Without You - One Direction

Hvad ville der ske, hvis en fra verdens største boyband, forsvandt en dag? Ville folk græde? Være ligeglade?
Niall Horan forsvinder pludselig, og tilbage står hans forvirrede band mates, som ikke ved hvor han er. Ingen ved det.
De ringer til politiet, får gennemsøgt Europa, men stadig ingen spor af Niall. Og det bliver ikke bedre for Harry, Louis, Liam og Zayn, når Niall bliver udskiftet med et nyt medlem. Og da bandet også får det mystisk brev går det helt galt.
Spørgsmålet er bare, hvor er Niall? Finder de ham nogensinde? Vil det her ødelægge One Direction?
(Alt credit går til TheCoumie/Camille Asselin! Link til original historie: http://www.wattpad.com/story/3180638-left-alone-to-cry )

109Likes
239Kommentarer
20399Visninger
AA

9. Fix me


Fix you ~ Coldplay

Niall's P.O.V.

Jeg havde besluttet mig for at besøge min mor i dag. Og siden hun boede i Mullingar, var det ikke så svært at komme derhen på gåben. Jeg vidste nemlig at hun var rigtig bekymret for mig, at vide en af hendes børn var forsvundet måtte have dræbt hende langsomt. Jeg måtte bare se om hun havde det nogenlunde, lade hende vide at jeg var okay.

Vi stirrede begge to på hinanden, ude i stand til at snakke. Hun stod bare i døråbningen, kiggede på og ned af mig med hendes våde øjne, efter jeg havde sagt det lille ord, som forandrede det hele.

”Mor..?”

Jeg kunne se det på hende. Hun vidste godt det var mig, men hun kunne bare ikke fatte det. Jeg prøvede at fange hendes blik, men hendes ord fik mig til at glemme alt andet.

”N-Niall?”

En tåre gled langsomt ned af min kind, som var det silke der strøg den. Jeg kastede mig i min mors arme og krammede hende. Min smerte var stor, men den kunne ikke komme ud.

”Mor, de har taget alting fra mig!” græd jeg mens jeg knugede hende hårdt ind til min krop, ”de har taget hele mit liv!” Jeg begravede mit hoved i hendes skulder, mens jeg blev svagere. Jeg rystede som et lille barn der var blevet væk, hvilket jeg også var. Jeg var væk. Hele min personlighed var væk, de havde taget alt.

”Niall, er det virkelig dig?!” Spurgte hun mens hun græd, ”min skat! Hvad er der sket med dig?! Hvor har du været?!” Mine tårer faldt ned på hendes skulder og min gråd blev højere.

”Will, vores manager! Han smed mig ud af bandet, slettede hvert et spor af mig! Jeg har intet tilbage! Mor, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre...”

Hun trak sig og kiggede mig ind i øjnene i et stykke tid. Derefter kyssede hun min pande med hendes kinder der glinsede pågrund af hendes tårer. ”Kom indenfor.” Sagde hun og gjorde plads så jeg kunne komme ind.

Jeg tørrede mine øjne så godt jeg kunne og fulgte efter hende ind i stuen. Vi satte os begge i sofaen ved siden af hinanden. Hun tog min hånd og kiggede mig direkte ind i øjnene. ”Hvad er der sket med dig Niall? Alle leder efter dig!” Igen begyndte jeg at græde, men lydløst den her gang.

”Som jeg sagde sparkede Will mig ud af bandet...” sagde jeg og gav hendes hånd et klem, ”han sendte mig her til Mullingar, de tog mit hus og slettede hvert et spor af mig i hele verdenen. De syntes ikke jeg er god nok til at være i bandet sammen med drengene og synge... De sagde også en anden ville overtage min plads i bandet... Jeg fik ikke engang lov til at sige farvel til drengene! Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mor! Jeg har det som om alle er imod mig!”

”Du er nødt til at melde dig selv til politiet Niall,” sagde min mor og tørrede de fleste af mine tårer væk, ”jeg kan ikke acceptere af de behandler dig sådan her. Du er god nok til det her Niall. Hvis Simon Cowell puttede dig i en gruppe sammen med Liam, Zayn, Louis og Harry, så er det pågrund af at han kunne se du hørte sammen med dem, han kunne se du var god nok. Du er ikke gået så meget igennem, bare for at falde og være helt alene. Det er ikke det karse klippede sorte hår og de grimme briller som skal holde dig tilbage i skyggerne! Du er nødt til at kæmpe igen! Vise dem at de ikke kan styre dit liv!”

”Mor, du forstår det ikke,” sagde jeg grædende, ”de kan godt styre mit liv. Hvis jeg giver mig selv fanger de mig. De er forberedt på alting. De er kolde onde skabninger mor. De har efterladt mig til mig selv. Jeg kan ikke gøre noget. Jeg er fanget bag væggene i mit hus, bare for at se alle lede efter mig, mens jeg gemmer mig og er usynlig overfor alle. Jeg er for svag. Alt det sociale liv i verden har jeg cuttet af. Jeg må bare indse det her er mit liv nu. Jeg kan ikke snakke med nogen, for så ville de opdage hvem jeg er. Jeg kan ikke engang tale med dig nu, det har jeg ikke lov til. Jeg ville bare lade dig vide jeg er okay. Jeg må bare vente nogle år, til når alle har glemt hvem jeg er.”

Hun kiggede på mig i et stykke tid og tørrede sin tåre væk, der var på vej ned af hendes kind. ”Jeg forstår,” sagde hun, ”det dræber mig bare. Jeg har altid troet du var stærk, men nu ser jeg hvor skadet og håbløs du kan være. Og det kan jeg ikke tillade dig at være! Er der ikke noget jeg kan gøre for dig? Du kan bo hos mig! Jeg vil altid være der for dig, ik' glemt det.”

”Nej mor,” sagde jeg og afslåede hendes tilbud, ”jeg kan ikke leve sammen med dig, folk ikke blive mistænksomme. Nej, jeg er nødt til at være i det nye hus de har givet mig. Jeg kan ikke fortælle dig hvor det ligger, får du skal ikke finde mig. Jeg er ked af at gøre det mod dig. Jeg forlader dig snart, og du skal ikke lede efter mig. Alt jeg vil have er at du aldrig glemmer mig. Du er i mit hjerte mor. Hold om dit eget hvis du tænker på mig, for du ville altid være i mit. Bliv ved med at lade som om jeg er forsvundet. Jeg ville ikke have du fortæller nogen jeg har været her. Bliv her og fortæl alle jeg er forsvundet. Jeg skal nok komme tilbage en dag, det lover jeg.”

Hendes underlæbe rystede, mens hendes blik var fastlåst til mig. Hun var ikke klar til at høre mig sige det. ”Men Nia-”

”Nej mor. Stol på mig, jeg skal nok klare den.” Jeg løj. Jeg ville ikke klare den, men at vide hun er bekymret pågrund af mig ville jeg ikke have. Jeg ville egentlig gerne blive i længere tid med min mor, men det kunne ikke vare længe før endnu en fan kom.

Vi begge rejste os op. Jeg gik hen mod døren og vendte mig så rundt. Hun kiggede på mig, og man kunne tydeligt se at hun holde sine tårer inde.

”Du må ikke sige noget til far eller Greg. Du er den eneste der får lov til at vide det.” Hun nikkede bekræftende, åbnede armene og krammede mig. Hendes hjerte bankede hårdt og hurtigt mod min brystkasse.

”Jeg er glad for at vide du er i live Niall.” Hviskede hun i mit øre. Jeg trak mig fra krammet og kyssede hende på kinden. Jeg stirrede ind i hendes øjne, ikke istand til at lade hende gå.

”Jeg elsker dig Niall.” Hun smilte til mig for at gemme hendes smerte.

”Jeg elsker også dig mor.” Jeg sender hende et luftkys og går så ud af døren. Den lukker bag mig.

Det er besluttet. Jeg er nødt til at spille det her spil alene. 

-------------------------------------------------------------

Undskyld! Jeg skulle have publiceret igår, men jeg glemte det, og klokken var 11 om aftenen da jeg opdagede det.. og siden jeg er doven, orkede jeg ikke at række ud efter min computer - N8 xD

Men kapitlet er her nu! Så håber I nød det! Eller nød det og nød det, Nialls mor er knust og det samme er Niall! Sikke et menneske Will er! HE'S THE DEVIL! >:S

Anyway! Håber I har det godt og nyder det dejlige solskinvejr! :D Der er ihvertfald sol på Bornholm :)

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...