We protect you|One Direction (Pause)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2013
  • Opdateret: 17 sep. 2013
  • Status: Igang
Handler om en pige på 18 som hedder Tiffany,som har en lillebror på 16 der hedder Mick. Henden forældre er skilt og hendens far har sagt han vil slå dem alle ihjel. Tiffany skal til London med hendes bedste veninder som kalder sig "The T's" hvor de skal være med i en 1D flashmob men hvor alt går galt hun bliver hjulpet af 5 drenge nogle lidt specielle drenge <'333

15Likes
15Kommentarer
1014Visninger
AA

4. Hvor er jeg? Hvem er i?

Tiffanys synsvinkel

 

Jeg vågnede op

"WTF hvor er jeg" Viskede jeg helt forvirret og bange.

Tænk hvis de har bort ført mig, det sidste jeg kan huske er........ Jeg blev....Vist slået, og en fremmed kom og hjalp mig....Kan ikke huske så meget fra igår.....

Jeg tog mig på hovedet og mærkede en kæmpe bule og

jeg havde en kæmpe hovedpine.

Så bliver det ikke være, en hovedpine og en bule.

Perfekt. 

Seriøst hader buler, en bule er så grim.

Jeg rejste mig stille op, jeg kunne mærke jeg var blevet lidt svimmel.

Jeg kiggede rundt....

Der rodede meget.

Jeg så et spejl og gik der hen for at se hvordan jeg så ud.

"Shit! hvad fanden, mit tøj?!?" Viskede jeg helt forvirret.

Jeg havde en hvid T-shirt på som var lidt gennemsigtig, men havde heldigvis stadig undertøj på, det kunne man se lidt igennem den hvide t-shirt.

Men forstår intet, hvem fanden har taget mit tøj af?

og hvems t-shirt er det er det jeg har på?

Det eneste jeg kunne regne ud var at det var en drengs t-shirt, for den gik mig til knæene.

Jeg kiggede hen på døren og over vejede om jeg skulle gå ud, man ved jo aldrig om der er nogle på den anden side, som vil mig noget ondt.

Jeg bed mig nervøst i læben og gik hen til døren, jeg sat mit ene øre hen til døren for at høre om der var nogle......

Men kunne ikke høre nogle, der var helt stille.

Altså ud over jeg kunne høre en lille snorken.

En sød lille snorken.

Den snorken var altså nuttet.

Vent, hvad, nej, tænk hvis den snorken tilhørte en morder eller noget.

Jeg er sindsyg.

Jeg åbnede døren meget langsomt og stille.

"WOOOOOOW" mimede/viskede jeg.

Der var mega flot, jeg rystede på hovedet som jeg ikke skulle havde gjort, min hoved gjorde stadig ondt.

Jeg tog mig til hovedet og kom til mig selv.

Jeg vente mig om og lukkede døren meget stille for ingen skulle fatte mistanke om jeg var gået.

"Hey er du okay?"

Jeg fik et kæmpesjok, og røg ind i døren så det sagde et lidt højt bang.

Jeg vendte mig om og så et andsigt kigge på mig henne fra sofaen.

Jeg kiggede med store øjne på ham, med en kæmpe frygt i øjnene.

"Du skal ikke være bange, jeg vil hjælpe dig" Sagde han forsigtigt.

Jeg kiggede bare på drengen men store øjne, mens jeg stod helt presset op af døren.

Den dreng syntes jeg, jeg har set før, men kan ikke huske hvor.

Han rejste sig forsigtigt op og gik langsom hed i mod mig.

"Har du ondt i hovedet,  jeg har nogle hovedpinepiller der kan hjælpe dig" Sagde han forsigtigt.

Jeg nikkede forsigtigt.

seriøst han så morder-agtig ud........der var også mørkt så kunne ikke se ham så godt. Han gjorde tegn til jeg skulle kom hen til ham, som bare gjorde mig mere bange.

Jeg stod stadig og kigged på ham, lige nu er jeg bare forvirret, jeg kan huske hvad der skete så selvfølig er jeg forvirret, jeg blev slået et sted og en eller anden kom og hjalp mig.

Ja og nu er jeg lige pludselig et sted, som jeg aldrig har været før.

Jeg gik en skridt hen mod ham meget forsigtigt, han gav et lille smil som om alt var okay, men jeg kunne se han var bange i hans øjne, men for hvad ved jeg ikke.

Han kan da umuligt være bange for mig.

Jeg ser ikke engang farlig ud, ser mere hæslig ud.

Ja ser hæslig ud.

Nej tænker du måske men nu er det heller ikke dig der er blevet slået ned vel.

nej det tænkte jeg nok.

Jeg gik hen til ham, ind til jeg stod foran ham, han tog fat om mit håndled og trak mig ned ved siden af ham, han nussede min hånd som gjorde mig lidt mere tryg.

Han rejste sig og gik ud i køkkenet, mens han var væk kiggede jeg tomt ud i luften.

Er stadig helt forvirret, har så mange spørgsmål.

...........

Han kom tilbage med et glas vand i hånden, han satte sig ned ved siden af mig og gav mig en pille og glasset med vand.

Jeg tog pillen hurtigt og lænede mig tilbage i sofaen.

"Går det bedre" Spurgte drengen.

Jeg svarede ikke og kiggede stadig tomt ud i luften.

"Mit navn er Niall, jeg er med i One Direction som du nok kender.....Hvad er dit navn og hvorfor var de folk efter dig?" Spurgte Niall lige pludselig.

Jeg sukkede højt.

"Jeg hedder Tiffany og Ja jeg har det bedre" sagde jeg træt og begyndte og fortæller Niall hvad der skete for 2 dage siden hvor mig og tøserne var ude og shoppe og til idag hvor jeg vågnede i en fremmed seng.

Niall forklarede hvordan jeg ente her, som jeg var meget taknemlig for.

Ja tror også du ville være taknemlig tror mig.

Men nu fik jeg nogle svar på alle de spørgsmål, som jeg har inde i hovedet.

Efter mig og Niall havde snakket om det der var sket, ville jeg hjem.

Jeg rejse mig for at finde mit tøj, men inden jeg fik rejst mig helt tog Niall fat om mit håndled og trak mig ned ved siden af ham igen.

"Hvad skal du?" Spurgte han forvirret om.

"Hjem" Svarede jeg.

Jeg rejste mig op igen, men inden jeg nåede og gå ind på værelset få at finde mit tøj, tog Niall fat om mit håndled igen og hev mig ned.

"Du kan ikke gå tænk hvis de mennesker ser dig, du burde få sovet efter alt hvad der skete igår" Sagde han alvorligt.

Det skæmte mig lidt, jeg prøvede og gemme frygten i mine øjne men kunne ikke.

Jeg kiggede på ham med et tomt blik, men mine øjne viste frygt.

"Undskyld" Sagde han " Er bare nevøs for dig, jeg syntes du skulle få sovet, klokken er kun tre om natten" Sagde han undskyldene.

Men et mega nuttet andsigt.

Jeg nikkede.

Han lagde armen om mig for at nusse min arm.

"Du helt kold" Sagde han mens han løftede sin dyne op, som tegn på jeg skulle lige mig ind til ham.

Jeg kiggede på ham i nået tid og besluttede mig for at ligge mig helt ind til Niall.

Jeg lagde mit hoved på hans brystkasse, mens Niall lagde sin dyne over os, mens han varmede mig og nussede mig på ryggen, til jeg faldte i søvn.

 

Nialls synsvinkel

 

Jeg nussede Tiffany til hun faldte i søvn, det så ud som om det fik hende til og slappe lidt af.

Det er synd for hende alt det her der er sket, gad vide om det er hendens skyld de mennesker var så onde mod hende.

Jeg kunne høre Tiffany begynd og trækker været dybt, så nu sov hun endelig.

Jeg kan ikke sove, ved ikke hvorfor plejer altid at kunne sove.

Jeg besluttede mig for at se lidt fjernsyn.

Jeg tænde for fjernsynet og skruede ned for lyden så jeg ikke vækkede Tiffany.

Klokken blev cirka ni, inden jeg hørte en af drengene stå op.

Liam kom ud fra sit værelse og kiggede på mig.

"Hey Niall har du hørt noget f..."

........ Liam kiggede forvirret på mig og sendte et blik, der viste jeg skulle forklare.

Jeg regnede hurtigt ud hvad han ville vide.

"Er det hende pigen vi hjalp igår der ligger hos dig?" Spurgte Liam helt forvirret.

"Ja hun ko.." Mere noget jeg ikke før Zayn og Louis kom ud af deres værelser.

"Godmorgen Niall" sagde Zayn og Louis på samme tid.

"Er det hende pigen fra igår der..." Spurgte Zayn om, ved ikke hvorfor han ikke sagde sin sætning færdig.

Drengene satte sig over i den anden side, ud over Zayn som satte sig ved siden af Tiffany og jeg, fordi Louis og Liam lige skulle fylde  den anden sofa.

"Vil du forklare Niall?" Spurgte Liam om.

Jeg fik dem forklaret hvorfor Tiffany lå hos mig, og hun ville være taget hjem hvis jeg ikke sagde hun skulle blive.

Drengene forstod heldigvis, når jeg siger noget er der ikke altid de lige forstår.

"Zayn vil du ikke lige tage hende" Spurgte jeg om, Zayn nikkede og jeg lagde Tiffany over på Zayn.

Jeg rejste mig og lagde dynen på hende og gik ud i køkkenet og hentede et glas vand og gik ind til Harry.

Jah hvis Harry ikke står op når jeg siger det, så får han vand.

Jep det er den måde jeg vækker Harry på, derfor hader han når det er mig der skal vække ham.

Jeg åbnede døren ind til mit værelse nu hvor Harry sov der inde i nat

"Harry stå op!"

..............................

"Harry jeg har vand"

.....................................

"Harry?"

.............................

"Sover du?"

...............................

Jeg stillede mig helt hen foran Harry, for han bedre kunne høre mig.

"HARRY STÅ OP!"

Harry åbnede øjnene og satte sig op.

Endelig vågnede den dreng, han er umulig at vække nogle gange.

"Hvad"

"Kommer du ikke, vi andre er stået op"

Harry rystede på hovedet og lagde sig til at sove.

"Harry stå nu op, Tiffany er der inde men hun sover"

Harry satte sig hurtigt op og kiggede forvirret på mig.

"Hvor ved du hendens navn fra?" Spurgte han overraskende.

"Hun vågnede i nat" og så fortalte jeg lige historien igen, om hvorfor hun lå inde i sofaen.

Man bliver træt af at fortælle den historie.

Faktisk Rigtig træt.

Jeg gik ud til de andre mens Harry tog tøj på.

"Sto han op?" Spurgte Liam om.

"Eller brugte du vandet" Grinede Louis.

"Det kunne misforstås" Grinte Liam.

"Nej han kommer nu" Svarede jeg med et grin, mens jeg satte mig ned ved siden af Zayn, hvor Tiffany også lå.

Vi sad og snakkede lidt.

Harry kom ud fra mit værelse og vi blev alle stille.

Harry kiggede forvirret på os og Tiffany.

"Hvad så?" Spurgte Zayn med et smil.

Harry rystede bare på hovedet og satte sig ved Louis og Liam, som gjorde plads til ham.

Vi sad og snakkede lidt om igår, ind til vi hørte Tiffany begyndte og vågne.

vi alle kiggede på hende, mens Zayn sad helt stille.

Vi var faktisk alle helt stille, det er sku ikke tit vi er det.

Faktisk aldrig, vi er aldrig stille, det er for svært men lige nu er det vist ikke så svært.

Tiffany begyndte og åbne øjne langsom, Hun lå med hovedet på Zayns ben og fik øje på ham.

"ARG!" Skrig Tiffany og faldt ned på gulvet.

"Forhelved hvad er det i vil med mig!" Råbte hun, vi kiggede forvirret på hinanden.

Vi kiggede alle sammen hen på Harry.

Harry rejste sig og gik mod Tiffany som sad sammenkrympet på gulvet, med Nialls dyne.

"Tiffany vi er ikke dem du tror vi er, kan du ikke huske...." Mere nåde Harry ikke at sige for Tiffany begyndte at skrige, tårende røg ned af kinderne på hende. 

Harry gik tætter og tætter på hende, mens kun kravlede baglæns til hun ramte muren. Jeg rejste mig hurtigt og tog fat om Harrys håndled og trak ham væk, jeg kiggede Harry i øjnene og kunne se de var våde.

"Harry lad mig snakke med hende" Sagde jeg roligt.

Harry rystede på hovedet og kiggede surt.

"Hvis det ikke var for mig kunne hun være død nu og det er takken jeg får, at hun skriger mig op i hovedet og siger jeg skal gå" Halv råbte Harry op i hovedet på mig.

"Harry slap nu er hun kan jo ikke huske det, lad nu mig prøve at snakke med hende" Sagde jeg alvorligt

"Du så hvad de gjorde ved hende og nu tror hun det er os der har gjort det, så er det da klart hun er bange"

Harry nikkede og gik ind på sit værelse.

Jeg gik hen til Tiffany langsomt, mens hun sidder helt op ad vægen.

"Er du okay? Kan du huske da du vågnede i nat og du så en person i sofaen, det var mig, kan du huske det?"

Hun nikkede meget langsomt til der kom et lille smil frem, hun så hen på Zayns hånd og fik bagefter Øjenkontakt på Zayn.

"Tak Zayn" Sagde hun meget lavet men nok til Zayn kunne høre det, Zayn kom ned til os og vi fortalte hende hvem vi var og lidt af hvert.

Vi sad og snakkede i ca. 10 minutter

Tiffany var blevet mere normal igen, jeg rejste mig op og spurgte Louis om Harry var kommet ud fra sit værelse men han svarede nej.

"Hvad er der med Harry?" Spurgte Tiffany.

"Du var bange for ham og han er lidt ked af at du skreg ham i hovedet" sagde jeg kort.

Tiffany rejste sig og gik ind til Harry på værelset.

 

 

Tiffanys synsvinkel

 

Jeg åbnede døren ind til Harrys værelse, han lå i sengen men sin mobil.

"hey" sagde jeg forsigtigt.

Han svarede ikke og kiggede bare videre på sin mobil.

Jeg lagde mig ned ved siden af Harry og viskede tak i hans ører og lagde mig helt ind til ham.

Han kiggede på mig og smilte.

Jeg smilte tilbage og lagde mig ind til ham.

Vi lå på siden og kiggede hinanden i øjnene.

Harry rykkede sit hoved tætter på mit ind til vores læber mødtes.

 

 

---------------------------------------------------------

Nå hvad syntes i? hvad tror i der sker mellem Tiffany og Harry?

Håber i vil læse videre xD

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...