The Ninja War {1D}

Emily Coldell har endelig fået det job hun har længdes efter. Hun er blevet personlig træner! Det er et meget vigtigt job. Hun skal få pisket boy bandet One Direction i form, og lære dem kampsport så de bedre kan forsvare sig selv. De bliver dog lidt overraskede der de opdager kønnet på deres træner, og specielt to af dem. Vil følelser og krig mellem venner sætte en stopper for hendes karriere?


Læs med!


Skrevet af Christina. M & Cayern.




101Likes
216Kommentarer
7772Visninger
AA

8. Kapitel 7.

Jeg lavede store øjne. Jeg havde forventet det, ja, men det gjorde virkelig ondt at høre. En klump dannede sig i min hals, og den snørede sig også kraftigt sammen. Min ekskæreste havde været mig utro, med min bedsteveninde. Det var virkelig svært at fatte.

Jeg kunne mærke en lille tårer glide ned ad min kind, og jeg tørrede den hidsigt væk. Han skulle ikke stå der og se mig græde. Selvom han nok kom til det. ”Jeg synes bare du skal… Gå…” hviskede jeg med en hæs stemme. Han prøvede at fange mit blik, men det kunne han ikke. Efter lidt tid gik han, og der stod jeg så. Grædefærdig med tårende trillende ned ad mine kinder.

Jeg gemte mit ansigt i mine hænder, og sank ned langs væggen, og ned på gulvet. Hulkende blev højere og højere, og pludselig kunne jeg mærke en lægge armen om mig. Jeg tørrede tårende væk og så på ham, inden jeg lagde mit hoved på hans skulder.

”Jeg fatter bare ikke hvordan han kunne gøre det…” hviskede jeg og så ned på mine hænder. ”Og da slet ikke min bedsteveninde…”

Han gav min skulder et klem, inden han tog min hånd, for at trække mig med hen til sofaen.

Det var godt han holdt om min hånd, for jeg kunne intet se for mine tårer. Jeg vidste godt at han var min ekskæreste, men jeg havde jo elsket ham. Og nu hvor jeg får sandheden af vide, gør den bare endnu mere ondt end før. 

Jeg knugede mig ind til Niall, som om ha var det tryggeste i hele verden. 

 

Lige nu sad vi og så TV. Vi havde spist en masse is og chokolade. Niall havde sagt de sjoveste ting, og fået mig i små øjeblikke, til at glemme at jeg var ked af det. Jeg så hen i mod uret, og den var ved at nærme sig seks. Med et suk kiggede jeg over på Niall, der interesseret så ind i skærmen.

Han vendte sit blik imod mig og smilede. ”Synes du jeg skal gå?” spurgte han med et lille grin. Jeg vidste ikke hvad jeg ville svare. Jeg ville jo ikke smide ham ud…

”Øh… Det er jo ved at være sent, men… Du behøver vel ikke?” Faktisk ville jeg ikke have han skulle gå. Han havde fået mig i et meget bedre humør.

Han slog en latter op. ”Jeg forstår. Du har ret, det er ved at være ret sent” sagde han. Han rejste sig op og satte kurs imod entreen, hvis man overhovedet kunne kalde den det. Jeg rejste mig hurtigt op og fulgte efter, hvor jeg lænede mig op ad døråbningen, imens jeg studerede ham.

”Så…” begyndte han og kiggede på mig. ”Vi ses vel i over morgen?” Jeg bed mig i læben og nikkede. Han smilede lidt inden han tog fat i håndtaget, så han kunne komme ud ad lejligheden, men jeg greb hurtigt hans hånd.

”Tak” sagde jeg stille og smilede. Han så mig i øjnene og lagde hovedet på skrå.

”Det… Var så lidt.” Jeg gav ham et lang varigt kram, inden jeg lod ham tage hjem. 

Jeg stod ude på balkonen og lod vinden tage fat i mit hår. Stjernerne glimtede smukt på himlen, og blinkede til mig. Jeg lukkede øjnene og sukkede, inden jeg hviskede: ”Hvorfor skal det hele være så svært?”

___________________________________________________________________________________

Dam dam daaaaam! Endnu et kapitel. Undskyld det er så kort, men det næste bliver længere.

Hvordan mon Harry vil reagere, når han finder ud af, at Emily og Niall ses uden for træningen? Og hvad med Lily? Tror I hun har en god forklaring?

Smid gerne en kommentar og et like. 

Knus Christina.

 

UNDSKYLD AT DET BLEV SÅ KORT

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...