Dødens liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 feb. 2013
  • Opdateret: 17 apr. 2013
  • Status: Igang
"Dødens liv" er historien om Sam's liv som død. Hun lever blandt os andre, men er overhovedet ikke, bare endnu et ansigt i mængden. Sam lever med sin "lillebror" James, der heller ikke er helt almindelig. Sam's liv handler om at overleve det døde liv, det handler om medaljonen, om den sorte bog, og det at modstå fristelsen til at dø, dø helt.

2Likes
1Kommentarer
656Visninger
AA

8. Helt speciel

Vi har siddet her længe nu, ham og jeg. Snakket om alt og ingenting, jeg føler mig tryg hos ham. Det er måske våget, allerede nu at give ham den troskab, jeg kender hverken hans navn eller ham. Men der er noget over ham, noget helt specielt, på den gode måde. Ikke den måde særlingen er speciel, med hans fortællende øjne, men speciel på den måde, at man ønsker at vide mere. Nu rejste han sig, og tog min hånd. "Det var dejligt at snakke med dig", sagde han, og derefter gik han. Jeg blev siddende lidt endnu, kiggede på mit ur. Klokken var blevet 17:24, og det undrede mig at der alligevel var gået så mange timer. Og hvor blev James af? Skolen sluttede for tre timer siden. Jeg rejste mig, og gik op ad trappen, til lejligheden, og inden jeg lukker døren bag mig, kigger jeg på hans dør og navneskilt over for: "Wrez Deen", stod der. Jeg smilte og lukkede da døren.

 

Timerne sneglede sig afsted den aften, og jeg blev mere og mere urolig for James, jo mørkere der blev udenfor. Han plejer altid at fortælle mig om hans planer, så hvorfor ikke iaften? Pludselig ringer det på døren, og jeg får et chok, da jeg ser ud af nøglehullet hvem der står der. Det er særlingen, hvad vil han her? Og hvordan ved han hvor jeg bor? Jeg ryster, og sætter mig ned foran døren. Han bliver ved med at ringe, og nu banker han også hårdt på døren. Jeg kigger ud i opgangen, gennem den lille sprække der er under døren, og nu skriger jeg. James ligger på gulvet, for særlingens fødder. Jeg river døren op, og kaster mig over James, jeg råber og skriger. Mit åndedræt bliver hurtigere, for hver gang jeg hulker. Særlingen står og stirrer ned på os. Han skubber mig væk, og tager James over skulderen. Jeg ser forbløffet hvor nemt særlingen har ved at løfte James' tunge krop. Hvor har hans spinkle krop alle de kræfter fra? Jeg følger forsigtigt efter ind i lejligheden, hvor særlingen smider James på sofaen, og han selv sætter sig i lænestolen.

 

"Han er bare bevidstløst" mumler han. "BARE BEVIDSTLØS?!" skriger jeg af raseri. Han fastholder hans pokerfjæs, og beder mig sætte mig ned. Jeg gør hvad han siger, jeg ved egentlig ikke hvorfor.jeg adlyder ham. Men han har en magt over mig, jeg ikke kan beskrive. "Hvad er der sket?" nærmest piver jeg. Han kigger overpå James, og derefter på mig. "Jeg blev nødt til det Samantha." "Hvad. Hvad blev du nødt til?". Hans blik var helt tomt og fraværende. "Jeg blev nødt til at suge hans blod." jeg sad helt stiv. "Han blev angrebet af min klan, han var ude og jagte i skovene. Og de troede vel bare, at han var et ganske normalt rovdyr, men jeg kunne se det var ham. Vi har en regel i klanen, den første der suger ejer dyret. Derfor blev jeg nødt til at springe på ham først. Der vil gå lidt tid, så kommer han til sig selv igen. Jeg reddede ham." Det var hvad han sagde, og så gik han. Jeg reddede ham. Tror han selv at han er en helt? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...