.

   "Erika, sid stille!" grinte Harry. Pludselig kom Niall op på siden af os.

   "Det 'min pige," sagde Niall og blinkede til mig. Så tog han bolden lige for næsen af Harry driblede ned i den anden ende. Jeg grinte og prøvede at hoppe ned af Harry, men Harry havde taget fat i mine arme og før jeg kunne se mig om lå vi begge nede i sandet.

   "Harry," råbte jeg irriteret selvom jeg stadig grinte. Harry lo af mig og kastede så noget sand på mig før han hurtigt rejste sig op og løb mod bolden. Jeg hostede lidt fra alt sandet.

   "Kom her," sagde Niall med sit dejlige smil og rakte en hånd frem til mig. Jeg tog i mod den og hans berøring sendte gnister rundt i kroppen på mig. Han trak mig op og jeg sendte ham et taknemligt smil.

   "Niall, Erika! Kan I ikke mysse senere og spille fodbold nu?!" råbte Louis mens han irriteret kiggede på Harry der løb ned i den anden ende af fodboldbanen med armene i verjet mens han råbte. Hmmm, han havde nok scoret ...

   "Vi kyssede over hovedet ikke," forsvarede Niall os.

   "Måske ikke, men I havde tydeligvis begge to lyst til det og vi spiller altså fodbold," sagde Louis med et drillende smil på læben.

   "Det var da ikke mig der havde travlt med at leje hest, mens Harry scorede," sagde jeg overlegent og kiggede på Louis med et hvad-vil-du-gøre-ved-det-blik.

   "Hey, det passer ikke," sagde Louis og vendte sig hurtigt over mod Niall, "Niall var hesten."

   "Okaaaay?" sagde jeg langsomt, "Så siger vi det."

   "Yep," sagde Louis, "Hey, vågn o- Argh! Nu scorede de igen!" Mig og Niall grinte lidt af hans reaktion og så begynde vi ellers - nogleunde - at koncentrere os om spillet igen.

   "Niall, her over!" råbte jeg og viftede med armene. Niall skød bolden til mig, og med besvær fik jeg sendt bolden i retningen af målet. Jeg kiggede håbefuldt på bolden mens den røg lige igennem Zayns ben.

   "JEG SCOREDE!" råbte jeg og hjuplede, "Hvem er så bedst af mig og Zayn nu, huh?"

   "Det skulle du ikke havde sagt," sagde Zayn med et drillende smil. Så begyndte han at gå hen mod mig men jeg løb hurtigt væk fra ham.

   "Hold dig væk! Bare fordi jeg er bedre end dig," råbte jeg mens jeg desperat prøvede at løbe væk fra ham. Jeg løb op til Niall og gemte mig bag ham. Zayn kom langsomt nærmere mig.

   "Ikke så smart mere, var?" sagde Zayn med at drillende smil mens han stadig kom tættere og tættere på.

   "Niall," sagde jeg bedende og holdt mine hænder på hans skulder. Han grinte af mig og trådte så til side.

   "Beklager, men den må du altså selv rode dig ud ad," sagde han med et smil. Hurtigt løb Zayn over til mig og før jeg kunne reagere havde han løftet mig op. Igen. Hmpf.

   "Niall, din nød! Kom og hjælp mig!" råbte jeg til ham. Okay, nød ... jeg var dårlig til at fornærme andre. Jep.

   "Sorry," sagde han bare og kiggede på mig med et smil.

   "Niall!" råbte jeg mens Zayn begyndte at slæbe mig ned mod vandet, "Zayn Malik, sæt mig NU!"

   "Hvem er bedst til at spille fodbold?" spurgte Zayn drillende.

   "Mig," sagde jeg stædigt, "Og sæt mig så ned!"

   "Okay, okay, jeg sætter dig ned," sagde Zayn. Jeg nåde lige at sige 'tak' før jeg mærkede vand over alt omkring mig.

   "Zayn, din ..." sagde jeg irriteret mens jeg slog omkring mig med vand, "ARGH!"

   Jeg kiggede op og alle drengene var ved at dø af grin - selv Eleanor sad og grinte af mig. Jeg kiggede irriteret op på Zayn som var ved at falde sammen af grin. Så begyndte Niall med et stort smil at gå over mod mig. Han rakte en hånd frem til mig for at hjælpe mig op mens han stadig stod og smilte og næsten ikke kunne holde sit grin inde. Jeg tog hans hånd men før han nåede at gøre noget trak jeg ham med ned i vandet.

   "Erika!" råbte han grinende, da han lå ned ved siden af mig helt gennemblødt, "Hvad skulle det til for?!"

   "Det var som tak for hjælpen," sagde jeg med et drillende smil. Niall åbnede munden og gav mig et sjovt blik, som jeg begyndte at grine lidt af. Ligepludselig væltede han mig ned i vandet igen, og lagde sig ovenpå mig så jeg ikke kunne komme op igen.

   "Niall, det koldt," sagde jeg.

   "Det ved jeg godt," mumlede han og lagde sine arme på bunden af vandet. Så lænte han sig stille ned mod mig og kiggede mig i øjnene. Lige da jeg troede han ville kysse mig, ændrede han retning, og holdte i stedet for sin mund mod mit øre. "Jeg elsker dig, Erika," mumlede han i mit øre. Jeg begyndte at rødme. Hvorfor gjorde jeg det? Hmpf ... Men det føltes stadig så godt. Han elskede mig! Ahhhh ... Selv lyden af hans stemme der sagde mit navn fik  min mave til at slå kølbøtter.

   "Jeg elsker også dig, Niall," hviskede jeg tilbage. Han fjernede sig fra mig øre og så mig i stedet for i øjnene. Han havde et stort dejligt smil på ansigtet og kiggede mig i øjnene. Og så lagde han endelig sine læber mod mine. Jeg kyssede ham ivrigt igen og kørte en hånd i gennem hans våde hår. Det føltes så rigtigt at ligge her sammen med Niall. Jeg var ikke i tvivl om at Niall var drengen jeg ville være sammen med resten af mit liv. Jeg håbede bare han havde det på samme måde. Mens han lå der helt optaget af kysset rullede jeg ham rundt så han lå nederst. Han grinede lidt af mig men fjernede ikke et øjeblik hans læber fra mine. Han lagde hans hænder rundt om nakken på mig og jeg lod min hånd køre igennem hans hår. Jeg ville aldrig havde det her øjeblik til at stoppe. Jeg kunne gøre det her hele tiden.

   "Vi burde enlig hjælpe Lou," mumlede Niall grinende mod mine læber mens han skævede over til Lou som der fór rundt på banen helt fortabt.

   "Nah ..." sagde jeg ligegyldigt, "Han klare sig vist."

   "Jah, du har ret," sagde Niall og kyssede ivrigt igen. Men øjeblikket kunne jo ikke vare altid - selvom jeg virkelig gerne vil havde at det gjorde - og snart blev vi nødt til at rejse os op efter Louis for tiende gang kaldte på os. Niall rejste sig op dryppede af vand. Han rakte en hånd ned mod mig og denne her gang lod jeg ham trække mig op. Jeg dryppede også selv af vand og begyndte at ryste af kulde. Måske var det USA og varmt og alt det der, men det var aften og vandet var koldt. Niall lagde en arm rundt om mine skuldre og jeg lagde mit hovede på hans bryst.

   "Fryser du?" spurgte han grinende. Jeg nikkede med sammenbidte tænder. "Jeg ville havde tilbudt dig min trøje, men nu er den jo våd såh ..." sagde han så med drillende smil. Jeg rullede øjne af ham.

   "Vi skal vel også snart hjem," mumlede jeg så. Jeg kunne faktisk godt mærke jeg var ved at været træt.

   "Nej, det skal vi ikke," sagde Louis og jeg kiggede forskækket op. Jeg havde ikke set ham komme. "Vi er bagud med tyve point. Nu kommer I ind og hjælper og hvis jeg ser jeg kysse én gang til," sagde han så med løftet pegefinger. Jeg grinte af ham.

   "Slap af Lou," sagde jeg roligt, "Vi taber jo alligevel."

   "Godt du er så optimistisk," sagde Lou og rullede med øjnene af mig, "Kom så."

   Vi gik ind på banen og efter et par irriterede blikke fra Louis gav Niall og jeg slip på hinanden. Efter at havde spillet noget tid kunne jeg simpelthen ikke have det mere - jeg var ved at DØ af kulde!

   "Skal vi ikke hjem?" spurgte jeg længselsfuldt.

   "Ikke før vi har vundet," sagde Louis beslutsomt.

   "Hvad - vundet? Louis, vi er elendige!" sagde jeg, "Lou, jeg fryser helt vildt ..."

   "Fint, et kvarter mere," sagde Louis så og koncentrerede sig igen om spillet. Jeg sukkede og kiggede over mod Eleanor for at få noget støtte, men hun var der ikke.

   "Hvor er El?" spurgte jeg nysgerrigt.

   "Hun gik hjem," sagde Louis kort mens han med besvær prøvede at tage bolden fra Liam.

   "Hjem? Hvornår? Hvorfor sagde ikke noget?!" spurgte jeg irriteret. Jeg frøs helt vildt. Det eneste jeg ville var hjem!

   "Du havde travlt," sagde Harry og så på mig med et drillende smil mens han blinkede til mig. Jeg rullede øjne af ham. Jeg ville bare hjeeeeem...

   Efter Louis definition af et kvarter - en halv time - stoppede de endlig kampen. Vi tabte. Surprise, ikke? Nej, ikke rigtigt ...

   "Hvor langt er det hjem?" spurgte jeg træt mens jeg kæmpede for at holde mine øjne åbne.

   "Er du træt?" spurgte Zayn og puffede lidt til mig. Jeg rullede med øjnene af ham.

   "Seriøst, jeg kan snart ikke gå mere," mumlede jeg mens jeg et øjeblik lod mine øjne glide i. Åh, det var dejligt. Virkelig. Jeg sukkede og åbnede dem så igen.

   "Vi er der snart," sagde en grinende Niall og lagde armen om mig mens han gav mig et kys i håret. Hans berøring fik mig til at vågne lidt mere op. Jeg smilte til ham og vendte så igen opmærksomheden mod vejen.

   Heldigvis var vi hjemme efter ti minutter. Jeg var den første der trådte ind i vores svagt oplyste hotelværelse. Jeg smed mine sko på gulvet, og gik direkte hen mod mig og Nialls værelse. Jeg ventede ikke engang på Niall - jeg var vildt træt. Hvis I altså ikke har fundet ud af det endnu. Jeg smed mig tungt ned på sengen, og uden at tage nattøj på eller rent faktisk ligge mig under dynen lagde jeg mig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...