Without You - One Direction

Hvad ville der ske, hvis en fra verdens største boyband, forsvandt en dag? Ville folk græde? Være ligeglade?
Niall Horan forsvinder pludselig, og tilbage står hans forvirrede band mates, som ikke ved hvor han er. Ingen ved det.
De ringer til politiet, får gennemsøgt Europa, men stadig ingen spor af Niall. Og det bliver ikke bedre for Harry, Louis, Liam og Zayn, når Niall bliver udskiftet med et nyt medlem. Og da bandet også får det mystisk brev går det helt galt.
Spørgsmålet er bare, hvor er Niall? Finder de ham nogensinde? Vil det her ødelægge One Direction?
(Alt credit går til TheCoumie/Camille Asselin! Link til original historie: http://www.wattpad.com/story/3180638-left-alone-to-cry )

109Likes
239Kommentarer
20411Visninger
AA

6. Crowded pain

Impossible ~ Shontelle

Will's P.O.V.

Jeg ventede backstage på drengene skulle komme. Jeg var begyndt at blive stresset da de stadig ikke var kommet, selvom jeg var helt sikker på de ikke ville finde ham. Vi havde gemt ham godt. Alle spor var slettet, de kunne umuligt finde ham.

Da jeg så drengene kom hen mod mig med sørgelige ansigtsudtryk, kom et smørret smil frem på mine læber. De havde selvfølelig ikke fundet ham. Et hånligt grin skal til at slippe ud af mine læber, men det ville nok virke lidt mistænksomt.

”Endelig er I her!” sagde jeg begejstret og lagde min hånd på Liams ryg, da han gik bagerst. Jeg skubbede dem mod omklædningsrummet så de kunne få skiftet og gå på scenen. ”få tøjet på og vær klar til at fyre den af på scenen!”

Louis vendte sig hurtigt om og kiggede såret på mig. ”Will, vi kan ikke gå derud og synge!” sagde han såret, ”Niall er væk. Hans hus er tomt, alt er væk, han svarer ikke på vores beskeder og vi bliver ved med at ringe til ham og han tager den ikke! Der sikkert sket noget forfærdeligt med ham! Han kunne ligge et eller andet sted slået eller måske er han blevet kidnappet?!

Louis stilte sig helt op af mig og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg havde lyst til at smile over Niall, han tog den ikke, sikkert bange for hvad der ville ske hvis han gjorde. De kom aldrig til at finde ham, hvorfor indså de det ikke bare?

”Drenge, gå ind og få tøjet og makeuppen på og gå ud og syng på scenen.” Sagde jeg helt roligt som om ingenting var hændt.

”Will det er som om du ikke forstår det,” sagde Zayn og stilte sig op ved siden af Louis, ”vi kan ikke gå derud og synge. Niall er væk, han er her ikke, vi mangler ham. Vi er nødt til at finde ham!”

”Vi havde en aftale drenge, I havde halvdelen af dagen til at finde ham,” jeg pressede mine læber sammen til en smal streg og åbnede så munden for at sige noget mere: ”jeg kan ikke se ham, hvilket betyder I går på scenen.” Jeg kiggede rundt med åbne arme.

”Fint.” Mumlede Louis irriteret og gik hen mod omklædningsrummet, efterfulgt af de andre. Jeg havde lyst til at råbe af glæde, råbe min glæde ud for at min plan lykkedes! Jeg var sluppet af med Niall!

Louis' P.O.V.

Jeg kiggede rundt omkring på scenen, hvor Harry, Zayn og Liam sad. Vi var i gang med at synge Little Things, men det var tydeligt at ingen af os sang med følelser som vi plejede. Skrigene fra alle vores fans lavede ekko i mit øre da vi begyndte at synge omkvædet. Mine øjne var fastlåst til publikum, for at se om nogen bemærkede at Niall ikke var her, også selvom der var helt mørkt og kun nogle få lys var på os. Uden Niall var vi ingenting. Der var ingen som kunne erstatte Nialls stemme, den er unik.

Stedet hvor Niall plejede at sidde bliver lyst op, da hans del kom. Vi andre stoppede med at synge og kiggede på hinanden, da musikken stoppede og Nialls stemme skulle fylde salen. Hvad skulle jeg gøre nu? Han var væk, Niall var væk! Jeg havde lyst til at knække sammen og græde... Vi kiggede alle sammen på hinanden igen, vi kunne ikke det her. Vi var ikke klar til at synge uden Niall.

Publikum som normalt plejede at klappe og skrige når Niall skulle synge, var pludselig stille. Alle var stille, der var ingen musik, ikke et skrig, ingen siger noget. Stilheden fyldte salen. Pludselig råbte en pige blandt publikum: ”Hvor er Niall?!” Og derefter begyndte alle at råbe: ”Niall! Niall! Niall!

Jeg kunne se drengene ud af øjenkrogen, de var kede af det og skuffede, de kunne ikke andet end at sidde og kigge ud på publikum som råbte Nialls navn. Pludselig smed Harry hans mikrofon hen af scenen. Han kiggede på publikum i lang tid, da alle sammen at tie stille igen. Han knækkede sammen.

Han begyndte at græde og løb så væk fra scenen. Jeg kunne ikke bevæge mig, mine fødder var som limet fast til scenen. Mine øjne begyndte selv at blive våde da jeg så Liam og Zayn følge efter Harry, væk fra scenen. Publikum fattede ikke hvad der skete, de stod bare og stirrede på mig og ventede på at jeg skulle gøre noget.

Jeg åbnede min mund og begyndte at snakke med en rystende stemme: ”Niall er desværre forsvundet,” min hals snurrede sig sammen og en tåre faldt ned af min kind, ”vi er kede af at spilde jeres aften, undskyld...” Jeg lod mikrofonen falde ned på scenen, så den lavede en hvinende lyd, og løb så ud fra scenen, med tårer ned at mit ansigt.

Publikum var stille i noget tid efter jeg fortalte Niall var forsvundet. Men derefter kunne jeg høre de begyndte at blive højlydte igen. De skreg af frygt og jeg kunne høre en masse af dem græd. Det var skuffende og sørgeligt at høre tusindvis af skridt, jeg gættede på at de alle var i gang med at forlade salen, sikkert kede og skuffede. 

----------------------------------------------------------------------------------------

Der kommer desværre kun et kapitel i næste uge, da det er lang tid siden jeg har opdateret på Don't trust anyone, og er kun kommet halvvejs med kapitlet... Undskyld! :S

Og hvis I tænker: " Det er jo totalt latterligt! Folk ville kunne genkende ham!" Så kan de altså ikke genkende ham i min verden, for der ser han helt anderledes ud! :P

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...