Dødens liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 feb. 2013
  • Opdateret: 17 apr. 2013
  • Status: Igang
"Dødens liv" er historien om Sam's liv som død. Hun lever blandt os andre, men er overhovedet ikke, bare endnu et ansigt i mængden. Sam lever med sin "lillebror" James, der heller ikke er helt almindelig. Sam's liv handler om at overleve det døde liv, det handler om medaljonen, om den sorte bog, og det at modstå fristelsen til at dø, dø helt.

2Likes
1Kommentarer
673Visninger
AA

3. North Dakota

Når man som James og jeg er alene, knytter man et helt specielt bånd. Selvom han er så meget yngre end jeg, er han som min bedste ven. Han er der altid for mig, og jeg håber han ved jeg også altid er der for ham. På trods af vores 358 års forskel, minder vi utrolig meget om hinanden. Han er meget moden. 

 

Tiden sammen går hurtig. Vi flytter en del, da det på den måde er lettere at holde vores identiteter skjult. Vi bor hvert sted 3 år, så for James' vedkommende, er det nu 3. gang vi flytter. Når man som jeg har flyttet over 100 gang, er der snart ikke et sted jeg ikke har været. Da jeg var alene rejste jeg rundt i en masse forskellige lande, men efter James er kommet til bliver vi i de amerikanske stater.  Om en uges tid flytter vi igen, så vores hus er fyldt med flyttekasser lige nu. Det er ikke os selv der står for selve flytningen, det gør kvinden. Vi ved egentlig ikke hvordan det hele foregår, vi skal bare pakke. Og så får vi en ny adresse. Vi løber dertil, og når vi ankommer er alle flyttekasserne der allerede. Det eneste jeg ikke overlader til kvinden, er medaljonen og bogen. Det er ALT for farligt at lægge i en anden vampyrkvindes hænder. Jeg nyder hver gang vi kommer til et nyt sted, jeg håber hver gang, at der bare vil være et menneske der vil tale til mig. James synes lidt mindre om at flytte, for ham er det stadig nyt og alt for anderledes. Han bryder sig ikke om det, men han accepterer hans nye liv, så god som han nu kan. Jeg modtog James, da han kun var nogle måneder gammel. Men på rekordtid voksede han sig stor og stærk. De kræfter han fik, viste sig hurtigt i hans vredesudbrud. Det er først her på det seneste, han har lært at kontrollere sig selv lidt mere. Han prøver at forstå hvad han er blevet til.

 

Til James' held er han ikke ligeså upopulær som jeg. Han kan også leve lidt mere "almindeligt" end jeg kan. Han kan drikke og spise som almindelige mennesker, sove som almindelige mennesker, og så forvandles han kun når han vil eller hvis fuldmånen rammer ham. Jeg er en modsætning til alt det! Jeg kan kun få næring af blod, vampyrer sover max. 5 timer og oftest kun i hvil, og så er jeg som jeg hele tiden! James er også vellidt hos pigerne, han er en flot fyr. Mørkt hår, brune øjne og en muskuløs overkrop. Han ser meget mandig ud, af en knægt på 14 år. Og jeg må indrømme at jeg både misunder ham og pigerne.

 

"Skal vi smutte nu?" råbte James nede fra entréen. "Ja! 2 sekunder", svarede jeg. Jeg kunne hører James grinende svarer igen, at vi så allerede ville være der. Jeg smilede, han er altid så fuld af liv. Jeg puttede bogen i min inderlomme, og løb ned til ham. Hele huset var tomt, kvinden og hendes hjælper havde allerede været der, for at hente flyttekasserne. Vi løb ind i skoven, som hun havde skrevet på sedlen. 

 

Da vi ankom til adressen i North Dakota, stod vi begge tavse for et øjeblik. Vi stod foran et lille lejlighedskompleks. Og selvom vi kun er 2, var stedet meget mindre, end hvad vi havde regnet med. I lejligheden stod vores ting allerede. Vi var lidt målløse begge to. "Det ser.....godt ud", tøvede James, men jeg kunne tydeligt høre utilfredsheden i hans stemme. Vi begyndte at pakke ud, for beklage os kunne vi ikke. Kvinden sørgede for et sted og bo til os, og det er mere end hvad vi kan forlange. Hvorfor passer hun egentlig så godt på os? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...