Without You - One Direction

Hvad ville der ske, hvis en fra verdens største boyband, forsvandt en dag? Ville folk græde? Være ligeglade?
Niall Horan forsvinder pludselig, og tilbage står hans forvirrede band mates, som ikke ved hvor han er. Ingen ved det.
De ringer til politiet, får gennemsøgt Europa, men stadig ingen spor af Niall. Og det bliver ikke bedre for Harry, Louis, Liam og Zayn, når Niall bliver udskiftet med et nyt medlem. Og da bandet også får det mystisk brev går det helt galt.
Spørgsmålet er bare, hvor er Niall? Finder de ham nogensinde? Vil det her ødelægge One Direction?
(Alt credit går til TheCoumie/Camille Asselin! Link til original historie: http://www.wattpad.com/story/3180638-left-alone-to-cry )

108Likes
239Kommentarer
20476Visninger
AA

18. Always bleeding


Russian roulette ~ Rihanna

Niall's P.O.V.

Jeg vågnede med et lille smil om læben. Spille guitar og synge fik mig til at føle bedre. Nu når jeg vidste drengene bekymrede sig om mig og prøvede at finde mig, så havde jeg endelig fundet håb, jeg havde fundet meningen med at leve. Jeg var nødt til at fortsætte.

Jeg sad på sofaen og spiste lydløst min morgenmad, mens tv'et kørte. Ja, jeg spiste faktisk. Endelig havde jeg fundet lykken ved at spise igen. Jeg havde tabt mig så meget, så det var nok på tide at tage lidt på igen.

Min ene hånd havde fat om fjernbetjeningen og zappede mellem kanalerne, mens den anden spiste.

Men pludselig holdte jeg op med at zappe, og placerede min tallerken foran mig på bordet. Jeg sank den bid mad jeg lige havde taget og fik store øjne.

Mit ansigt var på tv'et. Et stort billede var vist, mens en mand talte samtidig med billedet blev vist frem.

Min vejrtrækning stoppede, mens mine ører lyttede godt med.

”Her de sidste uger har One Directions Niall været forsvundet. Familie, venner og bandmedlemmer har været bekymret siden, indtil i går.

For nogle dage siden på det sociale netværk efter lod Horan en besked på hans Twitter acoount, hvilket beroligede en masse. Alle vidste fra den besked at han var i live, og nu havde de kun brug for at finde ham.

Men i går efterlod Horan en meget undertrykkende bevis på hans eksistens. Ja, den irske dreng havde sendt en rystende besked til sine bandmedlemmer.”

Hvad?! Jeg havde ikke sendt noget brev?! Hvad fanden snakkede de om?!

Mit hjerte begyndte at banke hurtigere, mens manden fortsatte med at snakke, da 'mit brev' til drengene blev vist frem som billede på skærmen.

Niall sagde direkte i brevet at han hader drengene og alle deres fans. Han nævnte også at han forsvandt pågrund af at han ikke kunne klare alt berømmelsen, og fordi han ikke kunne klare at leve med Louis, Liam, Harry, Zayn og fansene, han hadede dem alle.

Bandmedlemmerene er knuste. Her er et lille klip af dem efter de havde læst brevet.”

Jeg kunne se drengene på tv'et. De græd og papparazzierne sværmede rundt om dem. Deres øjne var røde og hævede øjne, jeg kunne se de var såret dybt. En papparazzi spurgte Harry; ”Hvad sker der Harry?! Hvad er der blevet af Niall Harry?!”

Harry stak bare sin langfinger op i kameraet og råbte: ”FUCK DIG NIALL!”

Klippet stoppede og manden fortsatte med at snakke.

Forvirring er blandet med vrede og forrådelse mellem fansene. Vrede og sørgelige kommentarer er blevet sendt konstant til Niall, med hvad folks tanker og meninger.

Hele den her band medlem er forsvundet sag har været noget meget betydningsfuld, deprimerende og sørgelig for enhver der støtter den sanger. Men nu er der kommet et nyt medlem af One Direction crewet. Hans navn er Dan Lester. Vil han være mere loyal end Niall..?”

Der stoppede det.

Min mund var på vid gab i chok. Jeg kunne ikke tro det. Nej. Gjorde Will virkelig det.. for det kunne ikke være nogen andre. Det kunne ikke passe.. nej..

Nej..” Hviskede jeg.

Will havde lige taget mit sidste håb. Drengene og fansene. De var de eneste personer på min side, og nu hadede de mig! Harry hadede mig så meget at han kunne slå mig ihjel! ALLE SAMMEN FUCKING HADEDE MIG! FOR INGENTING!

Nej.. Nej.. Nej!” råbte jeg af tv'et og kom op at stå, ”DET GJORDE HAN BARE IKKE! DET GJORDE HAN IKKE! SIG IKKE WILL GJORDE DET HER! LAD FUCKING VÆR...”

Jeg havde så mange følelser der kom frem på samme tid. Alle de ting han gjorde var ikke okay, men den her... den var bare ikke til at holde ud.

Han fik alle til at hade mig... og nu kunne jeg ikke noget... jeg kunne ikke mere...

Jeg råbte af mine lungers fulde kraft. Aldrig før havde jeg haft denne her følelse. Det var den sidste ting jeg havde brug for. Det var som en million mennesker der slog mig på samme tid. Jeg var paralyseret, ude af stand til at gøre noget. Jeg led af den mest forfærdelige smerte, og folk stod bare der og pegede på mig grinende.

Endelig havde jeg fundet lyset til at guide mig, men Will stak mig i begge mine øjne og gjorde mig blind... og knuste mig.

Mine følelser var for stærke til min lille krop. Will havde vækket dyret inde i mig. Jeg var ude af kontrol.

Mit ansigt var dækket af salte tårer som kom fra mine øjne.

HVORDAN KUNNE DU WILL?!” råbte jeg, mens min brystkasse gik op og ned så hurtigt at jeg ikke engang kunne mærke det, ”HVORDAN FANDEN KUNNE DU?!” Råbte jeg igen, ude af stand til at lade min smerte ud.

Jeg tog tallerkenen fra bordet og kastede den aggressivt på jorden. Den blev knust i en million stykker.

TROEDE DU IKKE JEG HAVDE DET SLEMT NOK I FORVEJEN?!” råbte jeg og skubbede aggressivt tv'et på gulvet så det smadrede, ”DU VAR NØDT TIL AT PRESSE NOGET CITRON SAFT NED I MINE ÅBNE SÅR, VAR DU IKKE?!”

Jeg flippede bordet over, så det landede på gulvet med et brag.

Jeg kunne ikke stoppes. Jeg havde nået enden. Mit bristepunkt. Det var her. Det var her, den overtog min krop, jeg flippede ud, endelig... jeg blev skør.

Hver en ramme tog jeg og kastede ned på gulvet. Jeg var ligeglad med alting, det eneste jeg ville var at ødelægge. Jeg ville ødelægge ting, for at vise at mit hjerte var bristet, hvor mange ar der forblev, hvor mange sår der ikke var lukkede.

Jeg løb ind til soveværelset og ødelagde alting på min vej.

JEG ER INGENTING!” skreg jeg og greb fat om min guitar, mit syn blev slørret pågrund af tårerne i mine øjne, ”JEG ER FUCKING INGENTING! JEG ER SPILD AF TID FOR ALLE!”

Jeg slog guitaren mod væggen op til flere gange. Træ fløj rundt i hele rummet og strengene hang fra guitaren. Jeg smed den over skulderen og løb hen mod køkkenet, skrigende med alt den kraft jeg havde.

Adrenalinen pumpede i mig og gav mig kraften til at ødelægge. Intet kunne redde mig, intet kunne stoppe mig... Jeg var så ødelagt indeni...

DEN FUCKING DAN ENDER MED AT BLIVE MERE LOYAL END MIG!” jeg greb fat om en stol og kastede den op i luften, ”JEG ER HER BARE FOR AT FÅ ALLE TIL AT FØLE SMERTE!”

Jeg vendte køkkenbordet rundt. Mine ører summede, mit ansigt var følelsesløst og mine øjne var våde, en masse tårer flød ud fra dem. Jeg åbnede kabinettet og kastede alle tallerknerne ud.

JEG FORTJENER AT DØ!”

De smadrede over alt med et ordentlig brag.

DET ER DET ALLE ØNSKER, IKKE?!” hulkede jeg og følte mine knæ blive svagere, ”ALLE ØNSKER MIG DØDE FORDI JEG ER EN FUCKING FORRÆDER!”

Den sidste tallerken landede på gulvet. Jeg fik videre til skufferne.

BARE DRÆB MIG FRA STARTEN NÆSTE GANG!”

Mine hænder greb fat om den skarpeste kniv jeg kunne finde dernede i skuffen.

JEG ER TRÆT AF AT LIDE! ALLE SIGER AT SÅR HELER MED TIDEN, MEN DET GØR DET ALDRIG! DET BLIVER BARE VÆRRE! JEG VIL BARE FUCKING DØ!”

Jeg førte mit håndled frem mod kniven og lavede et langt, dybt sår.

JEG VIL BARE FUCKING DØ! JEG ER TRÆT AF AT SØRGE! JEG ER TRÆT AF DET! LAD MIG NU BARE DØ!”

Jeg lavede et andet dybt sår lige under det første, så en tredje, og et fjerde...

Pludselig lod jeg kniven falde til jorden. Jeg stoppede med at råbe og græde.

Jeg tog fat i min arm med min anden hånd, og så den mængde blod der var på mit håndled. Den metalliske, røde væske flød ud af mine årer og landede på gulvet.

Hvad har jeg gjort...” Sagde jeg og kiggede på de første fire sår der blødte kraftigt.

Mit blik gled rundt i hele huset, hvor alt lå smadret på gulvet. Der var stille... helt stille.

Jeg satte mig på hug og kiggede igen på mine sår. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Jeg var sindssyg.. total sindssyg. Jeg satte mig på det kolde gulv og kiggede rundt, som en sindssyg.

Jeg var bange.. bange for mig selv...

Hvem er jeg blevet til..,” sagde jeg og begyndte at græde igen, ”hvad har jeg gjort...”

Langsomt faldt jeg, greb fat om mine knæ så jeg lå i fosterstilling. Stille græd jeg, mens mit indre skreg som helvede. Jeg klemte mit blodige håndled med min hånd, og følte blodet glide igennem mine fingre.

Hvad sker der med mig..? Jeg er skør... Jeg er vanvittig...”

---------------------------------------------------------------

Sorry for at uploade forsent, men jeg kan med glæde sige at mit værelse nu er blevet pænt, og sådan forbliver det de næste to dage! xD

Tænkte på nu når man kan sætte YouTube videoer ind, om I så hellere ville have selve videoen på sangen, bare titlen på sangen og kunstneren eller begge dele?

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...