Without You - One Direction

Hvad ville der ske, hvis en fra verdens største boyband, forsvandt en dag? Ville folk græde? Være ligeglade?
Niall Horan forsvinder pludselig, og tilbage står hans forvirrede band mates, som ikke ved hvor han er. Ingen ved det.
De ringer til politiet, får gennemsøgt Europa, men stadig ingen spor af Niall. Og det bliver ikke bedre for Harry, Louis, Liam og Zayn, når Niall bliver udskiftet med et nyt medlem. Og da bandet også får det mystisk brev går det helt galt.
Spørgsmålet er bare, hvor er Niall? Finder de ham nogensinde? Vil det her ødelægge One Direction?
(Alt credit går til TheCoumie/Camille Asselin! Link til original historie: http://www.wattpad.com/story/3180638-left-alone-to-cry )

109Likes
239Kommentarer
20087Visninger
AA

17. What about us?

 


 

See no more ~ Joe Jonas

Harry's P.O.V.

Hvad? Jeg var lige blevet færdig med at læse Nialls brev. Det var det eneste ord som kunne beskrive hvad jeg tænkte. Hvad. Til at starte med ville jeg ikke tro på det, så jeg læste det hele igennem igen.

'Hej drenge. Det er Niall.

Jeg tænkte det var på tide at fortælle jer hvad der egentlig sker.

Jeg er ikke forsvundet. Heller ikke kidnappet, tortureret, slået ned eller dræbt. Jeg er stadig i live, et eller andet sted.

I må undre jer over hvorfor jeg er væk. Så, jeg tror det er på tide at fortælle jer sandheden.

Faktisk hader jeg jer alle. Jeg har aldrig kunne lide jer.

Da Simon lavede os om til en gruppe i 2010 så jeg det ikke som en mulighed, men som en straf.

Lige så snart jeg så jer fire, hadede jeg jer. Og da jeg skulle lære jer at kende var det tortur! I er afskyelige! Komplette idioter! Jeg var nød til at spille med for at få løn. Det virkede.

Jeg kunne heller ikke klare at være berømt længere. Alle de bitches der skreg mig i ørene hver dag var bare for meget.

Jeg var træt af det.

Så jeg løb væk. Jeg har ikke tænkt mig at fortælle hvor jeg er, og I skal ikke opsøge mig. Jeg vil aldrig se jer igen.

Jeg skrev brevet så I ville stoppe med at tænke på mig, og gå tilbage til de lorte sangere i er. Ja det sagde jeg, for det syntes jeg I er.

Whatever. Jeg er ude.

Alle omkring mig gik i spåner. Jeg blev blind. Og døv. Mine øre ringede, det eneste jeg kunne høre var mit hjerte som gik i tusind stykker. Det var som at drukne i det dybeste hav.

Niall skrev det ikke...” Sagde Liam langsomt.

Jeg kunne se han holdte sine tårer tilbage. Jeg var stadig blind. Ude i stand til at sige noget, jeg kunne høre drengene snakke som om jeg var under vand.

Det er jeg bange for han gjorde,” sagde Will, ”den var i min postkasse her til morgen. Den har endda hans underskrift med kuglepen i bunden.”

Liam begyndte stille at græde.

Fuck det.” Det var Zayns stemme. Jeg kunne høre ham jamre, og derefter hans hæje og hurtige fodskridt gå ud af døren. Døren smækkede højlydt i bag ham. Jeg vidste han gik ud grædende.

Louis stod ved siden af mig. Han græd lydløst, og hans brystkasse gik op og ned hurtigere, for hvert minut han brugte på at græde sin smerte ud.

Pludselig så det ud til at give mening. Puslespilsbrikkerne samlede sig, og jeg kunne nu se hvad den egentlige mening med brevet var. Mine kinder begyndte at brænde.

Efter alt det vi har været igennem...” Hviskede jeg mens min vejrtrækning blev hurtigere.

Ondskaben overtog min krop. Jeg følte mig aggressiv. Så aggressiv. Niall fortalte mig at vores venskab egentlig bare var skuespil. Det kunne ikke være rigtigt. Mine følelser var blandet. Sørgmodighed, vrede, forvirring, smerte, aggressivitet...

Efter alt det jeg har gjort for ham.. Alle de tårer jeg havde grædt pågrund af ham.. Alle de nætter jeg havde brugt på at være vågen pågrund af at jeg var bekymret for Niall.. Alt den smerte for at miste en jeg elsker.. for det her?”

Jeg kunne ikke holde det ud, jeg flippede ud.

ER DET SÅDAN DU TAKKER OS NIALL?! VI HAR VÆRET IGENNEM DEN VÆRSTE SMERTE OG DET ER HVAD VI FÅR TIL GENGÆLD?! OG DU HADER OS?! MEN GÆT ENGANG, FUCK DIG NIALL! FUCK DIG!”

Jeg kunne ikke stoppe med at råbe. Jeg følte mig forrådt, som om Niall havde stukket os i ryggen, en efter en. Mit hjerte blødte og min hjerne råbte pågrund af smerten. Alle mine sår var åbne.

Jeg blev ved med at råbe til himlen, i håb om at Niall kan høre min smerte, så han også kan føle den.

DU ER ET FUCKING RØVHUL NIALL! VIDSTE DU DET?! DU ER ET RØVHUL, ET PIKHOVED, EN IDIOT! JEG ER TRÆT AF AT KÆMPE FOR NOGET JEG IKKE KAN HAVE! VI HAR DET BEDRE UDEN DIG! NÆSTE GANG SÅ BARE STIK OS I RYGGEN MED DET SAMME! JEG VIL GØRE DET SAMME! JEG TROEDE VI VAR VENNER! JEG TROEDE DU ELSKEDE OS! MEN JEG LÆRTE DET HELE BARE VAR EN JOKE?! GÅ HEN OG FUCK DIG SELV NIALL! FUCK DIG! FUCK DIG OG DIT LILLE SPIL! BRÆND I HELVEDE!”

Jeg blev ved med at vise min langfinger over mig. Mit ansigt var rødt og en smule hævdet af raseri. Og mine tårer glimtede ned af mit ansigt. Jeg tog agressivt fat i mit hår, skar tænder. Smerten stak mig som hundrede knive på samme tid, det blev langsomt lavet om til sår som bare begyndt at bløde mere og mere.

Jeg slap et hjerteknusende gråd ud.

Mine ben gav efter og jeg ramte gulvet med mine hænder samt mine knæ. Jeg græd så meget at jeg var bange for at kaste op. Jeg slog ned i jorden med mine næver, mens jeg skreg: ”HVORFOR NIALL?! HVORFOR?!”

Jeg blev ved med at råbe ned jorden mens jeg kneb mine øjne hårdt sammen, for ikke at stoppe tårerne glide ned af mine kinder.

Det var den værste følelse jeg havde haft i hele mit liv. Da du troede personen du helt siden begyndelsen elskede var din ven, men i stedet lavede de bare skuespil omme bag din ryg, hadede hver eneste lille ting af din sjæl og lavede sjov med dig. Men når han var omkring dig, så lod han om om han var din bedste ven, som om han elskede dig til døden.

Jeg kunne ikke tro Niall tænkte sådan. Niall. Han ville være den sidste person jeg troede ville opføre sig sådan.

Jeg begyndte at tænke: kunne man overhovedet stole på nogen?

Mine næver blev ved med at ramme jorden, bare for at komme ud med mine følelser.

Nogle mennesker sagde at den stærkeste følelse ikke kunne udtrykkes. Den var fanget inde i dig, fik dig til at føle du var et nul, langsomt æde dig op indefra. Du var ude i stand til at snakke, din krop kunne ikke bevæge sig. Det var alt indeni. Det var for stærkt.

Hvis jeg skulle finde det bedste ord til at beskrive hvordan hele den her situation var, og hvordan jeg havde det indeni, ville jeg brude forvirret.

Niall så aldrig ud til at hade os. Ikke engang en lille smule. Han var altid glad rundt omkring os. Det hele var så forvirrende.

Mens jeg blev ved med at græde lydløst, kom jeg op at stå på mine fødder.

Jeg ville ikke høre om Niall mere. Jeg var færdig. Smerten var for meget. Den blandede følelse jeg havde var ikke til at klare.

Er du såret Harry?” Will kiggede på mig med det mest underlige ansigt man kunne havde i denne her situation. Den måde han stilte mig det spørgsmål med det mest onde smil, som om han nød at se smerten langsomt æde mig op. Will kendte godt svaret. Han kunne bare godt lide at se mig lide. Det var tydeligt.

Hans spørgsmål var så dumt, at jeg ikke engang havde lyst til at svare.

Jeg gav ham dræberblikket, og bed i min underlæbe for at stoppe mig selv i at svare.

Min mave gjorde ondt efter at have grædt så meget, men jeg lagde ikke rigtig mærke til det. Det skete alt sammen deroppe, i mit hjerte og i mit hoved.

Liam og Louis kom hen til mig.

Jeg havde aldrig set Louis græde så meget i den tid jeg havde kendt ham. Det var første gang jeg så hans svage side, hans øjne var røde og kanten af hans mund var strukket ud fra smerten. Han holdte sin hånd presset mod hans pande, som om han prøvede at gemme sine smerter.

Liam græd også, hans brystkasse gik op og ned for hver gråd.

Jeg vendte mig om mød døren og gik ud af den. Drengene fulgte mig udenfor, mens mine ører stadig ringede.

Da jeg kom udenfor så jeg Zayn. Han stod lænet forover mod muren, grædende. Hans håndflade bankede mod muren i rytmen til hans hulken, hans ansigt var dækket af salte tårer og han ansigt ødelagt af smerte. Han var helt ligeglad med den flok papparazzier der tog billeder af ham grædende. Faktisk var vi alle ligeglade. Vi var for splittet til at overhovedet at tænke på dem.

Liam tog fat i Zayns arm, klappede ham på skulderen og fik ham til at gå hen mod bilen.

Jeg kvalte min egen hulken for at holde dem inden i mig selv.

Hvad sker der Harry?!” råbte en papparazzi i mit ansigt, mens han tog billeder af mig græde, ”hvad er der blevet af Niall Harry?!”

Hans ord ramte mig som et tog. Jeg tog min langefinger og stak den op i kameraet. ”FUCK DIG NIALL!” Råbte jeg.

Jeg løb ind i bilen og placerede mit hoved i mine hænder, for at græde smerten ud.

Bare hans navn stak mig som en kniv i mit hjerte. Jeg ville ikke høre det navn igen. Aldrig nogensinde. Aldrig.

Will's P.O.V.

Jeg vendte mig om mod Dan. Han så overrasket ud.

Det gik faktisk bedre end jeg havde forventet.”

Dans læber trak op i et smil.

Du ved lige præcis hvordan man klarer tingene lige som man ville have det Will,” sagde han helt slået væk, ”sådan der!”

Jeg grinte og tog det brev Harry havde lagt på jorden.

Lad os gå.”

Dan og jeg gik ud af bygningen.

Udenfor var der en masse papparazzier som stilte spørgsmål omkring Niall. Jeg tænkte det var den perfekte mulighed. Jeg kiggede på Dan som nikkede.

Jeg viste brevet til kameraerne. Alle papparazzierne løb hen for at tage billede af det falske brev fra Niall. Min plan mod Niall gik lige som jeg havde forventet. 

------------------------------------------------------------------

Sorry for at opdatere på et crappy tidspunkt, men jeg blev færdig klokken 22:45, og ville virkelig gerne publicere, så håber ikke jeg forstyrrede jer :P ;)

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...