Vanilla

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2013
  • Opdateret: 4 apr. 2013
  • Status: Igang
Katusmi får endelig sin drøm i opfyldelse, da han forsigtigt, men sikkert, bliver venner med pigen Vanilla; men hun er ikke en helt normal pige. Hun er halvt Menneske og halv Arbejder. Altså, ikke et menneske værdig; det er hvert fald ilde set fra ethvert normalt menneske.
Men Katsumi er forelsket i Vanilla og vil gøre alt for hende. Hvordan skal de klare verden? Kan de komme gennem det sammen eller sker der noget forfærdeligt?


- Det er egentlig en lille historie til en større historie, jeg er ved at skabe, men jeg har langsomt forelsket mig i de to personer og overvejer evt. at få dem med i nogle andre movellas ^^ Nu må vi se; who knows.

God fornøjelse.

3Likes
0Kommentarer
521Visninger
AA

5. Stenen med følelser

Min idé var blevet til virkelighed!

Ved hjælp af støtte fra staten - som elskede idéen -, hårdt arbejde, sved og tårer blev børnehjemmet stabiliseret. Eller, det var ikke rigtig et børnehjem på den måde. Det var et hjem for uønskede børn; de, der var halv arbejder, halvt menneske.

De få børn, der var blevet skabt af egoistiske forskere, der ønskede at se, hvad der ville ske. Jeg kunne huse de børn og unge nu!

Her kunne de bo, vokse op og få en uddannelse. Her kunne de få selvtillid og værktøjer til at klare den store, kolde verden.

Jeg elskede alle disse børn. Ofte kom de ind med psykiske problemer, eftersom de var blevet trådt på hele deres liv, men de lærte at håndtere det.

Det var ikke får at få det bedre med mig selv, at jeg havde gjort dette; det var for at forhindre, at nogen nogensinde skulle ende op som Vanilla.

 

 

 

Jeg kiggede på den store sten udenfor skolen. Brevet fra Vanilla var blevet skraveret ind i stenen for at mindes hende. Der var ændret en anelse i teksten, for ikke at gøre det for voldsomt for de mindre. Teksten var efterfulgt af små digte fyldt med gåpåmod og positivitet.

For alle børnene var denne sten en god ’I er ikke alene’ besked.

Som sædvanlig hver lørdag eftermiddag – hvor de fleste børn var i byen, i fritidsklubberne eller i gang med at lave lektier – gik jeg hen til stenen, lagde min hånd på den og hviskede en lille besked til Vanilla. Det kunne være alting, jeg snakkede om. Vejret, hvordan det gik med børnehjemmet eller andre diverse ting og sager.

Men en gang imellem ville en lille kærligheds erklæring komme ind og i dag var en af de dage.

 

”Hey, Vanilla?” hviskede jeg spørgende.

Stenen føltes kold under mine fingre og jeg lod dem glide hen over den ru overflade. ”Det går egentlig meget godt her. Men du skal vide en ting; jeg elsker dig stadig. Ingen andre har kunnet tilfredsstille mig, på den måde du har gjort. Blot ved de kys vi havde, har du givet mig mere, end jeg nogensinde har modtaget af enhver anden kvinde i sengen. Selv hvis jeg er sammen med andre, skal du vide, at du er den eneste, jeg nogensinde vil elske.

Jeg ved egentlig godt, at det er egoistisk at forføre andre kvinder, når jeg ikke kan elske dem, men sådan er det nu engang. Jeg har trods alt mine behøv.”

Jeg rystede svagt på hovedet og fortsatte: ”Tsk. Det var ikke meningen, jeg ville snakke om andre end dig, men nu fortsætter jeg altså. Der kommer en ny pige i dag.

Vanilla. Jeg håber, du vil holde lidt øje med hende for mig, fra der hvor du end er. Jeg har trods alt ret travlt; der er simpelthen så meget papirarbejde for tiden. Men ved du hvad?

Jeg ordner det med glæde, for at undgå at andre skal lide samme skæbne som dig.

 

Vanilla. Du ved det nok godt efterhånden … men, jeg elsker dig!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...