Why me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2013
  • Opdateret: 11 apr. 2013
  • Status: Igang
Han skulle forestille at være min bedste ven. Han skulle forestille at kende mig bedre, end nogen anden. Han skulle forestille at være en man kunne stole på. Men sådan er det ikke. Sådan skulle det ikke være. Han endte med at være min fjende....

6Likes
5Kommentarer
1105Visninger
AA

1. En gang ven, altid ven - Prolog

"Tænk dig om, det kunne være værre?" svarede han mig. Han var gået. Og der lå jeg. Nede i sandkassen. I regnen. Helt alene. Hvorfor skulle han også gå? Jeg forstod det ikke dengang, men det gør jeg nu. Han har altid været min ven. Hvorfor så ikke være det mere? Har han fået en bedre ven end mig? Hvad har jeg ikke gjort, som den anden har gjort? Hvad har fået han til ikke at være min ven mere? Jeg savner ham. Selvom jeg hader ham. Hvorfor savner jeg ham? Hvorfor græder jeg? Hvorfor havde jeg ingen andre venner end ham? Er det derfor vi ikke er venner mere? Fordi... jeg ikke havde nogle venner? Hvorfor ville han ikke sige det? Jeg ville ikke hjem. Mor ville bare spørger hvad der var galt. Igen. Så jeg havde sat mig op, og se op mod de store regndråber. Det føltes godt mod min hud. Det lignede ikke at tårene løb. Jeg var allerede gennemblødt, men kun fordi han tog min paraply lidt tid før det skete. Det gjorde mig gennemblødt. Jeg kunne stadig se ham. Han stod i åbningen på legepladsen. for mig var det kun en silhuet. Det var jeg sikkert også for ham. Han så sig omkring. Selv i den lille skikkelse kan jeg stadig se ham for mit blik. Hans blik så hen på mig, men han så hurtigt væk igen. Ordene farede hurtigt ind i mit hoved. Hvorfor rejser du dig ikke op? Hvorfor giver du ham ikke en ordenlig omgang tæsk? Du ved du er stærkere end ham. Så hvorfor gør du det så ikke? Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Blive sittende, eller gøre som stemmen i hovedet sagde til mig. Da han skulle til at gå havde jeg rejst mig op. Og i det samme stoppede han. Mine skridt gik langsomt hen mod ham. Ikke sådan uhyggeligt agtgigt. Men ... mere trist. Da hun kom tæt nok på, så hun, at han faktisk havde tåre i øjnene. Hvorfor skulle han være så uretfærdig? "Er vi ikke venner mere?" hviskede jeg til ham. Han havde bare set på mig. Bare set på mig... bare set på mig, som om jeg var ... farlig. Hvorfor? "En gang ven, altid ven." svarede han. Han rakte sin lillefinger frem. Ligesom dengang. Ligesom dengang, dengang han ... dengang vi blev venner. Venner... Hvorfor var vi det?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...