Forget You

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 feb. 2013
  • Opdateret: 26 apr. 2013
  • Status: Igang
Da Niall Horan for et år siden kom ud for et biluheld, mistede han det meste af hans hukommelse. Han kunne ikke huske noget af det der var sket inde for det sidste år, og defor kunne han heller ikke huske hans kæreste Erika. Så da Niall har glemt Erika, må hun jo bare komme videre i sit liv. Men så nemt er det ikke. Selv nu, et år efter det er sket, er Erika stadig ikke helt kommet sig. Dog går det bedre. Men hvad sker der når Niall og Erika møder hinanden igen?

28Likes
50Kommentarer
3522Visninger
AA

17. Brit Awards

Erikas synsvinkel:

"Den sidder dårligt," beklagede jeg mig. Danielle sukkede af mig og rystede fast på hovedet.

   "Sig det én gang til og du kommer ikke med," truede Eleanor.

   "Jo, men den sid-"

   "Jeg mener det," fastslog Eleanor og kiggede alvorligt på mig. Jeg sukkede og kiggede på mig selv i spejlet. Kjolen viste alt for meget bryster end jeg var vant til, selvom det ikke var noget i mod de andres kjoler. Og så var den så forbandet stram. Og det var endnu værre med skoene! Eleanor havde lånt mig et par højhælede sko, der var så høje jeg knap nok kunne gå i dem. Havde det stået til mig var jeg kommet i Vans.

   "Piger, vi kommer for sent!" råbte Liam nedenunder.

   "Vi kommer!" råbe Danielle tilbage. "Skynd jer piger."

   Jeg kiggede på mig selv igen. De andre piger havde insisteret på jeg skulle havde make up på, så jeg havde lidt. Men kun lidt. Mit hår havde de glattet, og det så vel okay ud. Sådan lidt.

   Jeg kiggede nervøst ned af mig selv. Drengene havde ikke set mig i kjolen endnu, og det havde jeg enlig heller ikke lyst til at de skulle.

   "Du ser fin ud," sagde Sophie lavmeldt og lagde armene rundt om mig. Det kunne hun sagtens sige. Hun havde en en kort, stram kjole på som var sort. Hendes hår var krøllet og hang til siden, og hun så vildt godt ud. Alligevel gjorde det mig en lille smule tryggere, at hun syntes jeg så fin ud.

   "Tak," mumlede jeg. "Skal vi gå?"

   De andre fik lagt det sidste make up, og sørgede lige for at håret sad ordenligt og så var vi ellers på vej ned. Drengene lyste op i smil, og Louis begyndte at fløjte da vi kom ned.

   "Er vi klar?" spurgte Liam og holdte Danielle ind til sig. 

   "Jep," sagde Harry med et smil.

   "Okay, lad os køre," sagde Liam så. Han tog Danielle i hånden og de begyndte at gå ud af døren.

   "Jeg skal nok tage Sophie og Erika med," sagde Harry og smilte charmerende hen mod Sophie og jeg. Jeg rullede med øjnene, og gik hen mod ham.

   "Jeg tror enlig heller jeg vil køre med Liam," fastslog jeg drillende og gik forbi ham.

   "Helt fint, så tager jeg da bare Sophie," sagde han og gik hen og tog Sophie under armen. Han smilede hoverende til mig og hævede øjnene da han gik forbi mig, med Sophie, der var helt rød i hovedet, under armen. Troede han virkelig at jeg koncentrerede mig om hvem Harry gik med? Ha, det gjorde jeg da i hvert fald ikke. Nej, jeg havde lidt for travlt med at koncentrere mig om Niall ...

   Jeg gik ud til bilen og satte mig ind bag i. Danielle og Liam sad omme foran, med hovederne helt ind mod hinanden, og der gik faktisk lidt tid før jeg opdagede de sad og kyssede.

   "Forstyrre jeg noget?" spurgte jeg drillende. Jeg kunne ikke lade være. Jeg var i godt humør. Når jeg var i godt humør drillede jeg. Sådan var det bare. Danielle og Liam træk sig forskrækket fra hinanden.

   "Erika!" sagde Danielle irriteret, men kunne ikke lade være med at grine.

   "Undskyld," grinte jeg. Vi sad og ventede noget tid og jeg kunne mærke jeg fik sommerfugle i maven. Hvem ville ikke også det når de var på vej til Brit Awards? Sidste år var jeg jo ligesom syg da vi skulle afsted ...

   Døren åbnede og ind kom Katherin og Niall. Jaaaa .... Igronisk, ik'?

   Katherin kom først ind hvilket ville sige hun skulle side ved siden af mig. Hun havde et stort smil på hendes totalt lyserøde læber der var oversmurt med læbestift, og hendes øjne der var gemt bag et tykt lag mascra og øjnskygge lyste af glæde. Hun klemte Nialls hånd, da han med besvær fik sat sig ind i bilen. Han virkede ret fraværende, og smilede ikke rigtigt. Han plejede ikke at være sådan  - og slet ikke når han var med Katherin. Men sådan havdet det være nogen gange de sidste par dage. Som om han ikke rigtigt var til stede. Det var et eller andet der plagede ham, men hvad kunne jeg ikke lige sige.

   "Vi køre," fastslog Liam omme foran og begyndte at køre. Der blev ikke sagt så meget på vejen derhen. Et par enkelte kommentare om tøjet, en lille samtale om hvor tæt på scenen vi mon kom til at sidde, og så ellers ikke så meget andet. Vi var vel bare for spændte til at holde en ordenlig samtale igang. Eller de var. Det var ikke fordi jeg var spændt jeg ikke sagde noget, det var på grund Katherin og Niall der sad ved siden af mig og holdt om hinanden, gav hinanden små kys, og komplimenter. Når de sad lige der ved siden af mig kunne jeg ikke lade være med at føle det stak i min mave.

   Heldigvis var turen kort, og da vi var der skyndte jeg mig ud af bilen så jeg slap lidt for Katherin og Niall. Okay, mest Katherin. Hun var værst. Harrys bil kørte ind bag ved os, og snart trådte alle de andre ud. Sophie strålede og jeg var så glad på hendes vejne. Hun havde fået sin drøm opfyldt, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Harry holdte ikke længere rundt om hende, sikkert for ikke at starte rygter. Der var jo ikke noget seriøst mellem Harry og Sophie - regnede jeg ikke med - så det ville være dumt hvis alle fansne troede det.

   Vi trådte ud på en rød løber, omgivet af paparazzier. Det gjorde mig ret nervøs at stå her, så jeg sørgede for at gå lige bag ved Louis og Eleanor, mens jeg stadig huskede at holde mig væk når der blev taget billeder af dem. Jeg koncentrerede mig meget om ikke at falde i de her sko, og ikke at gå ind i nogen. Det var ret svært så jeg var lykkelig da drengene stoppede op for at blive interwievet. Så kunne jeg da få en lille pause.

   "Hvad har I på?" var det første der blev spurgt. Drengene fik hurtigt fortalt hvad de havde på, mens Sophie og jeg sørgede for at hold os ude af billedet. Intwerwievet var hurtigt overstået, da der kom en eller anden om bag ved os som jeg faktisk ikke rigtig viste hvem var. Vi gik videre og var heldigvis snart inde ved vores bord. Jeg følte mig så utilpas i denne her kjole og jeg havde virkelig bare lyst til at gemme mig, men stadigvæk havde jeg ikke lyst til at gå glip af Brit Awards. Så jeg tog mig sammen og fik mig sat ned imellem Zayn og Eleanor. Jeg kiggede over mod Zayn og så til min overaskelse at han sad ved siden af Harry og ikke Perrie - hehe, det rimer. Lidt. Undskyld, videre ...

   Var han uvenner med Perrie siden de ikke sad ved siden af hinanden? Mit blik gled rundt på bordet, men Perrie var der slet ikke. Når nej, hun sidder sammen med resten af Little Mix. OMG, Little Mix! Jeg vendte mig hurtigt rundt på stolen og kiggede efter dem men kunne ikke få øje på dem nogen steder. De var vel ikke kommet i nu. Pludselig så jeg dem komme ind, og i det samme startede showet så jeg kunne ikke rigtigt komme op og sige hej til dem. Endnu.

 

***

 

Harrys synsvinkel:

"Jeg sidder her med ONE DIRECTION!" råbte værten der havde sat sig ned ved vores bord. Der blev hjulpet rundt omkring og jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg elsker mit job ...

   "Såh," startede værten. "Hvordan er der her i dag?"

   Lamt spørgmål. Hvad svarede man på det? Heldigvis kom Liam mit til unsætning.

   "Wow, det er virkelig vildt," sagde han. "Vi er så glad for at kunne være her igen for tredie år i træk, og så er showet jo bare fedt!"

   Publikum hjuplede. Jep, Liam viste altid hvad han skulle sige.

   "Harry," sagde værten så og vendte blikket over mod mig. Det var da klart, de havde altid et eller andet at sørge mig om. Lidt træls nogen gange, især i aften. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg var bare ikke i humør til at snakke. Jeg var bange for at der kom et spørgsmål om Sophie. Mig og Sophie var kun venner og jeg havde ikke lyst til at være mere, men jeg var bange for hun kunne lide mig. Som i lide mig lide mig. Og jeg ville ikke såre hende. "Nu er det jo noget tid siden du har haft dame på," startede han. Hvorfor snakkede de altid med mig om piger? Jeg var altså ikke sådan en player. Ja, jeg flirtede meget, men der var aldrig noget seriøst i det, og når jeg kom sammen med nogen så mente jeg det seriøst og så blev der i hvert fald ikke flirtet med nogen. Men jeg havde ikke haft nogen kæreste siden Emma. Hvis man overhovedet kunne kalde hende en kæreste. Vi havde jo aldrig et rigtigt forhold. Ja, jeg holdt af hende, men fra hendes side var det fake hele tiden. Bare noget der var blevet sat op af managementet. Jeg blev stadig sur over at tænke på det idag.

   Værten trak mig ud af mine tanker da han spurgte mig om et spørgsmål. "Er det ikke ved at være på tide? Eller er det allerede sket?"

   Først forstod jeg ikke sprøgsmålet, men kom så i tanke om hele sætningen. Han havde jo startet ud med at sige det var lang tid siden jeg havde 'haft dame på'.

   Jeg grinte lidt af hans spørgsmål bare for at få tid til at tænke over et ordenligt svar. "Det er i hvert fald ikke sket, men det kunne da godt være det snart var på tide," sagde jeg og mente det slet ikke. Man kunne ikke stole på piger. Ikke nogen. Jeg havde aldrig haft et forhold der føltes så rigtigt som det jeg havde med Emma, og det var fake.

   "Ja,ja," sagde værten intresseret mens der blev hjuplet blands publikum. "Det kunne være du kunne få en lille snav med nogen herinde fra?"

   'En lille snav'. Jeg gik da ikke bare og kyssede hvem som helst! Hvad fanden troede han om mig. Jeg var ikke en player, og jeg ved ikke hvem fanden der har startet det rygte, men det er i hvert fald falskt. Måske flirte en lille smule, men fandme ikke kysse med piger som jeg ikke føler noget seriøst for.

   Det tog alt min kræft ikke at råbe værten op i hovedet at han bare kunne skride hjem, og i stedet for grine lavmeldt af hans joke. Da jeg ikke kom med noget svar gik han hurtigt videre i pogrammet. Men hvad fanden bildte han sig enlig ind?

 

***

 

Erikas synsvinkel:

Vi var til efterfest og jeg havde bestemt mig for jeg IKKE skulle være fuld. Ikke her hvor der stod paparazzier udenfor og ventede, og ikke mellem en masse mennesker jeg ikke kendte. Men jeg havde da fået drukket en øl - OG SNAKKET MED LITTLE MIX!

   Jep, du læste rigtigt. Jeg havde snakket med Little Mix. For en halv time siden. Og jeg havde fået Liegh-Annes telefon nummer. Hvor vildt var det lige?! Lige nu sad jeg og snakked med Harry, Sophie, Louis og Eleanor. Drengene vandt to Brit Awards, og det var enlig det snakken gik mest på.

   "Jeg går op og henter noget at drikke," mumlede jeg. Jeg var ikke sur, bare mega træt. Klokken var tre eller sådan noget og jeg syntes det havde været en ret lang dag. Min hals brændte efter et eller andet. Man kunne ikke rigtigt få andet end alkohol her, så jeg havde virkelig prøvet at holde igen, men nu blev jeg altså nødt til at få et eller andet ned.

   Jeg gik og kiggede ned i jorden. Jeg var virkelig træt. Men jeg havde af en eller anden grund heller ikke sovet så godt de sidste par nætter. Jeg blev ved med at vende og dreje mig. Min mave kørte rundt om natten, og om morgenen var der slet ikke noget. Det var virkel-

   Jeg blev revet ud af mine tanker da jeg ligepludselig mærkede noget vådt på min kjole. Jeg kiggede ned af mig selv og så en stor øl plet. Wow, fedt. Nogen havde lige ødelagt det dyreste stykke tøj jeg nogensinde havde ejet. Nej, vent - den dyreste ting jeg nogensinde havde ejet. Jeg kiggede irriteret op, men så så at det var Niall der havde spildt. Han stod der med et undskyldende blik og et tomt ølkrus.

   "Undskyld, undskyld, Erika, undskyld," sagde han hurtigt. 

   "Det okay, Niall," forsikrede jeg ham. Han havde jo nok ikke gjort det med vilje - han havde selv betalt for kjolen så det ville være dumt.

   "Kom her," sagde Niall og trak mig med ud mod toilettet. Hans hånd mod mit håndled sendte gnister rundt i hele kroppen på mig. Jeg ønskede virkelig han aldrig ville give slip. Aldrig. Jeg orkede ikke engang det der 'kom videre'  halløj. Vi vidste vel alligevel alle sammen et eller andet sted jeg aldrig ville komme over ham. Måske var det alkohollen der talte, men sådan havde jeg det lige nu. Niall gik med mig en på toilettet. Der var heldigvis ikke pige og drenge toiletter her. Det ville akavet at være på drenge toilettet. Niall gik hen mod papiret og begyndte at gnubbe min kjole.

   "Niall, du behøver virkelig ikke..." mumlede jeg men kunne ikke fuldende sætningen. Alt jeg kunne tænke på var den forfærdelige lyst jeg havde til at kaste mig over Niall. Lige nu. Han så tiltrækkende ud i den røde skjorte, og hans undskyldende ansigt der nu kiggede ned på mig.

   Langsomt lod han hånden med papir glide ned til min hofte. Han kiggede mig i øjnene, og jeg gengældte blikket. Ingen af os smilte, vi stod bare dér helt opslugte af hinanden. Langsomt og forsigtigt trak han mig længere ind til sig. Jeg fulgte uden tøven med. Jeg vidste god hvad der skulle til at ske, men jeg havde ikke lyst til ødelægge øjeblikket. Det var forkert det her, men stadigvæk så rigtigt. Jeg stod nu helt op af Niall, vores ansigter var kun få centimeter fra hinanden. Jeg burde fjerne mig, jeg vidste det godt. Katherin havde ikke fortjent det her. Men var det ikke det jeg havde ventet på i et år nu? Jeg kunne ikke trække mig væk nu, og jeg havde heller ikke lyst. Jeg vidste jeg ville hade mig selv for det her i morgen, men jeg kunne ikke lade være. Nialls og mine læber mødtes og det føltes som om der var fyrværkeri. Jeg lukkede øjnene i og nød den velkendte smag af hans læber. Han lagde blidt begge hans arme rundt om mine hofter og trak mig længere ind til ham. Jeg kørte mine hænder bag hans hovedet og begravede mine finger i hans voksfyldte hår. Niall trak hovedet hurtigt væk for at få vejret, men snart mødtes vores læber igen og det sendte gnister rundt i hele mine krop. Min mave slog kolbøtter, mit hjerte bankede dobbelt tempo mod mit bryst, min håndflader var nok en smule svedige, men jeg kunne slet ikke holde mig tilbage. Jeg åbnede kort øjnene og i et sekund stirrede jeg ind i Nialls øjne der strålede. Han begyndte at gå frem ad og jeg fulgte bare med mens jeg kun koncentrerede mig om hans læber mod mine. Til sidst nåde vi en væk hvor vi blev nødt til at stoppe op. Nialls hænder søgte længere ned af og var til sidst på mine lår. Blidt løftede han mig op og jeg svingede mine ben rundt om ham. Jeg kørte mine hænder rundt i hans hår, og det føltes så godt.

   "Erika," mumlede han mod mine læber. "Erika, det..." sagde han men kyssede mig igen. Til sidst trak han sig fra mig og satte mig ned på gulvet igen. "Erika, det går ikke. Undskyld, jeg ..." sagde han med vendte så bare om på hælene og styrtede ud af døren. Han efterlod mig dér, helt alene og helt knust igen. Denne her gang var jeg bare sikker på det aldrig ville bliver godt igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...