Forget You

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 feb. 2013
  • Opdateret: 26 apr. 2013
  • Status: Igang
Da Niall Horan for et år siden kom ud for et biluheld, mistede han det meste af hans hukommelse. Han kunne ikke huske noget af det der var sket inde for det sidste år, og defor kunne han heller ikke huske hans kæreste Erika. Så da Niall har glemt Erika, må hun jo bare komme videre i sit liv. Men så nemt er det ikke. Selv nu, et år efter det er sket, er Erika stadig ikke helt kommet sig. Dog går det bedre. Men hvad sker der når Niall og Erika møder hinanden igen?

28Likes
50Kommentarer
3520Visninger
AA

16. Shopping

Erikas synsvinkel:

Jeg havde været her i to uger nu. To uger. Tiden gik alt for hurtigt. Og jeg kunne kun stå og vente på at måneden ville være over, og at drengene ville glemme mig igen. Set i bakspejlet havde det nok været smartest og ignorere drengene. Lade være med at komme til at holde så meget af dem, som jeg nu gør. For det havde gjort det meget lettere, når jeg igen blev glemt.

   Jeg havde overvejet at flytte hjem til min far. Han boede i Spanien, og så vidt jeg ved var de ikke helt så optagede af One Direction i Spanien. Det ville være lettere at glemme drengene når der ikke hang en plakat af dem på hvert gadehjørne og deres musik ikke konstant blev spillet. Og i Spanien var der heller ikke nogen chance for at støde på drengene. Tilgængeld kunne jeg ikke spansk, og så var min far blevet gift med en eller dame jeg ikke kendte. Og hende damen havde vist fem børn eller sådan noget - hvis ikke flere.

   Jeg sukkede og træk min laptop frem, da jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle gøre. Jeg fik hurtigt startet den op og indtastet koden. Jeg skulle lige til at starte Facebook op, men kom i tanke om det nok ikke var verdens bedste ide. Så jeg gik på Youtube istedet. Sad bare der i en hel time i streg og gloede opslugt på computerskærmen. Indtil det bakede på døren.

   Der blev taget ned i håndtaget, og jeg fik sat den video jeg var igang med at se på pause. Zayn stak sit hovede ind af døren.

   "Hey," sagde Zayn med et ansigtsudtryk jeg ikke helt kunne læse.

   "Hej," sagde jeg og sendte ham et nysgerrigt smil.

   "Drengene har noget de gerne vil fortælle," sagde Zayn og kiggede på mig, hvorefter han gjorde tegn til at jeg skulle følge med ham.

   "Hvad er det?" spurgte jeg spændt. Forhåbligt ikke noget dårligt. Sidste gang drengene gerne ville snakke med mig, fortalte Harry at han havde løget for mig. Jeg havde enlig glemt og spørge ham hvorfor han gjorde det ...

    Zayn rystede på hovedet og kiggede på mig med et hoverende smil. "Sig det, Zayn!" sagde jeg, men han grinte bare af mig.

   "Kom nu bare med," sagde han og vi gik ned i stuen. De sad der alle sammen. Drengene, Sophie, Eleanor, Perrie, Danielle, Katherin ... Mig og Katherin kom bedre ud af det med hinanden nu. Vi kunne godt snakke lidt sammen, og jeg tror at Katherin havde droppet sin teori om at Niall havde følelser for mig igen. Det var også tåbeligt ....

   Jeg kiggede rundt efter en plads, men alle sofaer var helt fyldt op - bortset fra en plads. Jeg gik over mod den, men lige før jeg nåede at sitte mig, tog et par arme fat om mit liv og svingede mig rundt. Jeg kiggede forvirret omkring, og så at Zayn havde taget pladsen.

   "Flyt dig," sagde jeg med et smil på læben.

   "Nope," sagde Zayn bare hoverende.

   "Fint," sagde jeg og nu var det min tur til at lyde hoverende. "Du bad selv om det," og med de ord sprang jeg ned på Zayns skød. De andre grinte af os, mens Zayn prøvede at skubbe mig væk. Men han kunne ikke havde prøvet særlig meget, for han kunne sagtens havde skubbet mig væk hvis han bare gad.

   "Du er tung, Erika," sagde en grinende Zayn. Jeg kiggede bare på ham med et drillende smil, og vendte så igen min opmærksomhed mod de andre igen. "Hvad ville I fortælle?" spurgte jeg spændt. Drengene kigge på mig med et spændt smil, mens Katherin, Eleanor, Sophie og Danielle tydeligvis heller ikke vidste hvad drengene skulle fortælle. Perrie på den anden side sad og grinte lavmeldt, og jeg ville gætte på hun vidste hvad der skulle ske.

   "I aften," startede Liam ud og trykkede Danielles hånd. "Er der Brit Awards." Danielle, Perrie, Katherin og Eleanor lyst op i smil og hjuplede mens Sophie og jeg sad og kiggede uforstående på Liam. Hvorfor skulle vi vide det? Da der ikke var nogen der sagde noget, valgt Sophie og bryde ind.

   "Såh," sagde hun tøvende. Der var ikke nogen der sagde noget, så hun fortsatte: "Så mig og Erika skal være alene?"

   Louis slog hende blidt over hovedet, og grinte af hende. "Nej, I skal da med," sagde han så.

   "HVAD?!" råbte Sophie og sprang op. "Skal jeg til BRIT AWARDS?!" Drengene grinte af hende, og jeg var da glad på hendes vejne. Indtil det slog mig .... Jeg skulle vel også med?

   "Betyder det at jeg..." sprugte jeg men vidste ikke helt hvordan jeg skulle fuldende sætningen.

   "Ja, du skal også med," sagde Harry smilende til mig. Jeg løb hen til Sophie og omfavnede hende mens vi skreg og hoppede helt vildt. Jeg kunne høre de andre grine af os, men koncentrerede mig ikke om det lige noget.

   "Oh my God, vi skal til BRIT AWARDS!" råbte Sophie.

   "Jeg ved det!" råbte jeg mens jeg hvinede. Sophie tog fat i min hånd. Vi begyndte at danse rundt mens vi sang en 'vi-skal-til-Brit-Awards-sang'.

    "Piger!" råbte Perrie og vi kiggede nysgerrigt på hende. Hun sad der og grinte af os - forståelig nok. "Vi skal ud og købe tøj til i aften," fastslog hun så. "Vil I med?" Sophie og jeg nikkede ivrigt og efter fem minutter var vi alle sammen klemt sammen i to biler. Jeg sad klemt sammen mellem Louis og Harry - og bare så i ved det fylder de ret meget - mens Niall kørte og Eleanor sad ved siden af ham.

   "MUSIK!" råbte Louis og jeg sprang op da jeg fik et kæmpe chok. Louis grinte af mig og prøvede at efterabe mit lille hop. Jeg slog ham blidt på armen og bad ham om at holde sin mund - hvilket nok aldrig ville komme til at ske. Eleanor fik sat noget musik på og så blev der ellers skålet igennem.

   "MY HEART SKIPS, SKIPS..."

    "Hey! Shhh!" råbte Niall og prøvede at få vores opmærksomhed. Vi kiggede på ham og ventede på han ville tale. "Hvor skal vi hen?" spurgte han så. Harry sukkede af ham. "Til byen," sagde han så en anelse irriteret.

    "No shit Scherlock," sagde Niall så og rullede med øjnene, "Jeg mener hvor skal vi mødes med de andre?"

    "Nårh," mumlede Harry og kiggede ud af vinduet. Vi grinte af ham og svarede så Niall, hvorefter der blev skruget op for musikken igen.

    "YOU BETTER KEEP ON WALKING, I DON'T WANNA HEAR YOU TALKING, BOY!" 

    Det blev virkelig sunget så meget med, at jeg fik en smule hovedepine da vi endelig holdt ind på en parkeringsplads. Niall trak nøglerne ud af bilen, men i det samme kom Kiss You på og Louis og Harry nægtede at gå ud af bilen før sangen var slut. Og jeg sad ligesom i mellem dem, og havde ikke rigtigt nogen chance foor at komme ud.

   "Gå nu ud," vrissede jeg irriteret af dem selvom jeg stadig havde et lille smil på læben.

   "OH, I JUST WANNA SHOW YOU OF TO ALL OF MY FRIENDS," var der eneste svar jeg fik. Jeg prøvede skubbe lidt til Harry, men han rykkede sig ikke overhovedet, og sad bare der og sang med. Jeg overvejede om jeg kunne kravle op foran og gå ud den vej, men det gik nok ikke helt. Måske hvis jeg havde været tolv, men ikke længere ...

    "SO TELL ME GIRL IF EVERY TIME WE TOU-OU-OU-OUCH!"

   Harry og Louis var nu også begyndt at danse og jeg sad bare her og blev klemt imellem dem. Fedt ikke? Nej. Endelig sluttede sangen og jeg kunne komme ud. I hvert fald efter Harry og Louis mindst havde brugt et minut hver på at åbne døren og gå ud af bilen. God, de var irriterende nogen gange. De andre stod og ventede udenfor på os.

   "Kommer I?" smilede Eleanor. Vi nikkede og gik med dem ind i byen.

   "Skal vi ikke starte på Nandos?" spurgte Niall mens han holdt på hans mave som for at vise han var sulten.

   "Nandos? Jo, jeg elsker det tøj de har derine," jokede Danielle. Vi andre grinte lidt af hende.

   "Jeg er sulten," brokkede Niall sig så. Katherin gik over til ham.

   "Det du jo altid, skat," sagde hun og kyssede ham på munden. Oh God - get a room! Katherin lagde armen om livet på Niall, og ventede på han skulle gøre det samme på hende, men Niall var vist lidt optaget af et eller andet bag ved mig, for han stod bare der og gloede. Indtil Katherin gav ham en blid albue i siden og Niall hurtigt lagde armen om hende. Det gjorde stadig ondt at se på, men jeg havde efterhånden lært bare at lade være med kigge på dem når de havde en af alle deres 'uhh-vi-er-så-forelskede-scener'.  Til sidst delte vi os så Niall, Perrie, Zayn, Louis, Eleanor og jeg gik på Nandos, og de andre ville gå i en eller anden tøjbutik.

   Selvom det tog lang tid at få skildt Niall og Katherin ad (hmpf), var vi snart af sted mod Nandos.

   "Jeg er så sulten," brokkede Niall sig. "Kan vi ikke gå hurtigere?!"

   De andre satte farten lidt op, og jeg måtte næsten løbe for at kunne følge med - de havde lidt længere ben end jeg havde.

   "Sæt faten ned, jeg kan ikke følge med!" råbte jeg forpustet. De andre grinte af mig.

   "Vi er der snart, kom nu Erika!" råbte Niall og jeg blev helt glad da han sagde mit navn.

   "Jeg kan ikke gå så hurtigt," brokkede jeg mig.

   "Okay så, kom her," sagde Niall. Men tre hurtige skridt var han over ved mig, men jeg havde regnet ud hvad han ville gøre. Han skulle ikke bære rundt på mig igen! Og da slet ikke her hvor alle kunne se os. Så derfor løb jeg hurtigt om bag Louis, men Niall løb selvfølgelig bare efter mig.  Vi løb et par gang rundt om Louis indtil Louis lagde armene rundt om mig og holdt mig fast.

   "Louis!" råbte jeg panisk da Niall kom tættere og tættere på. Jeg begyndte at sparke ud efter Louis med benene men uden enlig at ramme noget. Til sidst var Niall over ved mig og svingede mig over skulderen. Seriøst, igen?! Det kunne da ikke blive ved med at være sjovt løfte rundt at løfte rundt på mig. Weeee, lad os løfte Erika fordi hun er mindst! Sjovt, ikke? Not.

    Jeg slog på Nialls ryg for at få ham til at sætte mig ned, men han begyndte bare at gå med hurtige skridt over mod Nandos.

   "NIALL JAMES HORAN, NU SITTER DU MIG NED!" råbte jeg, men Niall grinte bare af mig og gik videre. "Seriøst Niall, jeg vil ned!" Hvorfor lyttede de aldrig til hvad jeg sagde? Endelig stod vi ude foran Nandos og Niall satte mig ned. Jeg slog ham så hårdt jeg kunne på armen og sagde: "Du skal IKKE løfte på mig igen."

   "Av hvor gjorde det ondt!" sagde Niall. "Åh, jeg kan slet ikke have det! Undskyld, Erika jeg skulle aldrig havde gjort det!"

   Jeg rullede øjne af ham da jeg kunne se hvor meget han overhovedet ikke mente det. Vi gik ind på resturenten hvor vi fik bestilt mad og snart sad og spiste.

   "Er I nomineret i aften?" spurgte Danielle nysgerrigt.

   "Hmm," mumlede Liam mens han tog en slurk af hans Cola. "Tre gange."

   "Hvad med Perrie? Hun skal vel følges med de andre piger," spurgte Eleanor. OMG, jeg havde helt glemt Little Mix! Little Mix kom! Jeg havde aldrig mødt hele bandet - jeg manglede stadig Jesy Nelson. Og hende skulle jeg møde i aften! OMG, OMG, OMG ... Okay, jeg kunne altså ikke begynde at fan-girle herinde. Jeg måtte lige få styr på mig selv. Jeg trak vejret dybt ind og kiggede så op på de andre igen. De sad alle sammen og gloede på mig med smil i ansigtet. Jeg kiggede undrende på dem og så at jeg havde tabt min Cola ned på jorden. Jeg begyndte at rødme. Hvordan var det lige sket? Jeg kiggede hurtigt op efter hjælp hos de andre.

   "Er vi alle sammen færdige med at spise?" spurgte Zayn lavt. Vi nikkede allesammen. "Okay. Løb, løb, løb!" Og med de ord rejste vi os alle sammen op og styrtede ud af butikken. Der var mange blikke der vilede på os, men vi løb bare. Og løb og løb og løb. Og jeg var ikke engang bagerst da Eleanor havde højhælede på. Hehe, godt tænkt El.

   Vi blev ved med at løbe indtil vi nåde et springvand hvor vi satte os ned for at få pusten. Vi grinte alle sammen helt vildt, hvilket gjorde det meget sværere at få pusten. Hvorfor vi løb viste jeg enlig ikke. For at slippe for at tørre sodavand op måske?

   Efter kort tid kom en lille gruppe fans over. Okay, en lille gruppe og en lille gruppe. Jeg tror de var sådan cirka tyve eller sådan noget. Og de ville alle sammen havde autografer. Jeg satte mig lidt til siden da der nok ikke ligefrem var nogen der ville havde autograf af mig. Dog var der nogen af fansne der kom hen for at snakke med mig.

   "Er du Erika?" spurgte en rødhåret pige med fregner. Jeg nikkede. Hun smilte til mig, og satte sig ned ved siden af mig.

   "Er det rigtigt du har noget kørende med Harry?" spurgte hun lavmeldt. Jeg blev overasket over hendes spørgsmål, men skyndte mig at ryste på hovedet.

   "Vi er bare venner," forsikrede jeg hende og mente hvert et ord jeg sagde. Pigen nikkede men troede vist ikke helt på mig.

   "Men er det så rigtigt at Eleanor og Louis vil slå op?" spurgte hun. Slå op?! Hvor havde hun alle de rygter fra?! Louis og Eleanor var vildt glade for hinanden. Man kunne bare se på dem nu. Louis sad med Eleanor på skødet, og holdt armene rundt om hende mens de skrev autografer og tog billeder. Awww ... 

   "Overhovedet ikke," sagde jeg overasket.

   "Kendte du drengene i for vejen?" God, hun havde mange spørgsmål.

   "Lidt," mumlede jeg og kiggede væk da jeg jo var ret dårlig til at lyve. Jeg kendte ikke drengene 'lidt' i for vejen. De havde været mine bedste venner - og så kom jeg jo også lidt sammen med en af dem. Så nej, jeg kendte dem ikke kun 'lidt'.

   "Så konkurencen var altså snyd?" spurgte pigen så anklagende.

   "Snyd?! Hvad - nej, den var ikke snyd! Hvor for du alle de ting fra?! Jeg bliver nødt til at gå," sagde jeg irriteret og gik så over til de andre igen. De var snart færdige med at skrive autografer, og efter ti minutter kunne vi gå videre.

   "Skal vi ikke købe tøj nu?" spurgte Eleanor og lød som Niall når han var sulten. Hun havde fat rundt om Louis' liv og kiggede tiggende på ham. Han lo af hende og kyssede hende blidt på panden. "Selvfølgelig."

   Vi fandt et tøjbutik hvor vi gik ind. De gik alle sammen i gang med at finde tøj.

   "Tror I Lou ville sige noget hvis jeg købte den her?" spurgte Harry og holdt verdens grimmeste jakke frem. Jeg nikkede ivrigt.

   "Den kan du virkelig ikke havde på, Harry," fastslog jeg.

   "Er den så grim?" spurgte Harry. Vi nikkede alle sammen og Harry hang jakken på plads igen. "Jeg syntes den var sej," sagde Harry så.

   "Mener du det? Sådan helt seriøst?" spurgte jeg Harry med et drillende smil. Han puffede til mig og nikkede. Jeg grinte af ham og han gik ud for at finde noget andet tøj. Jeg kiggede på noget af deres tøj, og fandt ud jeg nok ikke lige skulle havde noget. Det var vildt dyrt! Jeg fandt en kjole der nok var lige så dyr som min mobil ... og min iPod, og mit fjernsyn, og min computer, og mine højtalere - til sammen. Jeg skulle ikke havde noget herinde fra.  

   Efter en halv times tid havde Louis og Niall fundet deres tøj, mens Eleanor, Danielle og Zayn stadig ledte efter tøj.

   "Har du allerede fundet dit?" spurgte Niall og lød helt overasket.

   "Nej," sagde jeg tøvende. "Jeg skal ikke havde noget." 

   "Hvorfor?" spurgte Niall uforstående.

   "Øhm," begyndte jeg. Det var måske lidt pinligt jeg ikke havde råd. Og så alligevel ikke. Der var jo nok ikke mange mennesker der havde råd til at købe tøj i den her butik. Selvfølgelig havde drengene, de var vel millionere alle sammen - hvad ved jeg. "Jeg har ikke råd," mumlede jeg og pillede nervøst ved min trøje. Niall lo af mig. Det var da ikke sjovt?

   "Hey, jeg skal nok betale," sagde han opmuntrende.

   "Nej, nej, jeg gå bare i ... H&M eller noget," mumlede jeg. Niall skulle ikke betale mit tøj. Og slet ikke når det var sådan noget dyrt tøj.

   "Det 'okay, Erika, jeg vil gerne," sagde han, men jeg syntes stadig ikke han skulle. Jeg rystede kort på hovedet. 

   "Det er fint, jeg behøver ikke sådan noget dyrt noget," sagde jeg og prøvede at lyde overbevisende. Jeg kunne sagtens gå i billigere tøj end det her.

   "Selvfølgelig gør du det," sagde Niall og smilede hans dejlige, dejlige, dejlige, dejlige, dejlige, dejlige - i har vist forstået - smil. "Du skal til Brit Awards. Kom nu, jeg giver." Jeg rystede igen på hovedet, men Niall tog fat i min arm og trak mig med over mod kjolerne hvor Danielle og Eleanor stod og så meget koncentrerede ud.

   Se. Det var det her jeg mente. Hvor forvirrende mig og Nialls forhold var. For en uges tid siden sagde han jeg ikke betød noget for ham og nu insisterede han på at købe en mega dyr kjole til mig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tro. For det meste prøvede jeg at skubbe alle Niall-tankerne ud af hovedet på mig, men nogen gange var der bare for mange. Som nu. Jeg forstod overhovedet ikke hvilket forhold mig og Niall havde til hinanden.

   Niall trak mig hen til Danielle og Eleanor. "Øhm, hvad vil du så havde?" spurgte han lidt usikkert.

   "Niall, du skal virkelig ikke-"

   "Jo, jeg skal. Punktum," sagde Niall strengt, men hurtigt kom hans smil tilbage igen. "Hvad vil du have?"

   "Det ved jeg ikke rigtigt," mumlede jeg med et suk.

   "Okay så," sagde Niall tøvende. Han kiggede over mod Danielle og Eleanor der stod med hver deres kjole i hånden. "Hey, piger, kan I ikke lige hjælpe Erika med at finde en kjole?" spurgte han så. Jeg rystede hastigt på hovedet - jeg ville virkelig ikke være til besvær - men Niall skubbede mig over til Danielle og Eleanor.

   "Jo," sagde Eleanor med et smil, og straks gik hun igang med at lede efter en kjole med Danielle.

   "Hvad med den her?" spurgte Eleanor og holdt en stram kjole i lilla op som helt sikkert viste en masse former - som jeg ikke rigtig havde.

    Jeg rystede på hovedet. "Den dér vil ikke se godt ud på mig," fastslog jeg.

   "Sludder," sagde Danielle og trak mig med hen til omklædningsrummene. Eleanor fulgte hurtigt efter, mens Niall gik tilbage til de andre drenge. Zayn var vist også blevet færdig med at finde tøj nu.

   "Her," sagde Eleanor og rækte mig kjolen. "Tag den på," beordrede hun så. Med et suk træk jeg forhænget til omklædningsummet for. Jeg fik med besvær trukket kjolen på, og den var rigtig pæn. Den var ret lang, og sindsyg stram. Jeg var slet ikke vant til at gå i sådan noget tøj. Og så syntes jeg heller ikke den klædte MIG særlig godt. Den ville sikkert være vildt pæn til Eleanor.

   "Er du færdig?" hørte jeg Danielle råbe. Jeg fik mumlet et ja, før forhænget blev trukket fra.

   "Wow," sagde Danielle der stod bag mig med Eleanor. "Du SKAL havde den der!"
   "Jeg ved ikke helt," sagde jeg tøvende. Ja, den var helt sikkert pæn, men den viste rigtig mange forme og var meget nedringet. Jeg gik ikke rigtig i sådan noget tøj, og følte mig heller ikke særlig godt til pas i den.

   "Erika, du skal have den," sagde Eleanor. "Tag den af, så vi kan få den købt."

   "Jamen jeg-"

   "Shh!" sagde Eleanor og begyndte at trække forhænget for igen. "Skynd dig bare."

   Duh! Jeg kunne ikke så godt lide sådan noget her tøj. Altså det var pænt, helt sikkert, men jeg følte mig så utyg i det. Jeg fik hurtigt kjolen af, og min tank top på igen. Jeg gik ud af omklædningsrummet med kjolen over armen.

   "Kom," sagde Danielle og tog mig under armen. Hun trak mig med over til drengene. De stod alle sammen med et sæt tøj, mens Louis og Liam også stod med en kjole.

   "Sådan," sagde Danielle med et smil mens hun gik over og gav Liam et kys på kinden. Nurh ... "Skal vi gå op og betale?" spurgte Eleanor så. Vi gjorde os alle enige og stillede os så op i køen. Jeg havde en dårlig mavefornemmelse for jeg kunne ikke lide Niall skulle betale min kjole. Og hvad ville Katherin ikke sige hvis hun fandt ud af det?! Godt nok gik det bedre mellem os, men hvis hun fandt ud af Niall BETALTE for min kjole ... Hun ville gå amok på Niall. Det kunne jeg altså ikke lade ske.

   "Niall, jeg skal nok selv betale," sagde jeg. Jeg ville nok ikke havde råd til noget som helst andet det næste år, men hellere det end at splitte Niall og Katherin ad.

   "Jeg troede ikke du havde råd?" spurgte han med en rynke mellem panden.

   "Jeg finder ud af noget," sagde jeg og prøvede at lyde overbevisende, men jeg vidste ikke selv hvordan jeg skulle betale for noget der var så dyrt.

   "Erika, stop nu. Jeg betaler," sukkede Niall. Huskede jeg og nævne hvor meget min mave kørte rundt? Det gjorde den. Meget. Det var faktisk ret ubehageligt. Hvorfor viste jeg ikke. Enten fordi Niall skulle betale, eller bare fordi jeg snakkede med Niall. Jeg blev nogen gange ret nervøs når jeg snakkede med Niall, men for det meste bankede mit hjerte bare dobbeltempo, eller min mave begyndte at slå kolbøtter. Jeg var ret irriteret over jeg reagerede sådan på ham, det var jo ligesom meningen jeg skulle komme over ham.

   Jeg sukkede. "Fint," sagde jeg så irriteret.

   "Et 'tak hvor er du sød Niall' havde været fint nok," jokede Niall med et drillende smil.

   "Tak hvor er du sød Niall," sagde jeg og prøvede at efterligne hans stemme. Niall grinte af mig.

   "Jeg ved det, jeg ved det," sagde han og klappede sig selv på skulderen. Endelig blev det vores tur. Niall lagde hans røde skjorte og sorte bukser på bordet, mens jeg lagde min kjole.

   Kassedamen - eller det var en mand. Er der noget det hedder kassemanden? Nej, vel? Nå, men så manden bag ved desken, fortalte prisen og min formede et 'O'.

   "Niall, det er ALT for dyrt, jeg be-"

   "Erika, stop nu!" sukkede Niall irriteret mens han lo lidt af mig. Han dejlige latter. Virkelig, den er så dejlig. Er I ikke enige? Jeg kunne høre på ham grine hele dagen ...

   OMG, du er dårlig til at komme over folk, du er, Erika!

   No shit Scherlock ... 

   Okay, videre.

   Niall betale og vi gik udenfor i solskinnet. Niall holdt vores pose, mens vi ventede på de andre skulle komme ud. Mig og Niall stod bare og chattede lidt - og Gud hvor havde jeg savnet det - indtil de kom.

   "Jeg ringer til de andre," fastslog Zayn. Han gik lidt væk, sikkert for at ringe til Perrie.

   "Hvad er klokken?" spurgte Eleanor. Louis træk hans telefon op af lommen og fortalte så den var halv fem.

   "Shit!" sagde Liam og der måtte være noget virkelig galt for man hørte sjældent ham snakke grimt. "Vi har mega travlt. Zayn, sig vi skal mødes NU!" råbte Liam.

   "Vi skal være der om halvanden time," sagde Danielle panisk. "Hvordan skal jeg nå at blive færdig på den tid?!"

   Jeg kiggede undrende på hende. Halvanden time?! Der var da vildt lang tid? Zayn kom over til os igen.

   "Vi skal bare mødes oppe ved bilerne," fastslog han og så begyndte vi at gå - okay, vi løb nærmest over til bilerne.

   Om halvanden time var jeg til BRIT AWARDS!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...