Djævlens søn.

Den blot 17 årige, Jason blev valgt til og være satans søn. Han havde levet i helvede sammen med sin far. Men han blev sendt op til jorden, for dræbe mennesker der står på hans fars liste af de mest mulige kristne. Han starter i, pigebarnets klasse. Men da han ser hende bliver han forelsket, hvordan kan han dræbe hende eller nogle andre når han hellere end gerne vil være en del af hendes liv?

1Likes
1Kommentarer
290Visninger
AA

3. MARERIDT?! - Rachel.

Jeg vågnede med et skrig, jeg havde mareridt. Det samme.. Jeg drømte om jeg var forelsket i Djævlen!? Hvordan kan det være muligt, jeg var kristen og det havde jeg altid været. Jeg troede ikke på Djævlen, han var bare en grim illusion. Jeg sukkede, og kørte en hånd gennem mit hår. I dag ville der starte en ny dreng i klassen, jeg var rent ud sagt ligeglad. Men noget siger mig at der vil ske noget grusomt. Jeg vidste ikke hvad. Jeg rullede mig om på siden, så jeg faldt ned på gulvet. Jeg blev liggende, det gjorde jeg hver morgen. Gulvet var iskoldt, men det gjorde skam ikke noget. Jeg mærkede på min pande, den var varm. Jeg lukkede øjnene. Undskyld.. Jeg glemte og præsentere mig selv! Mit navn er Rachel Walker, jeg er  16 år gammel. Siden jeg blev født har mit liv været lidt anderledes. Mine forældre er meget kristne, der hænger kors og mindst fyrre bøger hjemme hos os. Når jeg mener os mener jeg altså.. Mor, Far, Storebror, Storesøster, Lillebror, lillesøster, og mig.. Jeg er nummer tre barn. Så jeg får ÅBENBART ikke så meget opmærksomhed som mine andre søskende. Min storebror Tom er nitten år, og bor stadig væk hjemme. Min storesøster Claire er sytten år, vi kan ikke føre en samtale uden at vi kommer oppe at skændes. Så vi holder os væk fra hinanden, min lillebror James, er en nar.. Jeg hader ham virkelig! Han er tolv år, og er nok den mest populæreste inde fra sin årgang. Min lillesøster Amanda er fire år. Jeg snakker aldrig med hende, da hun har det bedst med selv og være alene. Min mor Nina er femogfyrre år, og arbejder som Ekspedient ovre i det lokale supermarked. Mens min far James er syvogfyrre og er gal videnskabs mand. Vi lever i et stort hus, lidt udenfor byen. Vi er bekendte da vi hver søndag [Og jeg mener hver!] Tager til byen og går i kirke. Måske er det lidt for meget, det syntes jeg selv nogle gange også. I byen kender alle, alle. Så ja.. Livet er kedeligt nogle gange, når der ikke er mange muligheder for den by man bor i. Vi starter altid med det samme .. ''Godmorgen skat'' Min mor smilede venligt ''Der er mad nedenunder'' Hun gik nedenunder. Morgenmaden var det værste.. Vi skulle bede bordbøn men det var vel fint nok, selvom det er ekstremt kedeligt. Jeg gik nedenunder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...