Dødens liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 feb. 2013
  • Opdateret: 17 apr. 2013
  • Status: Igang
"Dødens liv" er historien om Sam's liv som død. Hun lever blandt os andre, men er overhovedet ikke, bare endnu et ansigt i mængden. Sam lever med sin "lillebror" James, der heller ikke er helt almindelig. Sam's liv handler om at overleve det døde liv, det handler om medaljonen, om den sorte bog, og det at modstå fristelsen til at dø, dø helt.

2Likes
1Kommentarer
657Visninger
AA

5. Dysterhedens kriger

De efterfølgende dage, var han ikke til at finde nogle steder. Det var som om, at jeg alligevel ønskede at se ham. Ligesom om kæderne blev strammere, jo længere væk han var. Men jeg følte også en befrielse ved, ikke at skulle tænke på hvor han var, hvad han så og hvordan han opførte sig.

 

James ser jeg heller ikke meget til mere, andet end når vi er hjemme. Han har for længst fået samlet en flok, der føjer selv hans mindste vink. Det lyder måske lidt selvfed, og det er James også. Nogengange kan det blive nærmest kvalmende, at se dem nærmest slaviske efter ham. Men én ting der er sikkert, er at James bære sig selv med stil! 

 

Lige nu sidder jeg hjemme alene, James er taget i byen med nogle af "slaverne". Jeg må indrømme at det irriterer mig, at jeg taler sådan om James' venner, men min jalousi tager over mig, når sådan ting sker. Det bliver bare aldrig mig. Jeg sidder og kigger i den sorte bog, det er lidt åndsvagt, at jeg vælger, at tage den frem når jeg i forvejen er nedtrykt. Som om jeg prøver at pine mig selv mere end højest nødvendigt. En ting jeg ikke har fortalt om os vampyrer, endnu en af vores "fantastiske" træk. Vores følelser er dobbelt så stærke, som almindelig dødelige. Vi bliver dobbelt så vrede, 2 gange så triste. Jeg er en af de mere dystre vampyrer, for når man som jeg lever, død alene i 300 år, bliver man automatisk meget dyster. Det er de mørke følelser der banker hårdest i mig. James har hjulpet på det, men når jeg som nu, sidder alene, er det fortiden all over again. Det er der jeg læser de første sider af bogen. De dystre af dem, det er klamt, men det er der jeg føler mig tilpas. Skræmmende, ja.

 

Jeg vil ønske, at jeg kunne finde den person, der kan gøre  mine mørke tanker lyse. Ham der kan få mig til at føle kærlighed dobbelt så meget, som han selv gør. Ham der vil løsne mine kæder, og lukke mig ud af mit usynlige fængsel. Hvis jeg finder ham en dag, dør jeg helt. Fuldstændig. Men til tider tænker jeg, at det vil være en større glæde, end sorg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...