Hugormebid

Har du prøvet, hvordan det føles, når alt det du kender falder sammen om dig? Ja, dig. Dig bag skærmen. Har du prøvet at vælge dig selv frem for andre i et forsøg på at overleve? Har du prøvet at mærke gruppepres, og pludselig at stå alene uden den bedsteveninde, der ellers altid har været der for dig? Usikre, generte Clara går i 7. klasse, og hun forsøger desperat at hænge i, da hendes bedsteveninde forlader hende - og det går udover internetmobbede Enya, der lige er flyttet til byen.

48Likes
82Kommentarer
2202Visninger
AA

1. Prolog-Enyas synsvinkel

Hun kunne ikke holde smilet inde. Denne gang vidste hun, at det ville blive bedre. Hun sad i sin vindueskarnap og kiggede ud på bakkerne, der snoede sig rundt om deres nye hus. Vinden aede blidt de græssende får, og solen strømmede ned i kaskader over Rebilds lyngfyldte pukler.

Hun tænkte tilbage på i dag, der havde givet hende mere nyt håb og mod, end hun havde turdet at drømme om. Smilet blev større.

”Vi ses i morgen,” sagde Ariana og trak hende ind i et kram og kyssede hende på kinden. De andre piger omfavnede hende lidt mere genert. Sara stod lidt bag ved dem og kiggede efter Ariana.

Da hun var sikker på, at Ariana og de andre piger kiggede, vandrede hun også selvsikkert hen til hende og trykkede sin røde mund mod hendes kind. Alexander løsrev sig fra de andre drenge. Han strejfede hendes jakkeærme og sagde smilende:

”Vi ses.” Rødmen dansede henover hendes ansigt.

Hun rakte ud efter sin taske og åbnede sin computer. Hun trykkede en enkelt gang på den runde knap til venstre. Computeren begyndte langsomt at summe. Da den åbnede, tastede hendes slanke fingre adressen: www. facebook.com ind. De var hurtige.
Smilet krøllede lidt nervøst i den ene side, da hun trykkede på log ind.
Hun mindede sig selv, om alle de gange hendes nye klassekammerater havde smilet til hende og lavet aftaler med hende, hvor de skulle ses i løbet af ugen.

Smilet blomstrede, sammen med den blå og hvide hjemmeside, frem igen.
Hun trykkede på ”besked-knappen.” Hun huskede, hvordan den knap havde været indgangen til helvede, men smilet blev stædigt på hendes læber. Denne skole var anderledes.

De ville være ligeglade med den hadegruppe, der poppede op, så snart man søgte på hendes navn.
Men pludselig stivnede hun. Hun scrollede ned over beskederne.

Nej.

Det kunne ikke være rigtigt. Hun fik krampeagtige trækninger om munden, og hendes øjne blev flakkede og matte. Hun forsøgte vredt at blinke tårerne væk, og så trak hun vejret dybt og læste masochistisk et par af beskederne:

Ariana: Hej smukke:-* Flot hadegruppe du har dig. Vidste bare, at du var en fedtet lille unge. Du bliver sikkert lærerens kæledægge på ingen tid – men jeg har gennemskuet dig. Kys fra Ariana

Alexander Christensen: Hej NØRD. Så nogle af historierne i din hadegruppe. Hold kæft mand, anede ikke, at du var sådan en lille duks. Du har fået dig et nyt medlem i din hadegruppe.

Hendes vejtrækning blev hvæsende. Trækningerne om munden blev kraftigere, selvom hun forsøgte at styre dem.

Sara: Godt facebook kan give mig det rette syn på dig. Hader kæledægge-mennesker som dig. Du er sgu da pisse opmærksomhedskrævende, lede kælling.

Alle håb, alle smil faldt sammen i en kæmpe bunke i hendes mave. Hun mærkede forpint, hvordan hvert ord og hvert smil landede tungt ovenpå hinanden. Hun kunne ikke længere holde tårerne tilbage.

Hun forsøgte at trække vejret dybt og lænede sig tilbage mod væggen. Kiggede ud på bakkerne. Det før så smukke syn havde fået et melankolsk skær.

Hendes øjenvipper glimtede af tårer, da solen fangede den tykke strimmel af vand, der fint lå, som et lag dug, over de nederste øjenvipper. Bakkerne og de græssende får fik et mat skær. Det forfølger mig, tænkte hun. Ligegyldigt hvor godt jeg gør det, vil hadegruppen på facebook og min fortid altid dømme mig ude.
Hendes ansigt fortrak sig i smerte, og hun trak knugende benene op under sig.

______________________

Obs: Mine kapitler er udelukkende til for at gøre historien mere læsevenlig her på Movellas:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...