Why me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2013
  • Opdateret: 11 apr. 2013
  • Status: Igang
Han skulle forestille at være min bedste ven. Han skulle forestille at kende mig bedre, end nogen anden. Han skulle forestille at være en man kunne stole på. Men sådan er det ikke. Sådan skulle det ikke være. Han endte med at være min fjende....

6Likes
5Kommentarer
1086Visninger
AA

2. Skulle hun være en ven? Kapitel 1

Jeg har flyttet en del gange. Derfor kendte jeg ingen i den nye skole. Det var 3 gang i 0 klasse jeg flyttede. Mor havde sagt vi ikke skulle flytte mere. Jeg troede hun løg, som hun altid gjorde, men hun fortalte faktisk sandheden. Hvordan kunne jeg vide det? Jeg var 5? Nå, men skæbnen ville have jeg skulle sidde ved siden af ham. Af den person... af ham. "Hej!" sagde han til mig. Han smilede. Jeg var selv meget genert, for det var første gang, at en dreng havde snakket til mig. Jeg svarede ham ikke, jeg så bare på ham. "Mit navn er William! Men hvis du vil, kan du kalde mig for Willy!" hans smil forsvandt ikke. Som svar på det han sagde, nikkede jeg bare. "Hvad hedder du?" spurgte han. Jeg havde ikke regnet med at jeg faktisk skulle tale til ham. Det var helt nyt for mig. Altså at tale med nogle. "Mit navn er, Ao" mumlede jeg til et svar. "Undskyld, hvad sagde du?" spurgte han igen, og kom lidt tættere på, hvilket fik mig til at læne mig lidt tilbage. "Ao" svarede jeg ham, da lidt højere. "ao... det lyder som om man siger 'Aw' ... jeg driller ikke, det er bare specielt." selvom jeg godt vidste han ikke drillede... jeg har det som om... jeg kan ikke forklare det, det er bare som om... han holder noget skjult. "Willy! Se det her nye nintento spil, jeg har købt!" sagde en pige fra den anden ende fra klassen. Han havde rystet på hovedet "Desværre Fie! Jeg er ved at få Ao med ind i klassen!" svarede han pigen, som hed Fie, hende høre i mere om. Klokken ringede, og læren kom ind to sekunder efter. Læren gik direkte mod mig. "Hej Ao. Jeg kan se du allerede har fundet dig en plads. Du har vel hilst på William?" hun lagde en hånd frem foran mig, for at introducere mig for William. "Ja! Betina! jeg har præsenteret mig!" han smilede glad til hende, og så så på mig. "Godt! Han bliver din legemakker! Ved du godt hvad det er?" spurgte hun mig. Jeg havde rystet på hovedet, som et svar. "Okay. Det er også noget vi lige har indført. Vi er ikke så gode til at være sammen med forskellige fra denne her klasse. Så derfor har vi fået nogle legemakre. For at få andre til at få venner. William har altid været den tredje til noget, så nu hvor du er her, kan i være makkere, for denne her uge. Så jeg håber på i bliver fine venner! Forresten, man må ikke bytte makre! Man må gerne lege mere end én gruppe sammen, men man skal bare huske, man må ikke blive holdt udenfor. Ved du hvad en legemakker er nu?" hun forklarede mig hvad det var. Fordi jeg var så lille, som jeg var, forstod jeg det ikke helt, men jeg nikkede alligevel. Efterfølgene startede vores time. Vi skulle lære om bogstaverne. De var noget til 'N' og det kedede mig ikke spor. Da klokken ringede igen, rejste mange sig, så jeg gjorde som de andre. Det var frikvarters klokken. "Kom Ao, du skal med mig!" William smilede og rakte ud efter min hånd, og jeg lod ham tage den. Hans smil blev bredere, og han trak mig ud af klasseværelset. vi tog vores jakker på, og gik så udenfor. 

 

Ham og Jeg sad ved sandkassen. Vi ville bygge et sandslot. "Hvordan kan det være du er flyttet skole?" spurgte han for at afbryde stilheden. "Min mor har et specielt arbejde, hvilket gør vi skal flytte meget. Men hun har sagt til mig, at jeg ikke må få at vide hvad det er for et job, før jeg er mindst 10." jeg begyndte at lave voldgraven. "Aha." sagde han, mens han hjalp mig med voldgraven. Fie kom hen til os, lige efter vi var blevet færdig. "Hvad så William? Skal vores gruppe lege sammen?" spurgte hun. Jeg havde regnet ud for længst, at hun var fra en snob familie, jeg vidste det bare, på grund af den måde hun talte på. Den var irriterende. "Desværre ikke, Fie. Det er Aos første skoledag, jeg er nødt til at gøre hun føler jeg hjemme!" og han smilede. "Ao? Hedder hun Ao? AOW! Det gjorde ondt, hvad? AOW!" hun gjorde grin med mig. "Fie! Det er ikke sjovt!" sagde hendes makker. "Jo det er! AOW!" Hun grinede. Det smertede mig ikke. Ingen tåre pressede sig på. Jeg var vant til det. der var altid mindst én der lavede sjov med mit navn. "Kom Fie! Lad os gå!" hendes makker trak Fie i armen. Fie opgav til sidst og gik med sin makker. "Er du okay, Ao?" spurgte Han. Jeg nikkede. "Jeg har altid hadet det navn," efterfulgt af et grin. Det fik også han til at grine. Klokken ringede, og vi gik mod klassen sammen. "Vi er venner, ikke?" spurgte han. Jeg nikkede. Han rakte sin lillefinger frem mod mig. Hvad skulle jeg med den? Så jeg så spørgene på den. "Du skal også komme frem med din lillefinger! Så er vi venner for evigt!" sagde han med et smil. Tøvende tog jeg imod hans lillefinger, med min egen lillefinger. Vi grinede begge to, og gik så ind i klassen. Vi havde legetime, så vi allesammen legede sammen, jeg var bare sammen med ham hele tiden. Fie legede sammen med os. På et tidspunkt fik hun os til at være alene. "Er du venner med William?" spurgte hun, og jeg nikkede tøvende. "så er vi også venner!" skreg hun forvirret. Hun rev mig i håret, og jeg skreg. Vores lære kom hurtigt. Hvorfor skulle hun være min ven, når hun var så led?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...