Forget You

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 feb. 2013
  • Opdateret: 26 apr. 2013
  • Status: Igang
Da Niall Horan for et år siden kom ud for et biluheld, mistede han det meste af hans hukommelse. Han kunne ikke huske noget af det der var sket inde for det sidste år, og defor kunne han heller ikke huske hans kæreste Erika. Så da Niall har glemt Erika, må hun jo bare komme videre i sit liv. Men så nemt er det ikke. Selv nu, et år efter det er sket, er Erika stadig ikke helt kommet sig. Dog går det bedre. Men hvad sker der når Niall og Erika møder hinanden igen?

28Likes
50Kommentarer
3606Visninger
AA

35. I Don't Understand

Nialls synsvinkel:

"Find lige noget mere brænde," sagde Liam. Han stod og roede rundt i det bål vi havde lavet udenfor. Zayn rejste sig op, og gik ned i den anden ende af Harrys have for at finde noget at brænde. 

   "Har vi ikke skum fiduser?!" spurgte Louis ivrigt. 

   "Jeg går ind og kigger," sagde jeg med det samme. Jeg kunne godt bruge skum fiduser. Eller bare noget spiseligt. Et eller andet. Jeg var sulten ... 

   Jeg gav Erika et hurtigt kys på kinden, og rejste mig så op for at gå indenfor. Hurtigt fik jeg døren op, og fandt Harrys køkken. Jeg begyndte at rode alle hans skabe igennem.

    Seriøst? Havde han ikke nogen skum fiduser? Hvilken mærkelig person ejede ikke en pose skum fiduser?! Jeg sukkede irriteret og begyndte at lede efter noget andet vi kunne lave over bålet. Men der var ikke noget over hovedet. 

   Jeg vendte mig pludselig om med et sæt. Harry stod i døren og betragtede mig. 

   "Hva' så, Haz?" spurgte jeg og vendte igen min opmærksomhed mod hans køleskab. 

   "De er i skabet over vasken," sagde Harry. 

   "Hvad?" spurgte jeg og vendte mig forvirret om. Harry stod lænet op af dørkarmen med krydsede arme. 

   "Skum fiduserne," sagde han. Han lød virkelig træt, og også en anelse ... irriteret, måske?

   "Nårh, tak," mumlede jeg. Jeg var altså helt sikker på jeg havde ledt der! Men nej, det første jeg så da jeg åbnede skabet var en stor pose skum fiduser. Hmpf. 

   "Skal du ikke med ud igen?" spurgte jeg Harry og vendte om mig om mod ham. Han kiggede kort ned i jorden og rystede lidt på hovedet. 

   "Nah ... det er ret koldt," sagde han ligegyldigt og kiggede op på mig igen. Jeg nikkede. 

   "Hyg dig," sagde jeg så kort og gik forbi ham. Jeg satte mig ud til de andre, men kunne ikke rigtig glemme min og Harrys lille samtale. Jeg havde ikke tænkt over det før men han havde virket ret mærkelig på det sidste.

    "SKUM FIDUSER!"

   Jeg kiggede forskrækket op og så en storsmilende Louis komme løbende i mod mig. Han rev skum fiduserne ud af hånden på mig og skyndte sig over til bålet. Jeg grinte lidt af ham og satte mig så ned ved siden af Erika, som nu havde taget et tæppe rundt om sig. 

   Hun kiggede op på mig med det smil, som altid fik det til at kilde lidt i maven på mig. 

   "Vil du med ind?" spurgte hun og strakte den ene arm ud, så jeg også kunne komme ind under tæppet. Jeg nikkede med et smil, og rykkede tættere på hende. Så trak jeg tæppet rundt om mig, og lagde min arm rundt om hende. Hun hvilede sit hoved på min skulder og fik mig helt automatisk til at smile. 

   "Skal du ikke havde skum fidus?" spurgte jeg hende. Hun sad og kiggede ind i bålet, hvor Louis allerede havde brændt den første skum fidus af. 

   "Jeg er ikke så vild med dem," sagde hun med et skævt smil, og lod så hendes øjne glide op på mig. Jeg fik en forfærdelig trang til at kysse hende, men holdt den inde da jeg vidste hun syntes det var pinligt at kysse over for de andre. "Skal du ikke havde?" spurgte hun så, og trak mig ud af mine tanker. 

   "Øh, jo," sagde jeg en anelse forvirret og prøvede at kigge væk fra hendes grønne øjne, men jeg kunne ikke. Hun smilede til mig, og jeg kunne ikke holde mig tilbage. Jeg lænede mig frem og kyssede hende på læberne. Hun kyssede igen med det samme, men trak sig hurtigt fra mig igen. 

   "Ikke her," sagde hun så med et undskyldende smil. Jeg nikkede forstående og fik så endelig fjernet min øjne fra hende. 

   "Lou," råbte jeg, "Skum fidus." Louis kiggede op og kastede så posen med skum fiduser over til mig. Jeg tog en op og kiggede så på Erika. 

   "Sikker på du ikke vil havde en?" spurgte jeg med et smil. Hun lo lidt men rystede så på hovedet. Hvor jeg dog bare elskede hende latter ... 

   Efter Louis og Zayn havde fået brændt omkring fem nye skum fiduser af, var min endelig færdig. Jeg tog den af bålet og kunne slet ikke vente på at smage den. Jeg stak den i munden, og det smagte bare viiiiildt godt! 

   "Smag," sagde jeg til Erika og stak næsten skum fidusen i hovedet på hende. Hun kiggede op på mig med et spørgene blik, og jeg nikkede. Så tog hun en lille bid, og et smil bredte sig på hendes læber.

   "Uh, jeg vil have en," sagde hun ivrigt. Jeg grinte af hende og fandt så to nye skum fiduser som jeg satte ind over bålet. 

   "Bare spis resten," sagde jeg. Hun kiggede igen spørgende på mig, men jeg gav hende et bestemt smil, og hun fik hurtigt spist resten af skum fidusen. Jeg kiggede over på de andre der sad og så på os med åben mund. 

   "Niall!" udbrød Louis og kiggede på mig med store øjne, "Du gav hende din skum fidus!" Jeg nikkede forvirret. 

   "Du giver aldrig din mad væk," sagde Liam så uforstående. 

   "Det passer da ikke," sagde jeg og rystede på hovedet. 

   "Det gør det i hvert fald," fastslog Zayn. 

   "Du må virkelig holde af hende - hun er vigtigere end din mad," sagde Louis så, denne her gang med et drillende smil. 

   "Selvfølgelig er hun det," mumlede jeg og kiggede ind ilden. De andre grinte af mig, og Erikas grin fik min mave til at køre rundt.

   Jeg havde aldrig før haft det på samme måde med en pige, som jeg havde det med Erika. Eller det havde jeg vel første gang vi kom sammen, men det kunne jeg jo ikke huske. Men det var som om ... Erika fik mig til at føle mig hel. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre uden hende. Hun havde virkelig en virkning på mig, som ingen andre. 

 

***

 

Erikas synsvinkel:

"Niall, jeg går altså i seng nu," sagde jeg og kæmpede for at holde mine øjne åbne. Niall kiggede ned på mig med et smil. 

   "Det 'i orden, smukke. Jeg kommer op om lidt," sagde han så. Jeg nikkede og fik tvunget et smil frem. Jeg var virkelig træt.

   Wow, jeg var nærmest altid træt, var jeg ikke? 

   Jeg rejste mig op og skulle til at gå da jeg pludselig kom i tanke om jeg ikke havde nogen ting med overhovedet. 

   "Jeg har ikke noget nattøj," sagde jeg tøvende. Niall kiggede op på mig med hans dejlige smil.

   "Du kan bare tage en af mine t-shirts," sagde han så. Jeg nikkede og skulle igen til at gå, men Niall stoppede mig, "Og hvis du tager toilettet nedenunder er der en ekstra tandbørste." Jeg fik igen tvunget et smil frem. Så sagde jeg godnat, og gik med tunge skridt ind i huset. Jeg fik kæmpet mig selv op at trapperne og fandt vej ned til Nialls og mit værelse. Jeg havde mest af alt lyst til bare at smide mig i sengen, men jeg kunne vel godt lige klare at tage nattøj på. Og det var altså liiiidt klamt ikke at børste tænder  - specielt når jeg havde siddet og spist ristede skum fiduser. De var altså virkelig klistrede.

   Jeg gik over og åbnede en af Nialls mange skabe. Det første var fyldt op med bukser. Seriøst, hvem har et helt skab KUN fyldt op med bukser?! Han havde jo mindst et par bukser til hver dag i måneden eller noget. Jeg åbnede det næste, som heldigvis var fyldt op med t-shirts. Jeg fandt en helt almindelig hvid en, som jeg tog.

   Jeg fik hurtigt alt mit tøj af, som bare blev smidt i en stol over i hjørnet. Jeg trak Nialls t-shirt, som viste sig at være alt for stor, over hovedet, og begyndte så at gå nedenunder. Nu skulle jeg bare finde det toilet Niall snakkede om. Og helst uden at støde ind i nogen - jeg havde ikke nogen bukser på. 

   Jeg åbnede den første dør, som var ind til køkkenet. Flot, Erika. Den næste dør var indtil et eller andet ubrugt gæsteværelse. Så var der rum fyldt med Awards og andre priser, - hmpf, blærerøv, - og til sidst åbnede jeg døren ind til et toilet ... som var større end hele vores stue - helt seriøst?!

   Jeg sukkede træt og begyndte så at lede efter tandbørsten, men jeg kunne virkelig ikke finde den. Hvor var den?! En tandbørste kunne da ikke være væk. Okay, det kunne den vel godt. Jeg mener, den er jo ret lille og sådan ...

   Okay, hvis jeg var en ekstra tandbørste, hvor ville jeg så være? Hmmm...

  Gemt væk bagerst i et skab. Yep. Ekstra tandbørster er altid gemt væk bagerst i et skab. Så var spørgsmålet bare, hvilket skab? For selvfølgelig var der omkring ti skabe herude eller noget. Det var jo klart ...

   Jeg begyndte at lede alle skabene igennem, men kunne ikke finde den. Til sidst var der ét skab tilbage, men det kunne jeg selvfølgelig ikke nå. Hmpf. Jeg kiggede desperat rundt efter noget at stå på, og overvejede bare at give op. Det kunne vel ikke skade at lade være med at børste tænder bare én nat?

   Men smagen af skum fidus, som jeg stadig havde i munden, fik mig til at skifte mening. Den måtte være her et sted.

   Jeg fandt et skammel som jeg stillede mig op på og begyndte så at lede i det øverste skab. Pludselig gik døren op bag mig og jeg vendte mig forskrækket om. 

   Oh fuck, det var Harry! Her stod jeg i t-shirt og underbukser - som man godt nok ikke kunne se - foran Harry. Hvor pinligt var det ikke lige?!

   "Uhm, hej Harry," sagde jeg tøvende og trådte ned af skamlen mens jeg akavet kløede mig selv i nakken, "Jeg skulle bare lige finde en tandbørste, såh ..."
   Harry nikkede, men hans ansigt virkede hårdt. Jeg havde taget fejl tideligere. Der var et eller andet galt med Harry, han var ikke bare træt. Så ville han ikke være sådan. Han gik med to lange skridt over til mig, og fik så let som ingen ting fisket en tandbørste ud af skabet. 

   "Her," sagde han en smule koldt og rækkede mig tandbørsten. Jeg nikkede, og tænkte som en gal over et eller andet at sige. Jeg havde lyst til at spørge ham, hvad problemet var, men jeg vidste det ikke var noget jeg skulle blande mig i. Det kom ikke mig ved. Det gjorde det ikke. Det gjorde det altså bar-

   "Hvad er det der er galt, Harry?" 

   Årgh, seriøst?! Jeg kunne havde slået mig selv lige nu! Med en stol eller ... en hammer, eller noget. Ja, en hammer var god. Jeg kunne virkelig havde slået mig selv med en hammer. Hvorfor skulle jeg være så dum at spørge?!

   Harry så op på mig, og det var svært at læse hans ansigt. Han så ikke forvirret ud, hvilket nok ville sige han vidste hvad jeg snakkede om. Han så mere vred og såret ud. Men hvad var det der var galt?! En ting kunne jeg sige, han var ikke sådan her da jeg tog af sted fra USA. 

   Han sagde ikke noget, og jeg spurgte igen. Der gik noget tid og så åbnede han endelig munden. 

   "Undskyld," sagde han og kiggede mig oprigtigt ind i øjnene. Jeg så undrende på ham.

   "Hvorfor undskyld?" spurgte jeg så forvirret. 

   "Det ved du godt," mumlede han og kiggede ned i jorden. Jeg rystede på hovedet, og var i tvivl om han lagde mærke til det, men det gjorde han. Hans øjne var blanke da han så på mig igen. "For det med Niall."

   "Hvad for noget?" spurgte jeg dumt. 

   "Jeg løg," sagde han en smule hårdt og slog ud med armen, "Jeg ødelagde dig! Jeg troede ikke du holdt så meget af ham, det var aldrig min mening at såre dig så meget." Jeg vidste med det samme hvad han snakkede om. Det med at Niall havde sagt til Harry at Niall ikke gad mig mere. Og at det var løgn. 

   "Harry, det er oka-"

 

   "Nej, Erika, det er ikke okay," sagde han hårdt og slog en hånd ind i væggen, "Jeg er så pisse egoistisk," brummede han så. Egoistisk - hvad snakkede han om?!

   "Hvorfor egoistisk?" spurgte jeg forvirret. Harry lod irriteret sit blik glide over mig. 

   "Jeg løg for min egen skyld, Erika," sagde han og kiggede mig dybt ind i øjnene, "Jeg viste du holdt af ham, og alligevel så løg jeg. Jeg tænkte KUN på mig selv!"

   "Hvad mener du?" spurte jeg. Jeg var begyndt at få en rigtig dårlig fornemmelse over alt det her. Det kunne da umuligt ende godt. 

   "Da jeg sagde at Niall havde slået op, tror du så jeg gjorde det for hans skyld?! Huh?" spurgte Harry og kiggede koldt på mig, "For din skyld? Jeg vidste sgu da udmærket godt at det ville gøre ondt på dig. Jeg var ikke klar over det ville gøre SÅ ondt på dig, men jeg vidste det var forkert, det gjorde. Jeg gjorde det alligevel. For mig selv ..." han viskede det sidste og så på mig med helt blanke øjne. 

   "Harry, jeg forstår det ikke," sagde jeg lavt. 

   "Hvad er det ikke at forstå, Erika?!" råbte Harry, "Jeg er fucking forelsket i dig!" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...