Runaway- One Direction

Victoria er drengenes ven, pigernes fjende, nattelivets ukronede dronning og fars pige. Med en far som Simon Cowell, så er livet sødt - det skulle man tro, men det er det ikke. Victoria har alt, hvad hun overhovedet behøver - udover et liv med faste rammer. Hendes far er aldrig hjemme, så hun tilbringer meget tid alene i det store hus, hvor hun kan gøre lige, hvad hun har lyst til. På en bytur i det dyre kvarter gør Victoria et 'interessant' møde med en velkendt person, som hun mødte to år tilbage. Men hvad hun ikke er ved er, at hendes far har tilbudt et berømt boyband at bo i huset, mens de arbejder på deres nye album. Den pludselige indflytning i huset hiver Victorias kolde attitude frem, også selvom hun kender bandet fra deres oprindelse. Dog er der ét af medlemmerne fra boybandet, som genkender hende. En akavet og hård tid med en masse udfordringer, humørsvingninger og blandede føler begynder for Victoria, for at vise de fem drenge, hvem der egentlig bestemmer i huset.

113Likes
64Kommentarer
12080Visninger
AA

4. 3

Det var vidst ingen hemmelighed, at jeg hadet drengene, og jeg var sikker på, at de godt kunne fornemme det på mig. Men det var også det jeg inderst inde ønskede. Da far rejste, var jeg sikker på, at det ville blive nemt at få drengene til fordufte herfra, men det fandt jeg så ud af, at det var ikke. Takket være Louis. 

De første dage sammen med dem har været de værste i hele mit liv. Jeg havde ikke turde, at invitere Eddie herover, fordi jeg vidste ikke, hvad der ville ske. Det var som om, at drengene ejede det her hus, uden rigtig at eje det. De gjorde bare som det passede dem, og de ryddet aldrig op efter sig selv. Jeg var nærmest en husmor eller husholderske for dem. Og det ville jeg ikke være.

I aften havde jeg besluttet mig for, at tage til beach party sammen med Eddie. Eddie og jeg holdt tit fester i hans lejlighed, eller hjemme hos mig, men jeg havde bare fem problemer, som jeg ikke vidste, hvor jeg havde henne. Så vi besluttede os for, at tage til beach party, nu hvor det trods alt var sommer.

Lige nu befandt drengene sig i fars studie, som lagde i den anden ende af huset, langt væk fra alting. Så jeg havde det meste af huset for mig selv, og jeg kunne slappe af, mens jeg gjorde klar til at tage til beach party.

Jeg var lige kommet op af mit lange ophold i badekaret, som jeg selv syntes at jeg havde fortjent. Det var helt rart, at jeg ikke skulle tænke, på hvad drengene nu lavede. Så befriende. Jeg viklede et håndklæde rundt om mit hoved og min våde krop. Jeg tjekkede omhyggeligt, om der var flere mascara rester under mine øjne, inden jeg smurte noget fugtighedscreme i mit ansigt. Ja, det gjorde, at min make-up holdt bedre.

Jeg låste døren op, og gik roligt hen mod mit værelse igen. Der var helt stille, og et kort sekund føltes det ret ubehageligt, nu hvor jeg var ved at være vant til, at drengene larmede helt vildt. Ej stop dig selv, tænkte jeg hurtigt og slog tanken væk. Jeg lukkede min dør bag mig, og tændte for min radio, og skruede op for musikken. 

Jeg fandt noget hvidt, frækt undertøj. Jeg ved ikke, hvorfor, men jeg havde en mani med, at når jeg skulle til fest, så skulle jeg have noget fræk undertøj på. Det skulle jeg bare. Jeg lod mit håndklæde falde til jorden, og jeg tog hurtigt mit undertøj på, og jeg gik hen og så mig i spejlet.

Jeg havde aldrig haft et problem med min krop. Jeg havde aldrig været den højeste i skolen, men heller ikke den mindste. Jeg var nok normal høj, hvis man kan kalde det, det? Jeg var heller ikke blandt de tykke piger, men heller ikke de tynde. Jeg var nok normal - igen. Jeg havde aldrig gået op i sport eller motion, det havde overhovedet ikke min interesse. Jeg spiste og gjorde som jeg havde lyst til, og det ser ikke ud til at have påvirket min krop, overhovedet. 

Jeg dansede i højt humør i takt til musikken fra radioen hentil en dør nær min seng, som jeg åbnede med en let bevægelse, og trådte ind i et rum, fyldt med tøj og sko. Man kunne godt sammenligne det lidt med det walk-in-closet fra Hannah Montanna, men dog ikke helt så overdrevet. 

Jeg tog lidt forskellige kjoler frem, som jeg hang foran mig på nogle knager, så jeg kunne betragte og bedømme dem på afstand. Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle tage på. Kjole eller shorts? T-shirt eller top? Høje eller flade sko? Alt for mange valg. 

Dog endte jeg dog med at finde et par lyseblå shorts, en grå-hvid t-shirt og nogle hvide sandaler. Jeg vidste ikke, hvorfor, men lyse farver tiltaler mig. Måske fordi mit hår var sort? Jeg var ikke helt sikker. Det var bare en af mine mærkelige idéer. Jeg så mig i spejlet, for at tjekke mit outfit ud. Sødt, men ikke for sødt. Fint, men heller ikke for fint, men perfekt. 

Mit hår var allerede begyndt at krølle, så jeg puttede noget krøllecreme i, inden jeg gik nedenunder og ned i køkkenet, for at finde et eller andet at spise. Der var stadig helt stille i huset, lige som om at jeg var alene hjemme, som jeg plejede. Jeg gik ind i køkkenet, og fandt et æble og nogle vindruer, som jeg hurtigt skyllede. 

Jeg kastede et blik op på uret, som hang på væggen. Jeg skyndte mig, at tage en bid af mit æble, da jeg fandt ud af, at jeg havde en aftale med Eddie om fem minutter. Jeg ville ikke nå det, så jeg fiskede min telefon frem fra min lomme, og ringenede ham op. 

"Eddie, kan du ikke kommer herover i stedet for?" Spurgte jeg, mens jeg tog endnu en bid af mit æble.

"Du er ikke færdig endnu?" Spurgte han, som om han et eller andet sted godt vidste, at jeg ikke var klar. Han kendte mig alt for godt.

"Nej.. Kan du ikke bare komme herover nu?" Spurgte jeg ham igen, mens jeg tykkede på min æble. 

"Du er da også krævende.." Sukkede han opgivende. 

"Tak skat." Svarede jeg med en kærlig stemme, og tog endnu en bid af mit æble. 

"Jeg er der om lidt. See ya babe." Grinede han svagt og lagde på inden jeg nåede at sige noget. Jeg trak bare kort på skulderen, og smilede lidt for mig selv. Det var bare så typisk ham - og mig. Jeg smuttede hurtigt op ad trapperne, og ind på mit værelse, for at ligge sidste hånd på min makeup, så jeg var nogenlunde klar når Eddie kom. 

 

 

 

***

 

 

"Er du snart færdig?" Sukkede Eddie lettere irriteret, mens han smed sig i min seng, som jeg næste lige havde redt. Jeg himlede med øjnene, og samlede noget tøj op fra gulvet. "Du kunne jo hjælpe mig, så jeg snart kunne blive færdig." Efterlignede jeg ham, og åbnede døren ind til mit walk-in-closet, og smed tøjet derind. Jeg måtte rydde det op en anden dag. 

"Jeg orker det bare ikke." Stønnede han, som om han havde det hårdt, hvilket han overhovedet ikke havde. Han lå bare lige så lang, som han var i min seng. "Ja, det er også hårdt at hedde Eddie og være doven." Grinede jeg svagt, og satte mig oven på ham, og han udbrød en underlig lyd. Det var ikke et skrig eller støn.. Det var bare som om, at han mistede pusten.

"Vil du med dovne?" Jeg rejste mig fra ham, og han rejste sig langsomt op fra sengen, mens han børste sig hurtigt af fra støv. "Rolig nu, Vic." Sagde han, men jeg åbnede bare døren og gik ned i køkken-allerummet for at finde et stykke papir. Jeg ville ikke bare lade de fem møgunger splitte huset ad. 

 

You're home alone now, because I'm at a party.
Don't destroy the house or do anything silly while I'm away. 
And I will not come home to a big mess.  

- Victoria Cowell.


Ps. You're not allowed to throw a party. 
Have a nice time.


Jeg lagde sedlen på køkkenbordet, hvor de nok ville finde den, siden de altid sad der og spiste. Eddie var i mellemtiden kommet ned til mig, og var gået ud og havde fundet mine bilnøgler. "Har du nu også skrevet en 'mor' seddel til dem?" Spurgte han sarkastisk, og grinede lidt af sin egen sarkastiske bemærkning.

"Jeg har bare skrevet, at jeg ikke er hjemme, og de skal bare lade være med at gøre noget dumt, mens jeg er væk." Sagde jeg med en rolig, men irriteret stemme, mens jeg gik rundt og slukkede lyset. 

"Det er voksne mænd, Victo.." Sagde han drillende, men tyssede bare på ham. Jeg hadet når han kaldte mig Victoria. Jeg hadet forresten mit navn. Det lød så kongeligt, og der var ikke særlig mange, som hed det. Det fik mig til at lyde som om, at jeg var en speciel person, hvilket jeg egentlig ikke var. Derfor hadet jeg det.  

"Giv mig mine nøgler, Eddie." Kommanderede jeg, og han afleverede dem uden protest, og inden længe var vi dem der var på vej til sommerens fedeste beach party. 

 

 

 

***

 

 

Louis's point of view:

 

Vi havde efterhånden tilbragt meget tid Simons studie. Her var virkelig fedt, og han havde alt det nyeste udstyr, men han var jo også rig. Rig og flink. Da han spurgte om vi ville arbejde i hans studie blev vi alle meget henrykte, men vi boede i den anden af London end han gjorde, så det ville være svært for os, at komme frem og tilbage hver dag. Han foreslog med det samme, at vi flyttede ind, da han havde gæsteværelser nok til, at vi alle kunne bo der. 

Jeg var glad for, at han foreslog det, fordi jeg havde brug for at komme lidt væk fra den del af London, som jeg kendte. Selvom det var lang tid siden, at Eleanor og jeg gik fra hinanden, så bragte det stadig mange gamle minder frem.

Jeg var taget herhen et par dage før de andre drenge, da jeg havde brug for lidt alene tid. Jeg endte dog med at tage i byen samme aften, for at møde nogle andre mennesker. Og det gjorde jeg.

Det var den første gang, at jeg mødte Victoria. Jeg fik hurtigt fornemmelsen af, at hun var meget temperamentsfuld - ligesom hendes far. Han var bare bedre til at styrer sit temperament end hende. 

Der var noget specielt over hende. Jeg kunne ikke sætte en finger på, hvad det var. Men der var noget. Jeg var allerede tiltrukket af hende, fra første gang jeg så hende. Jeg var tiltrukket af hendes ydre, og derefter måtte jeg bare snakke med hende, og finde ud af mere om hende.

Jeg spurgte hende, om hun ville have en drink med mig den aften, men hun afviste mig venligt. Jeg var aldrig blevet afvist før på den måde. Det var altid mig der afviste pigerne venligt, men hun var kommet mig i forkøbet. Jeg var fastbesluttet på, at hvis jeg mødte hende igen, så ville jeg ikke give op så let. 

Det viste sig så, at Victoria var tættere på mig end jeg troede. Det kom dog meget bag på mig, at det var Simons Cowells datter. Jeg var totalt overrasket over at se hende igen, og jeg gættede hurtigt på, at hun var typen, som gik meget i byen. Hendes makeup var tværet ud i hele hendes ansigt, og jeg havde svært ved at kvæle mit grin. 

Victoria var nok ikke den pige, som jeg havde forstillet mig hun var. Sammen med Simon var hun flabet og venlig overfor os, men da han rejste forsvandt hendes venlige facade. Hun var ikke venlig mere. Nu var hun bare led og flabet. Totalt kold overfor os, og vi fik hurtigt fornemmelsen af, at vi ikke var velkomne her. Drengene var parate til at pakke deres sager og rejse hjem igen, men jeg insisterede på, at vi skulle blive. Hun skulle bare knækkes. Jeg ville ikke give op denne her gang. 

 

"Jeg er altså sulten." Klagede Niall og tog klappede sig på maven. Vi havde også arbejdet i lang tid nu, og havde fået skrevet nogle fede tekster ned. 

"Det er jeg altså også." Bekendtgjorde Harry, og rejste sig fra sofaen, og gik med Niall ud af studiet. Vi andre fulgte bare med dem videre ind i huset. Alt lyset var slukket, og her var helt stille. 

"Tror i hun sover?" Kom det fra Zayn, som så hen mod trappen op til anden etage. Her var mørkt og stille, så det kom egentlig ikke bag på mig, hvis hun gjorde. "Det tror jeg." Sagde Liam, og satte sig ved køkkenbordet. Jeg gik med Harry og Niall ud i køkkenet, for at finde noget mad. Jeg var efterhånden også ved at være sulten. 

"Kom lige." Råbte Liam inde fra køkken-allerummet af, og vi skyndte os at samle noget mad i hænderne og styrtede derefter ind til dem. "Se hun har skrevet en 'mor' seddel til os." Grinede Zayn, og satte sig til bordet, mens Liam begyndte at læse sedlen højt for os. 

"Hun er taget til fest." Gentog Niall en smule skuffet, men Harry klappede ham bare opmuntrenede på ryggen. "Det betyder at vi kan holde en fest!" Fastslog han, og smilede stort. Harry var helt vild med at feste, og dette sted ville være det perfekte sted til at holde en sommerfest. 

"Men.." Kom det fra Liam. Han var åbenbart ikke færdig, med at læse op. "Men hvad?" Spurgte jeg forvirret, og lænede mig op ad bordet, mens jeg proppede en mad i munden. 

"Hun vil ikke have, at vi holder nogen fest." Sukkede han, og lagde sedlen fra sig igen. Jeg snuppede den hurtigt før nogen af de andre drenge nåede at få fat i den. "Hvor strengt." Sukkede Harry trist, og proppede maden i sig ligesom Niall. 

Mens jeg læste sedlen igen, linje for linje, ord for ord; da fik jeg en idé. "Hun er god.. Men vi er bedre." Mumlede jeg med munden fyldt af mad. "Hvad mener du, Louis?" Mumlede Niall tilbage, hans mund var også proppet med mad. Jeg smilede lumsk, og slugte maden. 

"Hun sagde, at vi ikke måtte holde nogen fest, gøre noget dumt, rode eller ødelægge huset.. Men hvad nu hvis vi tager med til festen?" Smilede jeg tilfreds. Jeg elskede når jeg fik den slags idéer. "Du ved godt, at hun flipper fuldstændig ud på os?" Sagde Zayn en smule hysterisk, men sådan var han tit. Han var ikke altid med på mine tossede idéer, men det kom han altid i sidste ende. 

"Genialt, Louis." Udbrød Harry, med et kæmpe smil på læben. Bare der var en fest, så var Harry med på den værste. Jeg over på Liam, som nikkede med det samme. "Jeg skal med!" Tilføjede han, og jeg så videre over på Niall, som hurtigt tilføjede sig til flertallet. Det var kun Zayn vi manglede. "Okay,det bliver sjovt." Sukkede han, og prøvede at skjule sit smil. 

"Bare ét spørgsmål... Hvordan kommer vi derhen?" Spurgte Liam en smule tøvende, og sendte mig et spørgende blik. "Vi ringer da bare efter en taxi eller noget." Svarede jeg spontant, og så rundt på drengene, som ikke lignede nogen, som havde nogle modargumenter. 

 

 

Vi havde ringet efter en taxi, som var stor nok til at vi alle fem kunne være der. Zayn var meget skeptisk over, hvor festen var, men det burde ikke være noget problem for os, at finde en stor fest. Harry havde på fornemmelsen af, at Victoria var typen der festede blandt store forsamlinger. Jeg vidste ikke, hvorfor han troede det. Harry var bare typen, som vidste alt om piger, hvilket egentlig var pænt skræmmende. 

Liam havde spurgt taxichaufføren om han kendte noget til en stor fest her i nærheden, og det gjorde han tilfældigvis. Hans søn stod for opsætningen af musikanlæg, og han havde hjulpet ham tidligere i dag. Perfekt timing. 

Tanken om, at jeg ville møde Victoria igen, fik sommerfuglene i min mave til røre uroligt på sig. Jeg ved godt, at jeg skulle være stukket da jeg havde chancen, men jeg kunne ikke. Jeg ville ikke bare lade hende slippe væk så let. Ikke uden kamp. 

Vi blev sat af et stykke fra stranden, da vi ikke ønskede at vække opmærksomhed ved festen. Vi ville bare feste med. Musikken var utrolig høj, og vi kunne nemt finde derhen uden hjælp. 

"Wow, de ved da hvordan man fester her!" Grinede Harry overrasket, og skyndte sig ind blandt menneskemængden. Han trængte nok bare til at feste, skønt han kun var 19 år. Jeg hørte ikke rigtig efter, hvad de andre drengen sagde, da mit blik gennemsøgte menneskemængden, men fandt ikke, hvad det ledte efter. 

"Louis?" Jeg mærkede et let puf i siden, og så fraværende hen på Zayn, som grinede en smule af mig. "Hvad?" Spurgte jeg forvirret, og prøvede at koncentrere mig om at føre en samtale med Zayn. "Hvad kigger du sådan efter?" Spurgte han nysgerrig, og smilede drilsk til mig. "Ikke noget." Svarede jeg hurtigt, og smilede roligt og lod som ingenting. 

"Har du fundet en flot pige?" Kom det ovre fra Liam, som stod med hænderne i lommerne, og et smørret grin. Jeg vidste egentlig godt, hvad det var de tænkte, men det måtte de selvom. "Ikke endnu." Sagde jeg roligt, og smilede smørret tilbage til dem, for at spille med på deres joke. 

"Er i klar til at feste?" Lød det bag os, og Harry kom gående med nogle blomsterkranse, og alt mulig festgejl. Typisk ham, men det var derfor vi elskede ham. Vi gik ind blandt den dansende menneskemængde og op til den kæmpestore strandbar.  Solen var så småt begyndt at gå ned, og det fik solens røde skær til at danse henover himlen i de flotteste røde farver. 

Folk lagde ikke så meget mærke til, hvem vi har her. Dog var der nogle piger, som gerne ville have et billede og snakke, men det var okay. De overfaldt os ikke. Stemningen her var totalt fed. 

Jeg havde efterhånden fået et par drinks oppe i baren, men ikke nok til at jeg kunne mærke det. Liam og Zayn var taget hjem, da de ikke følte for at feste her med så mange piger, uden Danielle og Perrie. Jeg kunne sagtens følge dem i det, jeg havde jo gjort det samme, hvis jeg stadig var sammen med Eleanor - men det var jeg ikke mere. 

Niall havde jeg ikke set i et stykke tid. Han forsvandt altid og dukkede op lidt senere. Harry. Ja, Harry var forsvundet for længst med nogle tøser. Så nu var jeg alene. Jeg kunne finde hende, uden at de andre drenge fulgte efter mig. 

Jeg rejste mig fra barstolen, og begyndte diskret at lede i menneskemængden. Jeg nåede ikke ret langt før jeg blev revet brutalt ud af menneskemængden, og hen til vandkanten. Jeg så mig forvirret omkring, og mit blik faldt på et velkendt ansigt. 

"Hvad fanden laver i her?!" Spurgte hun vredt med sammenbidte tænder, og et smil bredte sig over mine læber. Jeg burde være klog nok til at vide, at det nok var det dummeste jeg kunne gøre nu. "Fester." Svarede jeg roligt, men kort og kontant, mens jeg trådte lidt tættere på hende.  Hun himlede med øjnene, og lagde sine hænder mod min brystkasse og skubbede mig væk. 

"Hvilken del af, at gøre noget dumt, var det i ikke forstod?" Sukkede hun, og tog sig til hovedet. Mit blik gled henover hende, og jeg måtte virkelig beherske mig, for ikke at komme til at stirre. "Den del af, at du ikke er vores mor." Sagde jeg bare. Jeg kunne ikke huske, hvad det var hun spurgte mig om, så jeg sagde bare noget andet. Det plejer ar virke. 

"I er simpelthen for meget!" Udbrød hun højt, men der var ingen der lagde mærke til det. "Rolig nu. Vi har jo ikke gjort nogen skade." Sagde jeg, og prøvede at få øjenkontakt med hende, men hun afbrød den hver gang. "Jo, i har ødelagt min aften - igen!" Råbte hun, og slog ud med armene. Jeg ignorerede bare det hun sagde, og tog bestemt fat omkring hendes skuldre, og prøvede endnu engang at få øjenkontakt med hende. 

"Slap nu af. Fest som du vil, der er ingen der står i vejen for dig." Sagde jeg, og kiggede venligt på hende, selvom hun fastholdt sit blik et andet sted. Jeg vidste, at hun hørte, hvad jeg sagde, fordi hun nikkede bare og rev sig fri fra mit greb om hende, og forsvandt blandt nogle mennesker. 

Jeg sukkede dybt, og tog mig til hovedet. Det her var overhovedet ikke så let, som jeg havde troet. Hun hader os virkelig.. inderligt. 

 

 

***

 

 

Jeg havde danset med nogle forskellige piger hen i løbet af aftenen. Der var én bestemt pige der var faldet i min smag, men hun havde ikke min fulde opmærksomhed, ligesom Victoria. Hendes navn var Ashley, og hun havde langt lyst hår; alt i alt en meget køn pige. Jeg havde spurgt efter hendes nr., det kunne være hyggeligt at se hende engang - i ædru tilstand. 

Festen var overhovedet ikke død, men jeg var så småt begyndt at blive træt, da solen var gået ned for længst og klokken var ved at være tre om natten. Jeg havde ikke set så meget til Harry eller Niall i aften, men det gik mig ikke på. Jeg var vant til det. 

Jeg havde gået en tur ved strandkanten, da jeg opdagede, at der lå en person henne i sandet. Det så ikke ud til, at der var nogen, som havde opdaget det, så jeg skyndte mig derhen. Jeg vidste ikke, om der var sket noget, siden personen lå der. Da jeg kom tættere på, kunne jeg se at det var en pige, som lå i sandet.

Jeg satte mig ved siden af hende, og trillede hende langsomt rundt, så jeg kunne se hendes ansigt. Jeg vidste ikke, hvilke tanker og følelser som ramte min krop, da jeg opdagede at det var Victoria, som lagde foran mig. "Fuck." Mumlede jeg, og så op, men der var ingen som kiggede herhen.

Jeg kaldte forsigtigt på hende, men hun reagerede ikke ordentlig på det. Det eneste der skete, var at hun rynkede på næsen, og sagde nogle irriteret lyde. Jeg kunne ikke bare efterlade hende her, det kunne jeg ikke få mig selv til, derfor traf jeg en helt anden beslutning.

Jeg løftede hende op i mine arme, og bevægede mig udenom menneskemængden, og op mod parkeringspladen. Inden jeg nåede ret langt, kunne jeg høre en råbe efter mig. Jeg vendte mig rundt, og så en ung høj fyr komme løbende (så godt han nu kunne) op mod os. "Hvem er du?" Spurgte han forvirret, da han kom hen til mig. Han støttede sig ustabilt mod min skulder, for at finde balancen, mens hans blik gled henover Victoria, som jeg holdt min favn. 

"Louis." Svarede jeg venligt, og anstrengte mig for at blive ved med, at holde hende i min favn. "Cool. Jeg er Eddie.. Hvad laver du med Vic?" Hans stemme var hæs, og han havde svært ved at koncentrere sig om at stå lige. Der gik lidt tid, før det gik op for mig, hvem han var. Selvfølgelig.. Eddie! Hendes ven. 

"Jeg skulle bare hente hende." Løj jeg roligt, og så venligt på ham. Jeg var lidt i tvivl om han ville sluge min hvide løgn. Og det gjorde han. Han grinede bare, og klappede mig på skulderen. "Her." Sagde han og rakte mig nogle røde nøgler, som jeg hurtigt tog i mod med min ene hånd. Han løb klodset ned mod stranden igen, og jeg skyndte mig op til p-pladsen, hvor jeg hurtigt fandt den røde Fiat 500. 

Efter en del besvær fik jeg hende ind på bagsædet. Hun var slap som en kludedukke, så det var nærmest umuligt, at få hende spændt fast med selen - eller bare at få hende til at sidde oprejst, så jeg fik hende mast ind på bagsædet. Jeg lukkede forsigtigt sidedørene, og satte mig ind på førersædet. 

Jeg ville aldrig køre når jeg havde drukket, ligesom jeg havde i aften, men jeg havde ikke rigtigt noget valg. Jeg havde ikke penge til en taxi, og Liam og Zayn havde ingen bil derhjemme. Heldigvis havde jeg ikke drukket specielt meget, så jeg kunne nok køre vejen hjem, hvis jeg anstrengede mig.

Der for mange tanker gennem mit hoved, mens jeg kørte gennem den gaderne. Jeg havde altid været mod spirituskørsel, men jeg kunne ikke efterlade hende i sandet. Det kunne jeg bare ikke. Så ville jeg hellere køre i påvirket tilstand - som jeg gør nu. Det var godt, at Simon ikke var hjemme; jeg turde overhovedet ikke tænke på, hvad der ville ske, hvis han så det her. 

Jeg svingede ind ad indkørslen til den store villa, og jeg kunne svagt ane lys inde i den store stue. Det  betød, at Zayn og Liam ikke var gået i seng endnu. Jeg parkerede bilen, og slukkede motoren, inden jeg skyndte mig ind i huset. Jeg trampede ind gennem køkkenet, og videre ind i stuen, hvor Zayn og Liam lå i hver deres sofa. De så forvirret op på mig, med spørgende blikke. 

"Hva' så, Louis?" Kom det fra Zayn, som så hen på mig med trætte øjne. "Kan i ikke lige komme og hjælpe mig?" Spurgte jeg hurtigt, som om at det brændte et eller andet sted. "Rolig Lou, er der sket noget?" Spurgte Liam roligt og satte sig op i sofaen. 

"Nej, men Victoria ligger bare ude i bilen, og jeg kunne godt bruge lidt hjælp." Sagde jeg, mens jeg snublede over ordene, men de grinte bare af mig. "Rolig, jo vi kommer nu." Sagde Liam, og gjorde tegn til at Zayn skulle rejse sig. Jeg skulle virkelig anstrenge mig for at holde hovedet koldt, da jeg kunne mærke alkoholen begyndte at påvirke min krop mere og mere. 

Jeg fulgte efter de andre drenge gennem huset, og ud til bilen. Et grin kom hurtigt ovre fra Zayn da han åbnede den ene sidedør og hendes ben faldt ud. "Seriøst, Lou.. Du er genial." Grinede han og tog sig til maven. Jeg grinede selv lidt af det, fordi det var ret morsomt. 

Efter noget tid fik vi hende ud, og båret op på hendes værelse. Det var første gang jeg var inde på hendes værelse. Det var enormt. "Hun er meget venligere når hun sover." Sagde Liam stille, og forlod værelset sammen med Zayn. Jeg betragtede hendes sovende ansigt, og der gik ikke ret lang tid før mine øjne faldt i. 

 

 

_______________________________________________________________________________________________

Uhh! Hvad tror i der sker når Victoria vågner op, og opdager den sovende Louis i hendes seng? :O 

I er nogle skønne læsere!! Tusinde tak for alle favoritlisterne og kommentarer! I er skønne.! <3 Hvis i har lyst gider i så ikke at like ?? :D 

God påske!! :D 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...