Without You - One Direction

Hvad ville der ske, hvis en fra verdens største boyband, forsvandt en dag? Ville folk græde? Være ligeglade?
Niall Horan forsvinder pludselig, og tilbage står hans forvirrede band mates, som ikke ved hvor han er. Ingen ved det.
De ringer til politiet, får gennemsøgt Europa, men stadig ingen spor af Niall. Og det bliver ikke bedre for Harry, Louis, Liam og Zayn, når Niall bliver udskiftet med et nyt medlem. Og da bandet også får det mystisk brev går det helt galt.
Spørgsmålet er bare, hvor er Niall? Finder de ham nogensinde? Vil det her ødelægge One Direction?
(Alt credit går til TheCoumie/Camille Asselin! Link til original historie: http://www.wattpad.com/story/3180638-left-alone-to-cry )

109Likes
239Kommentarer
20082Visninger
AA

7. Trapped


Come home ~ One republic

Harry's P.O.V.

”Hvad har I gang i?!” råbte Will som det første, da jeg kom omme bag scenen, ”gå derud igen!” Hans øjne var fyldt med vrede. Men jeg var ligeglad, jeg ville ikke synge uden Niall! Han skulle være der med et smil på læberne og synge, men det var han ikke.

”Will! Vi er nødt til at ringe til politiet!” Råbte jeg så højt jeg kunne, hvorefter jeg knækkede sammen, og satte mig ned på gulvet, grædende. Mine arme var omkring mine ben, og mit hoved begravet i mine knæ, mens min gråd kom ud. Liam og Zayn kom hen bag mig, deres øjne var våde.

”Vi skal ikke ringe til nogen som helst!” råbte Will, ”vi havde en aftale! Nu går i fandme derind og synger igen!” Jeg kunne høre Louis stemme lave ekko i salen, som var helt stille. Lidt efter lød hans mikrofon der blev smidt på scenen, og lidt efter står han sammen med os andre.

”Fat det nu Will! Niall er væk!” råbte Zayn så højt han kunne og gik hen mod Will, ”vi kan ikke optræde uden ham! Hvorfor kan du ikke bare glemme karrieren i et minut?! Niall er væk, han er sikkert blevet kidnappet eller såret! Vi er nødt til at ringe til politiet!”

Jeg begyndte at græde endnu mere. Tanken om at managmentet var så hjerteløse og ikke engang tænkte på at finde Niall, knuste mig! Hvordan kunne de være ligeglad med sådan en person som Niall? Han var sød, venlig og gjorde aldrig noget forkert! Han kunne være hvor som helst i verdenen lige nu? Han fortjente ikke det her! Vi var nødt til at finde ham!

Da jeg begyndte at græde mere og mærkede en klump i halsen, som betød at jeg skulle til at kaste op, kom Louis over til mig og klappede mig på ryggen. Wil stod ildrød i ansigtet, i gang med at eksplodere og endte så med at råbe: ”Gå så ud på scenen!”

”Publikum er ved at gå, med tårer ned af kinderne,” sagde Louis og agede mig på ryggen, hvilket fik mig til at få det bedre, ”de er lige så bekymrede som vi er, vi er nødt til at finde Niall! Vi kan ikke gå ud på scenen uden ham!”

Frustreret greb Will fat i sine hår på hovedet, ildrød i ansigtet og med et blik fyldt med had og irritation. Han kiggede hen på de andre fra managementet og vendte sig så hen mod os igen. ”Tilkald politiet og hvis de ikke kan finde ham inden for fire dage, så er det dét! I går på scenen og synger, okay?” Spurgte han og løftede det ene øjenbryn.

”Fire dage?! Det mener du ikke seriøst, vel?!” spurgte Liam oprevet og tørrede tårerne der var på vej ned af hans kinder, ”de kan ikke finde ham på fire dage! Du syg i hovedet!”

”Godt så, fem dage.”

”Giv os syv, så har vi en aftale!” Sagde jeg med gråd i stemmen, som jeg med det samme prøvede at dække. Jeg rejste mig derefter op, så jeg stod ansigt til ansigt med Will.

Han kiggede længe i mine øjne med en hurtigt vejtrækning, men kiggede så væk og sagde med en hviskende stemme: ”Godt så, syv dage fra nu af.” Derefter gik han væk fra os, men resten af managementet og forlod så os fire alene.

Louis stilte sig bag mig, tørrede mine tårer væk og gav mig et opmuntrende smil, selvom han selv havde tårer ned af kinderne. Syv dage. Syv dage til at finde Niall. Liam fandt sin telefon frem og trykkede hurtigt politiets nummer ind.

”Vi har en nødsituation!” sagde Liam med en rystende, nervøs stemme, ”Niall Horan fra One Direction er forsvundet! I må finde ham hurtigst muligt!”

Niall's P.O.V.

Hele morgnen havde jeg ikke lavet andet end at sidde og se tv, med tanken om at der var koncert i aften og jeg var der ikke. Jeg kunne ikke gøre noget ved det, andet end at græde og glo ud i luften. Smerten som startede indefra, bredte sig langsomt i hele min krop. Op til flere gange prøvede jeg at gnide lidt jord i det, men det gjorde det bare værre, at jeg skulle glemme alle de minder vi havde haft.

Jeg greb fjernbetjeningen på kaffebordet foran mig, og lod et håbløst suk undslippe mine læber, mens jeg begyndte at zappe gennem kanalerne, indtil min opmærksomhed blev taget af et nyhedsprogram. De talte om koncerten i går aftes, hvilket fik mig til at kigge med store øjne på skærmen. Jeg skruede helt op for tv'et og lyttede så med.

”Det store boyband One Direction aflyste deres koncert i London, midt i en sang. Alle bandmedlemmerne løb ud fra scenen, nogen grædende, og Louis Tomlinson fik fortalt at Niall Horan er forsvundet. 

Indtil videre er hans hus tomt, der er intet tilbage fra ham. Politiet er blevet sat på sagen og leder efter ham, har sat sedler og spredt det ud over internettet. Vi har også modtaget nogle beskeder fra One Directions fans, som er helt knust over at deres yndlingsband er splittet.”

”Niall, please! Hvis du ser det her, så kom tilbage! Vil du ikke nok?” en pige begyndte at græde og knækkede næsten sammen af gråd, ”One Direction er intet uden dig! Vi elsker dig, og det ved du!”

”Jeg kan ikke tro han er forsvundet! Jeg håber snart vi finder ham i god behold. Han burde vide hvor meget vi elsker ham og savner ham.”

”Alle piger og politi leder efter ham,” sagde værten, ”der er kaos! Vi har aldrig nogensinde oplevet et bandmedlem der bare er forsvundet på en måde! Det her er seriøst.” Da de begyndte på de andre nyheder, skruede jeg ned for lyden og begravede mit hoved i mine hænder.

De ringede til politiet for at finde mig! Det ramte mit hjerte, de savnede mig virkelig. Men lige så snart et smil gled over mine læber, forsvandt det da Wills ansigt kom op i mit hoved igen. Managmentet havde planlagt det helt ned til sidste detalje. Fjernede et hvert lille spor af mig, sørgede for at jeg var umulig at finde.

Jeg kunne ikke give mig selv til politiet, managmentet ville vide det og så ville de sørge for at jeg forsvandt igen. Desuden, måtte de heller ikke vide jeg havde givet mig selv. De var forberedt på hvad som helst. Igen var jeg fanget i min egen lille cirkel, som var umulig at undslippe. Alle kom til at lede så længe og bruge alt deres tid på at finde mig, uden held.

Jeg var ikke længere Niall Horan fra One Direction. Jeg var Niall James Horan, drengen fra Mullingar i Irland.

-----------------------------------------------------------

Føler virkelig alt går ud over Niall her for tiden i mine historier, først dør han i min anden historie og nu er han ude af bandet! Min stakkel... Don't blame me! Jeg elsker Niall, han er en af mine yndlings, så syntes det er virkelig synd for ham!

Men hvad syntes I egentlig om historien? For kedelig, ensartet eller noget helt tredje?

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...