Forget You

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 feb. 2013
  • Opdateret: 26 apr. 2013
  • Status: Igang
Da Niall Horan for et år siden kom ud for et biluheld, mistede han det meste af hans hukommelse. Han kunne ikke huske noget af det der var sket inde for det sidste år, og defor kunne han heller ikke huske hans kæreste Erika. Så da Niall har glemt Erika, må hun jo bare komme videre i sit liv. Men så nemt er det ikke. Selv nu, et år efter det er sket, er Erika stadig ikke helt kommet sig. Dog går det bedre. Men hvad sker der når Niall og Erika møder hinanden igen?

28Likes
50Kommentarer
3561Visninger
AA

19. Spain

Erikas synsvinkel:

Jeg betalte taxachauførren og trådte så ud af den varme taxa. Dog blev det kun varmere da jeg trådte ud. Som du nok kan regne ud så var jeg i Spanine. Dejlige, varme Spanien fyldt med dejlige pools og lækre is og ....

   Jeg vil hjem! Nu! Ikke at jeg har noget i mod Spanien. Jeg ville elske at være på ferie her eller noget, men ikke at bo her med min far og hans tyve nye børn. Og nej, han har stadigvæk ikke tyve børn - bare mange. Mest af alt ville jeg hjem til drengene igen. Ikke hjem til drengene som de var nu. Niall som der sikkert ikke engang kunne kigge mig i øjnene efter det kys ...

   Hvad ville der nu ikke ske mellem ham og Katherin? Det her var min skyld. Jeg skulle havde holdt mig væk fra drengene. Aldrig været kommet til dem igen.

   Jeg smøgede mine ærmene op og skubbe solbrillerne på plads på næsen mens jeg betragtede det enorme hus jeg stod foran. Hende damen min far havde giftet sig med måtte havde mange penge, for min far havde aldrig haft et ordenligt arbejde. Han ville alrig selv havde haft råd til sådan et hus. Det var selvfølgelig ikke større end drengen-

   Stop! Du skal ikke så meget som TÆNKE på dem, Erika!

   Okay, videre. Jeg tog et fastere greb om min lette kuffert og skubbede den op mod huset. Her skulle jeg så bo. Feeeedt ... Uhm, nej.

   Jeg løftede tøvende hånden op men sænkede den så igen. Var der virkelig det her jeg ville? Nej, det var det ikke. Men jeg blev nødt til det. Havde jeg måske noget andet valg? At blive bodende i London var i hvert fald udelukket. Jeg bed mig beslutsomt i læben og bankede så på. Jeg knep øjnene en smule sammen bag de mørke solbriller og ventede på døren skulle blive åbnet. Efter nogle sekunder stod en sorthåret, halvtyk mand i døren. Min far. Han træk mig en i et kram som jeg kun sløvt gengældte.

   "Hej min skat," sagde han og træk mig ud fra sig mens han betragtede mig. Det var tydeligt at høre han havde været meget i Spanien for hans engeslk var ret dårligt. Altså ikke dårlig, men I ved sådan, spansk accant.

   "Hej," mumlede jeg og tvang mig selv til at sende ham et smil. Han skulle ikke vide der var noget galt, jeg ville ikke magte at skulle fortælle historien til flere.

   "Kom med ind," sagde min far og træk mig med indenfor. Jeg gik ind i det fremmede hus som havde ret Spansk indretning. Altså hvis der var noget der hed det. Men i ved sådan med rød og tyrer og ... hvad ved jeg - det var i hvert fald stort. En lille pige med verdens sødeste blå øjnene - lige efter Nialls selvfølgelig ...

    ERIKA! Seriøst?!

   Okay, en pige med store blå øjne og sort hår sat i to rottehaler trådte ind i rummet. Hun var vel syv år og klædt i lyserødt tøj. Hun gemte sig en anelse omme bag ved  min far.

   "Erika, det her er Bella," fortalte min far med et smil mens han strøj pigen - Bella - over håret. "Hun er din lillesøster." Det gjorde mig en anelse utilpas at høre de ord. Jeg havde altid været enebarn, og jeg kunne enlig ikke lide at se på mig selv anderledes. Selvom Bella selvfølgelig ikke var min rigtige lillesøster, kun min ... halvlillesøster? Måske, ved ikke hvad det heder. Ligemeget.

   "Hej Bella," sagde jeg og sendte pigen et smil. Hun kiggede nysgerrigt på mig. Måske ville det her ikke blive så slemt alligevel? Nej, jeg skulle nok bare vende mig til det.

 

***

 

Erikas synsvinkel:

"Casper, giv mig fjernbetjeningen," sagde jeg irriteret til den lille dreng med det smørrede smil der sad overfor mig med fjerbetjeningen i hånde. Casper var også en af mine 'søskende'. I de sidste fire dage havde jeg fundet ud af at jeg i alt havde otte nye 'søskende'. De lignede hinanden. Mørkt hår og blå øjne. Og HVORFOR blå øjne? Det gjorde det ti gange svære at komme over Ni-

   Nej, jeg ville ikke en gang tænke på hans navn. Jeg vil ikke tænke på ham.

   "Så må du fange mig først," sagde Casper drillende og løb om bag ved sofaen. Hvorfor var der kun to storesøskende i hele den her flok? Alle de andre børn var yngre end mig, og for at sige det lige ud, pisse irriterende.

   "Casper," sukkede jeg idet en velkendt stemme fangede min opmærksomhed. Jeg skulle havde kigget væk men kunne ikke få mig selv til det. Og måske jeg havde hørt forkert? Men nej, de sad der alle fem. Lige inde i fjernsynet.

   Louis så trist ud. Han kiggede ikke op på kameraet, kom ikke med de samme sjove bemærkninger han plejede. Det var være med Liam. Han så driekte såret ud, men sørgede stadig for at følge med i interwievet. Zayn kunne man ikke læse. Han smilte svagt - ikke så meget som han plejede - og virkede utrolig træt. Han svarede med korte svar  - men svarede dog. I modsæning til Harry og Niall. De sad som forstenede. Harry vendte nogle gang sit hovede op og sendte kameraet et anstrengt og tydeligvis falskt smil, mens Niall bare sad der. Og gloede. Med sårede, forvirrede og triste øjne. Det gjorde ondt at se ham sådan der. Virkelig ondt endda.

   "En af de mest stillede spørgsmål," sagde en gråhåret, tynd mand som jeg regnede med var interwieveren, "Er om jeres nye album. Hvordan vil i selv beskrive det?"

   Jeg skulle stille om og jeg vidste det, men jeg kunne ikke. Af en eller anden latterlig grund bevægede min fingre sig ikke. Zayn fortalte kort at deres nye alum var noget nyt, noget de havde lagt meget arbejde i og så videre. Og så kom spørgsmålet som bare ikke skulle komme.

   "Nu kan ingen jo rigtig  undgå at høre at der har været lidt - ja, jeg ved ikke hvad man skal sige," sagde interwierveren tøvende, "... problemer mens i har haft besøg af de to konkurencevindere Sophie og Erika."

   Ingen af drengene sagde noget. De sad bare og kiggede - havde nok ikke regnet med at lige dét spørgsmål ville komme. Interwieveren prøvede at få dem igang og endelig tog Zayn sig sammen og åbnede munden.

   "Øhm, nej ... nej, jeg ville ikke lige sige prolemer. Vi havde en virkelig god tid sammen med pigerne, der var rigtig flinke og det har virkelig været hyggeligt," sagde Zayn og tvang et falskt smil frem. Hvorfor var de så triste?

   "Men var der ikke noget med hende den ene, Erika?" spurgte interwieveren nysgerrigt. Hvad var der med mig?  "Noget med at hun tog tideligere hjem? Og så gik der også det rygte om at I kendte Erika før konkurencen?"

   Det var igen Zayn der tog sig sammen og svarede. "Ja, desværre havde Erika og Niall en ... lille diskution," sagde Zayn og hostede lavt. Niall kiggede ned, og ... var det en tåre?! Nej, jeg måtte havde kigget forkert. I hvert fald så han trist ud. "Så Erika valgte at rejse hjem før tid. Og ja, vi havde mødt Erika et par gange før konkurencen."

   Et par gange? Hmm, jaer, KUN et par gange .... Hmpf. Men han kunne selvfølgelig ikke bare lægge alt på bordet. Ikke nu. Løgnen var trukket for langt ud nu. Ingen vidste Niall og jeg engang kom sammen, ingen skulle vide det. Og det samme med kysset.

   "Så der var altså snyd med i konkurencen?" spurgte interwieveren. Hvorfor troede de hele tiden det?! Zayn skyndte sig at afvise spørgsmålet, og interwieveren fortsatte. Denne gang kørte han på Niall. Stakkels Niall ... Orkede nærmest ikke rejse hovedet for at svare på spørgsmålet.

   "Niall, vi har hørt rygter om at Katherin og dig er gået fra hinanden. Er det sandt?"

   Jeg kiggede afventende på Niall med en knude i halsen. De måtte ikke være gået fra hinanden. Ikke på grund af mig. Jeg sad der og håbede og håbede at Niall ville ryste på hovedet - men det gjorde han ikke.

   Han nikkede.

   De havde slået op! Niall og Katherin havde slået op. Og det var min skyld. Hvordan kunne jeg gøre det mod dem? Mod Niall? Jeg holdt jo ham, og så sårede jeg ham på den måde. Ja, alle drengene var jo tydeligvis sårede. Og det var nok på grund af Niall og Katheins brud. Og det hele - altsammen - var min skyld.

   Jeg var et dårligt menneske. At jeg kunne kysse Niall når jeg vidste han havde en kæreste ... Jeg skammede mig virkelig over mig selv.

   "Det er jeg ked af at høren, men Niall," fortsatte interwieveren hurtigt. "Der er nogen der mener brudet har noget med Erika at gøre. Er det rigtigt?"

   Jeg fik det praktisk talt dårligt. For det var jo rigtigt. Det havde ikke kun noget med mig at gøre - det var min skyld, og KUN min skyld. Prøv bare at tænke på Katherin. Hun måtte være helt knust ...

   Niall svarede slet ikke til at starte med. Interwieveren begyndte at presse på. Meget endda. Til sidst fik drengene nok.

   "Stop det," vrissede Zayn irriteret. "Han vil ikke svare."

   "Så det har noget med Erika at gøre?" prøvede interwieveren igen.

   "Jeg sagde-" sagde Zayn men blev afbrudt af Niall.

   "Bare drop det Zayn," sagde han og rejste sig frustreret op. "Han har jo ret. Ja, det havde noget med Erika at gøre," Niall vendte sig frustreret mod interwieveren. Jeg blev helt skræmt. Niall så virkelig rasende ud. Rasende og såret.

   "Og hvordan hænger det sammen med Erika?" spurgte interwieveren roligt og medfølende. Eller han spillede i hvert fald medfølende, men sandheden var jo det eneste han koncentrerede sig om var at få en god historie. Han var pisse ligeglad med Nialls følelser. Niall træk vejret dybt og satte sig tungt ned på stolen. Han svarede ikke, men interwieveren pressede igen på.

   "Jeg kyssede hende, okay?!" råbte han vredt. "Jeg kyssede hende," hviskede han så og kiggede flovt ned på hans hænder. Louis lagde en trøstende arm om Niall, og begyndte at fortælle ham det nok skulle gå selvom han selv lignede et spøgelse.

   "Så du kommer sammen med Erika nu?" spurgte interwieveren og spørgsmålet kom ret meget bag på mig.

   "Nej," sagde Niall forbavset og satte sig op med et sæt. "Tøsen betyder ikke en skid for mig. Hun ødelagde mig og Katherins forhold og ... og jeg ..."

   Av.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...