Without You - One Direction

Hvad ville der ske, hvis en fra verdens største boyband, forsvandt en dag? Ville folk græde? Være ligeglade?
Niall Horan forsvinder pludselig, og tilbage står hans forvirrede band mates, som ikke ved hvor han er. Ingen ved det.
De ringer til politiet, får gennemsøgt Europa, men stadig ingen spor af Niall. Og det bliver ikke bedre for Harry, Louis, Liam og Zayn, når Niall bliver udskiftet med et nyt medlem. Og da bandet også får det mystisk brev går det helt galt.
Spørgsmålet er bare, hvor er Niall? Finder de ham nogensinde? Vil det her ødelægge One Direction?
(Alt credit går til TheCoumie/Camille Asselin! Link til original historie: http://www.wattpad.com/story/3180638-left-alone-to-cry )

108Likes
239Kommentarer
20466Visninger
AA

12. He's missing


What hurts the most ~ Rascal Flatts

Zayn's P.O.V.

Jeg sad i en ubehagelig stol sammen med Liam, Harry, Louis og Will og lyttede til nogle forskellige fyre synge for os. Man kunne ikke rigtig sige jeg lyttede, jeg dræbte dem bare med mit blik og nyd så at høre nervøsiteten i deres stemme når de sang. De var alle villige til at tage Nialls plads. Det gjorde mig syg. Deres læber formede ordene som de sang, drengene tog noter, og jeg sad bare og dræbte hver eneste med mit blik.

Bandet var ved at gå i opløsning, lige for næsen af os. I One Direction var der fem, ikke Liam, Zayn, Louis, Harry og en eller anden tilfældig fyr! Niall var en del af det og det ville han altid være. Jeg kunne ikke lade det ske!

Kuglepennen i min hånd blev drejet flere gange, og nogle gange bed jeg også i den for at komme at med lidt af min vrede. Jeg kunne se drengene var lige så irriteret og sure som mig. De skrev nogle få ord på deres papir, men lyttede ikke rigtig efter. Vi var ligeglade. Det eneste vi tænke på var Niall. Vi ville ikke have alt det her skulle ske.

En anden fyr kom ind i rummet. Jeg tænke ikke rigtig over det, før Will spurgte hvorfor vi skulle tage ham. ”Jeg syntes I skal tage mig, fordi jeg er meget bedre end Niall,” sagde han, ”jeg er mere attraktiv og en bedre sanger.”

Min mund stod på vid gab af ren afsky. Jeg bed i min tunge virkelig hårdt for ikke at råbe noget, jeg gjorde det for at holde alt inde. Smagen af blod kom i min mund. Mine muskler blev anspændt og jeg kunne mærke vreden brænde helt nede i min mave.

Drengene lyttede ikke og jeg gad ikke. Han var en fremmed for mig, men jeg hadede ham allerede. Jeg hadede ham på alle mulige måder! Jeg kunne dræbe ham! Hans øjne var indsprøjtet med blod, hvilket fik alt inde i mig til at koge af vrede.

Hvis han bare lavede den mindste bevægelse ville jeg overfalde ham. Jeg var så aggressiv, jeg ville bare mærke min knytnæve knuse hans knogler, mine negle rive hans kød af og se blodet flyde ud fra ham. Jeg ville have han skulle dø.

Nialls fravær fik mig til at lide, jeg ville ikke have en anden til at tage hans plads. Og denne fyr ville gøre det, jeg havde aldrig følt det her før, det dræbte mig. Det spiste min indvolde, ændrede min sædvanlige rolige personlighed og fik min fornuft til at forsvinde.

Will nikkede og fyren begyndte at synge. Hans stemme var det sidste jeg behøvede, det kunne ikke have været værre.

Jeg rejste mig så hurtigt op at min stol faldt bagover. Voldsomt kastede jeg min kuglepen lige i fyrens ansigt. Mine hænder strammede rundt om bordets kant og løftede det så, så det væltede. Det landede med et brag på gulvet. Jeg forlod rummet med en dyb vejrtrækning for at få mine følelser ud.

Jeg kunne høre alle i lokalet blev stille. De var chokeret, men jeg var ligeglad. Jeg gik hurtigt gennem hele studiet, råbende mens tårer gled ned af mine kinder. Jeg placerede mine albuer på en væg og lod et hjerteknusende råb komme ud.

Jeg kunne høre nogle fodskridt komme hurtigt hen mod mig. Min mund er åben, min krop rystede og mine øjne er klemt hårdt sammen. Jeg kunne ikke lade være med at skrige. Nialls ansigt poppede op i mit hoved. Det gjorde så ondt... Så ondt...

En eller anden tog fat om mine hofter og vendte mig om. Det var Liam. Han tog fat i mit ansigt med begge sine hænder. ”Zayn!” råbte han for at overdøve mine råb og prøvede at berolige min klynken, ”Zayn, slap af! Kom tilbage Zayn, please! Det er okay, slap af!”

Jeg stoppede med at råbe og skrige, og fik i stedet alt min smerte og sorg ned i min mave, hvor den lå og pinte mig. Jeg sank langsomt og kiggede lige ind i Liams brune øjne.

Hvad er der galt?” Spurgte han og slap mit hoved for at tørre tårerne af mine kinder.

Liam, det er ikke til at holde ud!” råbte jeg, mens jeg fortsatte med at græde lydløst, ”bandet er ved at gå i opløsning for næsen af os! De leder efter en fyr til at overtage Nialls plads! De fortjener det ikke! De har åbenbart ikke forstået at Niall er et menneske og at de ikke bare kan erstatte ham sådan! Han er forsvundet; han er ikke blevet bedt om at blive kidnappet! Han har ikke spurgt om at blive erstattet, han er ikke taget på tur, HAN ER FUCKING FORSVUNDET LIAM! Kan vi glemme alt om berømthed og at han er i bandet i to minutter, og tænke på hans normale status?! Han har familie, venner endda fans som er bekymret for ham! De elsker ham og er bekymret for ham, og han er forsvundet! Og alt det de andre tænker på er at erstatte ham! Det gør mig fucking syg! Jeg kan ikke klare at være inde i det rum! Jeg har lyst til at dræbe alle dem som stiller op med mine bare hænder!”

Jeg faldt ned på mine knæ og begyndte at græde endnu mere. Liam agede mig på ryggen og resten af drengene de... de havde intet at sige til det. De havde intet at sige fordi de var enige, det vidste jeg.

Niall's P.O.V.

Jeg sad i stuen og tænkte. Det var gået omkring en uge siden jeg var 'forsvundet'. Det havde været i en uge jeg var druknet i smerte og fortvivlelse. Det havde været i en uge hvor jeg havde følt mig alene og frakoblet fra verden...

Men det var tid til en forandring. Jeg kunne ikke bare lade mig selv blive ædt op af min smerte. Jeg var nødt til at kæmpe tilbage! Det var det min mor fortalte mig, og hun havde ret.

Så nu var jeg her i Mullingar i min træhytte, gned mine hænder sammen, mens jeg prøvede at finde ud af hvad jeg først skulle gøre for at bevise jeg var i live. Hvad ville være den bedste måde at gøre det på..?

Jeg var så fokuseret, jeg kiggede ind i mine dybeste tanker med det ene spørgsmål: Hvad skal jeg gøre?

Pludselig fik en lyd mig ud af mine tanker. Jeg rynkede mine øjenbryn og kiggede ud af vinduet. En politibil var på vej ned af vejen. Man kunne nemt genkende det blå og røde lys, samt de hylende sirener som fik mine ører til at gøre ondt, som var der tusindvis af skrigende fans omkring mig.

Da jeg så den blev alle mine muskler anspændte. Den kørte ned af min vej, jeg flippede ud. Den kom hen mod mit hus. De kiggede sikkert efter mig. Her den anden dag var jeg politisag nummer 1. Jeg hørte i nyhederne at de havde sendt politibiler overalt i Europa efter mig.

Jeg frøs foran vinduet, mit hjerte bankede hurtigt og min brystkasse gik hurtigt op og ned af min hurtige vejrtrækning. Jeg var ikke klar! Jeg havde ikke engang fundet ud af hvad mit første skridt var! Jeg kunne ikke bare gå derud og stoppe bilen... nej... jeg kunne ikke... jeg var ikke klar...

Alle mine tanker kæmpede inde i hovedet. Hvad skulle jeg gøre og hvad skulle jeg ikke gøre? Jeg var så forvirret. Igen fik jeg den følelse af at jeg var fanget, den overtog min krop. Jeg havde lyst til at hoppe ud af vinduet og løbe hen mod politibilen mens jeg råbte: ”JEG ER NIALL! DET ER MIG I LEDER EFTER! JEG ER NIALL! KIG IND I MINE ØJNE!”

Jeg kneb øjnene sammen og lod en tåre slippe ud. Jeg tog agressivt fat i gardinerne og lukkede dem. De stoppede sollyset fra at komme ind i stuen. Jeg vendte ryggen mod væggen og gled ned af den, grædende. Jeg placerede mine hænder i mit ansigt og græd ned i dem, så mine tårer blandede sig med mine svedige hænder.

Hvad sker der? Jeg har helt mistet kontrollen over situationen...

Jeg kunne høre sirenen bliver svagere og svagere, de kørte væk fra hytten... Min gråd blev højere og højere... 

-----------------------------------------------

Så kom kapitlet! Desværre kommer der ikke noget på onsdag eller fredag.. Men jeg har min notesblok og iPhone med så jeg kan måske skrive en smuuuule ;)

God sommerferie alle sammen!!! <33 Smutter i to uger! Men er stadig på for at læse og kommentere alt muligt random stuff xD

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...