Hugormebid

Har du prøvet, hvordan det føles, når alt det du kender falder sammen om dig? Ja, dig. Dig bag skærmen. Har du prøvet at vælge dig selv frem for andre i et forsøg på at overleve? Har du prøvet at mærke gruppepres, og pludselig at stå alene uden den bedsteveninde, der ellers altid har været der for dig? Usikre, generte Clara går i 7. klasse, og hun forsøger desperat at hænge i, da hendes bedsteveninde forlader hende - og det går udover internetmobbede Enya, der lige er flyttet til byen.

48Likes
82Kommentarer
2196Visninger
AA

5. Træet del 2- Enyas synsvinkel

”Shh…” sagde Enya pludselig og rejste sig hurtigt op. Hun havde ondt i maven efter alt den latter.
”Hvad?” spurgte Naye forpustet, stadig med et smil på læben.
”Der er noget, der bevæger sig derovre,” sagde hun. Flere bevægelser. Flere indtrængende.

Denne gang var bevægelsen hurtigt og smidig. Naye skreg pludselig og kom hurtigt på benene. Hendes øjne skinnede af frygt.

Flere hurtige bevægelser i lyngen lige under tæpperne.
”Det er en hugorm,” sagde hun panisk og begyndte desperat at bevæge sig ud af hulen. Hun kiggede tilbage- vidste ikke, om hun skulle flå tæpperne til sig eller løbe.

Der gik panik i Enya. Hun snublede over en trærod. Skreg. Forsøgte febrilsk at komme væk fra hulen. Løb, løb, løb.

Nayes vejrtrækning var hvæsende, imens hun hektisk forsøgte at sno sig uden om alle de lavtliggende grene i trækronen. Hun gispede efter vejret, da hun nåede Enya, der med hivende åndedræt stirrede mod hulen et stykke væk. Hendes ansigt havde mistet alt farven.

Naye grinede lidt over sin og Enyas skræk.

”Nøj, den lille orm skræmte jo næsten livet af os,” sagde hun og himlede med øjnene af sig selv. Grinede lidt mere. Enya stirrede bare stadig forpustet på hende.

”Det var en slange,” sagde hun bare.

”Ja, den kan selvfølgelig i teorien være dødbringende, hvis man ikke kan holde til giften, men man kan også sagtens overleve. Det vil sige… De fleste overlever… ” sagde Naye og slog sig på panden, som om hun virkelig havde været dum.
”Selvom der selvfølgelig er nogen, der bukker under…” sagde Enya en smule skarpt. Var vred over, at hun var blevet så bange – og at hun stadig var det. Hendes fingre rystede, som en puddelhund i minusgrader.

”Man kan aldrig vide, hvor man vil ligge, hvis man bliver bidt. I kisten eller derhjemme i sin lune seng. Man kan aldrig vide det. Måske er det derfor slangen, gør det. For at se om den kan knække en. For at…” Enya blev afbrudt af Naye:
”Det er en slange. Den tænker ikke…”
Enya vendte hovedet i sky. De begyndte at gå tilbage til hulen, imens den larmende stilhed var lige ved at få Enya til at vende hjem.

”Jeg tænkte på noget. Det du sagde med alle de sår og rifter, du havde…” Pinlig stilhed. Naye vidste tydeligvis ikke, hvordan hun skulle komme videre.
Enya kiggede tomt på hende.
”Ingenting kan ødelægge dig, medmindre du lader det ødelægge dig,” sagde Naye og stirrede hende direkte i øjnene.

Enyas øjne afslørede stadig ingenting udover hovmod, men ordene klæbede sig fast til hende, og hun var lige ved at gispe efter vejret. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...