The perfect two

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 feb. 2013
  • Opdateret: 22 feb. 2013
  • Status: Igang
Lexi er en normal high school elev på Webster high. Hun er 16 år, bor alene med sin mor og far. En dag begynder en mand at følge efter hende, ingen andre kan se ham. Er han farlig? Hvad vil han hende? Hvad kan det betyde?
Han begynder at tale til hende fortælle hende ting der gør hende usikre på hvem hun er. Kan Lexi stole på hvad den mystiske mand siger? I så fald har hun et problem.

1Likes
2Kommentarer
355Visninger
AA

2. Faldet

Jeg gik ud af døren, min tumpe af en lillebror havde låst mig inde på toilettet, så jeg var hoppet ud af vinduet. Godt vi boede på et plan. Lucy holdte og ventede på mig, tænk nu gjaldte det første dag på high school! Hele vejen til skole snakkede vi om de lækre high school drenge, nu gjaldt det.

Vi stod ud af døren, lukkede døren med en rystende hånd. Jeg tog tre dybe indåndinger og vendte mig om. Jeg støtte ind i en. Jeg kiggede op i et par smukke brune øjne. Jeg skyndte mig at sige " undskyld" og løb, mit hjerte hamrede derud af. Jeg satte mig under et træ, helt uden at tænke på Lucy. Tankerne farede rundt i hovedet på mig, jeg havde set de øjne før. Jeg ved bare ikke hvor.

Nu stod øjnene lige over mig, og kiggede direkte på mig. Nu var der ingen flugtmuligheder. Han rakte hånden frem og sagde " Hej, jeg hedder Taylor" Han var meget maskulint bygget, store overarme og flot trænet krop. Nu måtte jeg snart til at sige noget ellers gik han bare, men hvad skulle jeg sige? " Øhm hej, jeg hedder Lexi" Jeg kiggede bare på ham, jeg lignede en komplet idiot. Heldigvis kom Lucy løbende, og jeg havde en undskyldning for at gå. Jeg sagde " farvel, det var hyggeligt at møde dig, men jeg skal altså videre nu". Efter det løb vi bare, mens han stod tilbage med et uforståeligt ansigtsudtryk. 

Lucy og jeg løb grindende hen mod hovedbygningen, jeg havde fortalt hende om Taylor. Hun synes jeg var en skovl fordi jeg ikke havde inviteret ham ud, men jeg er ikke som Lucy. Hun går bare hen til en tilfældig dreng, og han vil sige ja til hvert tidspunkt. Jeg er nok mere genert, men alligevel har Lucy valgt mig som hendes bedsteveninde siden børnehaven. 

Det ringede ind til første time, jeg havde engelsk. Pis, det er mit ultimative hade-fag! Jeg skyndte mig at tage en af de bagerste stole, så ville jeg nok helst blive fri for at sige noget. Ved siden af mig sad en ung mand, han var nok omkring de 23 år. Han skulle da ikke gå i high school? Så jeg valgte at spørge ham " Undskyld, men hvor gammel er du?". Han valgte bare at ignorere mig, så jeg prøvede lige at kalde ham op ved at sige " hallo". Så nu havde jeg hans opmærksomhed, han kiggede på mig. Hans øjne var helt udspilede i chok. Så svarede han meget hurtigt " Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at rede hende! En dæmon, de er overalt, løb, løb mens du kan!". Jeg fik lige bekræftet mine tanker om ham, han var sikkert syg eller noget. Jeg valgte at ignorere ham.

Da jeg gik ud fra klassen igen fulgte han efter mig, jeg bad ham gå, men det var som om han ikke forstod det. Så jeg valgte lige at slå et smut forbi pigetoilettet for at få lidt fred, men da jeg gik ind fulgte han bare efter. Der stod en pige ved spejlet, hun var utrolig smuk ligesom Lucy. Smukt langt lys hår, store blå øjne og lange øjenvipper. Hun havde slet ikke set manden, hun kiggede bare på ham og gik ud af døren. Manden blev stående han kiggede bare på mig, det begyndte at skræmme mig nu. Var jeg den eneste der kunne se ham? Hvem var han? Jeg blev enig med mig selv at jeg sikkert bare trængte til noget mad, det passede perfekt med der var spise-pause. Jeg gik med manden i hælende ned til kantinen, der mødte jeg Lucy og vi satte os sammen. 

Jeg blev enig med mig selv at jeg lige ville snakke med Lucy om manden, så jeg fortalte hende om ham, om hvordan han havde fulgt efter hende ind på toilettet. Lucy reagerede med det samme jeg sagde mand, og begyndte at plapre løs om han var lækker, eller om hvor gammel han var. Jeg sagde " Lucy manden skræmmer mig, han ligner en der har set et spøgelse. Han er cirka 23 år, og hvis jeg spørger ind til ham så snakker han bare om en eller anden pige som han ville rede." Lucy sad bare med åben mund så jeg snakkede videre " Kan du ikke se ham? Han står lige bag dig nu?" Lucy vendte sig om med et sæt, og rystede derefter på hovedet. Nu blev jeg for alvor bange, jeg rejste mig op og løb.

Jeg løb bare, jeg vidste ikke hvorhen. Jeg ville bare væk fra ham, det føltes som om man blev overvåget. Jeg vidste han var bag mig, men jeg turde ikke vende mig om.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...