Dødens liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 feb. 2013
  • Opdateret: 17 apr. 2013
  • Status: Igang
"Dødens liv" er historien om Sam's liv som død. Hun lever blandt os andre, men er overhovedet ikke, bare endnu et ansigt i mængden. Sam lever med sin "lillebror" James, der heller ikke er helt almindelig. Sam's liv handler om at overleve det døde liv, det handler om medaljonen, om den sorte bog, og det at modstå fristelsen til at dø, dø helt.

2Likes
1Kommentarer
666Visninger
AA

4. Elektriske kæder

Det er underligt, det her sted, det er en ting der er helt sikkert. North Dakota er meget anderledes, end fra hvor vi ellers har været. Vi har boet her i nogle dage nu, og alt virker underligt. Underlige mennesker, underlige lyde, underlige omgivelser. James siger, at det bare er noget vi skal vænne os til, ligesom de forrige gange vi er flyttet. Men det er første gang, at jeg har haft det dårligt, bare for at gå gennem byen. Jeg ved ikke hvad det er, eller hvad det ikke er..

 

Det var første dag på den nye skole igår, endnu en start på High School. Jeg har aldrig nogle forventninger til en ny start, jeg har lært mig selv, ikke at forvente noget. For det er altid det samme jeg møder på hver skole. Samme omgivelser, samme lærere, samme stereotyper. Og dagen igår virkede heller ikke just ny og interessant. James og jeg fulgtes til skole, for han skulle nu gå på samme årgang som jeg, det frydet han sig meget over. Da vi ankom til skolen, endte skæbnen med at sætte os i samme klasse. Da vi gik ind i klasselokalet, sad alle selvfølgelig allerede på deres pladser, det var tydeligt hvem de resterende i klassen var mest interesseret i. Pigernes underkæbe faldt til jorden og drengenes sure ansigt var ikke til at skjule, da James gjorde sig opmærksom. Jeg gik bare bag ham, jeg er vant til at stå i skyggen af James, det er sådan set også der jeg føler mig mest tryg. Vi blev sat ved siden af hinanden, helt forrest.

 

Gennem hele dagen igår følte jeg ubehag hvor end jeg gik. Det var som om en person hele tiden pustede mig i nakken, men jeg tænkte blot, at det bare var mine nerver der havde fået det bedste af mig. Men det var ikke tilfældet. Flere gange i løbet af dagen, vendte jeg mig og så denne fyr stå og skue til mig. Den samme fyr hver gang. Det var skræmmende og uforstående for mig, hvorfor han ville følge mig. Han var flot, men på den lidt mystiske måde. Han var meget lys i huden, næsten snehvid. Blond hår, og nærmest røde øjne. 

 

Og én ting bemærkede jeg endnu af ham. Hver gang James kom i nærheden af ham, gik han. Han sagde intet, han vendte sig blot og gik. Det undrede mig meget, for de andre drenge var ikke for langsomme til at komme med en spydig bemærkning eller et barnligt tilråb, hver gang James prøvede at indlede en samtale med dem. Han var mystisk, underlig, sær, interessant, og jeg er helt sikker på at der er noget mellem ham og jeg, noget der er ubeskriveligt, på den klamme måde. Det er som om vi har elektriske kæder mellem os. Det er uhyggeligt, og jeg bliver nødt til at finde ud af hvad der sker, hvis de uønskede kæder bliver brudt. Jeg ved jo ikke hvem han er.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...