Without You - One Direction

Hvad ville der ske, hvis en fra verdens største boyband, forsvandt en dag? Ville folk græde? Være ligeglade?
Niall Horan forsvinder pludselig, og tilbage står hans forvirrede band mates, som ikke ved hvor han er. Ingen ved det.
De ringer til politiet, får gennemsøgt Europa, men stadig ingen spor af Niall. Og det bliver ikke bedre for Harry, Louis, Liam og Zayn, når Niall bliver udskiftet med et nyt medlem. Og da bandet også får det mystisk brev går det helt galt.
Spørgsmålet er bare, hvor er Niall? Finder de ham nogensinde? Vil det her ødelægge One Direction?
(Alt credit går til TheCoumie/Camille Asselin! Link til original historie: http://www.wattpad.com/story/3180638-left-alone-to-cry )

109Likes
239Kommentarer
20069Visninger
AA

4. Mirror on the wall

Mirror ~ Lil Wayne

Niall's P.O.V.

Jeg vågnede ved at høre min dør gå op, og lyden af fødder der gik på gulvet. Jeg kiggede rundt og ser stadig træhuset i Mullingar. Paul var der ikke til at vække mig om morgnen. Drengene var ikke ved siden af mig og grinende og lavede jokes hele tiden. Jeg var i Mullingar helt alene.

Forsigtigt stod jeg ud af sengen og kiggede rundt, selvom der ikke var så meget at kigge på. Der stod to damer ved døren og kiggede rundt. De stod med alt muligt udstyr og så helt forvirret ud. ”Undskyld, kan jeg hjælpe jer med noget?” Spurgte jeg og gik stille og roligt hen mod dem.

”Åh!” gispede en af damerne, af ren forskrækkelse, derefter smilte hun stort og uhyggeligt, ”Niall, du er her faktisk! Godt så, så kan vi starte din makeover!” Jeg kiggede forvirret på hende og ville have løbet ind i mit soveværelse for at gemme mig, men de tog blidt fat i mig, og fik mig ned at sidde.

”Makeover?” spurgte jeg forvirret og kiggede skiftevis på dem, ” hvilken makeover? Hvorfor? Hvem er I egentlig?”

”Jeg er en frisør og hun er stylist. Vi skal forvandle berømte Niall, til normale Niall! Ingen skulle kunne genkende dig!” Svarede hun glad og begyndte allerede at tage en masse ting frem. Jeg skulle til at protestere, men hun tyssede hurtigt på mig. ”Jo hurtigere vi kommer i gang, jo hurtigere bliver vi færdige.”

Jeg prøvede at flygte, men frisøren tog fat i mine arme, og bandt mig fast til stolen med noget gaffa tape. Jeg blev ved med at prøve at komme fri, indtil det var tydeligt, at det var nytteløst. Hun tog en barbermaskine frem og tog næsten alt mit hår. Hun farvede det sort, så jeg ikke kunne genkendes. Jeg kunne ikke andet, end at se hende gøre det mod mig i spejlet foran mig. Jeg så anderledes ud, jeg var ikke til at kende.

Stylisten tog alt mit gamle tøj ud fra værelset, og proppede en masse nyt tøj derned, som var helt sort, at det ville falde i ét med mørket. Derefter kom hun hen til mig med en æske i sin hånd. Hun åbnede den og tog et par briller frem. De blev placeret på min næse, så mine øjne mistede sin glans. Jeg kiggede mig selv i spejlet og lod en tåre glide stille ned af min kind.

Efter de havde pakket deres ting, slap de mig løs og lod mig stå foran spejlet. Med et tilfreds smil gik de igen, mens jeg stadig stod og kiggede i spejlet. Jeg kunne ikke engang genkende mig selv.

Harry's P.O.V.

Jeg kunne se Louis i udkanten af mit øje, han sendte mig et opmuntrende smil. Han var den eneste som smilte i dag, selvom jeg vidste han var bekymret for Niall. Han var ikke kommet tilbage, og vi skulle have generalprøve til showet i aften. Will sagde at vi bare skulle synge, og lade som om han var der. Men det var svært. Niall havde en unik stemme, som ingen kunne måle sig med. Han var her ikke, hvilket betød at vi ikke kunne synge. Uden ham var vi ingenting.

”Will, jeg kan ikke.” Sagde Zayn og stoppede med at synge, midt i det hele. Han lod armen hænge langs siden med mikrofonen i hånden, mens bandet langsomt stoppede med at synge.

”Kom nu drenge! Fortsæt!” sagde han irriteret og fik bandet til at spille igen, ”det lød godt!” En indre vrede opstod i mig, med de ord han sagde. Det var som om han var tilfreds med Niall var væk, som om det var en god ting!

”Nej, vi kan ikke fortsætte!” råbte jeg irriteret og fik bandet til at stoppe igen, ”er du overhovedet ikke bekymret for ham? Han forlader os uden at sige farvel, kommer ikke til generalprøve og du er bare ligeglad? Er du slet ikke bekymret?” Spurgte jeg frustreret. Will sukkede dybt og masserede blidt hans tindinger.

”Vi stoler på at Ni-”

”Hvad er der med dig lige pludselig, hva'?!” Først da ordene var kommet ud af min mund, opdagede jeg at jeg havde råbt de sidste ord. Alle i lokalet frøs, og kiggede bare på mig, som om jeg var et koldt hjerteløst menneske.

”Okay,” sukkede Will og kiggede håbløst på os, ”generalprøven er aflyst! Niall har chancen til at komme tilbage før koncerten. Er han der ikke, synger I uden ham, og sådan er det!” Sahde han og begyndte at gå ud, sammen med de andre. De eneste der var tilbage inde i hallen var Liam, Louis, Zayn og jeg.

Jeg tog min telefon frem og kiggede på drengene, som bare nikkede svagt. Med rystende hånd, og en bombe med blandede følelser, tastede jeg Nialls nummer ind, og tog forsigtigt telefonen op til mit øre. Da telefonsvareren lød, flippede jeg ud, og sagde det lige ud: ”Hvor er du Niall?! Vi er bekymrede for dig! Kom tilbage!”  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...