Runaway- One Direction

Victoria er drengenes ven, pigernes fjende, nattelivets ukronede dronning og fars pige. Med en far som Simon Cowell, så er livet sødt - det skulle man tro, men det er det ikke. Victoria har alt, hvad hun overhovedet behøver - udover et liv med faste rammer. Hendes far er aldrig hjemme, så hun tilbringer meget tid alene i det store hus, hvor hun kan gøre lige, hvad hun har lyst til. På en bytur i det dyre kvarter gør Victoria et 'interessant' møde med en velkendt person, som hun mødte to år tilbage. Men hvad hun ikke er ved er, at hendes far har tilbudt et berømt boyband at bo i huset, mens de arbejder på deres nye album. Den pludselige indflytning i huset hiver Victorias kolde attitude frem, også selvom hun kender bandet fra deres oprindelse. Dog er der ét af medlemmerne fra boybandet, som genkender hende. En akavet og hård tid med en masse udfordringer, humørsvingninger og blandede føler begynder for Victoria, for at vise de fem drenge, hvem der egentlig bestemmer i huset.

113Likes
64Kommentarer
11931Visninger
AA

14. 13.

Louis' point of view

 

Jeg slap på intet tidspunkt min mobil af syne. Hun måtte da ringe, eller i det mindste bare skrive. Jeg var måske en smule utålmodig, ærlig talt så havde vi kun været adskilt i nogle timer, og vi havde vel stadig lidt frihed. Jeg vidste at hun var flyttet hjem til Ed, eller på vej til det, så det var nok derfor hun ikke tænkte på mig, hun havde for travlt. Drengene sad i den anden ende af bussen, der transporterede os fra lufthavnen til hotellet, og pjattede. Typisk dem, og normalt ville jeg også sidde der, men sæt nu hun ringede, så skulle det være mere roligt så vi kunne snakke.

Måske skulle jeg bare ringe til hende? Nej så ville jeg virke desperat, og det var ikke godt. Selvom vi ikke længere hadede hinanden kørte den kamp om hvem der var bedst stadig. Derfor måtte jeg ikke virke desperat for så førte hun. Vic måtte ringe til mig når hun gad. Hvis hun gad. Gad hun ikke så måtte det bare være ligemeget.

Jeg satte mig ned til drengene. Hvis jeg ikke hørte min mobil gjorde det ikke noget, for så virkede jeg heller ikke som om jeg overvågede den konstant. Faktisk lod jeg den ligge i den anden ende af bussen.

"Nå så kunne du være her. Vi troede du var ved at blive kedelig" bemærkede Harry da jeg havde sat mig. Den fik han et slag for.

"Jeg skal sgu ikke til at være kærestekedelig. Det er noget fis" de grinte alle af mig, for vi huskede godt dengang jeg lige var blevet kærester med El. Der snakkede vi sammen konstant når jeg var væk, og drengene kom i anden række for en tid. Det var vist mere løst og frit med Vic, og det gjorde egentlig ikke noget.

"Man lærer vel så længe man lever" mumlede Niall med sin tykke irske accent. Den var tykkere end normalt, havde de andre nu prøvet at snakke med irsk accent igen? 

"Nemlig, og jeg har levet længere end jer alle, og derfor er jeg den klogeste!" Liam kiggede mistroisk på mig.

"Den tror jeg ikke på" sagde han.

"Nå det er også ligemeget, jeg er ikke kommet her for at kede mig okay?" jeg kiggede bestemt på dem alle sammen, og de nikkede i kor.

"Skal vi ikke tage et spil kort?" Zayn sad allerede med kortene fremme, da han spurgte.

"Jo kom vi spiller strippoker ikke guys?" Liams bemærkning overraskede os alle, så vores latter skyldte ligeså meget chokket.

"Argh hold your horses. Skal vi ikke bare nøjes med at spille snyd?" jeg tog kortene og begyndte at give. Vi spillede altid kort, når vi sad i bussen. Det fik tiden til at gå hurtigere end når vi barr snakkede. Vi var alle nervøse når vi var på tour, også selvom vi måske ikke skulle holde koncert hver dag. I dag skulle vi bare hjem på hotellet og så tidligt i seng, for prøverne startede allerede klokken otte.

"Louis du smider sgu da halvdelen af dine kort. Må jeg liige kigge under bordet?" Harry kiggede under bordet og konstaterede, at der ikke lå nogle kort under bordet. 

"Jeg smider sgu ikke en skid!" han fik en på siden af hovedet for det. Kærligt selvfølgelig. Jeg hadede ham jo ikke...

"Drenge, pak jeres ting sammen, og kom ind på hotellet i en helvedes fart!" det var Paul, der stod ved siden af mig. Jeg skulle heldigvis kun hente min mobil.

Ingen beskeder eller ubesvarede opkald. Savnede hun mig slet ikke? Nå, det kom hun vel til på at tidspunkt! Vi skyndte os ind på hotellet, inden fansne i byen opdagede, at det var vores bus, der holdte der.

"I har fået et værelse hver, da I på den måde fylder en hel afdeling og får derfor mest mulig ro" det var en ung kvinde der stod i receptionen og uddelte  nøgler. Hotellet var stort, vist på fem etager og en etage med souvenirs restaurant.

"Jeg går ned i restauranten og finder et bord til os. I kommer når I har pakket jeres ting ud" Paul hev Zayn og mig i ørene, fordi vi engang slap væk fra ham sidste gang vi var på tourné.

"Ja, ja, vi skal nok være der!" sagde vi i kor. Jeg gik ind på mit værelse. Det var faktisk nærmere en suite, og det glædede mig, at jeg skulle bo der de næste fem dage. Jeg smed min kuffert på sengen, jeg orkede ikke at pakke ud nu. Vic havde stadig ikke givet lyd fra sig.

Jeg skiftede hurtigt tøj og gik derefter ned i restauranten, hvor crewet allerede optog halvdelen af bordene. Paul havde sat sig ved et afsides bord, for at sikre så meget ro som muligt. Det var managementet der forlangte ro omkring os når vi var på tour, de fandt nok aldrig ud af, at det stressede os mere, end hvis vi ikke skulle tage alle de forholdsregler. Det næste blev vel, at vi ikke måtte have vores mobiler og computere med, men det vidste de godt, at de ikke kunne uden, at vi ville finde et andet management.

De andre drenge var ikke kommet derned endnu, og den pinlige tavshed blev større og større. Paul og jeg snakkede aldrig ret meget sammen, dels fordi han figurerede i min fortid, og dels fordi vi bare ikke havde noget at snakke om.

 

* * *

 

Det var blevet mørkt da vi var blevet færdige med at spise, og nu var det snart sengetid. Victoria var stadig tavs, og jeg besluttede mig for at ringe til hende, jeg havde jo trods alt lovet det.

"Det er Victoria"

"Hej Vic, det er Louis"

"Louis?! Jeg har ventet hele dagen på at du ville ringe"

"Ditto"

"Hvad laver du?"

"Pakker ud. Det er snart sengetid. Vi har fået ny babysitter" jeg håbede at høre hendes latter.

"Ha, ha, ja selvfølgelig, ellers farer I jo bare vild på vej ned til receptionen på hotellerne"

"Mmh, hvad laver du?" 

"Pakker lige den sidste taske, og så kører jeg ellers ud til Eddie"

"Hyggeligt. Hils"

"Det skal jeg nok"

"Vic, jeg må smutte nu. Vi ses"

"Vi ses ... Jeg elsker dig"

"Jeg elsker også dig" jeg lagde på og smed min mobil på sengen. Jeg kiggede bedrøvet på hotelpuderne. Selv på en suite var de flade. Var det nu jeg skulle blive en diva, og fare ned i receptionen, og høre om de ikke havde nogle bedre puder? Det kunne sikkert være sjovt!
Jeg tog puden med, og gik ned i receptionen. Forhåbentlig vill receptionisten ikke blive ked af det, for jeg havde virkelig tænkt mig at spille diva. 

"Er det virkelig for meget at forlange, at jeres puder er i orden? Jeg har jo brug for min søvn" jeg smed den flade pude på skranken, og pigen der stod på den anden side kiggede forskrækket på mig. 

"Undskyld hr. jeg skal se hvad jeg kan gøre"

"Ja og lad det gå lidt kvikt, jeg har en hård dag i morgen" jeg lænede mig utålmodigt op af skranken da pigen forsvandt ud bagved. 

"Det her er den eneste pude jeg kan finde, jeg håber den er okay, ellers kan du jo stable puderne lidt?" hun så meget usikker ud da hun lagde en anden pude der ikke var ligeså flad.

"Jeg må jo få det til at fungere, ikke?" jeg vendte mig om og gik op på mit værelse igen. Nu kunne jeg ikke holde masken længere. Jesus det var sjovt! Jeg lagde puden i midten af dobbeltsengen, så det ikke så så ensomt ud.

***

Vækkeuret i min mobil vækkede mig klokken seks næste morgen. Jeg savnede allerede at kunne sove længe, og der var flere måneder tilbage af touren endnu. How was I gonna survive?

Kort efter bankede det på døren. Harry havde glemt sin shampoo derhjemme, og ville låne min. Næh nej han måtte vente med at vaske hår, til han havde fået købt en ny. Hvis først han lånte noget, skulle man ikke forvente at få det tilbage igen. 

Vi skulle holde prøver hele dagen. Dele af bandet var nyt, så de skulle lige bruge et psr dage om at finde ind i rytmen. Vi havde også nogle nye stunts med, som vi ikke vidste om ville fungere ordentligt. Godt vi havde tre dage til at finde ud af det, og finde på alternativer hvis det ikke fungerede. Det virkede alt sammen så ligemeget denne gang. 

"Godmorgen Lou. For mit vedkommende er det godnat haha. Har været i byen med Ed, han insisterede. Trist, at du ikke er her til at pleje mine tømmermænd når jeg vågner igen :'(  Nå jeg må vel nøjes med Ed. Jeg savner dig allerede.
- Vic <3
"

 

------------------------------------------------------
Endnu et kapitel herfra os. Håber I kan lide det.
HorTom kommer hjem fra ferie på lørdag, og vi glæder os til at udgive hendes næste kapitel også. Derefter bliver jeg nødt til at tage en uges tid ud af kalenderen.
Vic har endnu ikke fortalt Louis om hendes lille uheld. Mon hun nogensinde vil gøre det? Og hvad skete der egentlig med Louis' dagbog?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...