Forget You

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 feb. 2013
  • Opdateret: 26 apr. 2013
  • Status: Igang
Da Niall Horan for et år siden kom ud for et biluheld, mistede han det meste af hans hukommelse. Han kunne ikke huske noget af det der var sket inde for det sidste år, og defor kunne han heller ikke huske hans kæreste Erika. Så da Niall har glemt Erika, må hun jo bare komme videre i sit liv. Men så nemt er det ikke. Selv nu, et år efter det er sket, er Erika stadig ikke helt kommet sig. Dog går det bedre. Men hvad sker der når Niall og Erika møder hinanden igen?

28Likes
50Kommentarer
3488Visninger
AA

15. Hangover

Erikas synvinkel:

Jeg vågnede op med den vildeste hovedepine. Mit hovede dunkede helt vildt og lyset fra vinduet skar i mine øjne. Jeg lå i min seng, stadig med tøjet på fra igår. Jeg havde aldrig før været fuld, men det blev jeg i hvert fald igår. Jeg kunne huske alt hvad der var sket. Og det var jeg ret glad for. Jeg havde heldigvis ikke gjort noget sådan mega dumt. Men fuld, det havde jeg været.

   Med et sæt satte jeg mig op da jeg kunne mærke det begyndte at køre rundt i maven på mig. Jeg smed dynen af mig og spurgtede ud på toilettet. Her fik jeg hurtigt sat mig ned foran toilettet før brækket væltede ud af min mund. Ad, ad, ad... Det var viiildt klamt. Jeg hadede at kaste op. De var så klistret, og ... mad-reste-agtigt, og ... klistret?

   Det var i hvert fald klamt. Og der kom meget. Efter noget tid var jeg endelig tømt for bræk. Men jeg hvade en forfærdelig hovedepine og stadig et ansigt der bankede og gjorde ondt. Jeg havde det virkelig så dårligt jeg ikke engang orkede at børste tænder, men den dårlige smag i munden fik mig overtalt. Hastigt fik jeg fat i min toilettaske, fik fisket en tandbørse og noget tandpasta op og gik så ellers igang med at børste tænder. Hvor smagte pepermynte dog bare utrolig godt i forhold til ... gamle kagerester blandet op med slim. Hmmm, ik'?

   Jeg kiggede kort på mig selv i spejlet, men skyndte mig at kigge væk igen. Jeg så mildestalt forfærdelig ud. Totalt hæslig. Uvuderlig grim. Okaaaay, videre ...

   Uden at gøre noget som helst ud af mit udseende smed jeg mig til bage i sengen. Fik trukket mine shorts af, og trak så bare dynen helt op under næsen. Nu skulle jeg bare bruge ro, og så skulle tømmermændene bare soves væk - hvis det kunne lade så gøre.

   Det kunne det i hvert fald ikke i det her hus. Efter fem minutter hørte jeg stemmer nede fra.

   "Jeg - vil have - BACON!" kunne jeg høre Niall råbe.

   "Så må du komme og hente det," sagde Louis. Hvordan kunne de holde det ud?! Mine tømmermænd var ved at dræbe mig og så kunne de bare gå og RÅBE sådan af hinanden. Hvordan?!

   Jeg hørte dem løbe op af trappen og prøvede at ignorere dem, men da de ligepludselig stod ind på mit værelse kunne jeg ikke rigtigt bare lade som om de ikke var der. Louis stod i boxers, t-shirt og morgenhår, med en tallerken fyldt med bacon. Det begyndte at snurre rundt i min mave igen ved duften af bacon samtidig med at jeg havde en enorm lyst til at spise det.

   "Giv. Mig. Bacon!" råbte Niall og det føltes som om mit hovede blev revet midt over.

   "Du mener det her bacon?" sagde Louis og spiste hoverende et stykke bacon.

   "Jeg vil havde bacon!" sagde Niall og lød som et lille barn der ikke måtte få is.

   "Dæmp jer," brummede jeg irriteret, mens jeg trak dynen længere op over mig. Jeg fattede ikke hvordan de kunne gøre det der? Havde de overhovedet ikke tømmermænd?! De måtte jo være en eller anden form for aliens. Alle havde da tømmermænd. Med mindre de ikke havde drukket særlig meget igår...

   Var jeg den eneste der var fuld igår?! Ej hvor pinligt! Så kunne jeg måske ikke huske alt hvad der var sket igår alligevel. OMG ...

   "Hey," sagde Louis langtrukkent og satte sig over ved siden af mig i min seng. "Se hvem der valgt at stå op idag. Bacon?" Han holdt baconnet op foran næsen på mig og jeg kunne ikke lade være med at tage et stykke. Det kom nok op om lidt, men det var det værd.

   "Var jeg den eneste der var fuld igår?" spurgte jeg søvningt.

   "Nej, nej," sagde Niall og kom nu også over til mig. Han gjorde mig så forvirret. Det ene øjeblik kunne vi være bedste venner, så ignorere hinanden og så lige pludselig bedste venner igen.

   "Dig og Harry gav den gas sammen oppe på bordet," grinte Louis og Niall højlydt. Jeg rødmede helt vildt. Havde jeg DANSET med HARRY på et BORD?! OMG, hvor pinligt.

   "Nurh, rødmer man?" spurgte Louis og nev mig i kinden. "Vil du ikke med ned og havde morgenmad?"

   Jeg rystede på hovedet jeg havde ingen appetit. Niall kiggede skeptisk på mig.

   "Tømmermænd?" spurgte han så. Jeg nikkede og lukkede hurtigt øjnene i da det begyndte at dunke i hovedet igen. Niall og Louis lo lidt af mig.

   "Det hjælper at få lidt at spise," sagde Niall og prøvede at få mig til at rejse mig men jeg ville ikke rykke mig. Jeg var så træt. Til sidst kom Louis over og løftede mig op. Heldigvis ikke over skulderen og han havde også dynen med, så istedet for at sparke og råbe at jeg ville ned lagde jeg mig bare godt til rette hos Louis og lod ham bære mig nedenunder. Niall og Louis diskuterede bacon hele vejen ned, men jeg prøvede at lukke det ude. Jeg lukkede bare øjnene igen og lovede mig selv jeg aldrig ville drikke igen. Aldrig.

   Okay, det kom jeg ikke til at holde. Pyt. Efter kort tid kunne jeg høre de andres stemmer. Og jeg blev så lettet da jeg kun kunne høre drengene og Sophies stemmer. Katherin var her ikke. Louis lagde mig ned på sofaen og uden så meget som at åbne øjnene lagde jeg mig til at sove igen.

 

*Flashback*

 

Erikas synsvinkel:

#Hey smukke!<3 Er der om 5... -Nialler:)xxxx#

   Et smil bredte sig på mit ansigt da jeg lagde mobilen ned på håndvasken for at tjekke mig selv i spejlet en sidste gang. Heldigvis så jeg okay ud. Mit hår var samlet i en rodet knold, jeg havde en løs tank top på, og et par shorts. Helt klar.

   Jeg gik nedenunder og fandt gaven. Jeg havde brugt ret lang tid på den. Men hvad købte man også til sådan en som Louis der havde alt i forvejen? Heldigvis havde Niall hjulpet mig med at finde en gave og til sidste var vi ret tilfredse med den. Jeg sikrede mig jeg havde husket alt.

   Gave - tjek.

   Solbriller - tjekk.

   Håndklæde - tjek.

   Sodavand - tjek.

   Ja, jeg skulle selv havde sodavand med. Men jeg var vist den eneste der ikke var gammel nok til at drikke som var inviteret. Og min tørst blev jo ikke ligefrem stillet af små slurke fra andres øl. Måske syntes du der er lidt tøset ikke at ville drikke når man er 16, men det havde jeg altså bare ikke rigtig lyst til endnu.

   Jeg kiggede op på uret. Niall burde være her nu.

   "You never love you self half as much as I love you," min telefon begyndte at ringe. Og til mit forsvar var det Niall der havde valgt ringetonen! Det var lidt sødt...

   "Hey babe," kunne jeg høre Nialls velkendte stemme sig ind i røret.

   "Hej skat," svarede jeg og ventede på han skulle sige noget.

   "Jeg holder udenfor og venter, såh," sagde han tøvende. "Ville bare lige høre om du ikke kom ud?"

   Jeg lo kort af ham. "Jeg er på vej."

   "Okay, super. Glæder mig til at dig," sagde Niall og min mave slog en kolbøtte præcis som første gang vi mødtes.

   "Glæder mig også til at se dig Nialler," sagde jeg smilende mens jeg puttede alle mine ting i en taske som jeg med en hånd fik svunget over skulderen.

   "Okay, vi ses skat," sagde Niall så, og efter noget tids skændes om hvem der lagde på gik jeg endelig ud af døren. Jeg var vildt spændt på at se Niall igen. Det var en hel uge siden jeg så ham sidst. Jeg gik med hurtige skridt over til den velkendte bil. Jeg åbnede hastigt døren til forsædet og kastede mig nærmest ind i bilen.

   "Hey," sagde Niall og trak mig ind i et kram. Et Horan-hug ... Niall var den bedste til at kramme. Jeg kunne kramme ham hele dagen. Niall strøg en hånd over mit hår og trak så hovedet væk fra min skulder. Han sendte mig et charmerende smil og snart efter mødtes vores læber i et længe ventet kys. Der fløj gnister rundt i hele kroppen på mig, og jeg kunne næsten ikke få mig selv til at trække mig fra Niall igen. Men det blev jeg desværre nødt til, da vi var ved at komme forsent.

   "Såh," sagde Niall mens han startede bilen med et drillende smil. "Skal du hen og drikke dig fuld i aften?"

   Jeg skulede irriteret til ham. Han vidste godt jeg ikke drak - han gjorde kun det der for at irritere. Han grinte af min reaktion. "Undskyld, skat, jeg kunne ikke lade være," sagde han storsmilende, og jeg kunen ikke selv lade være med at le en lille smule.

   "Well," sagde jeg tøvende og gengældte Nialls drillende smil. "Jeg glæder mig til at se dig fuld. Når du er fuld, er der altid noget at grine af."

   "Hey," sagde Niall 'fornærmet'. "Jeg har savnet dig," sagde han så og min mave kørte rundt.

   "Jeg har også savnet dig," mumlede jeg og kiggede på hans dejlige ansigt. Jeg elskede virkelig den dreng ... Niall tog forsigtigt hans ene hånd af rettet og lagde den på min. Jeg tog også fat om hans hånd og det føltes helt rigtigt. Niall kiggede hurtigt på mig med et smil, men kiggede med det samme tilbage på vejen igen.

   "Sætter du ikke musik på?" spurgte Niall stadig med øjnen på vejen og hans hånd i min. Jeg nikkede og satte radioen igang. Reklamer ... Hmpf.

   "Hvorfor findes der reklamer?!" brokkede jeg mig.

   Niall lo af mig. "De burde være ulovlige," gjrode han sig så enig. Vi grinte af vores totalt mislykkedes forsøg på at være sjove, og i i det samme begyndte musikken at spille. Og der gik kun få sekunder før både mig og Niall begge to skrålede med. Det lød ikke godt!

   Okay, okay, okay ... Jeg indrømmer det var mig der ikke lød godt - Nialls stemme er helt fantastisk. Selv når han ikke prøver. Det er snyd. Jeg lyder som en hvalros der er ved at føde ligegyldig om jeg prøver at lyde godt eller ej.

   Endelig ankom vi til stranden hvor Louis' fødselsdags fest allerede var igang. Stranden var fyldt op med mennesker - Louis havde ret mange venner. Især fordi han 'kun ville invitere de tætteste'. Ja, okay - han havde nok ligeså mange tætte venner som jeg havde venner. Eller måske endda bekendte. Stranden var virkelig crowded. Rundt omkring var små bål allerede tændt selvom det ikke var mørkt endnu. De fleste sad allerede med en øl i hånden. Weee, de drikker sig alle sammen stangstive og så kan jeg bare sidde der og være totalt ædru ...

   Faktisk var det meget sjovt at være den eneste ædru med en folk fulde mennersker  - de fandt på de mærkeligste ting og jeg var den eneste person der kunne huske dem.

   "Er du klar?" spurgte Niall og trykkede min hånd. Jeg nikkede, sendte ham et smil og gik så udenfor. Den friske vind ramte min hud og sendte kuldegysninger igennem min krop. Solen stegede selvom den var ved at gå ned, og en stærk duft af saltvand fyldte mine næsebor. Jeg kunne høre en masse glade råb fra folkene ned på stranden - det her skulle nok blive hyggeligt. Og det var altså ikke igronisk!

   Niall kom om til mig og tog igen min hånd. Forskrækket så jeg op på ham da jeg ikke havde hørt ham komme, og han grinte lavmeldt af mig.

   "Kom," sagde han så og vi begyndte at gå ned mod stranden hånd i hånd. Mit blik gled over menneskerne for at finde nogle velkendte ansigter, men jeg syntes ikke rigtigt jeg kune finde nogen ... indtil mit blik faldt på Zayn. Jeg faldt sammen af grin! Zayn var allerede vildt fuld og stod og dansede som en eller anden mega freak. Det kan slet ikke beskrives hvor sjovt det så ud. Jeg var seriøst ved at falde sammen af grin. Og helt ærligt, festen havde været i gang i højest en time, og Zayn var allerde fuld. Det var ret godt gået ...

   Niall kiggede undrende på mig da jeg begyndte at grine og jeg pegede på Zayn.

   "Han kan virkelig ikke danse," sagde Niall med et drillende smil til mig.

   "Hey I to! Glad for I gad at komme!" sagde Louis og kom hen til os. Han var ikke helt fuld endnu, men han havde da en øl i hånden.

    "Hej Lou," sagde jeg og rækte ham Nialls og min gave. "Tillykke!"

    "Tak," sagde Lou og trak først mig og så Niall ind i et kram. "I må op og havde noget at drikke - orv, åh nej, det glemte jeg helt. Sorry, Erika, du må jo ikke drikke," sagde han hoverende. De gjorde det med vilje! Hele tiden!
   "Bare tig stille, Lou," mumlede jeg og kiggede irriteret på ham. Han grinte højlydt af min reaktion. Til sidst vinkede han endelig farvel og gik sin vej.

   "Hvor er han irriterende," mumlede jeg og kigge efter Louis.

   "Den var altså ret god," sagde Niall og lagde hans arm rundt om mig. Jeg kiggede på ham med åben mund og spillede fornærmet.

   "Bare tig stille," sagde jeg til ham og sendte ham et smil.

   "Uhhh, hardcore dér," drillede Niall mens vi beyndte at gå op mod baren.

   "I know," sagde jeg og lage mit hovede på hans bryst. Han dejlige duft fyldte mine næsebor og jeg havde ikke lyst til at flytte mig igen.

   "Jeg bliver nødt til at spise noget," brokkede Niall sig.

   "Hvordan kan du altid spise?!" spurgte jeg og lavede store øjne af ham. Jeg brude nok efterhånden havde vænnet mig til det, men han spise seriøst meget. Som i rigtig meget.

   "Det er en hel time siden jeg sidst spiste," forsvarede Niall sig.

   "En time? Wow, okay .... Undskyld, så kan jeg virkelig godt forstå hvorfor du er sulten," sagde jeg igronisk til Niall. mens jeg rullede øjne af ham. 

    "Hey, pas på," sagde Niall med et drillende blik, "Eller ryger du i vandet."

    "Det gør du ikke," sagde jeg hurtigt. Han grinte af mig og sendte mig et betyggende smil.

    "Gå hen og sig hej til Danielle og Eleanor, så finder jeg lige noget at spise," sagde Niall. Han gav mig et hurtigt kys på panden, og efterlod mig så der. Jeg gav et suk fra mig og begyndte så at lede efter Danielle og Eleanor. Der gik dog ikke lang tid før jeg havde fundet dem. De sad rundt om et bål med Liam, Louis (jaaaa - igronisk, ikke?), Harry og Josh. Altså Josh Devine. Ham ved du godt hvem er, ikke? Godt. Der sad også nogle andre rundt om bålet, men ikke lige nogen jeg kunne genkende.

   Jeg fik sagt goddag til dem alle sammen, og snart sad vi bare rundt om bålet og snakkede. Efter noget tid kom Niall og joinede os. Vi sad her det meste af aftenen - bortset fra det tidspunkt hvor Louis hev Eleanor med op og danse den mest mærkelige dans jeg nogensinde har set og så det tidspunkt hvor Harry smed mig i vandet. Altid hyggelig at være sammen med drengene. Jaer, igronisk igen ...

   Ej, det var faktisk en vildt hyggelig aften. Nok ikke en jeg lige ville glemme fremover ...

     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...