Runaway- One Direction

Victoria er drengenes ven, pigernes fjende, nattelivets ukronede dronning og fars pige. Med en far som Simon Cowell, så er livet sødt - det skulle man tro, men det er det ikke. Victoria har alt, hvad hun overhovedet behøver - udover et liv med faste rammer. Hendes far er aldrig hjemme, så hun tilbringer meget tid alene i det store hus, hvor hun kan gøre lige, hvad hun har lyst til. På en bytur i det dyre kvarter gør Victoria et 'interessant' møde med en velkendt person, som hun mødte to år tilbage. Men hvad hun ikke er ved er, at hendes far har tilbudt et berømt boyband at bo i huset, mens de arbejder på deres nye album. Den pludselige indflytning i huset hiver Victorias kolde attitude frem, også selvom hun kender bandet fra deres oprindelse. Dog er der ét af medlemmerne fra boybandet, som genkender hende. En akavet og hård tid med en masse udfordringer, humørsvingninger og blandede føler begynder for Victoria, for at vise de fem drenge, hvem der egentlig bestemmer i huset.

113Likes
64Kommentarer
12075Visninger
AA

13. 12.

Victorias point of view

Jeg var grædefærdig, da jeg mødte op ved Eddies hoveddør. Jeg vidste ikke om han var hjemme, men det var i bund og grund også ligemeget. Han vidste, at jeg ville flytte ind - jeg havde selvfølgelig spurgt om lov. 

Siden jeg tog afsked med drengene i lufthavnen, havde jeg ikke lyst til at være hjemme længere. Hele det store hus, var ikke rigtigt hjemmelig længere. Ikke på samme måde, som det var før, da min far og drengene dukkede op. Der skete intet længere. Der var tomt og stille. Jeg var bare styrtet op på mit værelse, uden at se mig omkring i huset. Jeg kunne faktisk ikke engang se på min egen seng. Det bragte bare for mange minder frem, hvor Louis og jeg havde lagt i sengen, enten hvor vi havde set film, spist pizza eller noget helt tredje. 

Hurtigt fik jeg bare pakket noget tøj og make-up ned i en sportstaske, og låst huset af, inden jeg svang min bil ud af den lange indkørsel, og ind mod det centrale London, hvor Eddie boede. 

Jeg åbnede døren ind til hans lejlighed, uden så meget som at tænke på, om han var hjemme, eller om han havde en pige med hjemme. Mens mine tårer rendte ned af mine kinder, lukkede jeg døren bag mig, smed tasken henne ved skoende, inden jeg begav mig ind i stuen, hvor der tydeligvis ingen var.

Jeg satte mig i den ene sofa, som stod nærmest tv'et, og der gik ikke ret lang tid inden, at det gik op for mig, at det var den sofa, hvor det hele nærmest startede. Det var til Eddies fest, hvor jeg endte med, at blive så fuld, at jeg kyssede med Louis, og vi endte med at sove på denne sofa sammen. Lige nu, var jeg faktisk i tvivl om, jeg fortrød, at det skete. På den ene side, hvis det ikke var sket, så havde jeg aldrig ændret mig sådan.    

Jeg troede aldrig, at jeg ville komme til at græde foran Louis eller drengene, på den måde, som jeg gjorde, da de rejste. Det var som om, at alle lige pludselig rejste væk fra mig. Først min far - derefter drengene. Jeg stod helt alene tilbage igen, og den eneste jeg havde, var Eddie. 

Det hele var egentlig, som det var før. Det var jo det, som jeg ønskede - bortset fra, at jeg var knyttet til Louis nu, og jeg ikke var på talefod med min far længere. Okay, intet var ligesom før. Det hele var vendt rundt. Den person, som jeg elskede mest, var blevet til den person, som jeg hadet allermest lige nu. Den person, som jeg hadet allermest, var blevet til min kæreste, som jeg havde følelser for - trods det faktum, at jeg ikke havde kendt ham særlig længe.

 

* * * 

 

"Jeg kan ikke holde ud at se dig sådan her, Vic!" Sukkede Eddie, og rejste sig fra sofaen, som stod på den anden side, af det store hvide marmor bord. Jeg kiggede en smule forvirret op på ham, da det ikke helt var gået op for mig endnu, hvad det var han snakkede om. "Hvad snakker du dog om, Ed?" Jeg satte mig op fra den sofa, som jeg allerede befandt mig i, mens jeg så totalt forvirret på ham. 

"Du siger ingenting, du smiler ikke, du kommer ikke med flabede kommentarer, som du plejer! Jeg fandt dig grædende hjemme i min lejlighed! Jeg ved godt, at du savner Louis, og at du er ked af det med din far - men vil du ikke godt sige et eller andet? Jeg kan ikke holde det ud!" 

Jeg sad, og slugte hver eneste ord, som han sagde. Han lød ret frustreret, og måske forvirret. Jeg havde godt selv lagt mærke til, at jeg ikke var i særlig godt humør, men det kunne jeg ikke gøre for. Der skete simpelthen for meget lige nu. 

"Undskyld Eddie. Der sker bare for meget lige nu. Jeg har så meget at tænke over, at jeg ikke kan overskue det. Alt burde være ligesom før - men det er det bare ikke." Sukkede jeg. Jeg orkede ikke, at starte en diskussion med ham, fordi jeg havde hverken overskud eller lyst til at lægge kræfter i det nu. 

"Jeg ved godt, at der sker mange ting lige nu, men du bliver nødt til at ligge dem lidt tid siden engang i mellem" han lød pludselig så klog, men han var jo den person, som sørgede for mig, når min far ikke gjorde - det ville sige, at Eddie faktisk tog sig af mig 95 % af tiden, når min far ikke var hjemme. Det sagde også noget om, hvor lidt min far så var hjemme. 

"Så, hvad forslår du?" Spurgte jeg med et løftet øjenbryn. Jeg kendte Eddie bedre end nogen anden, og omvendt. Jeg vidste, at han havde noget på hjertet, og hvis jeg ikke tog helt fejl, så havde han også en plan. 

"Dig, mig.. Bytur!" Han var fastbesluttet. Jeg kunne høre det på hans stemme, men alligevel endte jeg med at sige ham i mod. "Ej, Eddie" sukkede jeg, og lænede mig tilbage i sofaen. Det var nok det sidste, som jeg havde lyst til lige nu. Underligt nok, var det nok den første gang, at jeg ikke havde lyst til en bytur. Jeg var altid klar på en bytur, men takket være Louis, så havde jeg ikke.

Han skrev tidligere i dag, at han var ankommet til der, hvor de nu skulle være. Jeg kunne ikke lige huske, hvor det var. Vi havde skrevet lidt sammen, og lige nu sad jeg bare med min iPhone i hånden, og ventede på et svar fra ham. 

"HVAD?!" Han fløj hen til mig, og lagde sin hånd på min pande, for at tjekke om jeg havde feber. "Du er ret varm!" Han stivnede, og jeg kunne fornemme hans blik hvile på mig, eller noget i min hånd - min mobil. "Venter du en sms?" Spurgte han nærmest skrækslagen, som om at det var det værste i hele verden. Jeg kiggede op på ham, og hans ansigt var helt stift. 

"Ja?" Han gispede, og det tog mig ikke lang tid at lægge to og to sammen. Omg, jeg var begyndt at blive kærestekedelig. Uden videre rejste jeg mig febrilsk fra sofaen, og så skrækslagen på Eddie, som så mindst lige så bange ud som jeg. 

"Eddie, vi skal i byen!" Hviskede jeg skræmt, og han smilede tilfreds, inden han forsvandt, og vendte tilbage med en flaske blå Gajol. 

 

* * *

 

Shot efter shot, og drink efter drink var blevet skyllet ned i gennem min hals. Og ja, jeg ville sige, at jeg var tilbage igen. Jeg tog del i det, som politikkerne og de ældre ville kalde 'Binge Britain', som betød det druk-ukontrollerede England, hvor vi drikker dobbelt så meget, end normalt, hvilket egentlig var normalt for mig. 

Det var herligt at være tilbage i min sædvanelig tilstand. Alle mine tanker og problemer fandtes ikke rigtigt længere. Det eneste jeg tænkte på, det var at have det fedt, og mærke hvordan alkoholen pumpe rundt i min krop, og hviske mine problemer og tanker væk. 

Eddie havde inviteret nogle af sine kollegaer og nogle andre, som jeg ikke kendte over til noget forfest før, at vi tog i byen. Der var også nogle piger, som jeg ikke kendte - eller brød mig om, så jeg hang som sædvanligt ud med fyrene.

Lige nu var mit glas blevet fyldt op igen, med en eller anden blanding, som Eddie havde lavet - så den var sikkert stærk, så jeg var klar til 'Jeg har aldrig'. Det var en rigtig god drukleg for mig, fordi jeg havde jo gjort det meste. 

Pigen som sad overfor mig, startede legen med at sige: "Jeg aldrig tisset i en håndvask" jeg lagde ikke mærke til, om jeg var den eneste, som løftede mit glas, og drak en tår, men jeg kunne høre nogle af pigerne grine. Selvfølgelig havde jeg pisset i en håndvask? "Var det dengang på Night Vega?" Kom det fra Eddie, som sad næsten lige ved siden af mig. Jeg nikkede med et smil, inden jeg sendte pigen foran mig et falsk smil. Allerede nu gik hun mig på. 

"Jeg har aldrig sovet bag en hæk" kom det fra en af fyrene, som jeg endnu ikke havde snakket særlig meget med. Denne gang lod jeg dog glasset blive i bordet. Jeg havde ikke sovet bag en hæk.. nej en bil.

"Jeg har aldrig haft sex bag i en bil." Kom det fra en anden fyr, Cole hed han vidst. Jeg tog igen glasset op, og drak en tår, og satte det derefter tilbage på bordet, mens jeg fik øjenkontakt til Cole, som sad med et smørret smil. "Så det er dig, som jeg skal have en snak med senere?" Grinede han, og jeg sendte ham et flabet smil.

"Så må du jo starte med at leve op til mine standarder" svarede jeg ham flabet, og jeg kunne høre nogle af drengene grine lavt. Jeg havde ydmyget ham foran alle. Sådan var jeg. 

 

Legen fortsatte i et godt stykke tid, og jeg var begyndt at blive mere og mere berusset, eller som mange andre ville sige, fuld. Turen gik hurtigt videre i byen, og den samlede flok som vi var hjemme ved Eddie splittede sig op. De fleste af pigerne tog et helt andet sted hen i byen, og festede, hvilket passede mig helt fint. 

Eddie, Cole, jeg og nogle andre drenge tog hen på det diskotek, hvor Eddie og jeg normalt holdt til. Den Gyldne Løve - eller The Golden Lion. Det var faktisk der, hvor jeg mødte Louis udenfor, da jeg var i en kamp med sikkerhedsvagten. Det var et fedt sted, så hvorfor ikke tage derhen, når man trods alt havde muligheden?

Denne gang lykkes det mig rent faktisk at komme ind, selvom jeg havde glemt ID derhjemme. Jeg kom somregel ind, når jeg var sammen med Eddie, så jeg lod det altid ligge hjemme. Hjemme, var nu hos Eddie. 

Hurtigt fulgte jeg med Eddie og Cole op til baren, hvor vi fik stukket tre drinks i hånden, en til os hver. Hvem der betalte den drink, havde jeg ingen anelse om, men det kunne også være ligemeget, jeg fik jo noget ud af det. "Hvor skal vi sidde?" Råbte jeg til Eddie, for at overdøve musikken, men det virkede ikke til at han hørte mig, men det gjorde Cole. 

"Han kan ikke høre dig. Men vi sætter os her." Svarede han, og lagde en hånd på min talje, for at føre mig hen til det bord, som han snakkede om. Flabet som jeg nu var, vendte jeg mig om mod ham, og sendte ham et lille hemmeligt smil. "Hvis du er klog, så fjerner du den hånd, ellers kommer du ikke til at mærke dine kugler i morgen" advarede jeg ham, men han grinte bare, og fjernede sin hånd fra min talje.

Jeg mente hvert eneste ord, som jeg sagde. Nok se, men ikke røre. Han skulle ikke røre ved mig, når jeg havde Louis, ellers ville mit knæ blive placeret perfekt mellem hans ben. Han forstod godt min trussel, hvilket var til hans egen fordel.

 

Jeg vidste ikke, hvor mange drinks og shots, som jeg efterhånden havde fået skyllet ned. Alt var efterhånden bare sjovt, og jeg følte at jeg kunne alt. Og hvis ikke nogen havde standset mig, så var jeg på vej til at afprøve min flyveevne. Eddie og Cole sad ved bordet sammen med mig, sammen med nogle mennesker, som jeg faktisk ikke vidste, hvem var. 

"Kom" kommanderede jeg spontant, og rejste mig uden besvær fra min plads ved bordet, og hev fat i Eddie, som rejste sig op, og fugte efter mig, uden at stille spørgsmålstegn ved, hvad vi skulle. Uden at tænke videre over noget, så hev jeg ham med ud på dansegulvet. Der var mange mennesker, men min alkoholpåvirkede hjerne sagde til mig, at det var ligemeget - alt var ligemeget. Jeg vidste ikke lige, hvordan jeg kunne holde balancen i disse stiletter, men jeg var helt overbevist over, at jeg kunne danse. 

Bassen fra musikken kunne jeg mærke gennem gulvet, og op i gennem mine ben. Det var for fedt. Mens jeg stod og dansede med Eddie, var der en anden pige, som dansede ind foran mig, så jeg blev skubbet væk fra Eddie, og længere ind i den dansende mængde af unge fulde mennesker. Jeg så mig forvirret rundt, inden jeg kunne mærke nogen gribe fat omkring min hånd, og vendte mig om. Jeg så lige direkte ind i Coles ansigt, som så helt anderledes ud, jeg vidste ikke helt om, det var alkoholens påvirkning på mig.    

"Må jeg?" Spurgte han høfligt, og jeg vidste godt, at han hentydet til en dans. I min fulde tilstand nikkede jeg bare, og fulgte efter ham ud på dansegulvet endnu engang.    

Mens vi stod, og dansede til dj'ens musik, blev dansen mellem os mere og mere intens, og tættere. Det gik dog op for mig, at jeg ikke levede mit sædvanelige liv. Jeg kunne ikke bare finde en fyr, og make-out-with, jeg havde jo Louis. Jeg trak mig væk fra Cole, og jeg måtte have sendt ham et skrækslagen blik, for han så forvirret på mig, inden han greb ud efter mig. "Rolig, vi danser bare" smilede han roligt, og det havde sin effekt på mig. Jeg fulgte bare efter ham igen, og begyndte at danse videre til den næste sang, som blev spillet. 

Jeg kunne mærke hans hænder på mine hofter, og alt inde i mig skreg, at jeg skulle flytte mig, og komme væk, men jeg gjorde ingenting. Jeg havde jo lyst? Min krop havde lyst, jeg havde ikke, men alkoholens stærke påvirkning på min krop, fik den til at reagere, og en ting førte til en anden, også skete det. 

Vi kyssede. Det der absolut ikke måtte ske, skete. Forskrækket, og forvirret rev jeg mig løs, og flygtede fra dansegulvet. 


Victorias outfit

___________________________________________________

Omg. Så skete der noget, som absolut ikke var godt. 
Victoria er ikke så god til at håndtere det faktum, at hun er bundet til én person. Tror i Louis finder ud af det, eller vil Victoria gå rundt med den kæmpe store hemmelighed? 

Glæd jer til næste kapitel!!! Og mange tak fordi i er SÅ MANGE, som følger med. Det er helt vildt! I er skønne! Husk solcremen disse dage - jeg er et offer for solens stråler...  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...