Forget You

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 feb. 2013
  • Opdateret: 26 apr. 2013
  • Status: Igang
Da Niall Horan for et år siden kom ud for et biluheld, mistede han det meste af hans hukommelse. Han kunne ikke huske noget af det der var sket inde for det sidste år, og defor kunne han heller ikke huske hans kæreste Erika. Så da Niall har glemt Erika, må hun jo bare komme videre i sit liv. Men så nemt er det ikke. Selv nu, et år efter det er sket, er Erika stadig ikke helt kommet sig. Dog går det bedre. Men hvad sker der når Niall og Erika møder hinanden igen?

28Likes
50Kommentarer
3507Visninger
AA

32. School

Erikas synsvinkel:

Jeg kiggede min mor i øjnene. Hun var stadig vred. Hun gik tættere og tættere på mig. Jeg var frosset til gulvet. Hun åbnede munden og afslørede en række pæne hvide tænder. Siden hvornår havde hun pæne tænder? Hendes tænder havde altid været helt brune og klamme efter at havde røget så længe jeg kunne huske. Der var noget galt. Og så så jeg det. Det var ikke hendes mund. Jeg kiggede forskækket op i hendes øjne igen. De var blå. Ocean blå. Hun åbnede munden og begyndte at ... bippe?!

Jeg slog øjnene op med et sæt. Mit hjerte bankede af en eller anden grund vildt hurtigt. Men den drøm havde virkelig også virket ægte. Kender I ikke godt de drømme? Jeg gabte og skulle til at vende mig om på siden, da jeg opdagede at bippene ikke kun var i min drøm. Jeg fandt sløvt min mobil på mit morgenbord, og kiggede på den. Et billede af Niall og jeg dukkede op. Det gode ved at Niall var kendt, var at vi ikke selv behøvede at tage billeder, der sørgede alle fansne for ...

Jeg sukkede dybt, da jeg opdagede det var min ringeklokke. Årgh, fedt - op og i skole. Hvor jeg dog bare ikke magtede det. Min mor havde meldt mig ind i min gamle skole igen. Jeg havde gået der i snart fire uger hvilket ville sige at det kun var tre dage til Niall kom tilbage til London. Hver morgen jeg stod op minede jeg mig selv om hvor lang tid der var til Niall kom hjem. Jeg savnede ham helt sindsygt! Og det gjorde det ikke bedre at der var otte timers tidsforskel OG at Niall altid havde travlt om dagen, så han blev nødt til at ringe til mig om natten. Han havde haft meget tid da jeg var over hos ham i USA, men nu var de næsten blevet overbooket. De havde interwievs fra tidelig morgen til eftermiddag. Den korte tid de havde fri om eftermiddagen brugte han med drengene og på at spise. Når de så havde spist havde de tit en koncert. Koncerten sluttede så ved otte tiden og så havde de liget to timers fri før de skulle til den næste koncert. Så som du kan regne ud havde vi svært ved at få tid til at snakke med hinanden. I starten havde Niall ringet til mig den korte tid han havde til at spise om eftermiddagen, men jeg fik ham overtalt til at ringe til mig om aftenen i stedet for. Han ringede altid til mig klokken otte - og her hjemme klokken fire. Om morgenen. Jeg var altid vildt træt når jeg stod op - og resten af dagen - men det var det vær.

Jeg svingede mine ben ud over sengekanten, og rejste mig sløvt op. Niall og jeg havde snakket halvanden time i nat, så jeg var VILDT træt. Jeg gik - okay, jeg fik slæbt mig selv over til skabet og fandt et sæt tøj. Da jeg jo nu var i London bestod tøjet af en hættetrøj og et par jeans. God, hvor jeg savnede at gå i shorts! Jeg gik ud på badeværelset, gik i et hurtigt bad, satte en høj hestehale, fik børstet tænder og så var jeg ellers klar til at tage af sted. Jeg gik med tunge skridt ud i gangen. Min mor var ikke stået op endnu, hvilket jeg var glad for... Vi var stadig væk uvenner. Hun var vildt sur på mig og gad stadigvæk ikke lade mig tale ud. Jeg fik et par sko og en jakke på og så var jeg ellers på vej i skolen.

***

"... og hvis i så ganger pi med femogfirs," sagde læren og kiggede rundt på os alle sammen for at være sikker på vi fulgte med. Hun lavede et klik med tungen og vendte sig så om mod tavlen igen. Jeg kiggede over på Sophie der sad og tegnede et eller andet i sit hæfte. Hun kiggede kort over på mig og jeg himlede med øjnene mens jeg nikkede op mod læren. Sophie sendte mig et lille smil og grinte lydløst. Så vendte hun tilbage til sin tegning igen. Jeg drejede mit hovede om mod uret igen. Tyve minutter endnu, så havde jeg spisepause. Tyve minutter burde da kunne lade sig gøre, ikke? På den anden side var vores lærer virkelig dødkedelig ...

Jeg kiggede nervøst op mod min lærer da jeg mærkede jeg fik SMS. Hun var stadigvæk dybt optaget af tavlen. Jeg rejste min bog op og fik sneget min mobil op på bordet. Pigen ved siden af mig gav mig et dømmende blik, som jeg hurtigt rystede af mig. Jeg låste skærmen op og blev en lille smule gladere da jeg så billedet af Niall og jeg. Jeg gik ind på mine SMS'er, og min mave slog en lille koldbøtte da jeg så beskeden faktisk var fra Niall. Jeg skyndte mig hurtigt ind og læste den.

#Hi smukke! Hvordan går det?:) Vi er lige sået op ... Savner dig<3 -Nialler xxx#

Jeg begyndte at smile som en idiot. Det var den effekt Nialls beskeder altid havde på mig. Jeg gik ind for at svare da jeg ligepludselig hørte lærens stemme.

"Hvad er det der er så sjovt, Erika? Noget du vil dele med resten af klassen?" spurgte læren strengt. Jeg kiggede forskrækket op og rystede på hovedet. Læren sendt mig et mistroisk blik og fortsatte så undervisningen. Jeg måtte seriøst passe mere på.

#Hei skat<3 Sidder i skolen, det er viiiildt kedeligt ... Jeg savner også dig! -Erika:)xxx#

Jeg trykkede send og fik lagt min mobil ned i lommen igen. Så kiggede jeg igen op mod uret. Nitten minutter, seriøst?! Lærer der var SÅ kedelige burde seriøst være ulvolige! Hvorfor kommer man ikke igennem en ... sjove-test eller noget før man bliver lærer? Jeg fik en SMS igen og fik min mobil op på bordet.

#Lyder kedeligt, smukke;) Men det er nu heller ikke fordi det er vildt sjovt herovre lige nu ... Ville meget heller være sammen med dig!<3xxx#

Han var så søøøød ... Jeg prøvede at lade være med at smile for meget, og det lykkede vist, for læren sagde i hvert fald ikke noget. Jeg gik ind for at svare på beskeden.

#Ville ogs' hellere være sammen med dig, skat Jeg glæder mig til du kommer hjem:)xxx#

Jeg trykkede send og kiggede op mod tavlen igen med blev i stedet for mødt at par sure øjne og en utrolig dårlig ånde. Oh fuck, det var læreren.

"Den vil jeg gerne lige bede om," sagde hun og rakte hånden frem. Jeg sukkede og gav hende så min mobil. Det nyttede ikke noget at protestere, hun havde jo set mig sidde og skrive. Læren gik tilbage på tavlen. Jeg kiggede rundt på de andre i klassen. De fleste af dem sad med et smørret smil og kiggede på mig. Jeg rullede øjne af dem og kiggede så igen op på uret. Et kvarter til spisepause. Det burde jeg da kunne holde ud.

***

Jeg tog en bid mere af den kolde kylling, men kunne ikke få mig selv til at spise den op. Det var simpelthen for klamt. Jeg skubbede tallerkenen ind på bordet og kiggede op på de andre. Jeg sad sammen med Sophie, hendes kæreste James, to fyre jeg ikke lige viste hvem var og så en pige der hed Carly.

Og yep, Sophie har fået en kæreste. James. Han var sådan en af de der fodbold fyre. Høj og med massere af muskler. Jeg hadede virkelig at være sammen med James. Altså ikke på grund James, på grund af at James og Sophie altid sad og kyssede og holdte i hånden ... Misforstå mig ikke, jeg var glad på Sophies vejne, men jeg begyndte bare altid at ønske at Niall var her. Jeg savnede ham så forfærdeligt meget. Jeg havde snart overlevet en måned uden ham, men jeg vidste ikke hvor længe jeg kunne blive ved.

Jeg slog irritere blikket ned da Sophie og James begyndte at kysse. HVORFOR skulle de sidde og kysse foran os alle sammen?!

Okay, det var nok ikke mig der skulle brokke mig over det. Det gjorde Niall og jeg også. Lidt. Eller ... meget, måske.

"Hey, prøv lige at se her," sagde Carly og viste os hendes mobil, "Vi har fri i næste time. Læren er her ikke."

"Skal vi ikke tage ned i byen?" spurgte Sophie ivrigt men hun hvilede hovede på James skød. Hvorfor var det ikke miiiiiig?!

"Klart," sagde Carly og rejste sig op. Snart stod de alle sammen op og var i gang med at gøre sig klar til at gå.

"Skal du ikke med?" spurgte Sophie og kiggede ned på mig. Jeg rystede på hovedet. Jeg havde ikke lyst til at skulle ned i byen med James og Sophie.

"Jo, du skal så. Kom," sagde Sophie. Så gik hun over og rev mig op fra bænken. Jeg sukkede, men fulgte så med hende. Jeg orkede ikke at skulle til at diskutere med hende. Vi begyndte at gå ud af kantinen, da vi ligepludselig hørte skrig ude fra. Altså virkelig høje skrig. Sophie kiggede bekymret rundt.

"Hvad sker der?" spurgte hun med en rynke i panden. Vi kiggede alle sammen rundt, men der var ikke noget at se. Skrigene kom ude fra. Andre folk styrtede forbi os og løb ud af skolen. Jeg var enlig ligeglad med hvad der skete der ude. Det eneste jeg kunne tænke på var Sophie der stod og puttede sig ind til James og hvor meget jeg savnede at putte mig ind til Niall.

"Kom," sagde Carly ivrigt og begyndte at gå mod udgangen. Jeg sukkede fulgte så med dem derud. Det kunne da vel ikke være så spændende det der var derude. Sikkert bare en mus som alle pigerne var bange for eller et eller andet. Okay, de ville ikke skrige så højt hvis det bare var en mus, men så måske ... to mus? Jeg var enlig også ligeglad. Jeg skulle bare havde denne her dag overstået. Og så i morgen. Og så i overmorgen. Og så kom Niall hjem! Jeg blev pludselig lidt gladere da jeg kom i tanke om der faktisk kun var tre dage til Niall kom hjem. Jeg savnede ham så meget ... Men tanken opmuntrede mig da lidt. I hvertfald indtil jeg så over på Sophie og James som nu stod og kyssede. Jeg ville kysse med Niall igen!

James og Sophie trak sig lidt fra hinanden og vi begyndte at gå ud af skolen. En masse skrigende mennesker stod samlet omkring et eller andet jeg ikke kunne se. Jeg sukkede. Jeg ville bare hjem. Jeg kunne skrive til Niall over min computer i stedet for. Jeg fortalte Sophie jeg blev nødt til at gå og før hun kunne nå at protestere, maste jeg mig ind i mellem alle de skrigende mennesker. De skubbe til mig og viftede med armene så det var helt umuligt at finde rundt. Jeg prøvede at finde vejen mod mit hus, men det endte med at jeg bare prøvede at komme væk fra gruppen af skrigende mennesker. Efter noget tid kunne jeg endelig se en tom plet foran mig. Jeg fik mast mig derover og ånede lettet ud.

Jeg kiggede op for at finde ud af hvor jeg var. Hmmm ... Der over var skolen, der over var parkeringspladsen, der over var Niall Horan, der over var-

Niall Horan?!

Jeg kiggede tilbage på Niall der stod og grinte ligeså stille af mig. Uden at tøve løb jeg over til ham. Jeg sprang i armene på ham og han svingede mig rundt. Jeg grinte stille af ham. Uden at sige noget plantede jeg mine læber lige på hans. Jeg havde ventet en hel måned på det her øjeblik! En hel måned. Til gengæld føltes det ti gange bedre end jeg overhovedet havde turdet at håbe på. Jeg kyssede Niall og glemte helt hvor jeg var. Jeg lukkede øjnene og nød bare Nialls læber mod mine. Han lagde armene om mit hovedet og kyssede ivrigt igen. Jeg lagde mine hænder på Nialls bryst og lukkede helt verdenen ude. Det eneste der betød noget var mig og Niall.

Niall trak sig stille fra mig og strøj en tot hår om bag mit øre. Han sendte mig et smil der gav mig sommerfugle i maven. Jeg gengældte det hurtigt og han lagde hans arme om mit liv.

"Hey smukke," sagde han så og kyssede mig på panden.

"Hej Niall," mumlede jeg og hvilede mit hovede på hans bryst. Jeg ville bare være ved ham. Røre ham, høre hans stemme i mit øre, se hans dejlige smil ... Jeg lukkede øjnene i og ønskede bare at Niall aldrig ville give slip på mig igen. Niall hvilede sit hovede på mit, hvilket fik det til at kilde i maven på mig.

"Jeg har savnet dig," mumlet han i mit øre. Jeg lo stille.

"Jeg har også savnet dig," sagde jeg, og det var helt sikkert en underdrivelse. Jeg havde ikke bare savnet ham, jeg havde været ved at gå fra forstanden fordi han ikke var her.

"Du svarede aldrig på min SMS," sagde Niall og fik mig til at kigge ham i øjnene.

"Nej, du fik min mobil taget," sagde jeg med et grin. Niall grinte også af mig og gav mit et kort kys på munden, "Du burde da ikke være her endnu, burde du?"

"Jeg kan da godt bare gå igen, hvis det er," sagde Niall og trak sig lidt fra mig. Jeg trak ham hurtigt tilbage til mig igen.

"Det må du ikke engang lave sjov med," sagde jeg og kiggede ham alvoligt i øjnene. Niall grinte af mig og kørte en finger igennem mit hår.

"Jeg savnede dig, så jeg tog hjem før tid," sagde Niall og trak på skuldrene.

"Jamen, går du så ikke glip af noget?" spurgte jeg med en rynke i panden.

"Kun nogle interwievs," sagde Niall ligegyldigt. Jeg lyste op i et smil og trak ham ind i et langt kram.

"Tak," sagde jeg lavt til ham, "Nå, men du skal vel havde taget nogle billeder eller noget?" sagde jeg og nikkede mod den store flok mennesker der stod og skreg endnu. Niall sendte mig et undskyldende smil og nikkede så. "Det skal jeg vel," sagde han så, "Men jeg skynder mig."

"Det okay," sagde jeg med et skævt smil, "Jeg har også lige en eftersidning jeg skal tage mig af."

"Eftersidning?" sagde Niall med et drillende smil.

"Det var din skyld," sagde jeg og slog ham blidt på brystet. Han åbnede munden i et stort 'O' og kiggede ned på mig med drillende øjne.

"Jeg er vel bare ikke den eneste af os to der er dårlig til at SMS'e uden at blive opdaget," sagde han så med et drillende smil. Jeg vidste han hentydede til det interwiev hvor han blev tager i at SMS'e med mig. Jeg grinte ham.

"Gå så ud og få taget de billeder," sagde jeg og smilte til ham. Jeg havde ikke lyst til at han skulle gå, men jeg ville havde det dårligt hvis jeg stod i vejen for ham og hans karrirere. Han gav mig et sidste kys på panden og gik så ud for at tage nogle billeder. Jeg fulgte ham med øjnene da han gik ud for at tage billeder. Tænk jeg ikke lagde mærke til at det stort set kun var piger der stod der før ...

Jeg sprang forskrækket op da jeg mærkede en hånd på min skulder. Jeg vente mig om og så Sopie stå og smile til mig. Hun kom op på siden af mig.

"I er godt nok glade for hinanden, huh?" sagde Sophie.

"Jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden ham," fastslog jeg uden at fjerne øjnene fra Niall.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...