Without You - One Direction

Hvad ville der ske, hvis en fra verdens største boyband, forsvandt en dag? Ville folk græde? Være ligeglade?
Niall Horan forsvinder pludselig, og tilbage står hans forvirrede band mates, som ikke ved hvor han er. Ingen ved det.
De ringer til politiet, får gennemsøgt Europa, men stadig ingen spor af Niall. Og det bliver ikke bedre for Harry, Louis, Liam og Zayn, når Niall bliver udskiftet med et nyt medlem. Og da bandet også får det mystisk brev går det helt galt.
Spørgsmålet er bare, hvor er Niall? Finder de ham nogensinde? Vil det her ødelægge One Direction?
(Alt credit går til TheCoumie/Camille Asselin! Link til original historie: http://www.wattpad.com/story/3180638-left-alone-to-cry )

109Likes
239Kommentarer
20072Visninger
AA

31. Drunken vision


Need you now ~ Lady Antebellum

Niall's P.O.V.

Jeg var helt udmattet. At se mine venner være helt retarderede, at se den idiot som havde taget min plads, blive fanget omme bag scenen til mit eget bands koncert, Sam som gav mig stuearrest som om jeg var fem... Det var nok for i aften.

Men en af en eller anden grund følte jeg at sove ikke var måden at få min smerte til at forsvinde. At blive fuld var. Blive pisse fuld. Det ville hjælpe på min aften.

Så Sam satte mig af ved hotellet, og jeg ventede på han kørte langt væk. I stedet for at gå ind på hotellet, gik jeg ned af gaden og fandt den nærmeste bar. Jeg ville bare glemme denne her forfærdelige dag.

Jeg så endelig baren. Langsomt gik jeg indenfor, og straks da jeg var inde, kunne jeg lugte den stærke parfume af dominerende alkohol i rummet. Høj musik skadede mine ører, og varmen steg mig hurtigt til hovedet. Men det opfyldte mit ønske, fordi det var sådan jeg ville have det.

Med et smil der dannede sig på mit ansigt, gik jeg op til baren og bestilte nogle få drinks. Langsomt drak jeg dem, for ikke så blive så hurtig fuld. Jeg sad alene, med en drink i min hånd og sippede en gang i mellem til den. Det var ikke lige så sjovt, som når du blev fuld med dine venner...

Mens jeg sad og drak min drink i fred, hørte jeg et meget særligt og højt grin gennem hele baren, som dominerede musikken. Det slog klik for mig fordi... damn jeg genkendte det grin! Jeg havde hørt det så mange gange!

Men det var umuligt... men... kunne det? Nej. Det kunne ikke være ham... Han ville ikke være her... ville han?

Lige i det jeg drejede hovedet, for at overbevise mig selv om det ikke var den person jeg troede det var, løb personen op til mig og satte sig på stolen ved siden af mig, stadig grinende.

Mit hjerte stoppede med at slå og jeg frøs. Hvad skulle jeg gøre? Panik! Alle sammen gå i panik! Nej! Nej, det ville være den værste ting at gøre. Ikke gå i panik Niall, vær cool! VÆR COOL!

Åh Gud, jeg havde ret. Det hysteriske grin tilhørte virkelig Louis... 

Louis' P.O.V.

Liam pissede mig virkelig af tidligere. Og udover den ubehagelige følelse Liam gav mig, altså, ja, Harry reagerede!

For at være ærlig, ønskede jeg han havde reagerede anderledes. Det var virkelig hjerteknusende, jeg sværgede på det rev mit hjerte itu. Harry begyndte bare at skrige for sine fulde lungers kraft, fordi Liam og jeg havde stået og råbt af hinanden... Altså jeg troede det var årsagen?

Altså, han råbte uforståelige sætninger og græd sit hjerte ud, ved vores fødder, og bad os om at hjælpe ham. Han havde næsten krampetrækninger, holdte jorden fast og trak vejret så tungt, at det gjorde alt andet uforståeligt. Jeg kunne ikke engang sætte ord hvordan det føltes.

Det var ligesom at se din ven døende, men du kunne bare ikke gøre noget for at hjælpe dem. Det var... bare ikke til at bære. Jeg kunne ikke, jeg ville hjælpe ham. Men... jeg kunne ikke.

Så det var derfor jeg besluttede mig for at tage på bar. For at få smerten væk. Blive fuld. Måske komme hjem med en pige eller to...

Jeg ventede til Liam, Harry og Zayn sov, og tog så afsted. Og det sidste jeg huskede var jeg drak en masse drinks...

Fordi lige nu, var jeg ikke engang sikker på jeg var... Var jeg stadig i baren? Sikkert... lige meget! Mit syn var såååå slørret, jeg kunne ikke engang se mine hænder eller fødder! Haha!

Jeg følte mig bare kælen og... jeg ved ikke, jeg havde bare lyst til at fortælle alle sammen jeg elskede dem, kramme dem og kysse dem overalt!

Vent, hvor mange drinks havde jeg taget nu..? 10? 15? Jeg var nødt til selv at køre hjem igen...

Fuck det! Der skulle drikkeeees!

Jeg tog to shots mere og følte min hals brænde. Det var den følelse jeg gerne ville have!

Folk omkring mig drak shots med mig, de dansede og talte højt. Vi havde det alle sammen vildt sjovt!

Jeg vidste ikke hvorfor, og jeg kunne sikkert heller ikke forklare hvorfor, men jeg havde den her følelse af at jeg skulle grine. Hysterisk...

Før jeg overhovedet kunne tænke over det, fyldte jeg baren med et skingrende og ustoppeligt grin. Jeg klappede i hænderne som en retarderet sæl, og min mave gjorde vildt ondt. Men jeg var ligeglad, jeg elskede at grine!

Folk omkring mig begyndte at grine med mig, jeg kunne lide det. Pludselig havde jeg en sær følelse af at nogen observerede mig...

Mens jeg stadig grinte hysterisk over intet, vendte jeg mig om og mine øjne spottede den her person, med meget blå øjne. Wow, virkelig flotte øjne...

Denne her person observerede mig virkelig, ud fra hende... eller hans øjne, jeg kunne ikke engang se om det var en pige eller en dreng, men hvem interesserede sig for det?! Men ud fra blikket kunne jeg se øjnene kiggede på mig, og ville have mig.

Jeg lod de andre i stikken og gik op til personen. Med et hop sad jeg på stolen ved siden af.

”Hey du...” sagde jeg hårdt, med et dunkende hoved, ”du kiggede på mig, gjorde du ikke?”

Jeg lænede mig ind mod personen og prøvede at observere med mit slørrede syn. Det var vist en mand..? Hvad så, jeg var fuld!

Han kiggede på mig skræmt, men jeg kunne mærke han var spændt. Yeahhhh, han ville have mig...

”Uh...” Var alt han kunne svare.

”I-ikke være g-genert...” Stammede jeg for fuld til at kunne snakke ordentlig, eller realisere hvad jeg sagde.

Burde jeg flirte med ham eller hende? Hvis jeg ville have noget sjov i aften, var jeg nødt til at spille smaaart..!

”M-mit navn er L-Louis!” udbrød jeg, ”h-hyggeligt at m-møde dig f-fremmede! D-du har virkelig p-pæne øjne!”

”Jeg tager dig hjem Louis,” sagde personen, ”du er fuld.”

”Fuck mand, ja jeg er... Hahahahah! Lad os tage hjem og have det sjovt!”

Niall's P.O.V.

Louis sad i stolen ved siden af mig, og så virkelig fuld ud. Jeg kunne ikke bevæge mig, jeg kunne ikke sige eller gøre noget. Godt nok var han fuld, men han kunne måske genkende mig?!

”Hey du...” sagde Louis med en meget dum stemme, ”du kiggede på mig, gjorde du ikke?”

På lang afstand kunne man se han var fuld. Hans øjenlåg blinkede dovent og hans ånde lugtede af alkohol på kilometers afstand. Hans hår var rodet og han kunne næsten ikke snakke, han blev ved med at stamme og opførte sig mere dumt end normalt.

Men jeg gik alligevel i chok når han talte til mig. Louis, sidste gang jeg hørte hans stemme var måneder siden! Det føltes så sært...

Jeg var ude af stand til at bevæge mig og var rædselsslagen.

”Uh...” Var alt jeg kunne svare.

Louis gav mig sexede blink og slikkede sig sært om læben. Troede han vi skulle..? WHAT?!

”I-ikke være g-genert...” stammede han, med sin stadig dumme, fulde stemme og sexede tone, ”m-mit navn er L-Louis! H-hyggeligt at m-møde dig f-fremmede! D-du har virkelig p-pæne øjne!”

Louis var virkelig fuld. Jeg ville ikke have han skulle køre hjem sådan der, han ville ikke engang tænke over at ringe til nogen, men bare køre hjem selv! Det var alt for risikabelt, jeg var nødt til at køre ham hjem.

”Jeg tager dig hjem Louis,” sagde jeg til Louis, ”du er fuld.”

”Fuck mand, ja jeg er... Hahahahah!” grinte han, ”lad os tage hjem og have det sjovt!”

Jeg rullede øjne. Ja, Louis var for fuld til for det første at opdage jeg var en fyr, for det andet jeg var Niall, og for det tredje, at jeg ikke ville være sammen med ham!

Men siden han var så fuld, var jeg nødt til at spille med. Hvis jeg ikke gjorde som han ham, ille han ikke komme med hjem.

Så jeg tog mig sammen, og flirtede akavet tilbage.

”Yeah, lad os gå. Vi skal have det sjovt.”

Jeg tog fat i hans arm og fik ham med udenfor baren. Min første ide var at tage på bar og blive fuld, men at forlade Louis sådan ville have været farligt. Min smerte ville ikke være fuldkommen væk, men at redde Louis fra en ulykke ville helt klart få mig til at føle bedre.

For anden gang i nat tog jeg min telefon frem, og ringede til Sam.

”Hvor er du?” Spurgte han med en rolig stemme.

”Baren nær hotellet.” Svarede jeg, mens jeg holdte Louis så han ikke faldt.

”Jeg er der om to.” Sagde Samuel før han lagde på.

Det her var så sært, han spurgte mig ikke hvorfor jeg fucking var her, han var ikke sur, overrasket... Jeg begyndte at undre mig over om Sam virkelig var den mand jeg troede han var... Han så altid ud til at vide alt om mig!

Louis og jeg stod på fortovet og ventede på Sam. Louis kunne ikke engang stå op, jeg måtte holde ham stramt. Hvorfor var han egentlig her og blev fuld?

Endelig kunne jeg se Samuels bil komme. Han stoppede foran Louis og jeg. Jeg satte Louis på bagsædet og placerede mig selv ved siden af ham, så han ikke slog hovedet, siden han var fuld og ikke engang kunne stå op.

”Hvad i...” Begyndte Sam da han så Louis på bagsædet.

”Lang historie...” afbrød jeg og tog min sikkerhedssele på, ”bare kør.”

Samuel startede bilen uden at sige noget som helst.

Louis blev ved med at sende mig sexede blikke, hvilket ikke var behageligt. Hvorfor kunne han ikke bare indse jeg var Niall?

”H-har du n-nogle d-drinks?” Spurgte Louis, kæmpende for at få ordende ud.

”Nej Louis,” svarede jeg hårdt, ”ikke mere alkohol til dig, jeg tror du har fået nok.”

Men Louis så for fuld ud til overhovedet at kunne høre mit svar. Måske var det bedre sådan.

Kom nu Louis, det mig! Jeg ville ikke give op så nemt, men jeg var så træt af at vente. Jeg var så tæt på sejr lige nu, hvis bare han ikke var så fuld!

”H-hvad var dit n-navn igen..?” Stammede Louis, med savl ned af hans kind.

”Jeg har ikke engang fortalt dig det endnu.” Sagde jeg og tørrede savlet væk.

”Når, h-hvad er det s-skønne?!”

Jeg kunne høre Sam grine let, så jeg sparkede til hans sæde med min fod.

Bare grin videre Sam, fordi det er min chance! Ja, han var fuld, jeg vidste Louis ikke interesserede sig for halvdelen af det jeg sagde, og han ville sikkert ikke forstå og høre, men det var forsøget værd! Hvis jeg sagde mit navn, ringede der måske en klokke i hans hoved!

I et øjeblik tvivlede jeg og...

”Mit navn er... Niall.”

Bilen bremsede, så mit hoved stødte ind i Sams sæde. Et lille hyl undslap mine læber, mens mine hænder masserede min pande let.

”Hvad har du gang i?!” udbrød jeg til Sam, ”hvorfor bremsede du bare sådan op?!”

”Måske fordi nogen siger lidt for meget.”

Jeg svarede ikke. Sam kørte videre.

”N-Niall...”

Louis tænkte sikkert inde i sit hoved, med var for fuld, så han sagde det højt. I et par sekunder så det ud til han forstod hvem jeg var. Mit smil var halv glæde og halv angst. Men Louis svar skuffede mig fuldstændig.

”D-det er et s-smukt n-navn!”

FUCKING SHIT! Der ringede ikke nogen klokke overhovedet! Det gjorde ham bare endnu mere spændt! Hvorfor kunne han ikke tænke på andet end sex lige nu?! Vi venner, jeg er Niall Horan, smidt ud af bandet fordi jeg ikke var god nok for Marco!

Kan du ikke huske mig..?

Jeg turde ikke engang kigge ned, jeg var bange for at se hvad der måske var i Louis bukser. Bare tanken om det gav mig gåsehud, jeg kiggede ud af vinduet i stedet for for at ignorere Louis sexede blink.

Endelig stoppede bilen og vi ankom til et hus. Zayns hus...

Jeg gav Sam et forvirret blik, men han gav bare tegn til at jeg skulle gå. Da han gjorde det, betød det jeg kunne stole på ham. Så jeg måtte hellere stole på ham...

Jeg fik Louis udenfor og hjalp ham op til døren.

Da vi kom til front døren, tog han min hånd, og prøvede at få mig med indenfor.

Da jeg ikke ville have nogen af drengene til at se mig med Louis, eller være sammen med ham, skubbede jeg hans arm væk fra mig.

”H-hvad har du g-gang i?” spurgte Louis med en bedrøvelig tone, ”k-kommer du i-ikke i-ind?”

”Nej. Du er nødt til at sove. Du får det bedre i morgen.”

Louis stirrede på mig som om jeg lige havde sagt det med ondskabsfulde nogensinde, på denne her jord. Lige i det jeg troede han skulle til at græde, gav han mig et smørret smil.

”Okay s-så...” hviskede han og blinkede beruset, ”m-men du s-skal k-kysse mig før jeg g-går!”

Han tog fat i min skulder og nærmede mit ansigt med hans eget, i en fænomenal hurtighed. Hans læber kom tættere på mine, han lukkede øjnene ligesom om han ville kysse mig lidenskabeligt.

I sidste sekund, da Louis mund var få centimeter fra min, lagde jeg hånden foran mine læber. Louis placerede sin mund mod min hånd, så brutalt at mit hoved blev kastet en smule tilbage. Hans tunge gled over min hånd og gjorde den helt våd. Jeg fik en voldsom kast op fornemmelse, så jeg lukkede øjnene, for at holde op med at kigge på denne her ulækre scene. Han havde vist ikke engang indset at min hånd var der, så det var vel okay...

Louis trak sig endelig og blinkede så med det ene øje til mig.

”Godnat Loulou.” Råbte jeg let af ham, åbnede døren og skubbede ham ind, før han overfaldt mig igen.

Jeg tørrede Louis salv væk fra min håndflade med min trøje, løb tilbage til bilen og satte mig ind på bagsædet.

”Hvad har du gang i?!” Udbrød Sam straks, og begyndte at køre.

”Han var fuld Sam! Han forstod ikke halvdelen af det jeg sagde!”

”Jeg troede du ville stoppe Marco, før du kom til drengene, du gør det omvendte!”

”Men han var på baren, det var på en nemmere måde!”

”Og hvad laver du her? Fik du ikke nok af at snige dig rundt omme bag scenen?!”

Samuel var så aggressiv, hvorfor var han så sur?!

”Jeg ville bare gerne have en drink!” svarede jeg, mens jeg blev mere og mere vred pågrund af hans ubrugelige aggressivitet, ”og Louis var der. I starten var jeg bange, mens hvis jeg forlod ham ville det være for farligt, at lade ham køre hjem selv! Og nu når jeg tænker over det, hvordan vidste du så hvor Zayns hus var?!”

”Jeg ved ting, sådan er det!” råbte Samuel, ”jeg er bare træt af at spille dum Niall. Du er nødt til at indse at du tager store chancer, ved at gøre det du gør! To på en nat, er det ikke at krydse grænsen? Tænk før du handler! Jeg redder din røv her gang!”

Jeg sukkede. Ja, jeg tog store chancer, og han ville bare være god mod mig. Men jeg kunne bare ikke klare det længere! Det var så hårdt..!

”Undskyld...”

Der var stilhed i lang tid, hvor det eneste vi hørte var bilen der brummede.

”Det er okay,” svarede Sam, ”godnat makker.”

Bilen stoppede foran hotellet. Jeg steg ud og vinkede, mens bilen kørte væk.

Min tur til baren endte med et meget interessant plot twist...

--------------------------------------------------------------------

Undskyld jeg ikke har skrevet i lang tid, har haft lidt søvnproblemer her på det seneste, som jeg prøver at rette op på O_o
Men skal nok prøve at skrive lidt mere nu :3

P.S. har ikke rettet for fejl :/

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...