Vampire - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2013
  • Opdateret: 15 feb. 2014
  • Status: Igang
Dianna er en vaske ægte vampyr. En vaske ægte gudesmuk vampyr som alle falder på stirbe for. Ingen andre ved det, andre end hendes bedste veninde som også er vampyr og meget smuk ligesom hende.
De lever livet med fester og hygge, men hvad sker der når de pludselig møder One Direction? Dianna falder for den præcis samme som hun reddede da han var barn fra en bilulykke, men kan han kende hende? Og finder han ud af noget. Det er i hvert fald dybt ulovligt at falde for et menneske da vampyrer jo ikke eldes...

36Likes
30Kommentarer
1827Visninger
AA

2. Kapitel 1 ~ A good day turns...

Solen skinnede kraftigt ned på mig og jeg havde et kæmpe smil plantet på mine læber. Jeg gik ned af fortovet der ellers var godt befolket med mange forskellige mennesker. Nogle stressede afsted nogle gik bare stille og roligt og nød solens varme og beroligende stråler. En af de personer var jeg. 
Jeg havde blot et par højtaljede og slidte cowboyshorts og en hvid sort top proppet ned i shortsene. Jeg havde et par converse på og mit lyse, bølgede hår sad i en høj hestehale der svingede fra side til side. 
Over min skulder hang en sort skuldertaske af læder og dinglede. 

Bare så vi lige for det på det rene, lyste min hud altså ikke op for det er bare en skrøne at vampyres hud gør det. Jeg var egentligt ikke glad for at kalde mig selv vampyr men jeg havde nogenlunde vendet mig til det da jeg havde været det i et par år nu. 
Lige nu var jeg på vej til arbejde på Starbucks, men jeg havde god tid så jeg gik stille hen og kiggede på alle mennesker og alt det spænende der foregik. 

Selvfølgelig kunne jeg høre alle deres hjerter slå og det fristede en lille smule men jeg havde lært at leve med det og desuden havde jeg været på jagt i nat så jeg havde fået nok dyreblod for nu, det vil sige at mine øjne var i den der mærkelige bronceagtige farve.
Jeg svingede lidt med min taske og nynnede stille mens jeg kiggede op i den blå og skyfrie himmel. London var bare en dejlig by i dag og det var dejligt at se børn lege og hunde løbe rundt. 
Dog var jeg snart ved Starbucks og jeg gik ekstra langsomt for at nyde det sidste øjeblik. Jeg åbnede døren så den lille diding lyd lød og smilede til Juliana, min absolutte bedsteveninde i hele verden.

Og det havde vi været i et godt stykke tid nu.. 50 år måtte det være.
Jeg smilede stort og blænende til hende og hun smilede straks tilbage og løb i menneksefart over til mig og krammede mig. Jeg krammede straks tilbage og smilede stort til hende. "Heeej Juli!" Sagde jeg glad og hun sagde en glad lyd tilbage "Heej Dia!" Smilede hun og jeg grinede af hendes kæmpe humør. "Hva' så du er glad i dag?" Spurgte jeg med et smil "Hvem er ikke det? Solen skinner!" Svarede hun mig og jeg nikkede ivrigt. Jeg selv var også rimelig glad og frisk.

Vi gik sammen, lystigt snakkende ind i rummet hvor vores t-shirts var, hev dem hurtigt over hovedet og gik så ind i selve cafeen igen. De første kunder var allerede kommet. Det var to drenge og en pige på 17 år eller der omkring der kom gående.
Jeg smilede straks stort, ægte og venligt til dem og de smilede alle igen.
"Hvad skulle det være?" Spurgte jeg dem om da de stod ved kassen. "Jeg kunne godt tænke mig en cappuccino" sagde pigen med et smil de andre nikkede sig enigt med at de alle skulle have en. Jeg smilede venligt til dem "Skal det være med på vejen?" Spurgte jeg og de nikkede alle.

Jeg lavede hurtig nogle og satte dem på disken og tog i mod de penge de allerede havde fundet frem. "Hav en god dag." Sagde jeg og gik over for at tage en cappuccino selv. Jeg havde helt fået lyst til en. Og ja vampyre kan godt syntes at sådan noget smager godt!
Jeg kiggede søgende efter Juliana og fandt hende nede i den anden ende hvor hun tørrede et bord af med en klud.

Snart ringede døren igen og flere kunder kom ind. Jeg kiggede op for at se hvem det var og så 5 larmende drenge træde ind. Larmen var ikke just behagelig nu hvor jeg havde bedre ører end mennesker. Jeg smilede dog stadig til dem da de kiggede op. De spærrede øjnene op da de så mig og jeg hørte en af dem hviske noget med: "Hun er sku' da lækker" eller noget. Jeg sukkede lydløst og lod mit blik glide over dem. Der var en med sort hår som sad opsat med en lys stribe i, så var der en med brunt hår og blå øjne, endnu en med brunt, lidt kortere hår og brune øjne. Så var der en anden med lyst hår og skinnende blå øjne og en sidste med brunt, krøllet hår og utroligt grønne øjne.
De var rimeligt lækre når man kiggede godt på dem.

Juliana kiggede over på dem og løftede øjenbrynene et par gange til mig. Jeg himlede øjne af hende men kiggede så igen over på drengene som nu stod ved kassen og snakkede med hinanden.
"Vi vil gerne have et fad med sandwitch til at spise her!" sagde de nærmest alle sammen på en gang og jeg kunne ikke lade være med at grine stille. De var nu ret søde.
"Bare find et bord jeg kommer med dem." smilede jeg og vente mig om for at lave sandwitch. Jeg gjorde det i hurtig menneskefart selvom at jeg sagtens kunne lave dem meget, meget, meget hurtigere. 
Da jeg var færdige tog jeg dem i den en ene hånd og gik ned til bordet hvor de havde sat sig. Nogle piger kom pludselig ind og jeg så dem kigge med store øjne på drengene som jeg serverede til. 

"OMG DET ER ONE DIRECTION!" Skreg en af dem pludselig og jeg kiggede spørgende op på Juliana der bare trak på  skuldrene. Pigerne var straks henne ved bordet og drengene smilede stort til dem og var ved at skrive på sedler og arme. Jeg skulle lige til at gå op til kassen igen men så blev et kamera rakt hen til mig. "Vil du være sød at tage et billede?" Spurgte den lyshårede dreng. Jeg nikkede blot og tog imod kameraet. Pigerne så lykkelige ud og det fik mig helt til at smile. "Smiil!" Sagde jeg højt og et kæmpe smil kom frem  på alle ansigter. 
Jeg klikkede på knappen og et par billeder kom ind på kameraet. Jeg smilede og gav dem kameraet igen for derefter at gå op til kassen hvor Juliana var igang med at tørre borde af.

"Er de kendte?" hviskede jeg lavt trods hun stod helt nede i den anden ende. Men hun havde meget gode ører ligesom mig. Remember? Vampyrører?
Hun trak bare på skuldrene og jeg lagde det bare til side. Jeg måtte søge på One Direction når jeg kom hjem. 
Diding lyden lød højt i mine ører igen og jeg kiggede brat op på døren hvor en bekendt dreng kom ind. Jeg spærrede øjnene op da jeg så Max. Han havde været mig utro med en anden og jeg havde skreddet. Han havde været min kæreste for to år siden hvor jeg var vampyr, men vampyrer har også følelser. Stærke følelser! Nu havde han endnu en pige på slæb og hun havde blå mærker på kinderne.

Slog han hende?! Vreden pumpede rundt i kroppen på mig trods jeg prøvede at styrer mig. Men da jeg så ham sige noget surt til pigen og skubbe til hende gik jeg hastigt (i menneskefart hastigt) over til ham og kiggede med sammenknebne øjne på ham. "Hvad fuck tror du at du har gang i?!" Snerrede jeg af ham og jeg så straks Julianas advarende ansigt. Vi skulle jo nødigt blive opdaget som vampyrer. 
"Nårrhh... Der har vi jo min lille snuskebasse!" Sagde han med en klam stemme og jeg kneb øjnene sammen. "Hold kæft din nar!" Snerrede jeg og vidste at hvis han sagde en ting til ville jeg flippe ud. 
"Nånå du er blevet temparamentsfuld siden sidst." Sagde han og smilede. Han skubbede 'hård' i menneskeverdenen til mig og troede nok at jeg ville falde men jeg blev bare vredt stående. "Nu holder du kæft!" Snerrede jeg og jeg så at han forskrækket svajede lidt tilbage. 

Han skjulte det dog hurtigt og vendte sig mod den stakkels pige han havde på slæb og gav hende en lussing så hun hulkede stille. Jeg mærkede vreden pumpe rundt i kroppen på mig. 
Trods jeg prøvede at styrer mig. Dog tabte jeg og jeg tog hårdt fat i han t-shirt og kylede ham bagud så han ramlede ind i væggen. Mine øjne lyste af had da jeg trampede over ved hans side og skulle til at løfte ham op da en stærk arm greb fat i mig. Jeg kiggede vredt tilbage og så Juliana stå med et vredt blik og stirrede på mig. Jeg kiggede rundt og så at der var helt stille. 

Drengene der sad på det ene bord spiste ikke sandwitch. De sad bare og stirrede med åben mund på mig. Pigen som Max havde udnyttet og slået stod med store øjne og kiggede bange på mig. 
To damer sad med tekop øjne og åbne, bekymrede øjne. 
Alvoren gik op for mig og jeg mærkede tristhedden skylde ind over mig. Hold kæft en idiot jeg var!

__

Ikke rettet igennem!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...