Without You - One Direction

Hvad ville der ske, hvis en fra verdens største boyband, forsvandt en dag? Ville folk græde? Være ligeglade?
Niall Horan forsvinder pludselig, og tilbage står hans forvirrede band mates, som ikke ved hvor han er. Ingen ved det.
De ringer til politiet, får gennemsøgt Europa, men stadig ingen spor af Niall. Og det bliver ikke bedre for Harry, Louis, Liam og Zayn, når Niall bliver udskiftet med et nyt medlem. Og da bandet også får det mystisk brev går det helt galt.
Spørgsmålet er bare, hvor er Niall? Finder de ham nogensinde? Vil det her ødelægge One Direction?
(Alt credit går til TheCoumie/Camille Asselin! Link til original historie: http://www.wattpad.com/story/3180638-left-alone-to-cry )

109Likes
239Kommentarer
20089Visninger
AA

16. Scars


Read all about it ~ Emeli Sandé

Louis' P.O.V.

Jeg havde ikke lyst til at være her. Normalt ville jeg altid være i stand til at smile succesfuld, men i dag gad mine læber ikke være glad. Sikkert pågrund af at jeg ikke var glad, overhovedet.

Det var generalprøve med det nye medlem, Dan Lester. Han sang godt nok, det kunne jeg ikke sige imod. Men han passede bare ikke ind med os. Vi kunne ikke lide ham, han var flabet og indbildsk.

Will var mere streng end nogensinde. Han kunne godt lide Dan. Han var sød mod ham, men forfærdelig mod os. Det var hårdt at stå model til det.

Vi var tvunget til at synge. Men det var tydeligt i vores ansigtsudtryk at vi ikke ville. One Direction var sammen med Niall. Ikke med en eller anden tilfældig fyr kaldet Dan. Og synge med Dan der sang Nialls dele, var som at nogle spiste af dit hjerte, bid for bid.

Det gjorde så ondt...

Zayn kunne ikke gennemføre det. Liam, Harry og jeg stod midt i rummet ved siden af det nye medlem, mens Zayn sad henne i hjørnet, hans hoved lænende mod hans knæ, uden at sige ét ord. Smerten spiste han langsomt indefra. Det var så sørgeligt at se ham sådan.

Dan var færdig med at synge, det var Harrys tur. Han åbnede ikke munden eller sagde en lyd. Hans blik var låst fast til jorden og mikrofonen i hans hånd holdte han helt omvendt.

”Hvad venter du på?!” råbte Will og fik Harry til at hoppe, ”så syng dog for Guds skyld!”

Harry rystede som et lille bange barn. Han rettede mikrofonen og tog den op foran munden for at synge. Han sang ikke rigtig. Han hviskede nærmere ordene. Øjnene var våde pågrund af tårer, og hans stemme rystende, mens han prøvede at holde sin gråd tilbage.

”HØJERE! VI KAN IKKE HØRE DIG!” Skreg Will så årene i hans pande var tydelige og næsten sprang ud.

Harry frøs. Tårerne faldt ned af hans kinder. Jeg ville gerne kramme ham for at få ham til at føle sig tryg. Men jeg kunne ikke. Mine fødder var klistret fast til jorden, bange for Wills aggressivitet.

Harry brød sammen. Han græd og blev bare ved. Det knuste mit hjerte at se min ven sådan. Liam og jeg udvekslede hurtigt blikke, hvorefter vi begge løb hen til Harry og klappede ham på ryggen.

”Oh my God!” udbrød Will, ”du er sådan et pattebarn! Okay, vi tager en pause. Vi starter igen om ti minutter.”

Dan gik hen til Will og de begge forlod rummet.

Liam og jeg fik Harry op at stå på hans fødder. Han kunne snakke. Han var helt chokeret.

Vi gik hen mod Zayn, som stadig ikke sagde noget.

”Zayn, jeg syntes du skulle komme hen med os og synge efter pausen.” Sagde jeg og satte mig på hug foran ham. Zayn løftede hovedet og kiggede på mig.

”Nej. Jeg kan ikke.” Hviskede han.

”Du skulle prøve Zayn,” insisterede jeg, ”vi er nødt til at blive ved med at prøve.”

”Nej Louis! Jeg fortæller dig jo, jeg kan ikke.” Gentog han.

”Zayn, please..?”

”JEG KAN IKKE LOUIS, OKAY?! SÅ STOP DET DOG!”

Zayn kom op at stå på hans fødder. Han kiggede mig i øjnene i lang tid.

”Jeg ved godt det ikke er det samme uden Niall, men-”

”Ikke det samme uden Niall?!” grinte Zayn ironisk, ”Louis, det er intet uden Niall! Det er som om du ikke forstår det! One Direction er ingenting uden Niall! Vi kan ikke bare få et nyt medlem som erstatter Niall! Jeg vil ikke synge med Dan fordi det sårer mig! Du forstå ikke hvor ondt det gør! Jeg er ved at blive skør Louis! Niall er væk! Han fik os alle til at smile, hans grin var smittende, han gjorde alle glade og hvad nu? Væk! Det dræber mig indefra. Jeg ved godt at han nogle gange ikke var så nem, men Niall er så dyrebar, og han fortjener at være i bandet og have et godt liv, folk elsker ham! OG DEN FUCKING FYR ER I GANG MED AT TAGE HANS PLADS! FOR FUCKS SAKE DET ER SOM OM AT HAN PRØVER AT SLETTE NIALL FRA VORES HJERNER! DET GØR SÅ ONDT AT SE DEM SÅ HJERTELØSE OG PRØVE AT FJERNE SÅ GOD EN PERSON FRA ALLES HJERNER! JEG NÆGTER AT SYNGE MED HAM FORDI HAN ER INTET MEN OND! HAN ER EN DÅRLIG PERSON! OG JEG HAR STADIG LYST TIL AT SLÅ HAM IHJEL! Jeg savner Niall så meget... Det er som om jeg er fanget mellem fire glas vægge, mens jeg kan se alle være bag dem med deres venner, være glade.. og jeg er fanget her, slår på glasvæggen, mens jeg venter på at nogen opdager mig og lukker min bedste ven ind, og gøre mig glad... Men ingen ser mig. Det er som at råbe og ingen kan høre en... Du føler dig ynkelig.. at nogen kunne blive så vigtig for dig.. og uden den person er du ingenting... Ingen ville nogensinde kunne forstå hvor ondt det gør. Du føler dig håbløs, som om ingen kan redde dig. Og når det er ovre og væk, så ønsker du næsten alt det dårlige tilbage.. så du kan have det gode. Jeg syntes vi skal flyve til Irland og besøge hans forældre. Jeg ved Niall sikkert har været der og besøge dem, vi er nødt til at undersøge det selv. Hvis vi ikke selv gør det, så ved jeg Niall ville være væk for evigt. Er det det du gerne vil Louis?! VIL DU HAVE AT NIALL SKAL VÆRE GLEMT AF HELE VERDEN?!”

Zayn græd. Hans våde øjne borede sig ind i mine. Jeg var helt målløs. Han havde ret i alt det han sagde.

”Jeg er enig med Zayn,” stammede Harry, ”hvis vi ikke gør noget, så ville ingen finde ham. Jeg er træt af at bare kigge på, og vente på at nogen kommer med ham. Det er vores job at finde Niall. Han kommer ikke lige pludselig tilbage af at vi sidder her og triller tommelfingre.”

”Vi kan ikke bare tage til Irland lige nu drenge!” Udbrød Liam.

”Ja, og så når vi kommer tilbage så ville Will få os til at lide endnu mere,” sagde jeg, mens jeg prøvede ikke at græde, ”politiet leder stadig efter ham, de finder ham.”

”DET ER SOM OM AT DU ER LIGEGLAD MED AT NIALL ER FORSVUNDET!” Råbte Zayn i mit ansigt. Ordene gik gennem mine øre og faldt som en kæmpe sten ned i min mave. Det stoppede min vejrtrækning og gav mig smerter i mit hjerte.

”Du ved ikke hvor ondt det gør Zayn!” råbte jeg igen ind i hans ansigt, ”det gør ondt på os alle, hver især! Du er ikke den eneste som har det hårdt! Niall er også vores ven, vi savner ham også vildt meget! Mine sår er også åbne! Det gør ondt, smerten er der hos mig, du kan bare ikke se den! Jeg ville gerne være på den sikre side. Jeg ved godt at hvis vi ikke tager situationen i vores egne hænder kommer han ikke tilbage. Men det er for risikabelt at tage til Irland, Will er ikke normal. Han kommer til at behandle os dårligere end nogensinde. Du kan lige vove på at sige jeg ikke har det hårdt, for det har jeg. Vi har det alle hårdt.”

Zayn kiggede på mig i et øjeblik, hvorefter han tog et skridt tilbage, sank klumpen i hans hals og slappede lidt mere af.

”Men vi kan stadig prøve...” Hviskede han.

”Vi har intet at tabe.” Kommenterede Liam.

”Louis, hvis vi rejser i nat ville Will ikke opdage vi er væk før i morgen,” sagde Harry med en rystende stemme, ”han ville ikke kunne stoppe os.”

De kiggede alle tre på mig i håb om at jeg sagde jeg. Til sidst nikkede jeg.

”Okay. Vi tager afsted i aften.”

Dan's P.O.V.

”Will, de skriger og græder, og Nialls navn indgik hvis også.” Jeg kiggede på Will der gik hen mod mig. Han kiggede gennem vinduet i døren bag mig, og stampede så i jorden med den ene fod.

”De kommer jo aldrig til at glemme om den fucking Niall!” Udbrød Will.

”Ville du have at jeg taler med dem?” foreslog jeg, ”måske hvis jeg bare var tilstede ville de stoppe med at tænke på ham.”

Jeg vidste godt at det var managementet der havde smidt Niall ud af bandet. De havde fortalt mig det hele. Det fortalte de mig da jeg blev valgt. For jeg var her egentlig ikke for at være et medlem af bandet. Egentlig var jeg her for at få drengene til at stoppe med at tænke på Niall. Det var min mission.

Og jeg syntes managmentet gjorde det rigtige. Niall fortjente heller ikke en plads i det band.

Will rystede på hovedet. ”Nej Dan, nej,” sagde han og gned sine hænder lidt mod hans kind, ”men Marco, Harry, Richard og jeg er nødt til at komme på en anden ide. En stærkere en som nok skal virke hundrede procent.”

Will gik tilbage til der hvor han kom fra og tog et brev frem fra hans taske.

”Hvad er det?” Spurgte jeg.

”Det er et brev... fra Niall.”

Han blinkede til mig og automatisk forstod jeg. Brevet var ikke rigtig fra Niall.

”Harry, Richard, Marco og jeg har skrevet det sammen,” fortsatte Will, ”hvis det her ikke får dem til at glemme Niall, så er alt håb ude.”

Vi begge grinte og gik så ind i rummet hvor drengene var. Jeg fulgte ham da vi kom ind. Zayn tørrede hurtigt sine tårer væk og gav mig så et agressivt blik. Han hadede mig virkelig meget. 7

”Hey drenge, gæt hvad der kom ind med posten i dag!” Annoncerede Will og viste det falske brev fra Niall.

”Hvad er det?” Spurgte Liam.

”Åben og se.”

Will rakte brevet hen mod dem, og de tog det og læste hvem det var fra.

”Det er fra Niall!” Udbrød de i kor.

Will og jeg kiggede hurtigt på hinanden og smilte pågrund af at planen lykkedes. De faldt nemt i fælden.

Harry åbnede hurtigt brevet, hans øjne fløj hen over papiret, mens drengene læste over hans skulder.

Deres smil ændrede sig til et overraskende, surt ansigt og de tabte deres kæbe.

Will smilte let da drengenes øjne blev store og de stod tilbage, ude i stand til at snakke.

--------------------------------------------------------------

Endnu et kapitel ude!! :D 

Og undskyld for den åbne slutning, men bare rolig, det bliver bedre! ;)

P.S. Banneret lavet af Tenna L. ;)

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...