Runaway- One Direction

Victoria er drengenes ven, pigernes fjende, nattelivets ukronede dronning og fars pige. Med en far som Simon Cowell, så er livet sødt - det skulle man tro, men det er det ikke. Victoria har alt, hvad hun overhovedet behøver - udover et liv med faste rammer. Hendes far er aldrig hjemme, så hun tilbringer meget tid alene i det store hus, hvor hun kan gøre lige, hvad hun har lyst til. På en bytur i det dyre kvarter gør Victoria et 'interessant' møde med en velkendt person, som hun mødte to år tilbage. Men hvad hun ikke er ved er, at hendes far har tilbudt et berømt boyband at bo i huset, mens de arbejder på deres nye album. Den pludselige indflytning i huset hiver Victorias kolde attitude frem, også selvom hun kender bandet fra deres oprindelse. Dog er der ét af medlemmerne fra boybandet, som genkender hende. En akavet og hård tid med en masse udfordringer, humørsvingninger og blandede føler begynder for Victoria, for at vise de fem drenge, hvem der egentlig bestemmer i huset.

113Likes
64Kommentarer
12085Visninger
AA

8. 7.

Victorias ponit of view:

 

Every part of my body's telling me to go
Telling me to get out
Every part of my bodies saying I should be gone
But I'm still here.
- Olly Murs - Runaway.

 

Jeg så filmen færdig med drengene, og vi havde det faktisk hyggeligt. Jeg slåsede med Harry, fordi han tog mine chips ud af hænderne på mig, og jeg kunne faktisk kun grine ad det. Jeg havde ikke lyst til at skælde mere ud, eller være negativ overfor alt, hvad de foretog sig. Jeg ville et eller andet sted gerne vise Louis, at jeg faktisk godt kunne grine, og være positiv. Mens vi andre hyggede os, havde Louis bare sat siddet i totalt tavshed, og gloet på tv skærmen. Hans blik eller ansigtsudtryk havde overhovedet ikke ændret sig. 

Jeg rejste mig fra sofaen, og gabte en enkelt gang højlydt. "Godnat." Jeg strakte mig, og sendte et lille venligt smil til drengene - men ikke Louis. "Godnat." Sagde de lidt i munden på hinanden, mens jeg gik ud af stuen, og op ad den brede trappe mod mit værelse. I stedet for at gå ind på mit værelse, fortsatte jeg ind på badeværelset, hvor jeg lukkede og låste døren. Jeg kiggede mig selv i spejlet. Jeg lignede praktisktalt lort, men det var lidt for sent, at gøre noget ved det nu. Drengene havde jo set mig. 

Jeg vaskede mit hoved få gange i noget koldt vand, for at køle mit ansigt af. Det var noget jeg gjorde nogle gange, fordi det hjælp mig med at køle ned, og tænke klart. Jeg fjernede min mascara, og vaskede mit ansigt igen, inden jeg flittigt begyndte at børste mine tænder. 

Mens jeg stod, og børstede mine tænder, blev mine tanker ved at kredse omkring Louis, og hvad der var hændt i løbet af dagen. Jeg var ikke blind. Jeg kunne godt se, hvordan han begyndte at opføre sig, jeg var jo ikke dum. Jeg kunne spejle mig selv i ham, og det var ret skræmmende. Jeg havde været led, kold og negativ, og det var lige præcis det, som han var overfor mig nu. Jeg fik endelig min egen medicin at smage, og det smagte virkelig dårligt. 

Jeg spyttede tandpastaen ud, og skyllede min mund. Jeg kiggede på badet gennem spejlet, og jeg blev hurtigt fristet af følelsen af det kølige vand mod min varme hud. Jeg besluttede mig for at tage et hurtigt bad, inden jeg gik i seng - det ville kun gavne.

 

Jeg lukkede døren ind til mit værelse, hvor jeg tændte lyset i loftet, så jeg kunne komme hen, og finde noget rent undertøj. Jeg holdte håndklædet omkring min krop tæt ind til min krop, så jeg var sikker på, at det ikke ville glide ned, hvis jeg slap den. Jeg fandt hurtigt noget rent undertøj, som jeg hurtigt iførte mig. Håndklæderne havde jeg smidt på midt på gulvet, så jeg rendte rundt kun iført undertøj. Jeg elskede at rende rundt sådan, det var så befriende, men jeg var stadig opmærksom på døren, hvis nu den blev åbnet? Sandsynligheden var lille, men den var der.  

Jeg fandt en lyseblå t-shirt frem, som var lidt for stor til mig, som jeg trak nedover min overkrop; jeg skulle lige til at smide mig i min seng, da der blev banket på min dør. "Kom ind." Råbte jeg, og dørhåndtaget blev trykket ned, og Harry stak hovedet ind. "Sov du?" Spurgte han venligt, mens hans blik straks faldt på mig, han så ret overrasket ud, da han så at jeg kun havde en t-shirt på, som lige gik ned over min røv. 

Jeg rystede på hovedet. "Nej, jeg var lige på vej." Svarede jeg en smule fraværende, inden jeg lagde mig ned under min dejlige sommerdyne. "Okay, må jeg komme ind?" Han trådte tøvende et skridt ind på mit værelse, og et ja undslap mine læber. "Jeg ville bare høre om du var okay?" Rømmede han sig, og jeg kiggede kort hen på ham, siden hvornår var han begyndt at bekymre sig om mig? Jeg trak let på skulderen, og trak lidt på smilebåndet, hvorfor vidste jeg ikke. "Ja." Svarede jeg bare. Det sidste jeg ønskede lige nu, var at tiltrække opmærksomhed.

"Er du sikker?" Han nærmede sig langsomt min seng, men jeg svarede bare ja igen, bare lidt mere irriteret. Kunne han ikke bare nikke, og så lade mig være i fred? "Du virker ikke sådan." Han satte sig på sengekanten, mens han kiggede på mig. Jeg sukkede lidt, fordi jeg vidste, at han ikke havde tænkt sig at give op lige sådan. "Det er jeg." Prøvede jeg at forsikre ham om, men han så ikke overbevist ud.

"Det er Louis ikke?" Han løftede det ene øjenbryn svagt, mens han kiggede bestemt på mig. Aldrig i mit liv havde jeg forstillet  mig, at jeg ville sidde og snakke med Harry, som jeg gjorde nu. "Jeg fatter ham bare ikke." Sukkede jeg lidt, og kiggede direkte op i loftet. Jeg prøvede at trænge ind til ham, siden jeg begik en fejl, men han skubbede mig bare længere væk hver gang. 

"Han skal nok blive god igen." Sagde han beroligende, og vendte sig lidt længere om mod mig, så han kunne se på mig. Jeg svarede ikke på det, som han sagde. Jeg havde ikke så meget i mod Harry længere, men jeg ville ikke lukke ham helt ind i mit liv. Jeg vidste ikke, hvor meget jeg kunne stole på ham, jeg var ikke sikker på, at han ville kunne holde tæt på noget overfor de andre drenge. 

Jeg brændte virkelig for at fortælle ham, hvordan jeg følte lige pt., men jeg vidste ikke, om jeg kunne stole på ham. Et eller andet sted, så var jeg skrækslagen over at åbne mig op overfor nogen, og specielt for en dreng. Eddie var den eneste dreng, som jeg havde åbnet mig op for, men det var noget helt andet end nu. 

"Harry?" Hørte jeg mig selv spørge, og et kort sekund fortrød jeg det bitterligt. "Ja?" Svarede han forbløffende, som om det kom meget bag på ham, at jeg ville sige noget til ham. Det kom også bag på mig. 

"Hvis jeg ville fortælle dig noget.. kunne jeg så stole 120 på dig?" Spurgte jeg tøvende, og rejste mig op med den ene arm, så alt min vægt lå på min ene arm. Han smilede venligt, og nikkede med det samme. "Selvfølgelig. Bare fordi jeg er berømt, så er jeg ikke en sladderhank." Han smilede lidt over sit eget svar, men det nåede kun kort hans øjne, før det forsvandt. Jeg bed mig selv nervøst i kinden. Mit hjerte øgede hastigheden, og jeg holdt vejret. Jeg var virkelig bange for, at jeg var ved at gøre noget dumt, som jeg ville fortyde i sidste ende. 

"Jeg har hyrret en professionel til at finde hans dagbog." Sagde jeg lavt, og kiggede nervøst hen på ham. "Men du må ikke sige det til nogen." Skyndte jeg at tilføje. 

Han kiggede på mig med store øjne, som om han overhovedet ikke havde forventet, at jeg ville sige sådan noget. ”Du prøver at hjælpe ham?” Han prøvede at skjule sin forbløffelse, men han gjorde det virkelig dårligt. Jeg nikkede, og jeg kunne mærke mine læber gå op ad i et lille smil, som jeg prøvede at skjule. ”Hvorfor?” Spurgte han roligt, og satte sig lidt længere ind på min seng, så han ikke sad på sengekanten længere. ”Jeg har virkelig dårlig samvittighed over det der skete, og jeg kan ikke holde ud, at jeg ikke kan være glad i mit eget hjem, når han er sådan der.”

"Jeg forstår dig godt, det må heller ikke være rart." Jeg rystede på hovedet, uden at kigge på ham.; mit blik var fokuseret på mine hænder, som lå på min dyne. "..Bare giv ham lidt plads." Sagde han, og klappede mig på det ene ben, som lå under dynen. Jeg kiggede langsomt op på ham, og sendte ham et lille smil, og nikkede. 

"Men du ved, at du altid kan komme til mig." Smilede han venligt. "Tak Harry." Jeg gengældte kort hans smil, og han rejste sig fra sengen, og gik hen til min dør. "Harry.." Han vendte sig om, og kiggede tilbage på mig. "Du må ikke fortælle det her til nogen." Sagde jeg stille, og han nikkede roligt, og forsvandt ud fra mit værelse, og jeg lagde mig ned i sengen igen. Et dybt suk undslap mine læber. Jeg havde ikke forudset dette her ske, og jeg havde overhovedet ikke regnet med, at jeg ville fortælle Harry sådan noget her. Men det der kom mest bag på mig, var at Louis kunne ødelægge mig på denne måde. Jeg hyggede mig med drengene, jeg gjorde noget for at gøre Louis glad igen, og jeg stolede på dem. Hvordan kunne han  vende min verden op og ned, på denne her måde?

 

 

* * *

 

"Hi babe. Jeg regner med at du kommer over til min fødselsdagsfest i aften. Btw så må du gerne tage drengene med, fordi de er faktisk ret underholdende, men kun hvis du ikke har noget i mod det.. Glæder mig til at se dig." 

Selvfølgelig, jeg havde ikke glemt at det var Eddies fødselsdag i dag, og selvfølgelig holdte han et kæmpe fødselsdagsparty - det gjorde han altid. Jeg smed min telefon tilbage i sengen, efter jeg havde hørt hans besked, som han havde indtalt på min voicemail. 

Jeg havde ikke så meget imod, at han gerne ville have drengene med. De gik mig ikke så meget på mere - kun Louis. Han ødelagde konstant min dag med hans negative humør. Det var ligemeget om jeg prøvede at være sød ved ham, han ændrede sig ikke. 

Jeg gik med lette og muntre skridt hen til drengenes værelser, som lå længere nede af gangen. Jeg bankede på den første dør, som jeg kom til. En lav mumlen lød derinde fra, og jeg åbnede døren ind til værelset. Der var helt mørkt inde, og der lugtede mildt sagt af mandehørm. "Sover i?" Spurgte jeg med en halv kvalt stemme, og holdt vejret. "Hvad er der?" Mumlede Niall træt, og hev dynen længere op over sit hoved. "I er blevet inviteret til fødselsdagsfest i aften." Harry satte sig hurtigt op i sengen, og kiggede hen på mig med trætte øjne. "Af hvem?" - "Eddie." Svarede jeg, og smilede lidt. "Vi kommer." Sagde han hurtigt, og lød helt frisk. Jeg grinede bare lidt, og lukkede døren igen. 

Jeg fortsatte indtil Liam og Zayn, som bare mumlede lidt, og sov videre. Jeg var ikke engang sikker på, at de hørte, hvad jeg sagde til dem, men det var også ligemeget. Jeg manglede bare at sige det til Louis. Helt ærligt, så havde jeg ikke lyst til at fortælle ham det, men jeg havde intet valg. Mine knoer ramte let døren indtil hans værelse et par gange, og en ret irriteret stemme lød derinde fra. 

Jeg åbnede forsigtigt døren ind til hans værelse. Han lå stadig i sengen, men hele værelset lignede et bombet lokum. "Jeg ville bare sige, at i er inviteret til fødselsdagsfest i aften." Sagde jeg roligt, og han satte sig forvirret op i sengen, og hans hår stod ud til alle sider. Han så ikke særlig begejstret ud, da han så at det var mig, som stod i døren til hans værelse. "Af hvem dog?" Vrissede han morgensurt, og gabte en enkelt gang. "Eddie, han vil gerne have jer med." Sagde jeg en smule koldt, men mest for at beskytte mig selv. "Som om." Mumlede han ligeglad, og lagde sig ned i sengen igen. 

Jeg knyttede min ene næve, og bed mig selv i læben for ikke at råbe af ham. Jeg kunne forstå, at han ikke lød begejstret, hvis det var mig der holdt fødselsdag - men det var det ikke. Det var Eddie, og Eddie havde ikke gjort ham noget. "Bare fordi, at du har et problem med mig, så skal det ikke gå ud over andre - og slet ikke Eddie. Han prøver bare at være rare mod jer, og det her er der ingen der fortjener." Sagde jeg bittert, og lukkede døren i indtil hans værelse, og gik ned gennem gangen med rasende skridt. Dagen startede ellers så godt ud, men igen formåede Louis, at ødelægge den igen. 

 

 

 

Louis' point of view:

Det var bestemt ikke for Victorias skyld, at jeg stod under bruseren med vandet skyllende ned af min krop. Efter jeg var flyttet ud til Simon, havde min personlige hygiejne ikke været topprioritet, så når jeg endelig gik i bad føltes det bare endnu bedre. Mit hår trængte til at blive klippet, og jeg burde virkelig barbere mig inden Eddies fødselsdag i aften. Han var faktisk ret cool, man kunne ligesom lidt identificere sig med ham, for han vidste jo godt, hvordan det var, når ens privatliv ikke længere eksisterede.

I’d turn gay for him. That’s for sure.

Jeg kunne ikke rigtig være bekendt at være sur på Victoria længere. Hun vidste ikke bedre, og havde det været omvendt, så havde jeg sikkert gjort det samme. Hun havde nok også forstået beskeden nu, ellers burde hun virkelig gå skolen om igen.

Med håndklædet om livet gik jeg ind på mit værelse igen, og sørgede for at døren var lukket inden jeg lod håndklædet falde, og jeg fandt et par underbukser. Hvad skulle jeg tage på?

”Vic. Hvordan er dress-coden i aften?” Jeg var gået ind til hende, og da hun hørte hvem det var, der snakkede til hende, blev hun vidst en del overrasket.

”Øhm, altså pænt, men ikke galla du ved? Måske en skjorte og nogle jeans?” Hun stod selv med en halv kort kjole foran sig, da hun vendte sig om mod mig, og så overrasket på mig, men sendte mig et forsigtigt smil.

”Æh, hvis du har tid, vil du så ikke hjælpe mig med at finde noget?” jeg rodede i mit håret, og vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Det var hendes chance nu. Jeg var flink, og hvis hun ikke kunne være flink i mod mig nu, så kunne det også være lige meget.

”Jo, det vil jeg gerne … Så du er ikke sur længere?” Hun lagde pænt kjolen fra sig på sin seng, og fulgte efter mig ind på mit værelse.

”Nej, jeg må jo komme videre, ikke?” Jeg sendte hende et svagt smil, da vi stod foran min garderobe. Garderobe var et overvurderet ord, for udvalget var ikke just stort. Men hun gik i gang, og forsvandt næsten ind i det enorme skab.

”Ja det er jo ikke, fordi der var så meget at vælge i mellem. Gæt hvem der skal med Eddie og jeg ud at shoppe i næste uge?” Hun stod foran mig med mine bedste jeans og en hvid skjorte, og grinede lidt af sine egne ord. ”Vil du køre den kendte Tomlinson stil med selerne også?” Hun hev et par sorte seler ud, og holdte dem op foran skjorten.

”Ja, det er fint. Og du skal slæbe mig med rundt i byen så!” Jeg tog tingene ud af hendes hænder, og grinede lidt. ”Kan du så lige gå udenfor døren, så jeg kan skifte i fred?” Jeg viftede af hende med skjorten, mens min grin blev lidt højere.

”Øhh Louis? Du er godt klar over, at du står i underbukser nu ikke? Dem skal du vel have på alligevel?” Hun pegede på mine ben, og først der gik det op for mig, at den t-shirt der lå på sengen, rent faktisk stadig lå på sengen.

”Jo selvfølgelig. Så får du din vilje” jeg rakte tunge af hende, mens jeg tog skjorten på, og knappede den. Jeg satte selerne i bukserne, inden jeg tog dem på, og så stoppede jeg enderne af skjorten ned i bukserne.

”Ihhhh! Hvor ser det godt ud!” Hun var tydeligvis begejstret. ”Mange tak! Skal du ikke også skifte?” Spurte jeg, da vi gik ud på gangen igen.

”Jo, men du havde vel ikke tænkt dig, at du skulle kigge på?” Hun dækkede de mere private dele af sin krop med sine hænder for sjov, selvom hun havde tøj på.

”Haha, nej det er ikke nødvendigt. Jeg har min fantasi” hun rødmede, og forhåbentlig så hun mit skæve smil, som jeg sendte hende.

”Nå nå, venter du her?” Hun satte mig ned på en stol uden for hendes værelse, da vi nåede dertil igen.

”På spejderære”

 

* * * 

 

”Woaw! Du ser godt ud Vic!” Jeg måbede dramatisk, da hun trådte ud af døren til sit værelse noget tid efter.

”Tak! Skal vi finde de andre, og se om de er klar?” Hun gik hen til mig, og kiggede mig i øjnene. Jeg var stadig sur indeni, men som den voksne af os, burde jeg nok ikke vise det længere. Hun havde forstået budskabet.

”Ja lad os gøre det” vi tog hvert sit værelse, og inde hos Harry og Niall stod de begge halvnøgne med hovedet inde i deres fælles skab. Det så ret humoristisk ud.

”Hva’? Hvor lang tid har I brug for endnu?” Spurgte jeg, og grinede svagt, inden jeg lænede mig op af dørkarmen med hænderne i lommen.

”Giv os fem minutter!” Råbte Harry dramatisk inde fra skabet. Niall stak hovedet ud, og gav mig elevatorblikket.

”Kommer der en hot tøs du skal score i aften eller hvad?” Han hævede det ene øjenbryn, og smilede på sin typiske irske måde. Ja, man kan smile på en irsk måde. Det er et skævt, og charmerende.

”Det er Vics valg…” svarede jeg, og jeg kunne mærke mine læber gå op i et lille smil.

”Nåh, så I er på talefod igen?” Harry stod nu, og var ved at binde sin butterfly. ”Du Lou? Jeg kunne godt bruge noget hjælp her!” Han fumlede med den, han var aldrig blevet god til at binde dem, men han insisterede altid på, at han skulle have dem på.

”Ja, og jeg kommer nu Haz” jeg gik hen i mod ham, og stillede mig foran ham for at binde den. Når vi var på hoteller, måtte vi ikke længere stå i nærheden af hinanden ved vinduerne, fordi Larry ikke længere var tilladt. Det var lidt trist, at vi ikke måtte vise vores venskab offentligt, men vi makkede bare ret.

”Det var godt. Tak!” Han smilede, som den cupcake, som han altid blev omtalt som, og betragtede sig i spejlet, mens han rettede lidt på sine krøller.

”Nå, er I ved at være færdige herinde?” Victoria havde overtaget min plads i dørkarmen, og bagved stod Liam og Zayn, som begge så utrolig godt ud. Det gjorde vi alle nu, for ikke at være beskeden.

”Ja, skal vi gå?” Jeg smilede lidt til Victoria, og hun gengældte det hurtigt.

”Det er i hvert fald dejligt, at I to taler til hinanden igen!” Bemærkede Liam. Han hadede når der var dårlig stemning i gruppen.

”Ja. Kom!” Jeg tog Victoria i hånden, og drengene fulgte os. Ud af øjenkrogen kunne jeg se, at hun rødmede en smule.

 

”Hej med jer!” Eddie stod i døren, og tog i mod os. Han smilede lidt, da vi gav hinanden hånden, og sendte hemmelige blikke til Vic. ”Kom ind, kom ind, vi bider ikke” vi stod åbenbart for længe i entreen til hans smag, og vi fulgte efter ham ind i stuen, der om muligt var større end den Simon havde.

”Du bor flot hva’?” Jeg kunne ikke lade være med at bemærke det. Min lejlighed kunne ligge her i stuen cirka to gange, og det var ellers ikke den mindste lejlighed i London.

”Ja.. Det var dengang man kunne købe billige huse. Jeg ved ikke om du har set det, men der er en kæmpe villa til salg længere nede af gaden?” Han lagde armen om min skulder på venskabelig vis, og hviskede det nærmest til mig, mens han kiggede diskret hen på Vic.

”Tjae, men lige nu bor jeg fint hos Simon, og jeg vil gerne have lidt styr på mit liv du ved, inden jeg går ud og køber noget” hviskede jeg tilbage til ham, og selvom han bukkede sig ned, måtte jeg alligevel kigge op på ham.

”Nej, det forstår jeg godt. Trænger du ikke til noget at drikke?” Han pegede ned på mine hænder, der var tomme, men det var tydeligvis ikke i den tilstand de skulle forblive. ”Hvad byder du?”

”Lidt af hvert, baren står derhenne” han pegede hen på et forholdsvis stort bord i den anden ende af lokalet, og jeg fulgte diskret efter Victoria derover.

 

 

* * * 

 

Vi havde vidst alle fået lidt at drikke efterhånden, og Victoria havde danset med Eddie, mig, og med hvem der ikke sov endnu.

”Kom Louis!” Hun trak i min hånd, og snart stod vi ude på dansegulvet. Hun var i så godt humør, at intet så ud til at kunne skade hende.

”Jeg er glad for at du ikke er sur på mig længere” sagde hun efter lidt. Hun kiggede ind i mine øjne igen. For anden gang i dag.

”Og jeg er glad for at du ikke hader mig overalt på jorden” svarede jeg med et lille smil på læben.

”Jeg har aldrig rigtigt hadet jer, men det var bare fordi, at i er min fars projekt, og jeg ser ham altså dårligt nok i forvejen” sagde hun.

”Det er jo ikke meningen, at vi vil tage ham fra dig” jeg trak hende en smule tættere ind til mig, og jeg kunne se, at hun reagerede lidt på det. ”Nej” hun var helt stille efter det.

Hendes læber kom tættere på mine, inden de rørte hinanden. Hendes bløde læber var … ubeskrivelige. Hendes fingre rodede forsigtigt i mit hår, mens mine hænder holdt på hendes lænd. Det var så intenst, men tanken om hendes tilstand lurede i mit baghoved.

Havde hun kun kysset mig, fordi hun var blevet fuld? Kunne hun overhovedet huske det i morgen? Jeg vidste, at jeg ville kunne huske det, og jeg ville ikke være bange for at spørge hende, når hun igen var ædru. Men selvom det var et kys begået i fuldskab, så var det stadig godt. Fantastisk.

Vi dansede det meste af natten, og da solen gik op, faldt vi om på Eddies sofaer. Victoria og jeg klemte os sammen i den ene, mens nogle af Harry og Zayn lå i den anden, og Liam og Niall havde lånt gæsteværelset. Hun duftede ikke af alkohol som sådan. Hun duftede godt, af en meget dyr parfume, som hun sikkert havde fået af Eddie. Han forkælede hende sådan, men hun fortjente det også.

 

_________________________________________________________________________________________

Uhhh! Hvad skete der lige der?? En uventet handling, men det bliver bedre! :D

Tror i Victoria vil huske aftenen? Og vil det hele være ændret totalt næste dag? Læs med næste gang! :D

Tak fordi i læser med! I er virkelig skønne! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...