Without You - One Direction

Hvad ville der ske, hvis en fra verdens største boyband, forsvandt en dag? Ville folk græde? Være ligeglade?
Niall Horan forsvinder pludselig, og tilbage står hans forvirrede band mates, som ikke ved hvor han er. Ingen ved det.
De ringer til politiet, får gennemsøgt Europa, men stadig ingen spor af Niall. Og det bliver ikke bedre for Harry, Louis, Liam og Zayn, når Niall bliver udskiftet med et nyt medlem. Og da bandet også får det mystisk brev går det helt galt.
Spørgsmålet er bare, hvor er Niall? Finder de ham nogensinde? Vil det her ødelægge One Direction?
(Alt credit går til TheCoumie/Camille Asselin! Link til original historie: http://www.wattpad.com/story/3180638-left-alone-to-cry )

109Likes
239Kommentarer
20091Visninger
AA

36. Untitled

 


Don't forget where you belong ~ One Direction

Author's P.O.V.

Lige så snart pisolen gled ud af Wills hænder, Zayn, Louis og Liams frygt blev til lettelse. Set bort fra at Harry Styles lige var blevet skudt, og efterladt på jorden til at dø, de tre drenge der var tilbage fra bandet var opstemt over at se deres manglende medlem komme tilbage.  

 

Niall holdt Will stramt til jorden. Louis bestemte sig for at løbe hen til pistolen, mens han forsigtigt undgår hvad der var tilbage af Dans krop mod væggen. Han tog pistolen og pegede den hen mod Richard.  

"RICHARD!" råbte Will under Niall, der stadig holdte ham fanget til jorden, "RICHARD HJÆLP MIG! FÅ HAM AF MIG!" 

Richard vidste han var fanget. Hvis han prøvede at fange Louis, blev han skudt. Hvis han prøvede at få Niall væk fra Will skete det samme. Der var ikke mange valg... 

"Stå fucking stille." Sagde Louis med sammenbidte tænder, mens han løftede pistolen en smule højere.  

Richard kiggede febrilsk på Will, Louis, Marco og Harry. Håbløst, han vendte sig om og løb gennem døren.  

"KUJON! DU ER EN FUCKING KUJON RICHARD!" Råbte Will af sine fulde lungers kræft, forbløffet over at se sit sidste håb der kunne få ham ud i live, forråde ham.  

Men det var ikke enden for Will. Siden begyndelsen ville han eliminere en specifik person, men personen kom tilbage, i live. Will troede at han til denne her tid havde begået selvmord! Men han var her. Lige foran ham. Wills lyst til at dræbe blev endnu større, og intet kunne stoppe ham denne gang.  

Dæmonen inde i ham vækkes, og udløste alle hans kræfter og energi. Will greb fat i Nialls skuldre og skubbede voldeligt til ham. 

Niall fløj en meter, og landede på hans hoved, med skrigende smerte. Han havde ikke tid til at undre sig over hvordan han gjorde det, før han besvimede, helt slået ud.  

 

Louis svedte som aldrig før, og pegede nervøst pistolen mod Will, der gik hen mod ham. 

"Hold dig væk!" råbte Louis, mens hele hans krop rystede, "hold dig fucking væk, din fucking bitch!" 

Will lyttede ikke. Han var ikke Will længere, han var et monster. Alle hans mørkeste dæmoner var udløst fra hans allerdybeste begær og besiddelser i hans krop. Intet kunne stoppe ham nu. Intet.  

Louis så Will komme tættere og tættere, mens hans fingre fumlede med aftrækkeren. Han kunne ikke trække aftrækkeren, han kunne ikke! Han vidste at Will ville dræbe alle, hvis ikke han skød ham nu, men hans krop var frosset... Hans hoved råbte han skulle gøre det, men hans hjerte sagde nej, paralyserede hele hans krop. Will havde ret, han var bare et bandmedlem... han ville ikke føre en flue fortræd, og måtte bare leve med det... han kunne ikke dræbe... 

Will var nu to skridt fra ham. Aldrig i hele sit liv, havde Louis været så bange.  

"SKYD HAM!!" skreg Zayn for sine fulde lungers kraft, for at vække Louis krop fra paralyseringen, "SKYD!" 

Harry fra management tog hans højre arm omkring Zayns nakke, og fik ham kvalt. Zayn gispede, mens han greb Harrys arm med begge sine hænder, og prøvede at komme fri fra hans greb, uden held.  

Louis havde kun tid til at kigge Liam i øjnene, og dele et blik der sagde alt. "Undskyld." 

Louis vendte sig igen mod Will, der var lige foran ham. Han holdte strammere om pistolen i hans hænder, der stadig var peget nytteløst mod ham. Hans frygt var på det højeste, og hans svedige ansigt viste smerten. Louis vidste, i det øjeblik, det var enden for ham.  

Will, der kun så rødt, tog våbnet fra Louis hånd og pegede det mod ham. Uden tøven skød han Louis tre gange i træk. Hans blod landede på Will, der stolt smilte. Hans krop faldt til jorden, død. Blod strømmede ud af hans krop, og dannede en tredje pøl efter Dan og Harrys.  

"Hvem er nu en bitch, hva'?" Grinte Will koldt, mens han kiggede ned på Louis blodige, døde krop.  

"NEJ!" råbte Liam, ophidset i Marcos arme, "SLIP MIG!" 

Will vendte sig mod Zayn og Liam. Han slikkede Louis blod væk der var på hans læber, og sigter mod dem.  

Zayn, der stadig var ved at blive kvalt, slog Harrys arm med hans næve så hårdt han kan, men det ændrede ikke noget.  

"Lad ham gå en smule." Sagde Will til Marco, mens han stadig holdte pistolen peget mod Liam. 

Marco gjorde som Will sagde, og slap Liam ud af hans greb.  

Liam bevægede sig ikke, han kiggede forsigtigt på Will, da han ikke ville skydes som de sidste to. Liam kiggede til højre, og så Zayn blive kvalt i mandens arme.  

"Please sig til ham, han skal slippe Zayn!" Udbrød Liam, og blev endmu mere bange.  

Will grinte ondt, og beordrede Harry fra management, til også at lade Zayn gå.  

Zayn faldt ned på hans knæ, gispende. Hans ansigt var blåt, og det var svært for ham at trække vejret igen. Han blev ved med at gispe efter vejret, hurtigere og hurtigere, men det kvælte ham bare endnu mere. Zayn var nu på alle fire på gulvet, hans brystkasse gik op og ned så hurtigt, ude af stand til at trække vejret normalt. Han begyndte at gå i panik, desperat efter at ind- og udånde.  

Alle kiggede på ham, men Liam var helt klart den der panikkede. Han kiggede på ZAyn, der prøvede at trække vejret, men bare blev endnu mere kvalt, det skræmte ham.  

Will, irriteret over tiden det tog at trække vejret igen, holdte pistolen oppe mod Zayn, og skød ham. Den ramte ham lige i hans hoved. Hans gispen stoppede straks, og han faldt til jorden, hovedet først.  

"HVAD HAR DU GJORT?!?!" Råbte Liam, og gik hen mod Zayn uden at registrere det.  

Will holdte pistolen rettet mod Liam, hvilket fik ham til at fryse halvvejs.  

"Det rigtigt, bevæg dig ikke." Hvæste Will.  

"HVORFOR GJORDE DU DET?!" fortsatte Liam, mens han desperat græd og skreg af Will, "DU DRÆBTE HAM, JEG TROEDE DU VILLE LADE HAM GÅ?!" 

"Han ville du uanset hvad," sagde Will, med et lille grin, "og du kommer til at ende som ham. Ligesom dem all!" 

"Hvorfor gør du det her Will?" græd Liam håbløst, "hvorfor gør du alt det her?!" 

"Fordi jeg føler for det." 

Liam sank en klump, og følte de salte tårer brænde hans kind som ild. Han rystede på hovedet, kraftigt, ude af stand til at klare den mængde lort der kom ud af Wills mund.  

I hjørnet af studiet vågnede Niall endelig, efter at være besvimet. Forvirret kiggede han rundt, og ventede at se hotel rummet. Men da hans øjne kiggede rundt og så fire døde kroppe, og fire blodpøler på jorden, var han forfærdet. Automatisk begyndte han at huske alting, og regnede ud han måtte være besvimet i et godt stykke tid, da der kun var to døde før... 

Niall opdagede Will foran ham, holde en pistol mod Liam. Så det er den sidste tilbage, udover mig... tænkte han, og så på Louis, Harry og Zayns døde kroppe. Tårer dannede sig i hans øjne, mens han indså at alt det her skete pågrund af ham. De var næsten alle sammen døde, og han nåede ikke engang at sige farvel... 

Men Niall holdte tårerne inde, det var ikke tiden til at græde. Hvis han gerne ville honøre drengene, var han nødt til at holde Liam i live. Uanset hvad der skete, selv hvis han var nødt til at dø, ville Niall holde Liam i live. Han ville gøre alt for at beskytte ham.  

Så Niall analyserede situationen, stadig undercover ved at have sine øjne halvt lukkede. HAn opdagede Will havde ryggen til, og det gjorde at Liam kunne se ham rigtig godt fra sin vinkel. Marco og Harry fra management kunne også se ham fra deres vinkler, hvilket gjorde alt sværere.  

Men der var kun en måde at redde Liam på... så Niall lagde en plan, og rejste sig langsomt op.  

"Fordi du 'føler' for det?" gentog Liam, grinende sarkastende, "det er den bedste undskyldning jeg har hørt i hele mit liv!" 

"Hensigten helliger middelværdien Liam," svarede Will forstyrrende roligt, "du ruinere mine penge, jeg erstatter dig, men du ødelægger mine planer, jeg elimenere dig." 

"At dræbe løser aldrig noget!" Græd Liam, mens han kiggede på Zayn, Louis og Harrys døde kroppe.  

"For mig gør det," sagde Will, "du ved, til at starte med havde jeg ikke planlagt at jer alle sammen sådan. Det var meningen at Niall skulle forsvinde, og livet skulle fortsætte. Men... I drenge kunne bare ikke acceptere mit valg." 

"Hvad havde du forventet af os?!" råbte Liam, "troede du vi ikke ville blive bekymret hvis han bare forsvandt?!?" 

"Sådan da," indrømmede Will, "men i samarbejdede ikke just. I var virkelig irriterende, for at være ærlig. Især Zayn og Harry. Jeg var nødt til at neutralisere dem. Du gjorde bare alt for at sabotere min plan." 

Liam blev ved med at stirre på Will, indtil han opdagede noget bevæge sig bag ham. Forsigtigt kiggede han over Wills skulder, og så Niall langsomt gå fremad. Men han kunne knap nok kende ham med den mærkelige frisure. Gjorde Will det mod ham, eller gjorde han det mod sig selv? Uanset hvad det var, kunne Liam ikke andet end at føle sig en smule varm inden i. Han havde ikke set ham i så lang tid, han savnede ham så meget... og endelig. Han var tilbage.  

Da deres øjne mødte hinanden, blev Nialls våde. Han lagde sin finger på sine læber, advarende til Liam om at lade som om, han ikke var der.  

Niall gik langsomt hen mod Will, skridt for skridt, med hans øjne låst fast til Liams. Han mimede et slag mod Will, og pegede så på døren. Liam nikkede diskret som et svar. Han ønskede at han kunne løbe hen mod ham, og kramme ham så hårdt han kunne... 

Men begge drenge forblev stille. De dele et sidste blik med hinanden, før Liam fortsatte med at snakke med Will, for at distrahere ham.  

"Du er så sindssyg." Sagde Liam, mens han rystede med hovedet fra side til side.  

Will eksploderede ind i et ondskabsfuldt grin.  

"Det er jeg, ingen tvivl," grinte Will, "men ingen har nogensinde stoppet mig. Og det kommer du heller ikke til." 

Niall kiggede på Marco og Harry fra managment. Han var bange for de ville opdage ham, og advare Will. Men overraskende, kiggede de slet ikke op på Will. Gulvet var alt de så.  

"Virkelig? Hvorfor?" Spurgte Liam, mens han diskret kiggede på Niall, som langsomt kom tættere.  

"Fordi jeg dræber dig, og så kommer jeg af med mit første offer. Niall. Den fucking idiot," hvæste Will, "jeg gjorde alt det for at nå ham. Og ved du hvad? Efter I alle sammen er døde, ingen kommer til at vide noget! Hvem griner nu, hva'?" 

"MIG!" Råbte Niall.  

Niall, der nu var få skridt fra Will, brugte alt hans styrke, og hoppede på ham. Det lykkedes kun for ham at hænge på hans ryg. Will råbte, overrasket. Niall greb Wills arm, og prøvede at få fat i pistolen, men hans arm rakte ud efter pistolen, og af ren refleks begyndte Will at skyde til alle sider.  

"LIAM, LØB!" Råbte Niall, mens han brugte begge arme, til at skifte pistolens retning.  

"FORSVIND!" Skreg Will, mens han prøvede at få Niall af, og skød desperat til atlle sider.  

Liam havde ikke brug for at få det at vide to gange. Han løb gennem døren, og kiggede en sidste gang på Niall, i håb om at hans også kom væk i sikkerhed... 

Niall var stadig på Wills ryg, mens han ændrede retningen af hans arm. Marco og Harry fra managment prøvede, ligesom Liam, at løbe væk, men en patron ramte Harry lige i hovedet, og en anden Marco i benet. Harry faldt til jorden, død, og Will prøvede smertefuldt at rejse sig.  

"HARRY!" udbrød Marco, med blod over det hele i hans ansigt, "HARRY, DU MÅ IKKE FORLADE MIG, PLEASE! OH MY GOD! PLEASE HARRY!" 

Intet svar. Marco tog hans døde krop, og trak sig selv ud af døren, med Harry, skrigende af smerte og sorg.  

Will havde nået det højeste kogepunkt. Han fangede Niall med sin frie arm, og kastede ham over skulderen. Niall landede brutalt på hans ryg; hans vejrtrækning stoppede i et sekund.  

Will gik hen til ham, kiggede ned på ham med et ondskabsfuldt smil.  

"Du havde modet til at komme tilbage, din lille skid!" udbrød Will mens han pegede pistolen mod Niall, "efter alt det jeg fik dig til at gå igennem, kommer du tilbage i live?!" 

"Det er overraskende, ik'?" svarede Niall, stadig liggende på gulvet, "men... måske ikke i sidste ende." 

"HVAD MENER DU?!" Råbte Will, han skar tænder og holdte endnu strammere fast på pistolen.  

"Fordi kun en svag bitch ville dø efter alt det her." Sagde Niall med et ondt smil.  

"Det gjorde du ikke..." Hviskede Will, mens hans vrede steg til punktet hvor det kogte over.  

Niall nikkede langsomt, hvilket gjorde Will endnu mere vred.  

Han vidste det var en dårlig ide. Det var bare dejligt at sige. Han vidste at Will ville skyde knolden af ham, og derefter sparke til hans døde krop. Men underligt nok, var han ikke bange længere. Niall fik sin hævn og drengene var hædret. Desuden havde han ikke andre valg. Niall kiggede simpelt, men stadig nervøst, på pistolhylsteret og kunne ikke vente til Will trykkede på aftrækkeren.   

Men da Will trykkede på aftrækkeren, ekkoede klik lyden i hele rummet. Hold da helt kæft... tænkte Niall han har ikke mere ammunition...  

Will, desorienteret, kiggede lidt for længe på pistolen, hvilket gav Niall muligheden for at sparke ham under bæltestedet, og komme op at stå igen. Will kollapsede på gulvet, holdte om sit skridt og hylede af smerte.  

"Jeg kan ikke dø Will!" råbte Niall ned til ham, "jeg kan ikke!" 

Men Will, hurtigere end Niall, sendte hans ben bag det andet, og Niall mistede balancen og faldt. Will kravlede hen til ham, satte sig oven på hans brystkasse, og slog Niall i ansigtet tre gange. Blod kom ud af hans næse og mund, men gjorde det muligt for ham at give Will en albue, hvilket fik hans vejrtrækning til at stoppe.  

Will rejste sig, gispende efter vejret, og Niall løb ind i ham. Han holdte ham stramt ind mod væggen, ved siden af vinduet.  

Niall brugte alle hans kræfter, og ramte Will på næsen.  

"DET VAR FOR AT ØDELÆGGE MIT LIV!" råbte han, brækkede Wills næse så der kom blod over det hele, "FOR AT LADE FOLK LEVE I ET HELVEDE!" fortsatte Niall, og slog ham lige under hagen denne gang, "OG DEN FORDI DU ER EN FORBANDET BITCH!" 

Niall ramte ham en ultimativ gang, Will spyttede blod ud og kiggede direkte ind i Nialls øjne.  

Niall forventede at han ville råbe noget fornærmende eller slå igen, men det han så overraskede ham.  

Tårer begyndte at rulle ned af Wills kinder. Hans ansigt ødelagt af smerte og blod. Han kiggede op på Niall, grædende.  

Niall, helt paf, vidste ikke hvordan han skulle reagere. Begge blev der, de kiggede på hinanden stilhed.  

I et sekund følte Niall sig helt skyldig. Han vidste at fjenden altid afslørede sig selv i deres sidste øjeblik... måske var det her øjeblikket? Niall følte sig så underlig mens han gjorde det her, men han vidste at Will led, og han ville dø uanset hvad.  

Wills skadede ansigt stirrede stadig på ham og græd. Niall gik langsomt væk fra ham.  

Will åbnede sin mund, tårer gled stadig ned af hans kinder.  

"Niall..." stammede han svagt, "du l-lavede et... m-meget... m-meget..." 

Og pludselig var alt venlighed og svaghed forsvundet fra hans krop.  

"Dårligt valg." Alle hans tårer forsvandt.  

Han sprintede mod ham, og greb begge hans skuldre. Niall, forvirret, prøvede at kæmpe imod, med uden held. Will fik ham virkelig, og de vidste han.  

Will vendte ham rundt, skubbede ham hen mod kanten af det åbne vindue, og lænede Nialls krop ud. Niall, begyndte at gå i panik igen, prøvede desperat at komme fri. Niall kiggede ned: han så asfalten, der ventede på han faldt.  

Da han så det, nåede hans stress level det højeste.  

"STOP!" skreg Niall, og prøvede at komme væk, "LAD MIG GÅ! LAD MIG GÅ!" 

"Hvem er nu svag?" Sagde Will, mens han smilte fra det ene øre til det andet.  

Men før Niall kunne nå at svare, skubbede Will ham over kanten af vinduet.  

Niall havde ikke engang tid til at skrige, mens han faldt. Han var for lammet til at møde betonen. Han var ikke klar! Han havde lige fået en chance endnu til at leve... han kunne ikke dø nu! 

Men ingen kunne undslippe deres skæbne. Ikke engang dem som kæmpede dag og nat for at overleve.  

Efter lange sekunders fald, der virkede som timer, ramte Niall jorden, og følte hver muskel i hans krop brække. Han blinkede et par få gange, og vidste døden kom for at hente ham.  

Niall prøvede at bevæge sig, men det var for smertefuldt. Han begyndte at græde, håbløst.  

Politiet var ikke ankommet endnu. Liam havde ringet til dem lige så snart han slap væk, Niall vidste det.  

Hans krop begyndte at blive følelsesløs, og hans hoved snurrede rundt. Han blinkede slapt igen, for at prøve at holde sig i live.  

Men denne gang var det for hårdt. Han kunne ikke gøre noget længere.  

Nialls sidste tanker gik til hans fire bedste venner, Louis, Harry, Zayn og Liam. Han huggede deres navne i hans hjerte, følte hans sjæl forlade hans krop og håbede at hvis han ikke vågnede op i en hospitalsseng ved siden af Liam, ville han vågne op ved siden af Louis, Harry og Zayn i himlen, og de fire af dem ville passe på det sidste medlem af One Direction på jorden.  

---------------------------------------------------------

Guuuuuys!! Det er mega lang tid siden!!! Jeg er virkelig ked af det, men der er bare en masse ting som har stået i vejen!! Men endelig, det næstsidste kapitel!! 

Jeg håber I nyder det, og jeg skal prøve at få skrevet det sidste så hurtigt som muligt! 

Elsker jer!! :D <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...