J

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2013
  • Opdateret: 25 feb. 2013
  • Status: Færdig
J. har ikke andet end sin dagbog, hvori hun udtrykker sine følelser og fortæller om de ting, der sker i hendes liv. Hun har altid været udsat for en mild form for mobning, som hun efterhånden er blevet vant til, men da nogen laver en grusom joke på nettet, bliver hun udsat for ubehageligheder.

(Mit bidrag til mobning-konkurrencen.)

22Likes
26Kommentarer
873Visninger
AA

2. Forfatterportræt

Kære læser,

Jeg har altid været en stærk modstander af mobning, da det intet godt fører med sig. Det er et ømtåligt emne for mange, men jeg har aldrig haft det tæt på livet. I så fald har jeg ikke været opmærksom på det. Men jeg har dog følt mig trist til mode og ensom, hvilket jeg ikke er ene om. Men jeg har været heldig med mine forældre, der betyder utrolig meget for mig, og som altid er der for mig. De fik mig til at tage mig sammen og søge ud, hvorefter jeg fandt venner, som har været med til at udvikler mig og gjort mig mere åben.

Skrivning har altid været en stor ting for mig. Især hvis jeg har været ked af det. Jeg har haft flere dagbøger, men jeg har aldrig skrevet særlig meget i dem, og det er for det meste blevet til noget ligegyldigt, som jeg egentlig ikke vil kunne bruge til noget. Derfor fandt jeg vejen til at skrive fiktion. Det gik ret sløjt i starten, hvor jeg greb det helt forkert an. Men jeg gav ikke op. Man skal aldrig give op!

Da jeg startede på gymnasiet, fandt jeg kort tid efter ud af, hvad skrivningen faktisk betød for mig. Den gav mig nye muligheder. Muligheder, hvor jeg kunne udtrykke mig gennem mine karakterer. Jeg kunne leve mig ind i deres verden, hvor jeg kunne græde og grine sammen med dem. Men det bedste ved skrivningen er også, at man kommer ud af sin skal. Og jeg har lært så utrolig meget, hvilket jeg stadigvæk bliver ved med at gøre! Desuden har jeg fundet en særlig gruppe mennesker, som alle har den samme passion, som mig. Skrivningen. Det er også dem, som har gjort, at jeg er blevet ved med at skrive, dem som har ladet mig træde ind i deres verdener, så jeg kunne le og tude med deres karakterer. 

Det fortæller måske ikke så meget om mig, men jeg håber, at jeg med J's historie på en eller anden måde vil kunne give et lille lys hos en, som har brug for det. Jeg vil så gerne dele ud af mit lys. 

- M.v.W.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...