Why me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2013
  • Opdateret: 11 apr. 2013
  • Status: Igang
Han skulle forestille at være min bedste ven. Han skulle forestille at kende mig bedre, end nogen anden. Han skulle forestille at være en man kunne stole på. Men sådan er det ikke. Sådan skulle det ikke være. Han endte med at være min fjende....

6Likes
5Kommentarer
1087Visninger
AA

6. Jeg ændre mig - Kapitel 5

Der var en uniform. Den var hvid. Meget flot. Hvid med blå og røde striber. Meget flot. det førte desværre en nederdel med, som jeg synes var for kort. Og mit engelsk var ikke særligt godt, men jeg spurgte alligevel efter en længere nederdel, men fik afslag. Så jeg gik til time med en ultra kort nederdel. Hvilket havde fået mit ansigt til at ligne en tomat meget af dagen. I frikvarteret var mig og Jonas ikke sammen. Han havde faktisk fået venner. Så jeg gik hen til nogle piger. De ignorrede mig. Undtagen hende der sad i midten af dem alle, og filede sine negle. "What are you doing at MY table?" spurgte hun. Jeg trak på skuldrene. "Then, if you don't have a wish. Leave! Hang out with some boys if you want. but stay away from Jonas. He's mine." sagde hun med et smørret smil på læben. Og jeg svarede hende: "No? He's my friend! You can't say that i shall leave him alone!" og sagde det kun fordi hun mindede om Fie, på så mange måder, og fordi jeg ville være provokerende. "What? You? And him? Friends? No, impossible. I'm he's girlfriend." sagde hun. Jeg rullede med øjnene. Jonas var lige i nærheden, og det så ud som om han lyttede mig. "Then. Leave ME alone. Okay? I don't like you." hviskede jeg i hendes øre. Jeg gik hen til Jonas og tog ham under armen, og snakkede med ham, og hans venner. Jeg gjorde det kun for at provokere, og det vidste han godt. Den del af mig kunne han allerbedst lide, havde han sagt i timen til mig. Vi havde begge to grint over hende. Og hun forstod bare ikke hvad vi talte om, det var sjovere. Jeg havde aldrig været mere udadvendt i hele mit liv. Det føltes rart. Jonas havde fortalt mig at de ikke var kærester, men gerne ville være med til at provokere hende. Det gjorde vi så. Så efter skoletid skulle Jonas være sammen med sine mandlige venner, og de skulle selvfølgelig drille ham for at have en veninde. Jeg var på vej til mit værelse, men noget stod i vejen. I må gerne gætte hvem der stod der. ... Yupper! Hende Jonas og jeg provokerede tidligere på dagen. Hun stod ude for mit værelse. "I hate you" spyttede hun ud. Jeg fik et smørret smil på læben "I hate you too" og jeg gik ind på mit værelse, hvor jeg smækkede døren i. Der sad en pige på den anden seng. Hun så bange ud da jeg satte mig på sengen. Hun så på mig meget få gange, men havde så set ned igen. "Are you shy?" spurgte jeg. Jeg kunne idet mindste prøve at blive venner med min værelsekammerat. "Du er dansker, ikke?" spurgte hun mig. Det kom som et chok for mig. Jeg nikkede som svar, men der var en tøven i det. "Jeg kan ikke lide dig. Så er det sagt." snerrede hun af mig. Jeg trak på skuldrene. Der var nogle der bankede på døren. Jeg så op på den døren da den åbnede sig. En flok drenge hoppede ind. De krammede alle sammen min værelsekammerat. Jeg sukkede, og var på vej ud, men der stod mange drenge. Jeg kunne bare ikke komme til! Og da jeg så vendte mig om var min seng allerede optaget. Den var propfyldt. Jeg prøvede simpelthen at presse mig ud af folkemængden. Drengene tog sig ikke engang af mig, og der lød som om der var fest. Noget havde taget fat i mit håndled, og trukket mig ud af folkemængden, og i det håb at det var Jonas, men var man så heldig? Nej! det var en af de ældre drenge fra min klasse der trak mig væk. "Hey! Do you share room with Wendy Googles?" spurgte han mig. Og jeg rullede øjne, som om jeg var vant til at blive spurgt om det. Og da jeg prøvede at gå videre, tog han fat i mit håndled igen. "Tell me!"  blev han ved. "For himlens skyld." mumlede jeg. "Yes! I do! And whatever? She allready hold a party in my room. The school is over today, and we get a lot of homeworks to do! And i will go to the library and made my homework! So get of me!" skreg jeg i hovedet på mig, men han holdte stadigvæk fast. "Du behøver ikke tale engelsk til mig." hviskede han i øret på mig. Det var lige før jeg var med at besvime, men Jonas kom og trak mig væk fra min klassekammerat. "Hvad helvede laver du Tim!?" spurgte han. Jeg var lænet ind over Jonas. Min ryg, mod hans bryst. Og prøvede at vride mig ud af hans greb, og det lykkedes mig. Mens Jonas og 'Tim' skændes, løb jeg ned på biblioteket. Der var ikke så mange, og jeg prøvede at lave mine lektier, men selvom der var stille, var der noget forkert. Jeg var blevet nysgerrig. Nysgerrig efter hvad Tim ville med min værelsekammerat.

 

Da jeg kom tilbage var det langt over sengetid. Folk var blevet sendt op til deres egne værelser. Og da jeg kom ind på værelset, sad hun i sin seng. "Hvorfor kom de alle sammen?" spurgte jeg. Hendes skulende blik fik mig til at holde kæft. "de elsker mig. Jeg er populær. I forhold til dig." vrissede hun. "Nå ok. Troede bar' det var noget vigtigt." mumlede jeg. Hendes blik fik mig til at holde kæft. Jeg lagde mig ned i sengen. Den fik mig til at tænke. Måske var det ikke den bedste idé at flytte med Jonas på den her skole. altså, intet har jo ændret sig rigtigt. "Ville du blive glad hvis jeg forlod skolen?" hviskede jeg i halvmørket. Jeg ventede ikke på et svar. Men efter få minutter hørte jeg en mumlen. "Jeg ville være skuffet. Fordi .. jeg ville føle mig alene." et lille smil faldt på mine læber. "Du har jo drengene." mumlede jeg tilbage. "Ja, men de er kun ude efter en ting." hviskede hun. Jeg havde sukket og set over i hendes retning. Hun lå med ryggen til mig. Jeg svarede hende ikke, og det havde jeg ikke tænkt mig. Jeg ventede til hun var faldet i søvn, og sneg mig ud af værelset. Og da jeg havde lukket døren og lige havde vendt mig om. Gæt hvem der stod der. Tim. Tadaa! "Hvad laver du her!?" hviskede jeg til ham. Han trak på skuldrene, og prøvede at skubbe mig væk, men så klog som jeg er, blev jeg stående. Et triumferende smil sad fast på mine læber. Jeg rakte tunge efter ham. "Så! Skal du være fræk?" hviskede han, med et stort smil på læben. Jeg havde trukket mig hurtigt tilbage og trukket tungen ind igen, og rystede så på hovedet. "Så flyt dig." han lænede sig frem. Og jeg mener helt frem. Jeg stod tæt ind til væggen, og hans hoved var ved mit hoved. "Du .. står .. for .. tæt.." hviskede jeg og så ham i øjnene. Smilet på hans læber var blevet større og han lænede sig tættere på. Mine øjne blev større og som han skulle til at ramme mine læber greb noget fat i ham, og trak ham til side. Og da jeg så hvem der stod der. Gik det op for mig at jeg rystede. Det var så pinligt, for det var Jonas der trak ham væk. Underligt nok. ”Du holder dig fra Ao! Er det forstået!?” hviskede han hårdt i øret på Tim. Tim nikkede bange tilbage som et svar. Jonas blinkede med sit ene øje til mig. Det var helt klart nyt for mig, at opleve Jonas så ... beskyttende er det rigtige ord. Skolen her forandrede folk. Den forandrede da mig. Jeg var mere udadvendt end før.

 

Tiden gik hurtigt, og pludselig var det blevet ferie. Tim, Jonas, Wendy og mig tog hjem i samme fly. Vi var blevet gode venner alle sammen. Wendy og Jonas så ud til at hygge sig grundigt, og Tim så ud til at hans hjerte var gået i tu. Det sårede mig at se ham sådan så jeg havde klappet ham på hånden og sagt et par trøstende ord. Jonas kom hjem til sin søster. Tim skulle hjem til sin mor og bage kage. Wendy skulle til audition med sin far. Og jeg. Jeg skulle hjem til William og se hvordan han havde det. Men det der overraskede mig mest var, at han stod og ventede på mig i ingangen af lufthavnen. Han havde løbet hen til mig, løftet mig op over jorden, og snurret mig rundt. Han havde krummet mig ind til ham, og pressede virkelig til. "J-jeg kan ikke..." jeg sank en klump, "Få luft." William slap mig hurtigt og klappede mig et par gange på hovedet. "Hvor lang tid har jeg været væk, siden jeg får sådan en velkomst?" mumlede jeg. Fra det ene sekund, hvor jeg var udadvendt, var jeg pludselig blevet genert igen. "Tremåneder eller sådan noget." mumlede han til et svar. Han lød pludselig også genert. Ud af øjenkrogen så jeg Jonas' søster sige noget til Jonas, men han så selv ligeglad ud. "Skal vi smutte?" spurgte William. Jeg nikkede, og tog ved hans arm, og vi fulgtes ad, på vejen ud. 

 

***

Ja, så kom 5 kapitel ud ... Jeg nød at skrive det her kapitel :D Undskyld for mit dårlige engelsk, men sproget skal ind. Da de er i england ... Og så kommer hjem i en ferie. Og overskriften taler sandt! ^^

**

Jeg håber i nød kapitlet, ligeså meget som jeg gjorde! Jeg mener det jeg siger til jer! Og jeg elsker jer, der kan lide og skriver til mig her! 

*

skriv gerne en kommentar! You'll know i answer it! ^^

Fra jeres Happy Cookie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...